| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Eksempler på indsamlingssystemer for papir og pap fra husholdninger

6. Erfaringer med indsamling af pap og karton fra Sverige

I Sverige er der indført producentansvar på en række emballager.

I oktober 1994 trådte en "förpackningsförordning" i kraft i Sverige.

Forordningen indebærer, at alle virksomheder, som fremstiller, importerer eller sælger emballager eller emballerede varer, er pålagt et ansvar for de emballager, der ender på det svenske marked.

Til at varetage producentansvaret er der opbygget følgende organisation:

Det er Reparegistrets (REPA) opgave at registrere producentvirksomheder, opkræve afgifter og kontrollere, at genanvendelsesplanerne overholdes. Emballageafgifterne, som kommer ind fra producentleddet, fordeles af REPA til selskaberne (RWA, Svensk Kartongåtervinning, Metallkretsen og Plastkretsen).

Afgifterne er vægtbaserede. Hvert selskab fastlægger afgiftens størrelse.

Det beløb, der udbetales til indsamleren, er for hvert ton, der leveres til fabrikkerne efter en eventuel frasortering af urenheder.

Der er opsat følgende mål for genanvendelse af emballager:

Derudover er målet for genanvendelse af aviser 70%.

Fra 1974 har kommunerne skullet foretage indsamling af aviser. Efter indførelse af producentansvar i 1994 steg de indsamlede mængder. Indsamlingseffektiviteten for aviser er i dag knap 80%.³⁸

6.1 Indsamlingsordninger

Svenska Förpackningsinsamlingen AB udbyder indsamlingen for hver kommune separat i licitation. Firmaer kan byde på en enkelt kommune eller x-antal kommuner samlet.

I Sverige er der 288 kommuner, og 8,8 millioner personer er omfattet af emballageindsamlingerne. Der sælges årligt 35 millioner fyldte emballager i Sverige.

I hver af Sveriges 288 kommuner skal der være etableret en indsamlingsordning for emballager, der sikrer, at borgerne uden omkostninger kan aflevere emballager.

Indsamlingsordningen bygger på en bringeordning til "återvinningsstationer" med beholdere til hver materialefraktion. Der skal etableres en "återvinningsstation" for hver 1.000-1.300 personer.

Kommunerne har ikke ansvar for de affaldskategorier, der er underlagt producentansvar.

Effektiviteten for indsamling af returkarton var det første år efter opstart af indsamlinger 10-12%³⁸.

I 1998 var indsamlingseffektiviteten for returkarton/"pappersförpackninger" i gennemsnit i Sverige 37%³⁸.

Indsamlingseffektiviteten skal opgøres pr. kommune.

Potentialet for returkarton er ca. 200.000 tons³⁸, svarende til ca. 22 kg pr. indbygger pr. år.

I fraktionen returkarton indgår også mælkekartoner. IL Recyckling oplyser, at en fraktion uden mælkekartoner giver meget større afsætningsmuligheder end fraktionen med mælkekartoner.

Information

Begrebet returkarton erstattes nu med begrebet "pappersförpackninger", som man mener borgerne lettere forstår³⁸.

Det er vigtigt at nævne eksempler (fx cornflakespakker, papirposer, bølgepap etc.).

Der har været anvendt følgende former for informationsmateriale:

	annoncer
	husstandsomdelt materiale
	tv

Kommunerne udleverer informationsmateriale til husstandene mindst 1 gang pr. år.

6.1.1 Bringeordning

I langt de fleste kommuner er der etableret bringeordninger.

I en bringeordning bringes de genanvendelige materialer til "återvinningsstationer" med beholdere til hver materialefraktion. Der skal etableres en "återvinningsstation" for hver 1.000-1.300 personer.

Il Recyckling i Linköping³⁹ oplyser, at renholdelse ved "återvinningsstationerne" er et meget stort problem. Ansvaret for "återvinningsstationerne" er ikke afklaret. På en "återvinningsstation" kommer der forskellige firmaer og henter forskellige materialer (papir, pap, glas, metal etc.). Disse firmaer skal hver især opsamle det af deres materialekategori, der måtte ligge ved siden af containerne. Men for fx henstillet restaffald og storskrald er det vanskeligt at placere ansvaret.

