Eksempler på indsamlingssystemer for papir og pap fra husholdninger
3. Pap
Langt den overvejende del af indsamlingsordningerne for papir omfatter i dag alene aviser, ugeblade og reklamer, og der krævedes da også indtil ikrafttrædelse af Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 alene indsamling af "aviser, ugeblade og lignende".
Når der ses bort fra de relativt få steder i Danmark, hvor der i dag er etableret afhentningsordninger for papir inkl. bølgepap og/eller karton og/eller blandet papir, er de eksisterende muligheder for de private husstande for at skille sig af med kategorierne bølgepap, karton og blandet papir følgende:
- Husstandene kan placere disse papir-/papkategorier i beholderen/sækken til restfraktionen til forbrænding
- Kommunen har etableret en storskraldsordning/genbrugsordning, hvor det er muligt at fremsætte papir-/papkategorierne til afhentning x-antal gange om året
- Husstandene kan transportere papir-/papkategorierne til genbrugsstationer
Ad 1. Restaffaldsbeholderen/-sækken
Dette er en nærliggende bortskaffelsesmulighed for først og fremmest karton og blandet papir, men også for bølgepap. Langt hovedparten af papirfraktionen blandet papir (skrivepapir, emballagepapir etc.) og karton (tandpastapakninger, vaskepulverkartoner etc.) placerer de private husstande i dag i restaffaldsbeholderen/-sækken. Bølgepap vil ofte skulle rykkes i mindre stykker, hvis det skal kunne placeres i restaffaldsbeholderen/-sækken hos husstande, der har egen beholder/sæk, mens det er væsentligt lettere at bortskaffe bølgepap på denne måde for husstande med fælles opstillet materiel (primært husstande i etageboliger).
Ad 2. Storskraldsordning/genbrugsordning
Ved en henteordning uden brug af opsamlingsmateriel kan husstandene ikke løbende skille sig af med papirfraktionerne, og husstandene skal eksempelvis bundte papir/pap og sætte det frem til afhentning på fortov fx en gang pr. måned.
Ad 3. Genbrugsstationer
Genbrugsstationer er overalt i landet meget benyttede og er en oplagt bortskaffelsesmulighed for mange husstande. Spørgeskemaundersøgelser gennemført i Århus Kommune (i henholdsvis 1993 og 1995) viser imidlertid, at genbrugsstationer primært anvendes af husstande i enfamilieboliger, mens husstande i etageboliger stort set ikke benytter denne bortskaffelsesmulighed. Det vurderes, at det fortsat overvejende er husstande i enfamilieboliger, der anvender genbrugsstationerne.
I det samlede papirpotentiale1 indgår i papirkategorien "Andet papir" følgende:
 | papiremballage (8.000 tons på landsplan) |
| andet rent og tørt pap og karton (27.000 tons på landsplan) |
| andet rent og tørt papir (skrivepapir, bøger hæfter, etc.) (5.000 tons på landsplan) |
Følgende papir- og papkategorier indgår ikke i det samlede papirpotentiale:
| aftørringspapir |
| gavepapir |
| affaldssække |
| snavset og vådt papir og pap |
| drikkevareemballager o.lign. (plast- og metallamineret karton) |
| bølgepap |
Disse mængder forudsættes at indgå i dagrenovationens restfraktion1.
Der foreligger således ikke en opgørelse af papir- og pappotentialet inkl. bølgepap.
Af ovenstående fremgår det, at der på landsplan er 27.000 tons andet rent og tørt pap og karton. Fordelt på samtlige husstande fremkommer et pap- og kartonpotentiale på 11,2 kg pr. år ekskl. bølgepap.
Der praktiseres relativt få indsamlingsordninger for specielt karton fra private husstande i Danmark.
I kapitel 6, Erfaringer med indsamling af pap og karton fra Sverige, er beskrevet indsamlingsordninger for emballagekarton i Sverige.
I det følgende er beskrevet eksisterende indsamlingsordninger for pap, karton og bølgepap. Beskrivelserne er som for papir opdelt på henteordninger og bringeordninger. Af Bilag 1 og Bilag 2 fremgår de kommuner, affaldsselskaber og områder, som nedenstående beskrivelser er baseret på.
Det fremgår af nedenstående beskrivelser, at der næsten overalt er mulighed for at aflevere pap (inkl. bølgepap) på genbrugsstationer. Denne mulighed er en del steder kombineret med en anden bringeordning og/eller en henteordning.
Hvad karton angår, kan det afleveres til de fleste genbrugs- og storskraldsindsamlinger, mens afleveringsmulighederne er få i bringeordninger, specielt på genbrugsstationerne.
Sidst i kapitel 3 er udarbejdet en oversigt over pap indsamlet i de 8 indsamlingsordninger, der beskrevet i kapitel 2.
3.1 Henteordninger
I det følgende er beskrevet indsamlingsordninger med fast opsamlingsmateriel (ordninger, hvor papir og pap opsamles som henholdsvis en fraktion og to selvstændige fraktioner) samt indsamlingsordninger uden fast opsamlingsmateriel.
3.1.1 Beholdersystem for en samlet fraktion af papir og pap
Der er typisk tale om, at enfamilieboliger får stillet egen beholder til en blandet papir/ papfraktion til rådighed. Fraktionen omfatter som oftest både bølgepap og karton. Beholderens størrelse ligger typisk fra 120 liter til 240 liter, og indsamlingen foregår med komprimatorvogn. Indsamlingsfrekvensen ligger typisk på 2-4 uger.
Der findes enkelte eksempler på kommuner, hvor husstandene kan tilmelde sig og betale særskilt for afhentning af papir/pap.
Hos etageboliger er der stillet fælles opsamlingsmateriel til rådighed - i lighed med opsamlingsmateriel til restaffald - til en blandet papir-/papfraktion. Fraktionen omfatter som oftest både bølgepap og karton. Beholderstørrelsen er op til 660 liter, og indsamlingen foregår med komprimatorvogn. Indsamlingsfrekvensen ligger her typisk fra 1 til 2 gange om ugen og op til hver 4. uge.
Indsamling fra såvel enfamilieboliger som etageboliger har været praktiseret siden slutningen af 80’erne fra ca. 14.000 husstande på Bornholm og ca. 8.800 husstande i Varde. Andelen af etageboliger er meget lille begge steder. I Århus Kommune har indsamlingsordningen siden 1994 været praktiseret hos ca. 17.000 husstande, heraf ca. 11.000 husstande i etageboliger.
3.1.2 Beholdersystem med opsamling af 2 papir-/papfraktioner i dobbeltbeholder
Enfamilieboliger får stillet egen dobbeltbeholder til 2 papir-/papfraktioner til rådighed.
Indsamlingsordningen praktiseres i Herning Kommune34, hvor enfamilieboliger er forsynet med en 240 liter dobbeltbeholder, hvoraf det ene rum er til aviser, ugeblade og reklamer, og det andet rum er til blandet papir og karton.
Indsamlingen foregår med rumopdelt komprimatorvogn, og indsamlingsfrekvensen er 4 uger.
Ved etageboliger er der ligeledes opstillet dobbeltbeholdere; her dog med et volumen på 400 liter og 600 liter. Indsamlingsfrekvensen er 2 uger.
Ordningen har været praktiseret i Herning Kommune hos ca. 16.200 enfamilieboliger siden juni 1999 og hos 9.300 etageboliger siden december 1999.
3.1.3 Indsamling af genbrugelige materialer i rute
Genbrugelige materialer stilles på indsamlingsdagen - evt. aftenen før - ud til fortovskanten.
Der er krav om opdeling på enkelte nøjere definerede fraktioner. Der er eksempler på, at pap indsamles separat, at pap indsamles sammen med papir, og at pap og karton indsamles sammen. Kravene til form/emballering af fraktionerne, varierer meget. Nogle steder er der ingen krav, mens fraktionerne andre steder skal være bundtede, lagt i poser, sække eller i papkasser. Der er også eksempler på, at kommunen udleverer klare plastsække. I nogle tilfælde er der sat en øvre vægtgrænse på fx 10 kg pr. kolli.
Indsamlingsfrekvensen varierer typisk mellem 12 og 16 gange om året.
Indsamlingsformen anvendes bl.a. hos Affaldsregion Nords ca. 36.000 hustande.
3.1.4 Indsamling af storskrald i rute
Storskrald og i forvejen definerede fraktioner af genbrugelige materialer stilles på indsamlingsdagen - evt. aftenen før - ud til fortovskanten. Der er krav om opdeling på definerede fraktioner. Det ses hyppigt, at pap og karton optræder som to selvstændige fraktioner. I nogle tilfælde indgår pap og karton dog i samme fraktion, og også papir og pap indsamles i nogle tilfælde samlet.
Kravene til form/emballering af de genanvendelige materialer varierer meget. Nogle steder skal materialerne være foldede og bundtede, andre steder placeret i åbne kasser. Andre steder igen skal de genbrugelige materialer anbringes i klare plastsække, som evt. købes hos kommunen. Endelig er der mange steder ingen krav til emballering.
I nogle tilfælde er der en maksimumgrænse, som kan variere mellem 15 og 25 kg, mens der andre steder ingen vægtgrænse er.
Afhentningsfrekvensen varierer mellem 3 og 26 gange pr. år, og enkelte steder koster tilmelding til storskraldsordning ekstra.
Den beskrevne indsamlingsordning praktiseres bl.a. i Høje-Taastrup Kommune og i Herlev Kommune - begge steder kombineret med genbrugsstationer og i visse etageboligområder med afleveringsmulighed på storskraldspladser/sorteringspladser. I de 2 kommuner er der hhv. ca. 19.500 og ca. 12.500 husstande, begge steder fordelt med ca. 55% enfamilieboliger og ca. 45% etageboliger.
I Høje-Taastrup Kommune er der i 1998 samlet registreret en papmængde, der fordelt på samtlige husstande i kommunen udgør ca. 4 kg pr. husstand, mens der i Herlev Kommune i 1998 samlet er registreret en papmængde, der fordelt på samtlige kommunens husstande udgør ca. 17 kg pr. husstand.
Der er tale om en meget stor forskel i de indsamlede papmængder i de to kommuner med nogenlunde ens indsamlingsordninger. Selvom storskraldsindsamlingen foregår hver 14. dag i Herlev Kommune mod en gang om måneden i Høje-Taastrup Kommune, kan dette ikke alene forventes at forklare den store forskel. I Herlev Kommune må genbrugsstationen gerne anvendes af erhverv, mens dette ikke er tilfældet i Høje-Taastrup Kommune. Det må derfor antages, at en del af det pap, der indsamles på genbrugsstationen i Herlev Kommune, stammer fra erhverv.
I Svendborg Kommune indgår bl.a. pap og karton som samlet fraktion i kommunens storskraldsindsamling for samtlige ca. 21.000 husstande. Der er i 1999 indsamlet 1,8 kg pr. husstand via storskraldsindsamlingen og 14,2 kg via genbrugsstationen.
3.1.5 Storskraldsindsamling, ringeordning
I Herning Kommune kan man rekvirere afhentning af storskrald, hvor store papkasser indgår som en fraktion. Hver husstand kan bestille afhentning af storskrald 3 gange om året. Yderligere afhentning kan bestilles, men sker i givet fald efter særskilt afregning.
3.1.6 Storskraldspladser/sorteringspladser
I nogle kommuner er der i afgrænsede områder (etageboligområder), etableret såkaldte storskraldspladser eller sorteringspladser, der er under et vist opsyn af gårdmand/vicevært. Her kan beboerne aflevere forskellige storskraldseffekter mv., herunder i nogle tilfælde pap i trådbure eller i større containere.
En sådan ordning har siden 1998 fungeret som forsøgsordning for ca. 2.550 husstande i Gladsaxe Kommune. Her er der i 1999 indsamlet næsten 43 tons, svarende til ca. 19 kg pr. husstand.
3.1.7 Indsamling foretaget af frivillige organisationer
Indsamling foretaget af spejdere/frivillige organisationer af papir og pap omfatter ofte pap som en del af papirfraktionen. Materialerne afhentes ved husstanden på afhentningsdagen. Der er typisk ikke krav til form/emballering eller til vægt.
Indsamlingsfrekvensen varierer typisk mellem 2 og 12 gange pr. år.
Ordningen har nogle steder været praktiseret i ganske mange år, som oftest udsprunget i avisindsamlinger fra midten af 80’erne eller tidligere. I Reno syv i/s' område har de frivillige organisationer indsamlet, hvad der svarer til 0,4 kg pr. husstand i 1998.
3.2 Bringeordninger
I det følgende er beskrevet indsamlingsordninger, hvor husstande bringer pap til centralt opstillet opsamlingsmateriel og/eller til genbrugsstationer.
3.2.1 Miljøstationer og lignende
Betegnelsen miljøstationer og lignende dækker her også enkelt opstillede containere og nærgenbrugspladser, som alle har det til fælles, at de er placeret på offentligt tilgængeligt areal (fx gade eller plads).
Den papirfraktion, der hyppigst kan afleveres på denne type opstillingssteder, er fraktionen aviser, ugeblade og reklamer. I enkelte kommuner er det dog muligt at anbringe pap og karton som en samlet fraktion i specielle containere. En anden anvendt afleveringsmulighed er pap og karton som en del af fraktionen blandet papir. Sidstnævnte ordning har været praktiseret i Odense Kommune i nogle år.
3.2.2 Genbrugsstationer
Betegnelsen dækker også over genbrugspladser, containerpladser og lignende.
Der findes i de fleste af landets kommuner mulighed for at aflevere pap som en selvstændig fraktion på genbrugsstationerne. På nogle genbrugsstationer indsamles pap dog sammen med papir, mens en samlet fraktion bestående pap og karton sjældnere forekommer.
I nogle kommuner/affaldsselskaber kan affald kun afleveres på genbrugsstationen mod betaling.
