| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Eksempler på indsamlingssystemer for papir og pap fra husholdninger

2. Systembeskrivelser

I det følgende er de 8 udvalgte indsamlingsordninger for papir beskrevet. Beskrivelserne er opdelt i henteordninger og bringeordninger. Af Bilag 4 fremgår oversigt over de 8 indsamlingsordninger i skemaform.

I henteordninger med fast opsamlingsmateriel opsamles papirfraktionen i umiddelbar nærhed af restaffaldet, således at det i princippet ikke er mere besværligt for husstanden at aflevere papir til genanvendelse end anden dagrenovation.

I henteordninger uden fast opsamlingsmateriel skal husstandene på en forud oplyst dato fremsætte papir (fx bundtet eller emballeret i poser eller papkasser) ved fortovskant.

I bringeordninger bringer husstandene papirfraktionen til opstillede containere/kuber i fx boligområder, ved indkøbscentre og lignende og/eller til genbrugsstationer.

2.1 Henteordninger

I nærværende projekt er 5 henteordninger beskrevet. Der er tale om 3 indsamlingsordninger, hvor opsamlingsmateriellet er beholdere (Gundsø Kommune, Herning Kommune og SYSTEM 2000 i Århus Kommune), og 1 indsamlingsordning, hvor opsamlingen af papirfraktion sker i kassetter (Høje-Taastrup Kommune). Den 5. indsamlingsordning er uden fast opsamlingsmateriel (Herlev Kommune).

2.1.1 Gundsø Kommune

Kilde: Danmarks Statistik, befolkningsstatistik, pr. 1.1.99

NB. I Gundsø Kommune er der 902 sommerhuse. Affaldsmængderne er for hele kommunen inkl. sommerhuse. 486 af disse sommerhuse har helårsordninger for restaffald, papir og storskrald. Affaldsmængderne fra sommerhuse er ikke opgjort særskilt. Efter aftale med Gundsø Kommune er et sommerhus, hvad angår papirpotentiale, anslået og indregnet til 50% af papirpotentialet for en helårsbolig i kommunen.

2.1.1.1 Generelt om indsamlingsordningen

Gundsø Kommune etablerede i 1990 en henteordning for papir.

Som opsamlingsmateriel blev der anvendt 30 liter plastkassetter med låg hos enfamilieboliger og 660 liter containere hos tæt-lav bebyggelse og etageboliger.

Hver husstand i enfamilieboliger var forsynet med 2 stk. kassetter.

Tømningsfrekvensen for kassetterne var 4 uger. Dette medførte et opsamlingsvolumen på 15 liter pr. uge.

Husstanden skulle sætte kassetterne frem til fortovskant på tømningsdagen.

Af arbejdsmiljømæssige årsager og for at øge opsamlingsvoluminet hos den enkelte husstand valgte kommunen at ændre opsamlingsmateriel, og fra den 1. oktober 1996 har der været anvendt 140 liter 2-hjulede plastbeholdere til opsamling af papirfraktionen hos enfamilieboliger.

Beholderne afhentes på standplads og returneres til standplads efter tømning.

2.1.1.2 Opsamlingsvolumen

Beholderne hos enfamilieboliger tømmes hver 6. uge. Dette medfører et opsamlingsvolumen på 23,3 liter pr. husstand pr. uge.

Ved tæt-lav bebyggelse og etageboliger anvendes fortsat 660 liter 4-hjulede containere som opsamlingsmateriel for papirfraktionen. Der er opstillet 1 container pr. ca. 17 husstande, og containerne tømmes hver 14 dag. Dette medfører et opsamlingsvolumen på ca. 19 liter pr. husstand pr. uge.

Ved kommunens 3 butikscentre er opstillet i alt 8 stk. 660 liter 4-hjulede containere. Fordelt på samtlige husstande i kommunen medfører dette et ugentligt opsamlingsvolumen på 0,5 liter pr. husstand.

Volumenbehovet til opsamling af papir svarende til 100% af det lokale systempotentiale kan beregnes til 20,5 liter ± 20%¹⁰, dvs. 16-25 liter pr. husstand pr. uge.

2.1.1.3 Sorteringskriterier

Sorteringskriterierne for papirfraktionen omfatter aviser, ugeblade, reklamer og forsendelser, som leveres gennem brevsprækken.

I forhold til de papirkategorier, der arbejdes med i nærværende projekt, svarer det til, at borgerne kan aflevere følgende papirkategorier:

	dagblade (aviser)
	distriktsblade
	ugeblade, månedsmagasiner
	fag- og medlemsblade
	adresseløse tryksager (reklamer)
	adresserede forsendelser

2.1.1.4 Indsamlede mængder

I den tidligere ordning (før oktober 1996), hvor hver husstand havde 2 stk. 30 liters kassetter med plastlåg, som skulle sættes ud til vejen på indsamlingsdagen, blev der ifølge kommunens oplysninger indsamlet i gennemsnit 85²⁹ kg papir pr. husstand pr. år.

I det nye plastbeholdersystem er der i 1997 gennemsnitligt indsamlet 134³⁰ kg og i 1998 144³¹ kg pr. husstand.

Den øgede indsamlede mængde papir pr. husstand tilskriver kommunen primært overgangen fra kassettesystem til beholdersystem og det heraf følgende øgede opsamlingsvolumen for papir.

Endvidere vurderer kommunen, at det forhold, at borgerne ikke længere selv skal sætte kassetterne ud til vejen på tømningsdagen, men får beholderen afhentet på standplads, formentlig har betydet en øget indsamlingsmængde.

Ud over aflevering af pap i storskraldsordningen kan borgerne mod betaling aflevere pap på KARA's genbrugsstation i Roskilde.

Der er i 1999 indsamlet en papmængde på i alt 3 tons, svarende til at der indsamles ca. 1 kg pap pr. husstand via storskraldsordningen. Denne mængde dækker dog reelt kun andet halvår 1999, idet der ifølge kommunen var problemer med at få vognmanden til at indsamle pap separat i første halvår af 1999 og i 1998.

Der er ikke data for, hvor meget pap der er indsamlet på KARA's genbrugsstation fra borgere i Gundsø kommune.

2.1.1.5 Indsamlingseffektivitet

Indsamlingseffektiviteten kan på basis af et lokalt systempotentiale på¹ 148,0 kg papir pr. husstand pr. år (inkl. sommerhuse) og en gennemsnitligt indsamlet mængde på 143,6 kg pr. husstand i 1998 (inkl. sommerhuse) opgøres til 97%.

Indsamlingseffektiviteten udgør i forhold til det totale papirpotentiale¹ (170,9 kg pr. helårshusstand og 164,25 kg i gennemsnit pr. husstand inkl. sommerhuse) 87%.

2.1.1.6 Restaffald/storskrald/genbrugsstation

Der indsamles ikke organisk dagrenovation til central behandling, men kommunen opfordrer husstandene til at hjemmekompostere.

Gundsø Kommune har et volumenbaseret afregningssystem for restaffald, hvor husstandene kan vælge mellem indsamling hver uge og hver 14. dag (ca. halv pris ved indsamling hver 14. dag). Ca. 25% af husstandene i helårsboliger har valgt en indsamlingsfrekvens på 14 dage for restaffaldet.

Kommunen har etableret en storskralds- og haveaffaldsordning, som husstandene kan tilmelde sig. Prisen for ordningen er 350 kr. pr. år. Der indsamles 12 gange pr. år, og der må maksimalt afleveres 8 enheder pr. gang (dog ikke bygningsaffald).

75% af husstandene i kommunen har tilmeldt sig ordningen.

Der er ingen genbrugsstation i kommunen. Kommunens borgere kan anvende KARA’s genbrugsstation i Roskilde. Containerpladsen er pr. 1. januar 1999 overgået til at være en betalingsplads. Prisen er 760 kr. pr. ton. Bilerne vejes henholdsvis ved indkørsel på containerplads og igen ved frakørsel.

2.1.1.7 Afsætning

Det indsamlede papir oparbejdes og afsættes gennem KARA.

Der er i det nuværende beholdersystem eksempler på enkelte afviste læs pga. fejlsorteringer (restaffald er blandet sammen med papir). Afviste læs udgør 1-2 procent af de leverede læs.

Kommunen har i 1999 modtaget meddelelse om 1 afvist læs. Kommunen har derudover modtaget enkelte henvendelser vedrørende kvaliteten af det indsamlede papir.

2.1.1.8 Arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet har ikke kommenteret den nuværende indsamlingsordning for henholdsvis papir (henteordning) og pap (frivillig storskraldsordning). Fra 1990 til 1996 blev der anvendt kassetter som opsamlingsmateriel for papirfraktionen, men kommunen skiftede (bl.a. af arbejdsmiljømæssige årsager) i 1996 til 2-hjulede beholdere som opsamlingsmateriel.

Beholderne skal på tømningsdagen være placeret således, at håndtagene vender frem mod renovatøren.

I forbindelse med den årligt udsendte information/kalender gøres opmærksom på, hvilke krav til arbejdsmiljøforhold der er i forbindelse med adgangsvej og standplads.