Nedenfor er kort beskrevet en bringeordning i Linköping.

I Linköping er der 130.000 indbyggere, og der bør her i henhold til regler om en station for hver 1.000-1.300 indbyggere være ca. 100 genanvendelsesstationer, men der er kun etableret 50. Det har været meget vanskeligt at finde egnede steder for etablering af genanvendelsesstationer.

Containere til returkarton tømmes 1 gang pr. uge i den centrale del af byen og ca. 1 gang pr. måned i udkantsområder.

Ud over de 50 genanvendelsesstationer er der 190 opstillingssteder for aviscontainere.

6.1.2 Henteordning

I Helsingborg Kommune er der ca. 120.000 indbyggere fordelt på ca. 50.000 husstande.

Indsamlingsordningen for genanvendelige fraktioner består i Helsingborg Kommune af en frivillig henteordning.

Fra 1988 til 1996 havde man i Helsingborg Kommune en indsamlingsordning, hvor man hentede papir, glas og restaffald. Husstande i enfamilieboligområder var i denne indsamlingsordning forsynet med en holder til en papirsæk og et skab til opsamling af papir og glas.

Da man i 1996 indførte den udvidede henteordning, udleverede man 4 stk. høje, smalle papkassetter til husstandene til de nye fraktioner. Disse kassetter kan gå ind på hylderne i det eksisterende skab. Men de smalle kassetter kan ikke rumme særligt meget, og en del husstande anskaffer større plastkasser/plastkassetter. Man kan også købe et skab med kassetter til samtlige fraktioner. Skabet koster ca. 2.500 SEK, og der er solgt ganske få.

Ønsker man ikke at være tilsluttet henteordningen, skal man framelde husstanden hos kommunen.

Der opkræves 337 SEK pr. husstand pr. år for at være omfattet af henteordningen. Ud over at få afhentet nedenstående fraktioner kan man ved hver afhentning (hver 14. dag) få afhentet 5 kolli storskrald.

Der afhentes følgende fraktioner:

	aviser
	emballage af papir og pap (returkarton/pappersförpackninger)
	emballage af hård plast
	emballage af hvidt glas
	emballage af farvet glas
	emballage af metal
	restaffald

Disse fraktioner afhentes i 2 runder. På indsamlingsdagen køres først en runde, hvor der afhentes aviser, emballage af papir og pap, emballage af hvidt glas, emballage af metal. I anden runde indsamles emballage af hård plast, emballage af farvet glas og restaffald.

De fraktioner, der afhentes (bortset fra restaffald), kan også afleveres på "återvinningsstationer", og derudover kan der her afleveres:

	emballage af blødt plast (folie)
	batterier (under 3 kg)

Der er etableret 25 "återvinningsstationer" i Helsingborg Kommune. Ud fra de mængder, der samles ind på disse "återvinningsstationer", kan man se, at det ikke kun er de relativt få husstande (ca. 600), der har frameldt sig henteordningen, der anvender "återvinningsstationerne".

Helsingborg Kommune betragter disse "återvinningsstationer" som en service, men kommunen mener, at det vil være billigere at husstandsindsamle de genanvendelige fraktioner hos alle husstande end at have "återvinningsstationer". Dels er der omkostninger forbundet med etablering af pladserne og tømningen af containerne, og dels bruger kommunen mange penge på renholdelse. "Återvinningsstationerne" bliver besøgt 3 gange om ugen for renholdelse.

Efter indførelse af den udvidede henteordning i 1996 blev der gennemført en brugerundersøgelse, hvor 75% gav udtryk for, at de var meget glade for ordningen.

I en bebyggelse med 20 huse med fælles affaldsrum har man ved indførelse af henteordningen kunnet reducere opsamlingsmateriellet til restaffald fra en 6 m³ til en 3 m³ container.

I Helsingborg Kommune er der i 1998 indsamlet følgende mængder⁴⁰:

Tabel 3

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |