Miljøforhold ved vedligehold renovering og
nybyggeri i hotel- restaurant- og turistvirksomheder

Bilag B

Forslag til miljømålsætninger fra Hotel Prindsen med liste over løsninger og virkemidler, der kan iværksættes for at opfylde målsætningerne.

Ad. Miljømålsætning 1

Forbrug af energi til el i driftfasen minimeres

I det nedenstående er listet en række virkemidler/løsninger der kan tages i anvendelse for at minimere miljøbelastningen fra el-forbrug i driftfasen. De tiltag der er markeret med *** er tiltag, hvor der ydes tilskud til etableringen af miljøtiltaget fra Energistyrelsen på det tidspunkt hvor dette projekt blev gennemført (juni 1998-juni 1999). Tilskuddet blev givet til investeringsprojekter, som ville være driftøkonomisk urentable uden tilskud. Tilskuddet er generelt på 26 - 30 % af merinvesteringen i forhold til en standardløsning. Dette betyder i praksis, at der kun blev givet tilskud til projekter, der har en simpel tilbagebetalingstid på over 2 år, når tilskuddet indregnes. Både besparelser i brændselsudgifter, inkl. afgiftsatser for år 2000, og øvrige driftbesparelser indgår i beregningen af tilbagebetalingstiden.

Følgende løsninger/virkemidler kan tages i anvendelse.

1. Udførelse af en energirammeberegning (detaljeret elsysnsrapport, for enkelte apparater/installationer)***
   
2. Brug af alternative energikilder, fx:
a) Indbygning af solcelleanlæg *** (tilskud på op til 40 % af anlægsinvesteringen)
  
3. Minimering af elforbrug til lys ved udnyttelse af dagslys, fx ved:
  
a) God daglysadgang til gangarealer, trapper og værelser
b) Afpasning af vindueshøjder til siddende og stående arbejde
c) Brug af glas med høj transmitans af lys (jernfrit glas)
d) Brug af reflekterende persienner
e) Anvendelse af reflekterende/lyse overflader på indvendige overflader
   
4. Minimering af elforbrug til lys ved udformning/valg af lyskilder, fx ved:
   
a) Nøglekort til værelser der afbryder alt unødvendigt el-forbrug***
b) Undgå at vinduer i værelser tildækkes fordi gæster ikke vil have der kan kigges ind. Anvend persienner, matte ruder mv.
c) HF-koblinger i lysstofrør***
d) Brug af effektive lyskilder (lavt forbrug i forhold til. effekt energisparepærer, renovering)
e) Renovering af belysningsanlæg med lysarmaturer***
f) Brug af effektive lysarmaturer (stor udnyttelse af lys fra lyskilde)
g) Anvendelse af arbejdspladsbelysning (koncentrer lys om selve arbejdsstedet køkken/reception/bar)
h) Automatisk sluk/tænd/lysdæmpning af lys for eksempel ved ur-styring eller ved styring af bevægelsessensor***
i) Brug af manuelle lysdæmpere
  
5. Minimering af elforbrug til ventilation og apparater ved fx:
 
a) Etablering af CTS-anlæg***
b) Behovsstyring af ventilationsanlæg***
c) Maksimal brug af naturlig ventilation
d) Valg af ventilatorer og pumper med høj virkningsgrad***
e) Indkøb af apparater med lavt energiforbrug
f) Korrekt placering af køle- fryseanlæg
g) Korrekt styring af køle- og frysemøbler***
h) Forbedring af lukkesystemer til køle- og fryserum***
i) Etablering af naturlig køling (brug af udeluft til køling som reducerer energiforbrug til af kompressorer)***
j) Etablering af glasfronte i åbne kølereoler***
k) Forøgelse af kondensatorareal på køle- og frostanlæg***
l) Varmegenvinding på køle og frostanlæg***
   
6. Påvirkning af brugerne gennem fx:
 
a) Synliggørelse af forbrug af elektricitet overfor brugere (CTS)
b) Brugermanual til husets ventilations- og elsystemer (CTS)

Ad. Miljømålsætning 2

Forbrug af energi til opvarmning herunder rumopvarmning og varmt brugsvand i nyt byggeri i driftfasen minimeres

I det nedenstående er listet en række virkemidler/løsninger der kan tages i anvendelse for at minimere miljøbelastningen fra energi til opvarmning herunder rumopvarmning og varmt brugsvand i driftfasen.

Løsninger/virkemidler

1. Udformning af bygningen med henblik på minimering af varmetab, fx:
 
a) Anvendelse af bygningsform med minimal overflade mod nord
b) Begrænsning af spildarealer i planløsningen fx ved gunstigt overfladeareal/volumenforhold - dette kan fx opnås ved mådeholden anvendelse af fremspring og forsætninger
  
2. Udnyttelse af solindfald som passiv solvarme, fx ved:
  
a) Udnyttelse af passiv solvarme ved orientering af bygningen
b) Orientering af vinduer for optimalt solindfald
c) Anvendelse af bevægelig solafskærmning
d) Brug af tunge materialer (sten, beton, mursten) til absorption af solvarme til vægge, overflader etagedæk
 
3. Der opnås begrænsning af varmetab (forbedring af klimaskærm) ved
 
a) Anvendelse af små glasarealer
b) Anvendelse af energiruder med lav U-værdi***
c) Øget isoleringstykkelse i konstruktioner (ydervægge, kælderdæk, tagdæk, og yderdøre)***
d) Forbedring af dør- og portkonstruktiobner i bygninger eksempelvis varmesluser, svingdøre***
e) Brug af skodder for vinduer
f) Tætning af fuger ved ***
g) Etablering af styret friskluftventilation***
h) Undgåelse af kuldebroer i ydrevægge, kælderdæk, tagdæk samt ved døre og vinduer
 
4. Begrænsning af varmetab ved luftskifte m.v., fx:
  
a) Begrænsning af luftskifte til max. 1 gang hver anden time
b) Anvendelse af individuel behovsstyring af ventilation (CTS)***
c) Varmegenvinding på minimum 50% fra ventilationsluft
d) Brug af zoner til varmeakkumulering (herunder mulighed for udveksling af varme mellem varmeakkumuleringszoner og opholdsrum/værelser
e) Automatisk temperatursænkning i rum i perioder, hvor de ikke anvendes (CTS)
  
5. Udførelse af en samlet varmeenergitabsvurdering
  
6. Brug af alternative energikilder, fx:
  
a) Indbygning af solvarme- (udformning af varmtvandsanlæg, så det er forberedt til solvarmeanlæg)***
b) Udnyttelse af jordvarme via jordvarmeanlæg
c) Anvendelse af spildvarme
d) Brug af naturgas frem for olie- eller kul
  

Ad. Miljømålsætning 3

Vandforbrug i det nye byggeri i driftfasen minimeres

I det nedenstående er listet en række virkemidler/løsninger der kan tages i anvendelse for at minimere miljøbelastningen fra vandforbrug i driftfasen.

Løsninger/virkemidler

  1. Anvendelse af toiletter med lille skyllemængde,
  2. Anvendelse af toiletter med mulighed for regulering af skyllemængde
  3. Anvendelse af vandbesparende armaturer/dyser
  4. Cirkulation på varmt brugsvand så tæt på forbrugsstedet som muligt.
  5. Opsætning af vandbesparende brusere, perlatorer på vandhanerne og termostatiske blandingsbatterier.
  6. Installation af trykknapper eller bevægelsesfølere på urinaler
  7. Opsamling af regnvand/gråt spildevand til brug i toiletter.

Miljømålsætning 4

Levetid af inventar, byggematerialer og produkter samt bygningsdele i det nye byggeri optimeres i forhold til anvendelse i hotel- og restauranterhvervet

Ved valg af inventar, byggematerialer og produkter samt bygningsdele overvejes om disses levetid optimeres i forhold til den konkrete anvendelse i hotellet. Følgende skal overvejes:

1. Hvor lang er levetiden af materialet/produktet/bygningsdelen generelt og i forhold til anvendelse i et hotel hvor følgende spiller en rolle
nødvendig udskiftning reparation pga. hårdt slid,
udskiftning pga. ny mode/nye krav til æstetik,
udskiftning pga. nyindretning pga. ny leder/ejer
nye myndighedskrav
2. Følgende miljømæssige overvejelser skal inddrages i forhold til opretholdelse af optimal levetid.:
rengøring af emnet skal være let og ikke kræve miljøbelastende rengøringsmidler
vedligeholdelse af emnet skal ske så sjældent som muligt
vedligeholdelsen må ikke afstedkomme miljøbelastning ved brug af miljøbelastende produkter/materialer (eksempelvis brug af overfladebehandling der afgiver organiske opløsningsmidler)
vedligeholdelsen af emnet må ikke afstedkomme arbejdsmiljømæssige belastninger

Det er vigtigt at tage hensyn til at samme byggemateriale/produkt ofte kan gives forskellig levetid, ved at give det forskellige typer af overfladebehandling eller lign. og at disse forskellige varianter af eksempelvis overfladebehandlinger har forskellige miljømæssige egenskaber.

Generelt vil minimalt vedligehold være mest optimal miljømæssigt set.

Miljømålsætning 5

Indeklima i hotellets nye værelser skal være optimal

For at opnå optimalt indeklima i nye værelser kan følgende virkemidler/løsninger tages i anvendelse.

1. Undgåelse af luftformige emissioner og støv fra omgivelser ved:
    
a) Udformning af bygningen, så støv og andre emissioner fra omgivelserne undgås, herunder fx:
 
i) Placering af luftindtag så støv m.v. fra omgivelserne ikke føres ind i bygningen
ii) Indretning af indgangspartier så snavs, sne og sjap skrabes/tørres af, fx ved et tilbagetrukket indgangsparti/halvtag, udvendig rist og indvendig måtte
iii) Minimer radonpåvirkning fra undergrunden ved anvendelse af lufttæt konstruktion mod undergrunden
    
2. Sikring af en god luftkvalitet ved:
 
a) Undgåelse af luftformige emissioner og afgasning, fx ved:
 
i) Valg af miljømærkede byggevarer, fx Dansk Indeklima Mærkning og GuT (gulvtæpper).
ii) Brug af materialer og overfladebehandling, der ikke er diffusionstæt.
iii) Brug af overfladebehandling der ikke giver afdampning af farlige stoffer (undgå fugemasse, fugeskum og fugebånd)
iv) Valg af overflader der ikke kræver en overfladebehandling, der øger afgasningen.
v) Valg af materialer og inventar, der har en minimal afgasning.
vi) Valg af gulvbelægninger, der ikke giver anledning til statisk elektricitet
vii) Udformning af alle arealer så de let kan rengøres, hvilket bl.a. har betydning ved søjler, fremspring, nicher. Hjørner og overgange fra gulv til væg skal være afrundede.
viii) Valg af overflader til vægge og lofter, der ikke kræver rengøring
ix) Valg af gulvbelægninger, der kan rengøres let og effektivt. Gulvtæpper vil akkumulere støv.
x) Indretning af tilstrækkeligt mange rengøringsrum, mindst ét på hver etage
xi) Indretning af centralt støvsugeranlæg, idet det fjerner alt det opsugede støv
xii) Undgåelse af kuldebroer og konstruktionsmetoder, der kan give anledning til fugt og dermed skimmelsvamp
    
b) Sikring af god luftkvalitet af ventilationsluft, fx ved:
  
i) Undgåelse af recirkulation af ventilationsluft
ii) Planlægning af ventilationsanlæg så rengøring af kanaler er mulig
 
c) Udformning af opholdsrum, der sikrer tilstrækkelig luftmængde, fx ved:
 
i) Sikring af at volumen i restaurant mv. er stort
ii) Valg af stor rumhøjde for at forbedre den termiske og atmosfæriske luftkvalitet samt give en bedre dagslysfordeling i dybe rum
 
3. Begrænsning af støj fra omgivelser ved:
 
a) Udformning af bygningen, så støj fra omgivelserne undgås, herunder fx:
 
i) Anvendelse af tunge, massive mure
ii) Anvendelse af små, lydtætte vinduer mod støjende kilder; sekundære rum vendes mod støjende kilder
 
4. Begrænsning af støj fra naborum m.v. ved:
 
a) Begrænsning af lydtransmission fra naborum ved højt reduktionstal for skillevægge, fx ved brug af:
 
i) Tunge materialer ved lavfrekvent støj
ii) Isolering ved højfrekvent støj
   
b) Begrænsning af trinlyd ved anvendelse af lydabsorberende gulvbelægninger, fx:
 
i) Tæpper
ii) Halvhårde gulvbelægninger
    
c) Begrænsning af lydtransmission fra apparater, ventilations- og VVS-installationer ved fx:
 
i) Indretning af separate rum til ventilatorer og andre maskiner, der afgiver støj
ii) Anvendelse af lyddæmpere
iii) Anvendelse af lave hastigheder i rør/kanaler
iv) Tætning af gennemføringer
    
5. Dæmpning af støj ved fx:
          
a) Anvendelse af et stort absorptionsareal til dæmpning af lyd i rum ved fx:
  
i) Brug af nedhængte akustiklofter
ii) Halvhårde gulvbelægninger (fx linoleum) eller tæpper
    
6. Sikring af gode lysforhold, herunder optimal udnyttelse af dagslys, fx ved:
     
a) Korrekt størrelse og placering af vinduer
b) Anvendelse af vinduer uden farvet glas
c) Anvendelse af lyse indvendige overflader
d) Anvendelse af blænd- og reflektionsfri lysarmaturer
e) Anvendelse af lyskilder uden farveforvrængning
f) Anvendelse af elektronisk forkobling på lysstofrør
 
7. Undgåelse af kulde og træk samt varmegener, fx ved:
    
a) Afskærmning/isolering mod solvarme samt mod kulde og træk, fx ved:
  
i) Vælg en tung konstruktion, således at temperaturvariationer dæmpes
ii) Anvend udvendig, letbetjent og bevægelig solafskærmning.
iii) Kuldenedfald minimeres ved anvendelse af vinduer med lave U-værdier, små vindueshøjder og/eller vinduessprodser
iv) Kælderdæk skal isoleres for at undgå fodkulde
 
b) Undgåelse af varme/kulde/træk-producerende installationer, fx ved:
 
i) Vælg belysningssystemer med lavt effektforbrug
ii) Valg og placering af indblæsningsarmaturer og udeluftventiler skal ske således, at der opnås optimal luftkvalitet i opholdszonen uden trækgener
 
c) Etablering af gode muligheder for regulering af varmesystemet i forhold til varmebehov i de enkelte rum, fx ved:
 
i) Rum- eller facadeopdelt styring af indblæsningsluften
ii) Mulighed for at bruge ventilationsanlæg til natkøling i varme perioder
iii) Mulighed for at gæsterne kan åbne vinduerne samt mulighed for individuel regulering af rumtemperatur
  
     
d) Indretning af bygningen, så den er afstemt med brugerne/gæsternes behov og med indbygget fleksibilitet for fremtidige ændringer i brugerne/gæsternes ønsker, fx ved:
  
e) Indretning varieret med visuelle oplevelser, da det øger velværet
 
8. Ved valg af byggemodul, placering og størrelse af vinduer, varme- og ventilationsinstallationer samt lysarmaturer skal der tages højde for eventuelle ønsker om en fleksibel ruminddeling for at undgå indeklimagener i fremtiden
 

Miljømålsætning 6

Begrænsning af arbejdsmiljøbelastningen i driftfasen i det nye byggeri

Ved planlægningen og indretningen af bar, gange, reception, værelser, køkken mv. skal følgende emner der er karakteristiske for branchen forsøges undgået.

1. Fysiske forhold
hårde gulve
mørk belysning i restaurant kontra køkken
støj (grydeopvask, musik, børn)
varme ved tilberedning af mad
vanddamp/fugtige omgivelser ved opvask
træk i køkkener
direkte sollys på arbejdsplads

2. Ergonomiske forhold
ensidigt gentaget arbejde (EGA) i køkken og ved servering
tunge løft
tunge træk (skuffer med drikkevarer)
dårlige arbejdsstillinger foroverbøjet arbejde (i barer, reception og i køkkener)
dårlige pladsforhold i køkkener, receptioner og for tjenerne i restauranter

Ulykkesfarer
fald og snublen ved glidning på glatte underlag særligt i køkkener

Følgende tekniske tiltag kan anvendes for at opnå bedre arbejdsmiljø

Tekniske tiltag
Opsætning af ventilator for at undgå varme/kuldepåvirkninger.
Etablering af skridsikre områder med særlig gulvbelægning.
Blød overgang i lys, hvor tjenere kommer fra mørk restaurant ud i lyst køkken
Installation af en vandslange over komfuret så gryderne kan fyldes med vand, mens de står på komfuret. Derved undgås tunge løft.
Installation af bedre udsugning over kipgryderne i køkkenet.
Etablering af lydisolerede legerum for børn i restauranten.
Opsætning af rullegardiner, solstoppere samt energiruder i restauranten af hensyn til indeklimaet (meget varmt ved direkte sol).
Planlægning af arbejdet og udarbejdelse af instruktioner m.v., som sikrer minimering af arbejdsulykker og arbejdsmiljøbelastninger, fx gennem udarbejdelse eller krav om: instruktion af medarbejdere i arbejds- og sikkerhedsprocedurer.
Sikring af anvendelse af personlige værnemidler og tekniske hjælpemidler i fornødent omfang, fx gennem udarbejdelse eller krav om:
a) At de nødvendige personlige værnemidler skal være til rådighed
b) Instruktion og information af de ansatte i forbindelse med anvendelse af rengøringsmidler/maskiner
Sikring af ordentlige arbejdsforhold, fx:
c) Krav om gode pladsforhold i gange og køkken, reception mv.,
d) Anvendelse af velfærdsfaciliteter, (brusebad, opholdsrum mv.)

Miljømålsætning 7

Begrænsning af affald, størst mulig genanvendelse samt mindst mulig deponering i udførelsesfasen

Løsninger/virkemidler

1. Minimering af affald ved undgåelse af spild, fx:
 
a) Krav om indkøb af materialer/produkter så spild undgås (indkøb skal svarer til forbrug).
b) Krav om beskyttelse af materialer og produkter under oplagring
c) Krav om at armeringsjern skal bukkes på fabrik
 
2. Kildesortering af alt affald, så mest muligt genanvendes og mindst muligt deponeres, fx ved:
 
a) Krav om at alt affald kildesorteres og tilføres i prioriteret rækkefølge til:
1. Genanvendelse
a. Direkte genbrug (af fx paller, emballager m.v.)
b. Genvinding
c. Videreudnyttelse
2. Forbrænding
3. Deponering
b) Etablering af tilstrækkeligt stort område på byggeplads til opstilling containere, så optimal kildesortering af affald sikres
c) Etablering af optimale adgangsveje til containerplads
d) Sikring af mindst mulig afstand fra affaldsbortskaffelsessted (containerplads) til udførelsessted (arbejdsplads)
 
3. Fravalg af materialer der kun kan bortskaffes ved deponering (eksempelvis gipsplader og isoleringsmaterialer af mineraluld, hvis der ikke er etableret indsamlingsordning for disse)
   
4. Kildesorteringen af materialer bør ske i minimum flg. fraktioner hvis de findes på byggepladsen:
 
1. Materialer til direkte genbrug
2. Pap/papir
3. Ren jord og stenmaterialer
4. Rent, uglaseret tegl,
5. Rent beton,
6. Blandinger af rene stenmaterialer, rent uglaseret tegl, og rent beton,
7. Asfalt
8. Blandinger af asfalt og beton ,
9. Jern og metal,
10. Træ,
11. PVC-plast,
12. Særlige fraktioner for enkelte metaller/plastmaterialer
  

Kildesortering kan fx sikres ved opstilling af krav i udbudsmaterialet om sortering af affald i fastsatte affaldskategorier.

Miljømålsætning 8

Stor genanvendelsesgrad og mindst mulig deponering samt mindst mulig miljøbelastning ved nedrivning- og bortskaffelse af det nye byggeri

Løsninger/virkemidler

1. Udarbejdelse af plan for nedrivning, så de enkelte byggematerialer/produkter kan genanvendes, herunder anvendelse af selektiv nedrivning (sortering af affald)
  
2. Anvend materialer/produkter, der ved nedrivning kan tilføres genanvendelse.
  
3. Benyttelse af konstruktionsprincipper, der muliggør genanvendelse af de anvendte materialer, herunder især principper, der muliggør adskillelse at de enkelte materialer. Dette kan eksempelvis være:
a) Brug af mekaniske samlinger og tilpasninger så konstruktioner let kan adskilles og genanvendes
b) Undgåelse af brug af klæbende fugemasse, fugeskum og fugebånd ved indvendige og udvendige samlinger, der nedsætter muligheden for adskillelse af materialerne
c) Fravalg af sammensatte materialer og produkter (kompositprodukter, fx sandwichkonstruktioner), som ikke kan genanvendes pga. af manglende mulighed for adskillelse
d) Anvendelse af tagsten fremfor klæbende tagdækningsmaterialer som tagpap
 
4. Brug af materialer, der kan genanvendes, og undgåelse af materialer, der skal deponeres efter brug, fx:
 
a) Brug af hårde mineraluldbats frem for granulat da dette giver mulighed for genanvendelse af isoleringsmaterialer
b) Minimering af anvendelse af materialer, der kun kan deponeres efter brug, eksempelvis gips, trykimprægneret træ samt mineraluld, hvor der ikke er etableret indsamlingsordning.
  
5. Fravalg af materialer, der indeholder miljøbelastende stoffer, som vil indebære miljøeffekter ved bortskaffelsen, fx:
a) Fravalg af el-kabler med blyholdig isolering
b) Fravalg så vidt muligt af trykimprægneret træ eller andre materialer, der er (overflade) behandlet med kemiske stoffer
c) Fravalg af PVC eller mærkning af den anvendte PVC, så den efter brug kan genanvende