2.1.1.9 Kommentarer til indsamlingsordningen

Der er tale om en ordning, der har fungeret siden oktober 1996, og som har afløst en anden henteordning

Da indsamlingsordningen i Gundsø kommune er en henteordning, er det meget enkelt for husstandene løbende at aflevere papiret til genanvendelse. Beholderen er hos husstande i enfamilieboliger opstillet i umiddelbar nærhed af opsamlingsmateriellet til restaffald, og det er hermed ikke mere besværligt at aflevere papir end restaffald. I tæt-lav bebyggelse er 660 liter containerne til opsamling af papir ligeledes opstillet i umiddelbar nærhed af containerne til restaffald

Det vurderes af Gundsø Kommune, at det forhold at borgerne ikke længere som i den tidligere henteordning skal stille kassetter ud til vejen, har virket positivt for indsamlingseffektiviteten. Endvidere vurderes det som positivt for indsamlingseffektiviteten, at beholderen til papiraffald er placeret ved siden af restaffaldsbeholderen på husstandens grund

Volumenbehovet for den papirfraktion, som indsamles, er beregnet til i gennemsnit ca. 21 (± 20%)10 liter pr. husstand pr. uge (dvs. fra 16 til 25 liter)

Opsamlingskapaciteten på i gennemsnit ca. 23 liter pr. uge hos husstande med eget opsamlingsmateriel vurderes at være i underkanten til at dække det beregnede volumenbehov, og der kan opstå kapacitetsproblemer hos nogle husstande

Der kan med en opsamlingskapacitet på ca. 19 liter pr. uge for husstande i tæt-lav bebyggelse ligeledes muligvis opstå kapacitetsproblemer for nogle husstande

Ud over det opsamlingsvolumen, der er til rådighed i henteordningen, er der i gennemsnit 0,5 liter pr. husstand pr. uge til rådighed i bringeordningen (660 liter containere opstillet ved 3 butikscentre i kommunen)

Der er i 1998 opnået en indsamlingseffektivitet på 97% af det lokale systempotentiale for papir og en indsamlingseffektivitet på 87% af det totale papirpotentiale

Potentialet for husstande i Gundsø Kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet. Det totale papirpotentiale1 er for helårsboliger i Gundsø Kommune 170,9 kg pr. husstand pr. år, mens landsgennemsnittet er 167,6 kg pr. husstand pr. år

2.1.2 Herning Kommune

Kilde: Danmarks Statistik, befolkningsstatistik, pr. 1.1.99

2.1.2.1 Generelt om indsamlingsordningen

Herning Kommune har frem til 1999 haft en indsamlingsordning for papir byggende på, at borgerne enten kunne aflevere papiret til spejdere og ungdomsorganisationer i forbindelse med disses husstandsindsamling eller aflevere papiret på kommunens genbrugsstation.

I begyndelsen af 1999 blev der indført en nyt indsamlingsordning i Herning Kommune, hvor husstande i enfamilieboliger har 2 stk. 240 liter dobbeltbeholdere med flytbar skillevæg.

Den ene dobbeltbeholder er opsamlingsmateriel for fraktionerne organisk affald og restaffald, og den anden beholder er opsamlingsmateriel for to papirfraktioner, henholdsvis aviser, ugeblade og reklamer i en fraktion og blandet papir og karton i en anden fraktion. Ved udgangen af juni 1999 var alle enfamilieboliger i Herning Kommune forsynet med de nye dobbeltbeholdere.

Ved udlevering af beholderne var skillevæggen placeret i position 50%/50%, og det er Herning Kommunes indtryk, at næsten alle beholdere bibeholdes med rumopdelingen 50%/50% i beholderne til papir.

Etageboligerne blev frem til december 1999 forsynet med et lignende dobbeltbeholdersystem, dog med opsamlingsmateriel på 400 liter eller 600 liter. I december 1999 var alle husstande i Herning Kommune således forsynet med opsamlingsmateriel til den nye indsamlingsordning.

2.1.2.2 Opsamlingsvolumen

I 1999 blev papirbeholderne ved enfamilieboliger tømt hver 8. uge og beholderen med organisk affald og restaffald hver 14. dag. For etageboligerne var den tilsvarende tømningsfrekvens 4 uger og ugentligt. Analyser udført af Herning Kommune i 1999 vedrørende potentialer og affaldsmængder medførte, at man fra 2000 har indført hyppigere tømningsfrekvens for papirfraktionen svarende til hver 4. uge for enfamilieboliger, og hver 14. dag for etageboliger.

I 1999 var der således et gennemsnitligt ugentligt opsamlingsvolumen på 30 liter for husstande i enfamilieboliger med henholdsvis 15 liter til fraktionen aviser, ugeblade og reklamer og 15 liter til fraktionen blandet papir og karton. Dette opsamlingsvolumen er fordoblet i 2000 til i alt 60 liter pr. husstand (30 liter til hver af de to papirfraktioner).

Ved etageboliger var der i 1999 i gennemsnit et opsamlingsvolumen på 26 liter til rådighed pr. husstand pr. uge til de to papirfraktioner fordelt med 13 liter til fraktionen aviser, ugeblade og reklamer og 13 liter til fraktionen blandet papir og karton. Dette opsamlingsvolumen er fordoblet i 2000 til i alt 52 liter pr. husstand (26 liter til hver af de to papirfraktioner).

Volumenbehovet til opsamling af papir, svarende til 100% af det aktuelle papirpotentiale, kan beregnes til 22,5 liter ± 20%¹⁰ (dvs. 18-27 liter pr. husstand pr. uge). Volumenbehovet for fraktionen aviser, ugeblade og reklamer kan beregnes til 18 liter ± 20% (dvs. 14-22 liter) pr. husstand pr. uge og fraktionen blandet papir og karton til 5 liter ± 20% (dvs. 4-6 liter).

2.1.2.3 Sorteringskriterier

Sorteringskriterierne for de to papirfraktioner er henholdsvis aviser, ugeblade og reklamer samt blandet papir og karton.

I forhold til de papirkategorier, der arbejdes med i nærværende projekt, svarer det til, at borgerne kan aflevere følgende papirkategorier i beholderrummet for aviser, ugeblade og reklamer:

	dagblade (aviser)
	distriktsblade
	ugeblade, månedsmagasiner
	fag- og medlemsblade
	adresseløse tryksager (reklamer)

I beholderrummet for blandet papir og karton kan afleveres

	adresserede forsendelser (breve)
	telefonbøger
	andet papir

2.1.2.4 Indsamlede mængder

De foreløbige erfaringer med den nye indsamlingsordning viser, at der i enfamilieboliger i 1999 blev indsamlet, hvad der svarer til 2,6 kg aviser, reklamer og ugeblade pr. husstand pr. uge og 0,5 kg blandet papir pr. husstand pr. uge. Disse opgørelser baserer sig på nogle få registreringer. Der foreligger ikke tilsvarende opgørelser for etageboligerne.

I 1998 blev der i den gamle indsamlingsordning indsamlet 1,6 kg aviser, reklamer, ugeblade samt blandet papir og karton pr. husstand pr. uge (indsamlet af spejdere m.fl. samt afleveret på genbrugsstationen).

I 1999 blev der afleveret 8,0 kg pap til genbrugsstationen pr. husstand. Mængden af pap indkommet via storskraldsordningen kan ikke opgøres separat, men indgår i papmængden på genbrugspladsen. Mængden leveret via storskraldsordningen vurderes af Herning Kommune til at være "ikke særlig stor".

2.1.2.5 Indsamlingseffektivitet

Indsamlingseffektiviteten for enfamilieboliger kan på basis af et lokalt systempotentiale/ totalt papirpotentiale på 160,4 kg pr. husstand pr. år, svarende til 3,08 kg pr. husstand pr. uge, og en indsamlet mængde i 1999 på i gennemsnit 3,1 kg pr. husstand pr. uge, beregnes til 100%. Indsamlingseffektiviteten for etageboliger kan ikke opgøres.

Fordelt på de to papirfraktioner fremkommer følgende indsamlingseffektivitet:

Det bemærkes, at mængdeopgørelserne er baseret på opskalering af målinger på en rute i to dage, hvorfor mængderne er behæftet med stor usikkerhed.

2.1.2.6 Restaffald/storskrald/genbrugsstation

Der indsamles organisk dagrenovation til central behandling.

Det er muligt at få afhentet storskrald 3 gange pr. år. Papir indgår ikke som en fraktion i storskraldsordningen, men papkasser gør. Ønskes storskraldsafhentning mere end 3 gange pr. år, sker dette efter særskilt afregning.

Der er 1 genbrugsstation i kommunen, hvortil der kun er adgang for private husstande. På genbrugsstationen modtages papenheder, der er for store til at gå i indsamlingsbeholderne hos husstandene. Ligeledes kan papkasser afleveres i storskraldsordningen.

