Eksempler på indsamlingssystemer for papir og pap fra husholdninger
5. Økonomi
Udgangspunktet for betaling for renovation er fastsat i Miljøbeskyttelsesloven, hvor der i §48 står, at "Kommunalbestyrelsen kan fastsætte gebyrer til dækning af udgifter til:
- planlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger, herunder anvisningsordninger, samt til sortering, indsamling af affald mv. og til etablering og drift af virksomheder og anlæg til oparbejdning af affald og affaldsbortskaffelse
- indsamling og registrering af oplysninger
- forskudsvis dækning af planlagte investeringer på affaldsområdet"
Det grundlæggende princip for fastlæggelse af gebyrer er det såkaldte "hvile i sig selv"-princip. Det betyder, at kommunen ikke kan opkræve et højere gebyr end de omkostninger, der er forbundet med håndtering af affaldet. Gebyret skal altså modsvare den ydelse, som kommunen stiller til rådighed. "Hvile i sig selv"-princippet gælder imidlertid over en årrække og der skal således ikke nødvendigvis være overensstemmelse mellem (gebyr)indtægter og udgifter inden for et enkelt år.
Kommunen kan ved manglende sortering af affald opkræve et gebyr, der afspejler de ekstra sorteringsomkostninger.
Ifølge bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald skal kommunalbestyrelser iværksætte indsamlingsordninger for papir og pap fra husholdninger, således at der i 2001 indsamles minimum 40% og i 2002 minimum 55% af papir- og pappotentialet fra husholdninger.
Kan kommunalbestyrelsen ikke leve op til, eller ønsker kommunalbestyrelsen ikke at dokumentere, at man lever op til disse indsamlingsprocenter, skal der etableres indsamlingsordning med fast opsamlingsmateriel for papir og indsamlingsordning for pap i bebyggelser med over 1.000 indbyggere; jf. §41 i bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000.
Miljøstyrelsen har udarbejdet Vejledning nr. 4, 2000, Indsamling af papir til genanvendelse fra husholdninger. Vejledningen giver kommunerne et arbejdsgrundlag for tilrettelæggelsen af en indsamlingsordning for papir tæt på den enkelte husstand. Vejledningen behandler ikke specifikt indsamling af papir og pap ved bringeordninger, men mange overvejelser er dog ens for begge indsamlingsordninger.
5.1 Indsamlingsordninger
Indsamling af papir fra husholdninger kan ske på flere måder:
Som bringeordninger:
 | Via genbrugsstation, containerplads el. lign. |
| Via centralt opstillede kuber eller containere |
Som henteordninger:
| Via storskraldsordninger |
| Via frivillige organisationer |
| Hver husstand i enfamilieboliger har eget opsamlingsmateriel (beholder el. lign.) |
5.2 Opsamlingskapacitet
Ved opsamlingskapacitet forstås det beholder-/container-/kubevolumen, der er til rådighed pr. husstand pr. uge. Opsamlingskapaciteten er altså en kombination af beholder-/container-/kubestørrelse, tømningshyppighed og antal husstande pr. beholder/container/kube.
Beslutningen om valg af opsamlingskapacitet er væsentlig i relation til beregningen af de økonomiske konsekvenser af at indføre kildeindsamling af papir og også væsentlig i relation til indsamlingseffektiviteten.
Ved henteordninger uden fast opsamlingsmateriel (storskraldsordninger, frivillige organisationer) kan der være så lang tid mellem afhentningerne, at borgeren ikke har opbevaringsmulighed til papiret og derfor måske bortskaffer det med restaffaldet. Ved henteordninger med fast opsamlingsmateriel, kan der også være så lang tid mellem afhentningerne, at opsamlingsmateriellet overfyldes, og det papir, der derfor ikke er plads til, måske bortskaffes med restaffaldet.