3.3 Oversigt over pap indsamlet i 8 indsamlingsordninger
Tabel 2
Oversigt over pap indsamlet i 8 indsamlingsordninger
| Kommune | Indsamlet mængde pap pr. husstand pr. år | Bemærkninger |
| Gundsø | Ca. 1 kg i 199912 | Indsamlet via storskraldsordning (storskraldsordningen er frivillig og koster 350 kr. pr. år). Pap kan afleveres på genbrugsstation i Roskilde Kommune (afregnes efter vægt; 760 kr. pr. ton) |
| Herning | Ca. 8 kg i 1999 og ca. 7 kg i 1998 | Pap indsamlet via genbrugsstation og storskralds-ordning (3 gange pr. år) er opgjort samlet. Kommunen oplyser, at mængden af pap indsamlet via storskraldsordningen "ikke er særlig stor". Genbrugsstationen må ikke benyttes af erhverv |
| Århus (SYSTEM 2000) |
Ca. 4 kg i 1999 | Pap indsamlet via genbrugsstationer. Genbrugsstationerne må ikke benyttes af erhverv |
| Høje-Taastrup | Ca. 4 kg i 1998 | Pap indsamlet via genbrugsstation og storskralds-ordning (12 gange pr. år) er opgjort samlet. Genbrugsstationen må ikke benyttes af erhverv |
| Herlev | Ca. 17 kg i 1998 | Pap indsamlet via genbrugsstation og storskralds-ordning (26 gange pr. år) er opgjort samlet. Genbrugsstationen må benyttes af erhverv, og det må antages, at en væsentlig del af det indsamlede pap stammer fra erhverv |
| Holbæk | Ca. 9 kg i 1998 | Pap indsamlet via genbrugsstation, storskraldsordning (3 gange pr. år) og bure opstillet ved 10 af kommunens opstillingssteder for papircontainere (store indkøbscentre) er opgjort samlet. Genbrugsstationen må ikke benyttes af erhverv |
| R98 | 2,3-3,6 kg (måling foretaget for storskraldsordningen hos 400 husstande i enfamilieboliger) 2,6-3,0 kg hos etageboliger13 | Pap indsamlet via genbrugsstation og storskralds-ordning (4 gange pr. år). Genbrugsstationen må benyttes af erhverv |
| Reno syv i/s | Ca. 13 kg i 1998 | Pap indsamlet via genbrugsstation og storskralds-ordning (4 gange pr. år) er opgjort samlet. Endvidere indsamler spejdere. Genbrugsstationen må benyttes af erhverv, og det er Reno syv i/s' erfaring, at specielt specialbutikker afleverer pap på genbrugsstationerne |
Som det fremgår af ovenstående, ligger den indsamlede mængde fordelt på det samlede antal husstande på fra 1 kg til 17 kg pr. husstand pr. år.
I de to kommuner/områder, hvor der foreligger registreringer af indsamlede papmængder fra storskraldsindsamlinger, ligger den indsamlede mængde på henholdsvis 1 kg (Gundsø Kommune) og 3 kg (R98-området).
I de 3 kommuner, hvor indsamlingen af pap foregår dels via storskraldsordning og dels via genbrugsstation, der ikke må benyttes af erhverv, ligger den indsamlede mængde på henholdsvis 4 kg (Høje-Taastrup), 8 kg (Herning) og 9 kg (Holbæk35)
I de to kommuner/områder, hvor indsamlingen af pap foregår dels via storskraldsordning og dels via genbrugsstation, der gerne må benyttes af erhverv, ligger den indsamlede mængde på henholdsvis 12 kg (Reno syv området) og 17 kg (Herlev).
På basis af de oplysninger, der foreligger i nærværende projekt, kan det konstateres, at storskraldsindsamling ikke synes at være en effektiv indsamlingsmetode for pap. I Gundsø Kommune og i R98-området er der indsamlet henholdsvis 1 kg og 3 kg, og Herning Kommune oplyser, at den indsamlede mængde via storskraldsordningen "ikke er særlig stor". Endvidere oplyser Herlev Kommune, at der er mange husstande, som er omfattet af storskraldsindsamlingen, der opfatter det som besværligt at anvende storskraldsindsamlingen til papir og pap og derfor medbringer disse to fraktioner til henholdsvis centralt opstillede papircontainere og genbrugsstationen.
Holbæk Kommune er den kommune, hvor der indsamles den største mængde pap (når der ses bort fra de kommuner, hvor erhverv må benytte genbrugsstationerne). Indsamlingen i Holbæk Kommune foregår dels via genbrugsstation, dels via storskraldsindsamling foretaget 3 gange pr. år, og dels via bure, der er opstillet ved 10 af kommunens opstillingssteder for containere til papir (primært ved opstillingssteder i tilknytning til store indkøbscentre). I alt er der i 1998 indsamlet ca. 9 kg pap pr. husstand.