2.1.2.7 Afsætning

Det indsamlede papir afleveres direkte til Averhoff og Co., som foretager sortering/opbalning. Averhoff og Co. kontakter kommunen, såfremt der er tale om uacceptable fejlsorteringer/afviste læs. Kommunen har modtaget tilbagemeldinger vedrørende 0,4% fejlsorterede læs ud af det samlede antal læs i forbindelse med indkøringen af den nye ordning. I alt er der afvist 3 læs i 1999. Typisk er der tale om, at borgere har placeret restaffald i papirbeholderne i det mindst fyldte rum; typisk rummet til blandet papir og karton.

2.1.2.8 Arbejdsmiljøforhold

Arbejdstilsynet har været inddraget i udviklingen af det nye affaldssystem.

2.1.2.9 Kommentarer til indsamlingsordningen

Der er tale om en ny indsamlingsordning, der er blevet implementeret og udbygget i løbet af 1999

Da indsamlingsordningen i Herning Kommune er en henteordning, er det meget enkelt for husstandene løbende at aflevere papir og pap til genanvendelse. Beholderen er hos husstande i enfamilieboliger opstillet i umiddelbar nærhed af opsamlingsmateriellet til organisk affald/restaffald, og det er hermed ikke mere besværligt at aflevere papir end organisk affald/restaffald. I etagebebyggelser er 400 liter og 600 liter containerne til opsamling af papir og pap ligeledes opstillet i umiddelbar nærhed af containerne til organisk affald/restaffald

Det vurderes af Herning Kommune at være nemt for husstande i enfamilieboliger og etageboliger at aflevere papir i beholderne, efter at der er indført hyppigere tømningsfrekvens

Det er kommunens opfattelse, bl.a. på baggrund af de reaktioner, der er modtaget via telefonlinjen, at der overordnet er tilfredshed hos borgerne med den nye indsamlingsordning. Der har været få spørgsmål angående sortering. Derimod har der været tilkendegivelser om, at det nye beholdersystem tager mere plads op end det gamle sækkestativ (det nye system kræver således et grundareal på ca. 2 kvadratmeter). Enkelte borgere har anført, at når de bor tæt på genbrugsstationen, kan de lige så godt aflevere deres papiraffald dér som have en ekstra beholder på grunden

Det er i den nye indsamlingsordning for papir registreret, at borgere nu og da kommer større stykker pap ned i papirbeholderne, hvorved pappet sætter sig fast og hindrer/vanskeliggør tømning af papircontaineren i komprimatorvognen

I 1999 blev papirbeholderne ved enfamilieboliger tømt hver 8. uge og beholderen med organisk affald og restaffald hver 14. dag. For etageboliger var de tilsvarende tømningsfrekvenser 4 uger og ugentligt. Analyser udført af Herning Kommune i 1999 vedrørende potentialer og affaldsmængder medførte, at man fra 2000 er gået over til hyppigere tømningsfrekvens for papirfraktionen (hver 4. uge for enfamilieboliger, og hver 14. dag for etageboliger)

Volumenbehovet for den papir- og papfraktion, der indsamles, er beregnet til i gennemsnit ca. 23 liter (± 20%)10 pr. husstand pr. uge (dvs. fra 18 til 27 liter)

Opsamlingskapaciteten på i gennemsnit 60 liter pr. husstand pr. uge hos enfamilieboliger (30 liter til fraktionen aviser, ugeblade og reklamer samt 30 liter til fraktionen blandet papir og karton) vurderes at være tilstrækkelig til at dække volumenbehovet for blandet papir og karton, selv med relativt store udsving i potentialet husstandene imellem. For fraktionen aviser, ugeblade og reklamer forventes det kun at være et begrænset antal husstande, der vil have volumenproblemer

Ligeledes vurderes opsamlingskapaciteten på 52 liter pr. uge for husstande i etageboliger for tilstrækkelig

Der er i 1999 opnået en indsamlingseffektivitet på 100% af henholdsvis det lokale systempotentiale for papir og det samlede potentiale, baseret på enkelte målinger hos husstande i enfamilieboliger

Husstande i Herning Kommune har et papirpotentiale, der er lidt lavere end landsgennemsnittet. Det totale papirpotentiale1 er for Herning Kommune 160,4 kg pr. husstand pr. år, mens landsgennemsnittet er 167,6 kg pr. husstand pr. år

2.1.3 SYSTEM 2000 (Århus Kommune)

Tallene i [ ]gælder hele for hele Århus Kommune

Kilde: Danmarks Statistik, befolkningsstatistik, pr. 1.1.99

I nærværende beskrivelse fokuseres på indsamling af papir og pap fra den del af Århus Kommune, der er omfattet af indsamling af papir og pap i en henteordning (oprindeligt SYSTEM 2000).

Der blev i perioden oktober 1994-december 1995 i Århus Kommune gennemført et forsøg med en indsamlingsordning benævnt SYSTEM 2000. I perioden efter forsøgets afslutning er den del af indsamlingsordningen, der omfattede indsamling af en organisk fraktion sammen med en restfraktion i en dobbeltbeholder hos enfamilieboliger opgivet. Indsamlingen af papir og pap i en henteordning er videreført i det oprindelige forsøgsområde.

Indsamlede mængder kan ikke oplyses for 1999, idet der ikke længere foretages særskilt registrering af mængder indsamlet i SYSTEM 2000-området. Århus Kommune har imidlertid i april måned 2000 foretaget en affaldsanalyse af affald fra enfamilieboliger i SYSTEM 2000-området, og registreringer herfra sammenholdt med mængdeopgørelser fra forsøgsperioden med SYSTEM 2000 (oktober 1994-december 1995) er anvendt i nærværende systembeskrivelse.

2.1.3.1 Generelt om indsamlingsordningen

I 1994 blev der som led i et indsamlingsforsøg etableret henteordning for papir og pap fra ca. 17.500 husstande i Århus Kommune.

Som opsamlingsmateriel anvendes der 190 liter 2-hjulede plastbeholdere hos enfamilieboliger og 660 liter containere hos tæt-lav bebyggelse og etageboliger.

Beholderne afhentes på standplads og returneres til standplads efter tømning.

2.1.3.2 Opsamlingsvolumen

Beholderne hos enfamilieboliger tømmes hver 4. uge. Dette medfører et opsamlingsvolumen på ca. 48 liter pr. husstand pr. uge.

Containerne hos tæt-lav bebyggelse og etageboliger tømmes hver 14. dag bortset fra containere i de såkaldte affaldsøer, der tømmes 2 gange pr. uge. Der er generelt opstillet 1 container pr. 10 husstande. Dette medfører et opsamlingsvolumen på ca. 33 liter pr. husstand pr. uge.

Volumenbehovet til opsamling af papir, svarende til 100% af det aktuelle papirpotentiale, kan beregnes til 29,0 liter ± 20%¹⁰ (dvs. 23 til 35 liter).

2.1.3.3 Sorteringskriterier

Sorteringskriterierne omfatter alt rent og tørt papir og pap inkl. fx emballagekartoner og bølgepap.

I forhold til de papirkategorier, der arbejdes med i nærværende projekt, svarer det til, at borgerne kan aflevere følgende papirkategorier:

	dagblade (aviser)
	distriktsblade
	ugeblade, månedsmagasiner
	fag- og medlemsblade
	adresseløse tryksager (reklamer)
	adresserede forsendelser (breve)
	telefonbøger
	andet papir

Bølgepap indgår ikke i potentialerne¹. Affaldsanalyser foretaget i forsøgsperioden for indsamlingsordningen viste, at bølgepap udgjorde en meget lille del af den indsamlede papirmængde (typisk 2-3%).

2.1.3.4 Indsamlede mængder

Ifølge oplysninger fra Århus Kommune viser registreringer fra en affaldsanalyse foretaget i april måned 2000, at der hos enfamilieboligerne med egen 190 liter beholder indsamles gennemsnitligt 4,3 kg pr. husstand pr. uge.

Tabel 14
Indsamlede mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge

Der er i 1999 indsamlet en papmængde på i alt 528 tons via genbrugsstationerne.

Det er imidlertid umuligt at sige, hvor stor en del af dette pap der kommer fra husstande i SYSTEM 2000-området, og hvor stor en del der kommer fra kommunens øvrige husstande.

Fordelt på samtlige kommunens husstande svarer denne mængde til, at der indsamles ca. 4 kg pap pr. husstand pr. år.

2.1.3.5 Indsamlingseffektivitet

Indsamlingseffektiviteten kan på basis af et potentiale på 207,3 kg pr. husstand pr. år og en indsamlet mængde registreret ved affaldsanalyse i april 2000 beregnes til 108%.

Tabel 15
Indsamlingseffektivitet

Der indsamles i dag ikke organisk dagrenovation til central behandling hos enfamilieboliger i SYSTEM 2000-området.

Ved indsamling af storskrald er der tale om en såkaldt ringeordning³², hvor storskraldet afhentes i løbet af maksimalt en uge.

Der er i alt 5 genbrugsstationer i hele kommunen. Genbrugsstationerne er placeret således, at husstandene ikke har mere end 7 km til nærmeste genbrugsstation.

Genbrugsstationerne er kun til brug for private husstande og kun for mindre mængder affald.

2.1.3.7 Afsætning

Det indsamlede papir oparbejdes og afsættes via Århus Genbrugsselskab A/S.

Der har ikke været tale om afviste læs i 1999, ligesom der ikke har været tilbagemeldinger vedr. kvaliteten af det indsamlede papir.

2.1.3.8 Arbejdsmiljø

I forbindelse med etableringen af SYSTEM 2000 blev der fokuseret kraftigt på arbejdsmiljøforhold både i indsamlingsleddet og i behandlingsleddet. Fx var det i et område med 2.500 husstande i etageboliger ikke muligt på bebyggelsernes egne arealer at indrette arbejdsmiljømæssigt tilfredsstillende adgangsveje samt opstillingssteder til beholdermateriellet. Der blev i stedet etableret de såkaldte "affaldsøer" på offentligt areal.

Der blev udsendt informationsmateriale til husstandene med krav til adgangsvej og standplads samt ideforslag til etablering af standpladser for fælles opstillet opsamlingsmateriel ved fx tæt-lav bebyggelse og etageboliger.

Kommunen har ikke efter forsøgsperioden med SYSTEM 2000 modtaget henvendelser fra Arbejdstilsynet vedrørende indsamling af papir og pap.

2.1.3.9 Kommentarer til indsamlingsordningen

Der er tale om en indsamlingsordning, der har fungeret siden oktober 1994

Da indsamlingsordningen er en henteordning, er det meget enkelt for husstandene løbende at aflevere papir og pap til genanvendelse. Beholderen er hos husstande i enfamilieboliger opstillet i umiddelbar nærhed af opsamlingsmateriellet til restaffald, og det er hermed ikke mere besværligt at aflevere papir end restaffald. I tæt-lav bebyggelse og etageboliger er 660 liter containerne til opsamling af papir og pap ligeledes opstillet i umiddelbar nærhed af containerne til restaffald

Volumenbehovet for den papir- og papfraktion, som indsamles, er beregnet til i gennemsnit ca. 29 liter ± 20%10 pr. husstand pr. uge (dvs. 23 til 35 liter)

Opsamlingskapaciteten på i gennemsnit ca. 48 liter pr. uge vurderes at være tilstrækkelig til at dække volumenbehovet for papir- og papaffald

Registreringer fra affaldsanalyse foretaget i april måned 2000 viser en indsamlingseffektivitet på 108% i forhold til henholdsvis det lokale systempotentiale for papir og det totale papirpotentiale

Husstande i Århus Kommune har et papirpotentiale, der er højere end landsgennemsnittet. Det totale papirpotentiale1 er for Århus Kommune 207,3 kg pr. husstand pr. år, mens landsgennemsnittet er 167,6 kg pr. husstand pr. år

2.1.4 Høje-Taastrup Kommune

Kilde: Danmarks Statistik, befolkningsstatistik, pr. 1.1.99

2.1.4.1 Generelt om indsamlingsordningen

Høje-Taastrup Kommune etablerede i 1991 en henteordning for papir.

Som opsamlingsmateriel anvendes 33 liter plastkassetter hos husstande i enfamilieboliger og hovedsagelig 660 liter containere hos husstande i etageboliger.

Kassetterne tømmes på standplads.

Til transport af genanvendelige materialer fra kassettesystemet mellem standplads og indsamlingskøretøj anvendes en sækkevogn/kærre. På kærren er fastspændt en 200 liter plastbeholder til papir og en aftagelig plastkasse, der rummer ca. 40 liter til glas.

Plastkassetterne, der anvendes som opsamlingsmateriel hos enfamilieboliger, tømmes 1 gang hver 14. dag.

Containerne, der anvendes som opsamlingsmateriel hos etageboliger, tømmes 1 gang hver uge eller 1 gang hver 14. dag.

I henteordningen indsamles aviser, ugeblade, reklamer, indpakningspapir og andet rent papir.

2.1.4.2 Opsamlingsvolumen

Indsamlingsordningen er for husstande i enfamilieboliger baseret på indsamling i kassetter. Kassetterne er af plast og rummer 33 liter Kassetterne tømmes hver 14. dag, hvilket medfører en kapacitet på 16,5 liter pr. husstand pr. uge for husstande i enfamilieboliger.

Hos husstande i etageboliger opsamles papirfraktionen i 660 liter 4-hjulede containere. Der er i gennemsnit 1 stk. 660 liter papircontainer for hver 34 husstande. Containerne tømmes 1 gang pr. uge eller 1 gang hver 2. uge, hvilket medfører en gennemsnitlig kapacitet på 14 liter pr. husstand pr. uge for husstande i etageboliger.

Volumenbehovet til opsamling af papir, svarende til 100% af det aktuelle papirpotentiale, kan beregnes til 22,1 liter ± 20%¹⁰, dvs. 18 til 27 liter pr. husstand pr. uge.

2.1.4.3 Sorteringskriterier

Sorteringskriterierne for papirfraktionen er følgende:

Aviser, ugeblade, reklamer, indpakningspapir og andet rent papir. I forhold til de papirkategorier, der arbejdes med i nærværende projekt, svarer det til, at borgerne kan aflevere følgende papirkategorier:

	dagblade (aviser)
	distriktsblade
	ugeblade, månedsmagasiner
	fag- og medlemsblade
	adresseløse tryksager (reklamer)
	adresserede forsendelser
	andet papir (delvis)

2.1.4.4 Indsamlede mængder

De indsamlede mængder er opgjort i kg pr. husstand for 1998.

Via storskraldsordning, nærgenbrugspladser og den kommunale genbrugsplads indsamles en papmængde svarende til 4,1 kg pr. husstand pr. år.

2.1.4.5 Indsamlingseffektivitet

Indsamlingseffektiviteten kan på basis af et lokalt systempotentiale på 165,8 kg pr. husstand pr. år og en indsamlet mængde i 1998 på 127,6 beregnes til 77%.

Indsamlingseffektiviteten udgør i forhold til det totale papirpotentiale (180,5 kg) 71%.

2.1.4.6 Restaffald/storskrald/genbrugsstation

Der indsamles ikke organisk dagrenovation til central behandling.

Der indsamles husholdningsglas og flasker i en henteordning (kassetter).

Der foretages indsamling af storskrald 12 gange pr. år. Der kan afleveres papir og pap til storskraldsindsamlingen.

Papirfraktionen kan endvidere afleveres på kommunens genbrugsstation.

2.1.4.7 Afsætning

Det indsamlede papir omlastes og kvalitetssikres hos I/S VEGA (fjernelse af uønskede materialer), og Danfiber A/S forestår afsætningen af papiret som løse aviser.

2.1.4.8 Arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet har ikke kommenteret de indsamlingssystemer, der fungerer i forhold til henholdsvis indsamling af diverse dagrenovationsfraktioner (restaffald, papir og glas) eller indsamling af storskrald og haveaffald.

2.1.4.9 Kommentarer til indsamlingsordningen

Der er tale om en indkørt indsamlingsordning, der har fungeret siden 1991

Da indsamlingsordningen i Høje-Taastrup Kommune er en henteordning, er det meget enkelt for husstandene at aflevere papiret til genanvendelse. Kassetterne er hos husstande i enfamilieboliger opstillet i umiddelbar nærhed af opsamlingsmateriellet til restaffald, og det er hermed ikke mere besværligt at aflevere papir end restaffald. I etagebebyggelser er 660 liter containerne til opsamling af papir ligeledes opstillet i umiddelbar nærhed af containerne til restaffald

Volumenbehovet for den papirfraktion, der indsamles, er beregnet til i gennemsnit ca. 22 liter ± 20%10 pr. husstand pr. uge (dvs. fra 18 til 27 liter)

Der kan med en opsamlingskapacitet hos enfamilieboliger på 16,5 liter pr. uge og hos etageboliger på 14 liter pr. husstand pr. uge opstå kapacitetsproblemer

Husstande i enfamilieboliger har ud over kassetteordningen mulighed for at aflevere papir til endnu en henteordning, nemlig storskraldsordningen. Der indsamles storskrald 12 gange pr. år. I modsætning til kassetteordningen kræver storskraldsordningen, at husstanden er opmærksom på datoen for afhentning, og det er da også en meget begrænset andel af det indsamlede papir, der indsamles via storskraldsordningen

Der er i 1998 opnået en indsamlingseffektivitet på 77% for den indsamlede papirfraktion i forhold til det lokale systempotentiale for papir og på 71% af det totale papirpotentiale

Husstande i Høje-Taastrup Kommune har et papirpotentiale, der er højere end landsgennemsnittet. Det totale papirpotentiale1 er for Høje-Taastrup Kommune 180,5 kg pr. husstand pr. år, mens landsgennemsnittet er 167,6 kg pr. husstand pr. år

2.1.5 Herlev Kommune

Kilde: Danmarks Statistik, befolkningsstatistik, pr. 1.1.99.

2.1.5.1 Generelt om indsamlingsordningen

I Herlev Kommune er der etableret en storskraldsordning, hvor husstandene hver 14. dag kan få afhentet affald sorteret i 10 forskellige fraktioner, herunder papir og pap i to fraktioner.

Affald, der ønskes medtaget i storskraldsordningen, sættes på afhentningsdagen frem til skel. Papir skal være "bundtet stramt i let håndterbare bundter".

Kommunen har primært opstillet kuber til indsamling af papir hos de husstande, der ikke har en henteordning (storskraldsordning). Der er opstillet 11 stk. 1.500 liter kuber ved indkøbscentre. I boligområder er der opstillet 53 stk. 1.500 liter kuber til opsamling af papir (i alt er der for kommunen som helhed således opstillet 64 stk. 1.500 liter kuber til opsamling af papir). Kuberne oplyses at dække papirindsamlingen fra ca. 8.000 husstande, hvilket medfører en opstillingstæthed på 1 stk. 1.500 liter kube pr. 125 husstande.

Derudover er der opstillet 28 stk. 660 liter containere hos 4 boligselskaber med i alt 755 husstande, hvilket medfører en opstillingstæthed på 1 stk. 660 liter container pr. 27 husstande.

Der gennemføres p.t. forsøg med en henteordning for papir i et etageboligområde med i alt 112 husstande. Der er opstillet 24 stk. 140 liter beholdere, der tømmes hver 14. dag. Dette medfører en opstillingstæthed på 1 stk. 140 liter beholder pr. 5 husstande.

2.1.5.2 Opsamlingsvolumen

Ved enfamilieboliger er der tale om indsamling via storskraldsordning uden fast opsamlingsmateriel, og der er således ikke et volumen til rådighed for opsamling af papirfraktionen.

Hos etageboliger varierer det volumen, der er til rådighed til opsamling af papirfraktionen, meget.

Ved de i alt ca. 8.000 husstande i etageboliger samt større tæt-lav bebyggelser anvendes dels 64 stk. 1.500 liter kuber, dels 28 stk. 660 liter containere. Kuberne tømmes i henhold til fyldningsgraden fra 1 gang pr. uge til 1 gang hver 9. uge med et gennemsnit, der ligger på ca. 1 gang hver 14. dag. 660 liter containerne tømmes i gennemsnit hver 4. uge. I forsøgsområdet er opstillet 24 stk. 140 liter beholdere, der tømmes hver 14. dag. Dette medfører et gennemsnitligt opsamlingsvolumen på 6,7 liter pr. husstand pr. uge.

Det skal understreges, at ovenstående grundet den varierende tømningshyppighed kun kan tages for et overslag, og at tømningsvoluminet kan variere meget etageboligerne imellem.

Volumenbehovet til opsamling af papir, svarende til 100% af det aktuelle papirpotentiale, kan beregnes til 20,7 liter ± 20%¹⁰ (dvs. 17 til 25 liter pr. husstand pr. uge).

2.1.5.3 Sorteringskriterier

Sorteringskriterierne for papirfraktionen omfatter aviser, ugeblade, reklamer og forsendelser, som leveres gennem brevsprækken. Det er tilladt at aflevere telefonbøger, men kun hvis de er svanemærkede.

I forhold til de papirkategorier, der arbejdes med i nærværende projekt, svarer det til, at borgerne kan aflevere følgende papirkategorier:

	dagblade (aviser)
	distriktsblade
	ugeblade, månedsmagasiner
	fag- og medlemsblade
	adresseløse tryksager (reklamer)
	adresserede forsendelser
	telefonbøger

2.1.5.4 Indsamlede mængder

Kuber ved etageboliger og indkøbscentre omfatter fortrinsvis indsamlede mængder fra etageboliger og enkelte større tæt-lave bebyggelser. I forhold til et husstandsunderlag på 8.000, jf. ovenstående, svarer dette til, at der via kuber indsamles ca. 62 kg papir pr. husstand pr. år fra de husstande, der er omfattet af kubeordningen. Dette svarer til en indsamlingseffektivitet på 40% af det lokale systempotentiale og 36% af det totale papirpotentiale.

Storskraldsindsamlingen omfatter ca. 4.000 husstande (enfamilieboliger) i Herlev Kommune. En testmåling på 8 uger i november og december 1999 viste, at der blev indsamlet 22.500 kg papir ved storskraldsindsamlingen. November-december er en periode med væsentligt mere papiraffald end i en gennemsnitsmåned pga. julereklamer mv., og det anslås derfor, at der årligt indsamles ca. 100.000 kg papir via storskraldsindsamlingen, svarende til ca. 25 kg papir pr. husstand pr. år. Dette svarer til en indsamlingseffektivitet på 16% af et lokalt systempotentiale og 15% af det samlede papirpotentiale. Det vurderes, at maksimalintervallet på papirindsamlingen ligger i størrelsesordenen 25-35 kg papir pr. husstand pr. år.

Den kommunale genbrugsstation modtager papir fra såvel husstande som erhverv. Det er oplyst, at der tæt på genbrugsstationen befinder sig en central for reklamer, som jævnligt afleverer overskydende tryksager på genbrugsstationen. Fordelingen mellem papir fra erhverv og papir fra husstande på genbrugsstationen kendes ikke. Herlev Kommune anslår, at der for alle fraktioner under et, der indsamles på genbrugsstationen er en fordeling mellem husholdnings- og erhvervsaffald på 66%/34%. Da fordelingsnøglen er usikker med hensyn til papirfordelingen, er der i lighed med de andre systembeskrivelser i opgørelsen af indsamlingseffektivitet regnet med, at i princippet alt papiraffald på genbrugsstationen stammer fra husholdninger. Dette medfører, at der via storskraldsordning, kuber og den kommunale genbrugsstation blev indsamlet i alt 215 tons pap i 1998, svarende til 17 kg pr. husstand.

2.1.5.5 Indsamlingseffektivitet

Indsamlingseffektiviteten kan på basis af det lokale systempotentiale på 155,5 kg pr. husstand pr. år og en indsamlet mængde i 1998 på 91 kg beregnes til 59%.

Indsamlingseffektiviteten udgør i forhold til det totale papirpotentiale (172,1 kg) 54%.

2.1.5.6 Restaffald/storskrald/genbrugsstation

Der indsamles ikke organisk dagrenovation til central behandling, men kommunen opfordrer husstandene til at hjemmekompostere, og kommunen sælger hjemmekomposteringsbeholdere.

Genbrugelige materialer (herunder papir og pap) og storskrald afhentes hos husstande i enfamilieboliger med individuel afhentning af restaffald hver anden uge hele året. Der anvendes ladvogn til afhentningen.

Etageejendomme og rækkehuse med fælles renovation skal have containere til 6 fraktioner ud over kuberne til papir og glas. Kommunen afholder udgifterne til kørsel og tømning, men ikke til leje af containeren.

Der er 1 genbrugsstation i kommunen, hvor en lang række fraktioner kan afleveres, herunder papir og pap.

2.1.5.7 Afsætning

Det indsamlede papir sorteres hos Averhoff og Co., og Danfiber A/S forestår afsætningen af det sorterede papir.

Herlev Kommune har ikke modtaget tilbagemeldinger fra Averhoff og Co. vedrørende sorteringsrenhed og papirkvalitet.

2.1.5.8 Arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet har ikke kommenteret de indsamlingssystemer, der fungerer i forhold til henholdsvis indsamling af diverse dagrenovationsfraktioner (restaffald, papir og glas) eller indsamling af storskrald og haveaffald.

2.1.5.9 Kommentarer til indsamlingsordningen

Der er tale om en indkørt indsamlingsordning, der har fungeret siden sidst i 1970'erne

Iflg. Herlev Kommune er der husstande i enfamilieboligområder, der opfatter det som besværligt at anvende indsamlingsordningen (bundtning af papir og pap og fremsættelse på indsamlingsdagen for storskrald), og dette medfører, at der generelt er mange husstande (som er omfattet af storskraldsindsamlingen), der medtager papir til kuber ved indkøbscentre og på genbrugsstationen. Der er da også kun indsamlet ca. 25 kg papir pr. husstand i storskraldsordningen i 1998 hos de ca. 4.000 husstande, der er omfattet af storskraldsordningen. Dette svarer til en indsamlingseffektivitet på 16% af det lokale systempotentiale og 15% af det totale papirpotentiale

Volumenbehovet for den papirfraktion, der indsamles, er beregnet til i gennemsnit ca. 21 liter ± 20%10 pr. husstand pr. uge (dvs. fra 17 til 25 liter)

Der er et relativt lille beholdervolumen (gennemsnitligt ca. 7 liter pr. husstand pr. uge) til rådighed for de husstande, der er omfattet af en bringeordning til kuber/containere og forsøgsområdet med henteordning i et etageboligområde. Det beholdervolumen, der er til rådighed med de nuværende tømningsintervaller, muliggør, at husstandene i etageboliger i gennemsnit kun kan aflevere 40% af deres papiraffald i kuber/beholdere opstillet ved boligerne og forretningstorvene. Derudover har husstandene mulighed for at benytte genbrugsstationen

De fleste beboere i enfamilieboliger foretrækker tilsyneladende (iflg. spørgeskemaundersøgelse foretaget af Herlev Kommune) månedlig afhentning af storskrald frem for ugentlig afhentning eller afhentning hver 14. dag