Ved bringeordninger er det også vigtigt, at der er en fornuftig sammenhæng mellem kubernes/containernes kapacitet, tømningshyppigheden og antal husstande pr. kube/container. Hvis eksempelvis en borger oplever, at centralt opstillede kuber/containere ofte er overfyldte, og han derfor ikke kan komme af med sit papir, vil han enten placere det ved siden af kuben eller bringe det med sig hjem igen og måske bortskaffe det sammen med restaffaldet. Gentager det sig, vil han muligvis stoppe med at frasortere papir til genanvendelse.
5.3 Økonomiske faktorer
Til indsamling af papir fra private husholdninger knytter der sig en lang række økonomiske faktorer, hvoraf en del er afhængige af den/de valgte indsamlingsform/er og den valgte servicegrad:
- Planlægning og administration
- Indsamling og behandling af oplysninger
- Information til husstandene
- Anskaffelse af opsamlingsmateriel
- Tømningsudgifter
- Vedligeholdelse af opsamlingsmateriel
- Renholdelse af arealer omkring centralt opstillede kuber/containere
- Transport til behandlingssted/afsætningssted
- Behandling/afsætning
- Forrentning og afskrivning
- Affaldsafgift
- Papirpriser
- Besparelse på behandling på forbrændingsanlæg
- Besparelse i forrentning og afskrivning samt tømning af opsamlingsmateriel
Lokale forhold, som allerede eksisterende indsamlingsordninger, demografi, organisatoriske forhold mv., vil ofte have en afgørende indflydelse på de økonomiske faktorer.
Beregninger med udgangspunkt i Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 419, 1998: "Håndbog i RenSys" viser, at der under visse forudsætninger kan etableres henteordninger og bringeordninger for nogenlunde ens gebyrer.
5.3.1 Planlægning og administration
Når der skal indføres en ny indsamlingsordning, er det vigtigt, at der er foretaget en grundig planlægning, så indførelsen giver så få problemer som muligt for den enkelte husstand. Planlægningen omfatter bl.a. udvælgelse af opstillingssteder (kuber), udvælgelse og indkøb af opsamlingsmateriel, opstilling/udlevering af opsamlingsmateriel samt ikke mindst udarbejdelse og udsendelse mv. af informationsmateriale. Går der noget galt i forbindelse med indførelsen af en ny indsamlingsordning, kan det tage lang tid at genoprette eller opnå borgernes tillid til indsamlingsordningen. Planlægning og administration i forbindelse med indførelsen af en ny indsamlingsordning er tidskrævende, og det er væsentligt, at der budgetteres hermed.
Indførelsen af en ny indsamlingsordning vil næsten altid (uanset en godt gennemført informationskampagne) medføre henvendelser fra borgere, der er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig, eller er utilfredse med den nye indsamlingsordning. Det kan være tidskrævende at besvare disse henvendelser fra borgerne.
5.3.2 Indsamling og behandling af oplysninger
Når der indføres en ny indsamlingsordning, er det vigtigt at indsamle og behandle de data, der er nødvendige for at få kendskab til ordningens effektivitet og økonomi. Det drejer sig om fx indsamlede mængder opdelt på indsamlingssteder, indsamlingsomkostninger, afsætningspriser etc.
5.3.3 Information til husstandene
Indførelse af en ny indsamlingsordning kræver for at kunne opnå succes, at borgerne informeres. Udarbejdelse og udsendelse af informationsmateriale bør være intensivt, når ordningen indføres, men informationen til borgerne skal også vedligeholdes.
5.3.4 Anskaffelse af opsamlingsmateriel
Hvor der er tale om opsamlingsmateriel til anvendelse ved bringeordninger, kan der være tale om, at kommunen køber eller lejer materiel. Hvor der er tale om opsamlingsmateriel til anvendelse ved henteordninger, kan der være tale om, at kommunen køber, lejer/leaser, eller at grundejeren køber eller lejer materiellet. Hvilken form, der vælges, afhænger oftest af, hvilken tradition der er i kommunen.
5.3.5 Tømningsudgifter
Da tømning af affald i dag er udliciteret i næsten alle kommuner, afhænger prisen af resultatet af et udbud.
5.3.6 Vedligeholdelse af opsamlingsmateriel
Der kan her være tale om flere forskellige former for betaling for vedligeholdelse.
Ved opsamlingsmateriel til bringeordninger, der er ejet af kommunen, påhviler vedligeholdelsesomkostningerne kommunen. Hvis opsamlingsmateriellet er lejet/leaset, afhænger vedligeholdelsen af indholdet af leje-/leasingaftalen.
Hvis der er tale om opsamlingsmateriel til henteordninger, og disse er ejet af kommunen, vil vedligeholdelsesomkostningerne være pålagt kommunen. Hvis opsamlingsmateriellet er ejet af grundejeren, vil vedligeholdelsesomkostningerne være pålagt grundejeren. Der er altså flere muligheder; valget afhænger ofte af den tradition, man tidligere har haft i kommunen på dette område.
5.3.7 Renholdelse af arealer omkring centralt
opstillede
kuber/containere
Denne økonomiske faktor er ofte overset eller underbudgetteret. Man kan vælge at lade kommunen renholde arealerne, eller at lade renholdelsen foretage af det firma, der tømmer kuberne eller containerne. Det er vigtigt, at arealer omkring centralt opstillede kuber og containere er renholdte, ellers er der risiko for, at borgerne mister lysten til at anvende kuberne eller containerne.
5.3.8 Transport til behandlingssted/afsætningssted
Da transport af affald, genbrugelige materialer etc. er udliciteret i næsten alle kommuner, afhænger prisen af resultatet af et udbud.
5.3.9 Behandling/afsætning
Hvis kommunen selv foretager behandling (sortering og/eller opbalning) af det indsamlede papir inden afsætning, skal der kalkuleres en pris for denne behandling. Hvis behandlingen foretages hos genvindingsindustrien, afhænger behandlingsprisen af et udbud.
5.3.10 Forrentning og afskrivning
Der bør her vælges en fornuftig rentesats svarende til den aktuelle markedsrente. Afskrivninger kan foretages som straksafskrivninger eller som driftsmæssige udgifter.
5.3.11 Affaldsafgift
Affaldsafgiften har stor indflydelse på økonomien, når affald flyttes fra forbrænding til genanvendelse eller omvendt. Affaldsafgiftens størrelse fastlægges af folketinget.
Affaldsafgifterne er i dag 280 kr. pr. ton tilført et forbrændingsanlæg med kraftvarmeproduktion og 330 kr. ved anden forbrænding.
5.3.12 Papirpriser
De danske priser på returpapir afhænger i høj grad af verdensmarkedsprisen. Igennem de senere år har der været særdeles store udsving i returpapirpriserne, hvorved afregningspriserne er steget eller reduceret flere gange. Priserne på aviser og ugeblade har varieret fra gennemsnitligt 265 kr. pr. ton i 1991 til 1.220 kr. pr. ton i 1995.
5.3.13 Besparelse på behandling på forbrændingsanlæg
Når man ved indførelse af en ny indsamlingsordning for papir øger mængden af papir til genanvendelse, reducerer man mængderne til forbrænding tilsvarende. Det betyder besparelser i form af lavere affaldsafgift, reducerede tømningsomkostninger og lavere behandlingsafgift på forbrændingsanlægget.
5.3.14 Besparelse i forrentning og afskrivning samt tømning af opsamlingsmateriel
Hvis man indfører henteordning for papir ved husstande med fælles opsamlingsmateriel (etageboliger og tæt-lav bebyggelse), og det fælles opsamlingsmateriel består af flere beholdere eller containere, vil man ofte kunne anvende det eksisterende materiel (en af beholderne/containerne) til aviser, ugeblade og lignende Det kan betyde reducerede investeringer i nyt opsamlingsmateriel samt mulighed for, at den forventede stigning i de samlede tømningsudgifter kan reduceres. Er det imidlertid nødvendigt at investere i nyt opsamlingsmateriel til aviser, ugeblade og lignende, reduceres behovet for beholdere/containere til restaffald. Det betyder, at man kan opnå besparelser i forrentning og afskrivning af og tømningsudgifter til opsamlingsmateriel til restaffald.