Herlev Kommune oplyser, at vognmanden efter aftale med kommunen tilpasser tømningsfrekvensen på de enkelte kuber/containere, således at de er næsten fyldte, når de tømmes. Det betyder, at hvis vognmanden konstaterer, at en kube er helt fyldt ved tømningen, øges tømningshyppigheden fremover for den pågældende beholder. Herved bliver det til rådighed værende beholdervolumen variabelt og kommer til at afspejle volumen for den indsamlede papirmængde

Der er i 1998 opnået en indsamlingseffektivitet på 59% i forhold til det lokale systempotentiale for papir og en indsamlingseffektivitet på 54% af det totale papirpotentiale

Husstande i Herlev kommune har et potentiale, der er en smule højere end landsgennemsnittet. Det totale papirpotentiale1 er for Herlev Kommune 172,1 kg pr. husstand pr. år, mens landsgennemsnittet er 167,6 kg pr. husstand pr. år

2.2 Bringeordninger

I det følgende er 3 bringeordninger beskrevet:

	1 indsamlingsordning med en relativt tæt opstilling af 600 liter containere kombineret med afleveringsmulighed på genbrugsstation og indsamling foretaget af frivillige organisationer (Holbæk Kommune)
	1 indsamlingsordning (for enfamilieboliger) med en tæt opstilling af primært 240 liter beholdere kombineret med afleveringsmulighed på genbrugsstation (R98; Amager og Husum/Islev)
	1 indsamlingsordning baseret på, at husstandene bringer papiret til centralt opstillede kuber kombineret med afleveringsmulighed på genbrugsstation og indsamling foretaget af frivillige organisationer (Reno syv i/s omfattende kommunerne Galten, Gjern, Hadsten, Hammel, Hinnerup, Langå og Hvorslev)

2.2.1 Holbæk Kommune

Kilde: Danmarks Statistik, befolkningsstatistik, pr. 1.1.99

2.2.1.1 Generelt om indsamlingsordningen

Indsamlingsordningen for papir i Holbæk Kommune er en bringeordning. I denne bringeordning indsamles aviser, ugeblade og reklamer.

Indsamlingsordningen er baseret på centralt opstillede 600 liter containere samt afleveringsmulighed på kommunens 2 containerpladser (hvoraf den ene er placeret på Orø). Derudover foretager spejdere husstandsindsamling i kommunens yderområder.

Der er i alt 318 stk. 600 liter 4-hjulede containere placeret på centrale opstillingssteder i Holbæk Kommune, heraf ca. 36 stk. i kommunens yderområde, hvor også spejderne foretager indsamling af papir 4-6 gange årligt. Dette medfører i de centrale dele af Holbæk Kommune en gennemsnitlig opstillingstæthed på en papircontainer pr. 40 husstande. I kommunens yderområder er opstillingstætheden i gennemsnit en papircontainer pr. 179 husstande.

2.2.1.2 Opsamlingsvolumen

I kommunens centrale områder er der med 1 ugentlig tømning af de opstillede 600 liter papircontainere en kapacitet på 15 liter pr. husstand pr. uge. I kommunens yderområder er der ved tømning hver 14. dag af de opstillede 600 liter papircontainere en kapacitet på godt 3 liter pr. husstand pr. uge i sommerhalvåret og på godt 1,5 liter pr. husstand pr. uge i vinterhalvåret.

I kommunens yderområder foretager spejdere indsamling af papir. I 3 af de 4 områder, hvor spejderne indsamler papir, foretages denne indsamling 4 gange pr. år, og i det 4. område indsamles 6 gange pr. år.

Endvidere har de 3 spejderorganisationer, der foretager husstandsindsamling i kommunens yderområder, opstillet papircontainere ved deres spejderhuse.

Volumenbehovet til opsamling af papir, svarende til 100% af det aktuelle papirpotentiale, kan beregnes til 17,3 liter ± 20%¹⁰ (dvs. 14 til 21 liter pr. husstand pr. uge).

2.2.1.3 Sorteringskriterier

Sorteringskriterierne omfatter aviser, ugeblade og reklamer.

I forhold til de papirkategorier, der arbejdes med i nærværende projekt, svarer det til, at borgerne kan aflevere følgende papirkategorier:

	dagblade (aviser)
	distriktsblade
	ugeblade, månedsmagasiner
	fag- og medlemsblade
	adresseløse tryksager (reklamer)

2.2.1.4 Indsamlede mængder

Holbæk Kommune har opgjort de indsamlede mængder for 1998 til i alt:

Tabel 2.1
Indsamlede papirmængder opgjort i kg pr. husstand pr. år

Der er i det samlede antal husstande, der anvendes i beregningerne, korrigeret for sommerhuse i kommunen. Ved opgørelse af det samlede antal husstande indgår antallet af sommerhuse således kun med 1/3. Det samlede antal husstande, der er anvendt i beregningerne, er 16.375.

Dette gælder også mængden indsamlet af spejderne, selvom disse kun indsamler hos 3.974 husstande, og mængderne indsamlet via 600 liter containere, selvom opstillingstætheden af disse er meget forskellig, afhængigt af om det drejer sig om kommunens centrale områder eller yderområder.

Mængden indsamlet via containerpladsen er estimeret. Estimatet er udført af I/S Noveren.

Mængden af indsamlet papir oplyst af I/S Noveren er følgende:

	1.419,9 tons fra 600 liter containere (inkl. containere på genbrugspladsen. Denne mængde er estimeret til 300 tons)
	186,3 tons fra spejderindsamling

Via storskraldsordning og containerpladser indsamles en papmængde svarende til 8,8 kg pr. husstand pr. år.

2.2.1.5 Indsamlingseffektivitet

Indsamlingseffektiviteten kan på basis af et lokalt systempotentiale på 133,7 kg pr. husstand pr. år og en indsamlet mængde i 1998 på 98,1 beregnes til 73%.

Indsamlingseffektiviteten udgør i forhold til det totale papirpotentiale (156,1 kg) 63%.

2.2.1.6 Restaffald/storskrald/genbrugsstation

Der indsamles organisk fraktion og restfraktion i et Bates Combi System. Såfremt husstandene ønsker at hjemmekompostere, har de mulighed for i stedet for en konsol til den organiske fraktion at få udleveret en hjemmekomposteringsbeholder.

Renovationsgebyret er uafhængigt af, om husstanden hjemmekomposterer eller har materiel til indsamling til central kompostering.

Storskrald og haveaffald indsamles i en henteordning 3 gange årligt hos husstande i helårsbebyggelser og 2 gange årligt hos sommerhuse.

Storskrald indsamles hos etageboliger, ved at der 3 gange årligt placeres containere i bebyggelserne. Bebyggelserne aftaler selv tidspunkt med vognmanden.

Papir kan ikke afleveres til storskraldsordningen, men kan afleveres på kommunens genbrugsstationer.

2.2.1.7 Afsætning

Holbæk Kommune er tilsluttet affaldssamarbejdet I/S Noveren, og al behandling foregår i regi af I/S Noveren.

Genanvendelige materialer modtages på I/S Noverens Genbrugscentral.

Det indsamlede papir aflæsses på gulvet, hvorefter der foretages en visuel inspektion af papiret samt en frasortering af enkelte fejlsorteringer. Herefter skubbes papiret ned i en grav og videre på bånd, der føder ballepressen. Det opballede papir stilles på lager. Papiret afsættes via Danfiber A/S.

Såfremt det ved den visuelle inspektion vurderes, at læsset skal sorteres, transporteres papiret ind i en sorteringskabine, hvor 2 medarbejdere foretager en negativ sortering. Efter sortering opballes papiret. Læs, der kræver sortering, pålægges en sorteringsafgift på 200 kr. pr. ton.

I/S Noveren vurderer, at det er mindre end 10% af læssene, der går gennem sorteringskabinen.

2.2.1.8 Arbejdsmiljø

I forbindelse med indførelsen af Bates Combi Systemet (maj/juni 1996) er adgangsveje, standplads og andre forhold i forbindelse med håndtering og transport af dagrenovation bragt i overensstemmelse med kravene i At-anvisning nr. 4.1.0.1, november 1993.

Arbejdstilsynet har ikke kommenteret storskraldsordningen og heller ikke haveaffaldsordningen.

2.2.1.9 Kommentarer til indsamlingsordningen

Der er tale om en indkørt indsamlingsordning, der har fungeret siden 1990

Da indsamlingsordningen for papir i Holbæk Kommune er en bringeordning, skal husstandene selv transportere deres papiraffald fra hjemmet til en af de opstillede papircontainere. Papircontainerne er i overvejede grad placeret ved indkøbscentre og ved etagebebyggelser

Opstillingstætheden af containerne er i de centrale dele af Holbæk Kommune relativt høj, idet der er opstillet en container pr. i gennemsnit 40 husstande

Der er stort set ikke opstillet papircontainere i enfamilieområderne, og flere steder er der etableret opstillingssteder med flere papircontainere samlet. Dette betyder, at nogle husstande har længere til en papircontainer, end den gennemsnitlige opstillingstæthed umiddelbart indikerer

I etageboligområderne er der en del steder i princippet tale om henteordning, idet containere til papir er opstillet sammen med containere til organisk affald og restaffald. Dette er tilfældet de steder, hvor der er etableret containergårde

1995/1996 blev der indført en todelt indsamling af en organisk fraktion og en restfraktion. Indførelse af nye opdelte indsamlingsordninger sætter erfaringsmæssigt fokus hos borgerne på affald generelt og kan derfor have en indflydelse på indsamlingseffektiviteten for andre affaldsfraktioner

Det kan ikke udelukkes, at der i de containere, der er opstillet ved indkøbscentre, afleveres papir fra andre kommuner. Holbæk by fungerer som indkøbscenter for husstande i flere af de omkringliggende kommuner

Ej heller kan det udelukkes, at der kommer affald fra de omkringliggende kommuner til containerpladsen. To af omegnskommunerne har indført registrering på containerpladsen, og en af omegnskommunerne har slet ikke nogen containerplads

Der er i 1998 opnået en indsamlingseffektivitet på 73% i forhold til det lokale systempotentiale for papir og en indsamlingseffektivitet på 63% af det samlede papirpotentiale

Det volumen, der er til rådighed pr. husstand pr. uge (15 liter i kommunens centrale områder og 3 liter (1,5 liter i vinterhalvåret) i kommunen yderområder) er mindre end det volumenbehov, sorteringskriterierne indikerer. Volumenbehovet er udregnet til i gennemsnit 17 liter pr. husstand pr. uge ± 20%10 (dvs. 14 til 21 liter)

Husstande i Holbæk Kommune har et papirpotentiale, der er lavere end landsgennemsnittet. Det totale papirpotentiale1 er for Høje-Taastrup Kommune 156,1 kg pr. husstand pr. år, mens landsgennemsnittet er 167,6 kg pr. husstand pr. år

2.2.2 R98

2.2.2.1 Generelt om indsamlingsordningen

To enfamilieboligområder (Amager og Husum/Islev) omfatter i alt 5.771 enfamilieboliger (Amager: 2.739 og Husum/Islev: 3.032). Der er opstillet i alt 447 overvejende 290 liter containere/beholdere i de to indsamlingsdistrikter (295 på Amager; 152 i Husum/Islev). Dvs. at der i gennemsnit er en afleveringsmulighed for papir for hver ca. 13 husstande (1 container/beholder for hver ca. 9 husstande på Amager; 1 beholder/container for hver ca. 20 husstande i Husum/Islev). Containerne/beholderne er placeret på fællesarealer (grønne arealer mv.), hvor borgerne kan gå/køre hen og aflevere deres papiraffald.

Der er 4 genbrugsstationer i de to kommuner. Det vurderes af R98, at papir afleveret af borgere på genbrugsstationer kun udgør en meget lille del i forhold til den mængde papir, der indsamles via indsamlingsordningen i enfamilieboligområderne. Der foreligger ikke opgørelser, der viser, hvor stor en del af det indsamlede papir på genbrugsstationer, der kommer fra henholdsvis erhverv og private husstande samt fra enfamilieboliger og etageboliger.

Det indsamlede papir leveres direkte til Renoflex uden forudgående sortering hos R98. Renoflex foretager inspektion via aflæsning på gulv. Papiret afsættes via Danfiber A/S. Der er i det indsamlede papir fra enfamilieboligerne i nogle tilfælde konstateret mindre forureninger, som fx dyreekskrementer, i papirbeholdere. Ligeledes er der borgere, der lægger restaffald i komprimatorvognen, når den holder i enfamilieboligområdet i forbindelse med tømning af papircontainere.

Indsamlingseffektiviteten kan på basis af et lokalt systempotentiale på 142,2 kg pr. husstand pr. år og en indsamlet mængde i 1998 på i gennemsnit 96 kg pr. husstand beregnes til 68%.

Indsamlingseffektiviteten udgør i forhold til det totale papirpotentiale (158,8 kg) 60%.

Ud fra en måling (foretaget på Frederiksberg i et enfamilieboligområde) af indsamlede mængder i storskraldsordningen vurderer R98, at den indsamlede mængde pap via storskraldsindsamlingen udgør gennemsnitligt ca. 3 kg pr. husstand pr. år.

2.2.2.2 Opsamlingsvolumen

Ved de opstillede papirbeholdere i de 2 enfamilieboligområder er der i gennemsnit et beholdervolumen på 30 liter pr. husstand pr. uge (34 liter pr. husstand pr. uge i Amager-området og 26 liter pr. husstand pr. uge i Husum/Islevområdet).

Volumenbehovet til opsamling af papir svarende til 100% af det lokale systempotentiale kan beregnes til 19,0 liter ± 20%¹⁰, dvs. 15-23 liter pr. husstand pr. uge.

2.2.2.3 Sorteringskriterier

Sorteringskriterierne for papirfraktionen omfatter aviser, ugeblade, reklamer samt forsendelser, som leveres gennem brevsprækken. Det er tilladt at aflevere telefonbøger, men kun hvis de er svanemærkede.

I forhold til de papirkategorier, der arbejdes med i nærværende projekt, svarer det til, at borgerne kan aflevere følgende papirkategorier:

	dagblade (aviser)
	distriktsblade
	ugeblade, månedsmagasiner
	fag- og medlemsblade
	adresseløse tryksager (reklamer)
	adresserede forsendelser
	telefonbøger

2.2.2.4 Indsamlede mængder

Der er i måleperioden i 1998 for de to indsamlingsområder indsamlet i gennemsnit 1,84 kg pr. husstand pr. uge. I Amagerområdet er der i gennemsnit indsamlet 1,97 kg papir pr. husstand pr. uge og i Husum/Islevområdet 1,72 kg.

Via storskraldsordningen indsamles en papmængde svarende til ca. 3,0 kg pr. husstand i enfamilieboliger pr. år (der er set bort fra den ubekendte, men anslåede lille papir- og papmængde, som enfamilieboligerne afleverer på genbrugsstationer).

2.2.2.5 Indsamlingseffektivitet

Indsamlingseffektiviteten kan på basis af det lokale systempotentiale på 142,2 kg pr. husstand pr. år og en indsamlet mængde i 1998 (opskaleret til årsniveau ud fra en 4-ugers måleperiode) på 96 kg beregnes til 68%. Højest indsamlingseffektivitet er nået på Amager (72%), lavest i Husum/Islev (63%).

Indsamlingseffektiviteten udgør i forhold til det totale papirpotentiale (158,9 kg) 60% (64% i Amagerområdet og 56% i Husum/Islevområdet).

Til sammenligning angiver R98 en samlet indsamling af papir (inkl. papir indkommet på genbrugsstationer) for alle husstande i København og Frederiksberg på i gennemsnit 64,8 kg pr. husstand pr. år, hvilket i forhold til et lokalt systempotentiale på 142,2 kg medfører en gennemsnitlig indsamlingseffektivitet på 46% og i forhold til det totale papirpotentiale medfører en gennemsnitlig effektivitet på 41%. Det bemærkes, at 93% af samtlige husstande i Københavns og Frederiksberg kommuner er etageboliger.

2.2.2.6 Restaffald/storskrald/genbrugsstation

Der indsamles ikke organisk dagrenovation til central behandling, men kommunen opfordrer husstandene til at hjemmekompostere.

Husstande i enfamilieboliger kan umiddelbart kompostere eget vegetabilsk husholdningsaffald samt haveaffald på ejendommen. Fælleskompostering af affald fra flere husstande kræver særlig tilladelse fra Miljøkontrollen.

Borgere i enfamilieboliger kan 4 gange årligt på faste tidspunkter gratis få afhentet storskrald samt bestille gratis afhentning på tidspunkter, der er mere end 14 dage før eller mere end 14 dage efter en fast storskraldsindsamling. Bestiller borgere i enfamilieboliger afhentning inden for 14 dage fra et fast indsamlingstidspunkt, betales et særligt gebyr på kr. 250.

Mange etageejendomme har aftale om fx månedlige afhentninger, mens andre ringer, når de har affald, der skal hentes. Man kan bestille afhentning så ofte, som det er nødvendigt.

Der er mange arbejdsmiljøproblemer ved indsamlingen af storskrald. Affaldet kan være stort, tungt eller uhåndterligt. Der kan være søm, som trædes op i fødder eller river hænder mv. under håndteringen, og der kan være miljøfarligt affald, som først opdages under transporten. Affaldet bæres på trapper mv. fra gård til gade.

2.2.2.7 Afsætning

Det indsamlede papir leveres direkte til Renoflex uden forudgående sortering hos R98. Renoflex foretager sortering/inspektion gennem udhældning på gulv. Papiret afsættes efterfølgende via Danfiber A/S. Som helhed vurderes papiret af Renoflex til at have en høj grad af sorteringsrenhed, om end der nu og da forekommer "forureninger" i form af fejlagtig placering af poser med restaffald i komprimatorvognen, dyreekskrementer i papirbeholderne mv.

2.2.2.8 Arbejdsmiljø

R98 har gennem de senere år gennemført et betydeligt arbejde sammen med grundejere for at forbedre arbejdsmiljøforholdene ved indsamling af husholdningsaffald.

2.2.2.9 Kommentarer til indsamlingsordningen

Der er tale om en indkørt indsamlingsordning, der har fungeret siden 1993, dog er opstillingen af opsamlingsmateriel i de to enfamilieboligområder blevet udbygget gradvist gennem de senere år

Der er tale om en bringeordning med en meget høj opstillingstæthed for papirbeholdere/-containere (i gennemsnit 1 beholder/container pr. 13 husstande)

Der er tilstrækkeligt beholdervolumen til papirfraktionen for husstandene i de to enfamilieboligområder. Der er i gennemsnit 30 liter til rådighed pr. husstand pr. uge og et beregnet behov på ca. 19 liter (15-23 liter). Der er meget få tilfælde af overfyldte beholdere/containere. Dette medfører, at husstandene generelt ikke oplever, at der ikke er mulighed for at aflevere papiret

Der er i 1998 opnået en indsamlingseffektivitet på 68% af det lokale systempotentiale for papir i de to enfamilieboligområder og en indsamlingseffektivitet på 60% af det samlede papirpotentiale

Husstande i Københavns Kommune har et papirpotentiale, der er lavere end landsgennemsnittet. Det totale papirpotentiale1 er for Københavns Kommune 158,9 kg pr. husstand pr. år, mens landsgennemsnittet er 167,6 kg pr. husstand pr. år

2.2.3 Reno syv i/s

Kilde: Danmarks Statistik, befolkningsstatistik, pr. 1.1.99

Affaldsselskabet Reno syv i/s består af kommunerne Galten, Gjern, Hadsten, Hammel, Hinnerup, Langå og Hvorslev.

Se her!

2.2.3.1 Generelt om indsamlingsordningen

I Reno syv i/s' område indsamles papir og glas i en bringeordning.

Som opsamlingsmateriel anvendes kuber, og der er opstillet i alt 123 kuber til papir i de 7 kommuner. Kuberne er som hovedprincip opstillet sammen med en kube til opsamling af glas. Dvs. at der er en afleveringsmulighed for papir og glas samt batterier (der er hængt en 40 liter batteriboks på hver glascontainer) for hver ca. 210 husstande.

Kuberne er typisk placeret ved indkøbscentre, enkelte dog ved etageboliger.

Der er 1 genbrugsstation i hver kommune, hvor en lang række fraktioner kan afleveres, herunder papir.

Endvidere kan papir afleveres til storskraldsindsamlingen, der foregår 4 gange pr. år.

Derudover indsamler spejdere papir.

Det indsamlede papir leveres direkte til Averhoff & Co. uden forudgående sortering hos Reno syv i/s. Igennem de 10 år, Reno syv i/s har afleveret indsamlet papir til Averhoff og Co., har man aldrig fået deklassificeret et læs.

Indsamlingseffektiviteten kan på basis af et lokalt systempotentiale på 169,0 kg pr. husstand pr. år og en indsamlet mængde i 1998 på i gennemsnit 103,9 kg pr. husstand beregnes til 61%.

Indsamlingseffektiviteten udgør i forhold til det totale papirpotentiale (193,4 kg) 54%.

Ca. 38% af den samlede indsamlede papirmængde indsamles via kuberne. Spejderne indsamler ca. 24% og genbrugsstationerne og de 4 årlige storskraldsindsamlinger tilsammen de resterende ca. 38%.

2.2.3.2 Opsamlingsvolumen

Det volumen, der er til rådighed til opsamling af papirfraktionen i kuberne til papir, udgør i gennemsnit 6 liter pr. husstand pr. uge.

Volumenbehovet til opsamling af papir, svarende til 100% af det aktuelle papirpotentiale, kan beregnes til 22,0 liter ± 20%¹⁰, dvs. 18-26 liter pr. husstand pr. uge.

2.2.3.3 Sorteringskriterier

Sorteringskriterierne for papirfraktionen omfatter aviser, ugeblade og reklamer.

I forhold til de papirkategorier, der arbejdes med i nærværende projekt, svarer det til, at borgerne kan aflevere følgende papirkategorier:

	dagblade (aviser)
	distriktsblade
	ugeblade, månedsmagasiner
	fag- og medlemsblade
	adresseløse tryksager (reklamer)
	adresserede forsendelser

2.2.3.4 Indsamlede mængder

Der er i 1998 indsamlet i alt 2.676 tons papir, svarende til, at der er i 1998 er indsamlet 104 kg pr. husstand i gennemsnit for alle 7 kommuner. Indsamlingsmængden fordeler sig således, opgjort i kg pr. husstand for 1998:

De papirmængder, der samles ind via storskraldsordningen, afleveres på genbrugsstationerne og indgår således i tallet under "De kommunale genbrugsstationer".

Via de kommunale genbrugsstationer indsamles en papmængde, der, såfremt den alene fordeles på de private husstande, svarer til 12,2 kg pr. husstand pr. år. En ikke kendt andel af papmængden stammer fra erhverv.

2.2.3.5 Indsamlingseffektivitet

Indsamlingseffektiviteten kan på basis af et lokalt systempotentiale på 169,0 kg pr. husstand pr. år og en indsamlet mængde i 1998 på 103,9 kg beregnes til 61%.

Indsamlingseffektiviteten udgør i forhold til det totale papirpotentiale (193,4 kg) 54%.

2.2.3.6 Restaffald/storskrald/genbrugsstation

Der indsamles ikke organisk dagrenovation til central behandling, men husstandene kan hjemmekompostere vegetabilsk affald fra egen husholdning (rester af frugt og grønt, pasta, kaffegrums og små stykker brød). Kød, fisk, fedt og mælkeprodukter må ikke komposteres. Borgerne opfordres til at blande det vegetabilske køkkenaffald med haveaffald.

Reno syv i/s tilbyder, at interesserede borgere kan købe en "HUMUS komposter" til en specialpris på 595 kr. hos udvalgte forretninger i kommunerne. Når en husstand køber en kompostbeholder, udleveres gratis en 5 liter spand til køkkenaffaldet.

Storskrald afhentes 4 gange om året. I det årligt udsendte affaldshæfte kan husstandene se, hvornår storskraldsinsamlingen finder sted i den pågældende kommune. Hvis en husstand har behov for at få afhentet storskrald på bopælen, skal der bestilles afhentning en uge før, bilen kommer rundt i kommunen.

Der er 7 genbrugsstationer under Reno syv i/s (en i hver kommune). På hverdage er der typisk åbent kl. 13.00-18.00 og på lørdage typisk kl. 9.00-14.00.

2.2.3.7 Afsætning

Det indsamlede papir leveres direkte til Averhoff & Co. uden forudgående sortering hos Reno syv i/s. Reno syv i/s oplyser, at i de 10 år, Reno syv i/s har afleveret indsamlet papir til Averhoff og Co., har man aldrig fået deklassificeret et læs.

2.2.3.7 Arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet har ikke kommenteret de indsamlingssystemer, som fungerer i forhold til henholdsvis indsamling af diverse dagrenovationsfraktioner (restaffald, papir og glas) eller indsamling af storskrald og haveaffald.

2.2.3.9 Kommentarer til indsamlingsordningen

Der er tale om en indsamlingsordning, der har fungeret siden 1990

Der er tale om en bringeordning med et meget begrænset opsamlingsvolumen i forhold til det volumenbehov, papirfraktionen indikerer. Der er i gennemsnit 6 liter opsamlingsvolumen til rådighed pr. husstand pr. uge i de opstillede kuber mod et beregnet volumenbehov på ca. 22 liter pr. husstand pr. uge. Det er da også kun ca. 38% af den samlede indsamlede papirmængde, der indsamles via kuberne. Spejderne indsamler ca. 24%, de resterende ca. 38% indsamles via genbrugsstationerne og de 4 årlige storskraldsindsamlinger

For husstande i etageboligområder kan det være et problem at aflevere papir i de opstillede kuber ved butikscentre, da mange beboere i etageboliger ikke har bil. Reno syv i/s tilbyder, at der kan indgås aftale med en afdelingsbestyrelse om opstilling af kuber til papir i bebyggelsen. Reno syv i/s oplyser, at sådanne aftaler er der indgået "nogle stykker af"

Reno syv i/s opfordrer borgerne via påtryk på/skilte ved papirkuberne til at ringe til Reno syv i/s såfremt de konstaterer overfyldte kuber. Dette sker jævnligt

Der er i 1998 opnået en indsamlingseffektivitet på 61% af det lokale systempotentiale for papir og en indsamlingseffektivitet på 54% af det totale papirpotentiale

Husstande i Reno syv i/s’ område har et papirpotentiale, der er højere end landsgennemsnittet. Det gennemsnitlige totale papirpotentiale1 er for kommunerne i Reno syv i/s’ område 193,4 kg pr. husstand pr. år (fra 156,1 kg i Hvorslev Kommune til 233,5 kg i Hinnerup Kommune), mens landsgennemsnittet er 167,6 kg pr. husstand pr. år

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |