Miljøforhold ved vedligehold renovering og
nybyggeri i hotel- restaurant- og turistvirksomheder

Skemaer med tekniske- og adfærdsmæssige løsninger der indgår i værktøjskassen Miljø 2100 for hotel-, restaurant- og turisterhvervet

Tekniske løsninger ved renovering og nybyggeri – Affald og farligt affald

Indsatsområde Hvor Løsningsmulighed Bemærkning
Minimering af spild. Ved projektering. Minimering af affald ved at undgå spild, for eksempel:
Krav om indkøb af materialer/produkter så spild undgås (indkøb skal svare helt overens med forbrug).
Krav om beskyttelse af materialer og produkter under oplagring.
 
Kildesortering af affald. Projektering. Kildesortering af alt affald, så mindst muligt deponeres og mest muligt genanvendes, for eksempel ved krav om at alt affald efter kildesortering tilføres til (i prioriteret rækkefølge):
  1. Genanvendelse.
  2. Direkte genbrug (paller, emballage mv.).
  3. Genvinding.
  4. Videreudnyttelse.
  5. Forbrænding.
  6. Deponering.
Kildesortering af materialer på byggepladsen bør ske i minimum følgende fraktioner:
  1. Materialer til direkte genbrug.
  2. Pap/papir.
  3. Ren jord og stenmaterialer.
  4. Rent, uglaseret tegl.
  5. Rent beton.
  6. Blandinger af rene stenmaterialer, rent uglaseret tegl og rent beton.
  7. Asfalt.
  8. Blandinger af asfalt og beton.
  9. Jern og metal.
Træ.
PVC-plast.
Særlige fraktioner for enkelte metaller/plastmaterialer.
Farligt affald.
Restaffald til forbrænding.

Kildesortering kan for eksempel sikres ved opstilling af krav i udbudsmaterialet om sortering af affald i fastsatte affaldskategorier.

Kortlæg farligt affald. Projektering. Undersøg, hvor i virksomheden der kan være tale om farligt affald og sørg for at dette håndteres og bortskaffes på den mest optimale måde i forhold til miljøet. Opstil for eksempel særlige affaldsbeholdere på de lokaliteter, hvor der produceres affald.
Plads til affalds- bortskaffelse. Projektering. Etablering af tilstrækkeligt stort område på byggeplads til opstilling af containere, så optimal kildesortering af affald sikres.  
Optimale adgangs- veje og afstande Projektering
Etablering af optimale adgangsveje til affaldsplads.
Sikring af mindst mulig afstand fra affalds-bortskaffelsessted til udførelsessted (arbejdsplads).
 
Undgå materialer til deponering Projektering Fravalg af materialer, der udelukkende kan bortskaffes ved deponering (for eksempel gipsplader og isolerings-materialer af mineraluld, hvis der ikke er etableret indsamlingsordning for disse).  

 

Løsninger – Arbejdsmiljø ved renovering og nybyggeri

Indsatsområde Hvor/Hvem Løsningsmulighed Bemærkning
Forurenet jord På virksomhedens grund Det er et krav, at forurenet jord skal bortgraves med maskiner – ikke manuelt Sørg for passende indhegning af hensyn til egne ansatte og gæster
Forurenet jord Entreprenør

Alle

Der skal udarbejdes arbejdsprocedurer, sikkerheds-procedurer samt instruktioner til medarbejdere i håndtering af forurenet jord. Herunder også instruktion i brug af personlige værnemidler Jordforureningens karakter skal være godt undersøgt. Vær opmærksom på eventuelle konsekvenser for egne ansatte, når der arbejdes i forurenet jord på virksomhedens grund
Valg af byggematerialer Rådgiver

Bygherre

Stil krav om, at leverandører af byggematerialer har miljøledelsessystem med arbejdsmiljø som integreret del Som minimum skal leverandører kunne godtgøre at de (såfremt de er danske) har gennemført en arbejdspladsvurdering (APV)
Valg af byggematerialer Rådgiver

Bygherre

Stil krav om, at leverandører og deres underleverandører ikke benytter sig af børnearbejde Børnearbejde skal opfattes i henhold til dansk lovgivning jvf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om unges arbejde
Sikkerheds- organisation Entreprenør Kontroller, at entreprenørens virksomhed har sikkerhedsorganisation Lovpligtig sikkerhedsorganisation med sikkerhedsleder og sikkerhedsrepræsentant skal være oprettet af entreprenøren jvf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde
Farlige produkter Entreprenør

Alle

Udskift farlige ting og materialer med mindre farlige Undgå at bruge maling, der indeholder bly, organiske opløsningsmidler, epoxy og lignende, såfremt det er teknisk muligt
Farlige produkter Entreprenør Ansatte skal have særlig instruktion ved brug af faremærkede produkter Forlang at lovpligtige arbejdspladsbrugs-anvisninger findes på byggepladsen
Ulykker Entreprenør Der skal foretages jævnlige sikkerhedsrunder Forlang, at entreprenøren eller hans tilsyn jævnligt kontrollerer, om arbejdsmiljøreglerne overholdes – herunder brug af personlige værnemidler. Der bør være aftalt sanktioner i tilfælde af brud på reglerne
Nedrivning Entreprenør Stil krav om, at der bruges fornødne hjælperedskaber til løft og træk Med hjælperedskaber menes kraner, hejs, truck, fliselæggere osv.
Nedrivning Entreprenør Stil krav om, at der bruges så lidt støjende materiel som muligt Ved renovering og tilbygning vil virksomhedens egne ansatte være til stede, og brug af mindre støjende udstyr vil være en fordel for såvel ansatte som kunder
Nedrivning Entreprenør Stil krav om, at der er ordentligt ryddet op på pladsen Oprydning mindsker faren for faldulykker og sikrer effektivitet i arbejdet
Nedrivning Entreprenør Det er et krav, at der bruges punktsugning ved støvende arbejde Eksempelvis støver rillefræsning meget
Nedrivning Entreprenør Gennemgå bygningen for at finde eventuelle farlige stoffer og forurenede bygningsmaterialer Eksempelvis bør asbest- og blyholdige materialer registreres. Der kan også være tale om olie- og kemikalierester, svampebefængte byggematerialer mv.

 

Tekniske løsninger ved renovering og nybyggeri – Elforbrug til køl og frys

Indsatsområde Hvor Løsningsmulighed Bemærkning
Placering af kompressorer og kondensatorer Køkken
Restaurant
bar
Placér kompressorer og kondensatorer i kolde rum eller udendørs
Undgå at placere kompressorer i samme rum som køleanlæg
 
Energieffektive motorer og anlæg Køkken
Restaurant
bar
Brug mere moderne motorer med høj virkningsgrad
Skrot gamle køle- og fryseskabe til fordel for færre større rum med separate køleanlæg
 
Kombineret køle- og fryserum Køkken
Restaurant
bar
Ved etablering af køle- og fryserum placeres fryserummet således at adgang til dette sker gennem kølerummet  
Varmegenvinding Køkken
Restaurant
bar
Udnyt muligheden for at genvinde overskudsvarme fra kølemotorerne  
Energirigtig projektering Ved projektering Energirigtig projektering kan sikre, at anlæg til køl og frys projekteres optimalt i forhold til de konkrete behov  

 

Tekniske løsninger ved renovering og nybyggeri – Elforbrug til ventilation

Indsatsområde Hvor Løsningsmulighed Bemærkning
Ventilatorer med variabel hastighed Alle steder Opsæt ventilatorer med variabel hastighed (flerhastighedsmotorer)

Opsæt ventilatorer med omdrejningsregulering

 
Automatisk styring Alle steder Anvend automatisk urstyring af ventilationsanlæg

Etablér styring af ventilationsanlæg via CTS-anlægget (Central Tilstandskontrol og Styring)

 
Udskift ældre ventilatorer Alle steder Udskift ældre ventilatorer med "fremadkrumme" skovle (F-hjul) med moderne, højeffektive enheder

Udskift ældre ventilator med moderne ventilator med sparemotor og energieffektive remtræk

Gamle anlæg er generelt dimensioneret til for stor luftmængde, udskift derfor løbehjulet i ventilatoren til korrekt luftmængde

Få leverandøren eller en rådgiver til at vurdere ventilationsbehov og dimensionering af anlæg mv.
Kontrollys for ventilation Alle steder Etablér kontrollys ved ventilationens afbryder (kontakt), så det kan ses, om ventilation er i drift Særlig relevant i områder hvor behovet for ventilation er varierende, eksempelvis i køkken, konferencelokaler, festsale, restaurant
Energirigtig projektering Ved projektering Energirigtig projektering kan sikre, at ventilationsanlægget projekteres optimalt i forhold til de konkrete behov  

 

Tekniske løsninger ved renovering og nybyggeri – Elforbrug til belysning

Indsatsområde Hvor Løsningsmulighed Bemærkninger
Opdel belysning Alle steder Opdel belysningen således, at lyset kan tændes og slukkes i små grupper, så der altid kun er tændt lys, hvor det er nødvendigt Eksempelvis i restaurant, og konferencelokaler
Udnyt dagslys Alle steder Optimér anvendelse af dagslys ved at anvende reflekterende persienner

Optimér anvendelse af dagslys ved at give vindueskarm, vinduesramme og eventuelle gardiner lyse farver

 
Lyskontakter Alle steder Placér kontakten på et logisk sted, så det er nemt for personale og gæster at slukke og tænde for lyset  
Styring af lysforbruget Alle steder Installér manuel lysdæmper på belysningsarmaturer

Installér bevægelsesfølere til aktivering af belysning i rum, der kun skal være belyst så længe der er personer i rummet

Installér lysfølere (fotocellestyring) også kaldet skumringsrelæer, der tænder lyset, når det bliver mørkt

Installér urstyring af udendørsbelysning

En lysdæmpning på 10 pct. giver en energibesparelse på ca. 19 pct.

F.eks lager, kølerum, gangarealer mv.

Belysningsbehov Alle steder Etablér 2-trins-belysning F.eks:
I restaurationslokaler: Et højt niveau til borddækning og rengøring og et lavt niveau til arrangementer
På gangarealer: Et højt niveau i perioder med megen trafik eller ved rengøring og et lavt niveau i perioder med lidt trafik
Lysstofrør Alle steder Anvend spændingsregulering af større lysrørsanlæg hvorved energitab minimeres Tal med leverandør eller rådgiver om mulighederne
Registrering af elforbrug Alle steder Opsæt bimålere for energiforbruget, således at det er muligt at følge forbruget i delområder Opsæt f.eks. separate målere i køkken, restaurant, bar, reception, værelser, fitnessrum mv. Overblik er en forudsætning for at sænke forbruget
Styring af lys mv. Alle steder Installér styring af lys efter behov via CTS-anlægget (Central Tilstandskontrol og Styring) Tal med leverandør eller rådgiver om mulighederne
Alternativ energi Alle steder Brug vindenergi Etabler eller få andel i vindmølle
Energirigtig projektering Ved projektering Energirigtig projektering kan sikre, at anlæg til belysning projekteres optimalt i forhold til de konkrete behov  

 

Tekniske løsninger ved renovering og nybyggeri – Miljø- og sundhedsbelastende stoffer

Indsatsområde Hvor Løsningsmulighed Bemærkning
Maling Ved projektering Undgå brug af maling baseret på organiske opløsningsmidler  
Byggematerialer Ved projektering Undgå brug af byggematerialer produceret af PVC  
Inventar Ved projektering Undgå ved indkøb inventar (møbler), der er lakeret med syrehærdende lak, vælg UV-hærdende lak

Vælg inventar der er Air-mix lakeret i stedet for traditionelt lav- eller højtrykssprøjtet

 
Generelle forholdsregler Ved projektering Undgå brug af materialer og produkter der indeholder miljøbelastende stoffer som:
Bly
Cadmium
Kviksølv
Tal med entreprenøren om at anvende miljøvenlige byggematerialer
Trykimprægneret træ Ved projektering Kernetræ eller tuja indeholder selv-imprægnerende stoffer, og kan derfor i nogle tilfælde erstatte brugen af trykimprægneret træ Trykimprægneret træ kan bl.a. indeholde krom og kobber

 

Løsninger ved renovering og nybyggeri – støj

Indsatsområde Hvem Løsningsmulighed Bemærkninger
Undgå at naboer og gæster generes af støj Projekterende/ entreprenør Vejene til og fra byggeplads udføres og anlægges så støjgener begrænses  
Undgå at naturen generes af støj Projekterende Sikring af omkringliggende natur mod støj ved støjvolde, krav til støjniveau for materiel  
Undgå at naboer og gæster generes af støj Projekterende Indbyggelse af støjkrav i udbudsmaterialet  
Undgå at naboer og gæster generes af støj Projekterende Undgå brug af betonhammer og boring, hvor det er teknisk muligt  
Undgå at naboer og gæster generes af støj Projekterende Undgå arbejde uden for arbejdstid Spørg kommunen om regler for støj fra arbejdspladser
Undgå at naboer og gæster generes af støj Projekterende Miljøstyrelsens vejledende krav for støj overholdes beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 om beregning af ekstern støj fra virksomheder.  
Undgå at naboer og gæster generes af støj Projekterende/ entreprenør Det skal tilstræbes at reducere støjpåvirkning ved kilden. Stil støjkrav til materiel

Brug maskiner/værktøj der støjer mindst muligt.

Undgå at naboer og gæster generes af støj Projekterende/ entreprenør Etablering af støj- volde/skærme hvor det er nødvendigt for at opfylde vejledende krav.  
Undgå at naboer og gæster generes af støj Projekterende/ entreprenør Anvend Københavner spuns fremfor fuld spuns for at minimere støjbelastning samt skader på omkringliggende bygværker  
Undgå at naboer og gæster generes af støj Projekterende/ entreprenør Dæmpning af kompressor ved brug af trykluftmateriel.  

 

 

Tekniske løsninger ved renovering og nybyggeri - Vand

Indsatsområde Hvor Løsningsmulighed Bemærkninger
Måling af forbrug. Hele virksomheden. Opsæt separate målere for f.eks. køkken, vaskeri, toiletter og værelser.  
Brug af regnvand. Hele virksomheden. Etablér opsamling af regnvand til brug for f.eks. toiletter, vaskeri, plante- og havevanding, bilvask. Kræver kontakt til kommunale myndigheder m.h.t. regler og muligheder.
Reduktion af vandforbrug fra vandhaner. Hele virksomheden. Installér perlatorer på vandhaner.  
Reduktion af vandforbrug fra toiletter Hele virksomheden. Installér vandbesparende indsatser i cisterner.  
Reduktion af vandforbrug fra toiletter. Hele virksomheden. Opsæt vandfri urinaler. Snak med leverandør.
Reduktion af vandforbrug fra toiletter. Hele virksomheden. Installér trykknapper eller bevægelsesfølere på urinaler.  
Reduktion af vandforbrug fra toiletter. Hele virksomheden. Udskift toiletter med vandbesparende toiletter. Ved successiv udskiftning skal vandforbruget kunne justeres. Bør kun udføres, når de gamle er udtjente. Kontakt fagmand så den reducerede vandmængde ikke giver afløbsproblemer.
Reduktion af vandforbrug fra toiletter. Hele virksomheden. Udskift toiletter med separationstoiletter.  
Reduktion af vandforbrug fra toiletter. Hele virksomheden. Udskift toiletter med miniflush-toiletter.  
Reduktion af vandforbrug fra bade. Hele virksomheden. Installér vandbesparende brusere.  

 

Tekniske løsninger ved renovering og nybyggeri – Rumopvarmning

Indsatsområde Hvor Løsningsmulighed Bemærkning
Kortlæg behov for ventilation Alle steder Kortlæg behov for ventilation og indstil styring af ventilationsanlæg efter dette Eksempelvis sluk for ventilation i køkken en time efter lukning af køkken og opstart først ventilation når behov opstår
Etabler gulvvarme Hotelværelser Ved etablering af gulvvarme i et hotelværelse kan temperaturen i lokalet normalt nedsættes ca. 2-3 grader uden af der opleves en forringelse af komfort Temperatur i rum kan ændres næsten lige så hurtigt som ved anvendelse af traditionel opvarmning med radiatorer
Isoler varmerør Alle steder Isoler varmerør, ventilationskanaler og varmevekselere  
Anvend automatisk styring Alle rum Etablering af termostater på varmeapparater
Anvend automatisk urstyring af ventilationsanlæg og på cirkulationspumpe til varmeanlæg (herunder natsænkning)

Etabler styring af varme og ventilationsanlæg ved CTS-styring (Central tilstandskontrol og styring)
Styring af varme efter vejrforhold gennem eksempelvis CTS-anlæg
Fremløbstemperatur til radiatorkreds bør tilpasses udetemperatur

Ved termostat, kontroler at termoføleren ikke er placeret så den bliver tildækket, at temostaten fungerer når der drejes på håndtag, at der kun er en termostat pr. rum)
Reducer luftskifte Ventilationsanlæg Gamle anlæg er generelt dimensioneret til for stor luftmængde, udskift derfor løbehjul i ventilator til korrekt luftmængde  
Kontrollys for ventilation Alle rum Etabler kontrollys for ventilation i drift ved betjeningsafbryder  
Genvind varme fra ventilationsluft Ventilationsanlæg Etabler genvinding af varme fra ventilationsluft, ved varmeveksler (FTX-systemer), væskekoblet eller glasrørsveksler mellem udsugningskanal og indblæsningskanalen  
Genvinding af restvarme i røggassen Varmeanlæg Udnyt restvarmen i røggassen på naturgasfyrede kedler, til opvarmning af vand eller forbrændingsluft ved at etablere røggaskølere  
Iltstyring Varmeanlæg Etabler iltstyring på olie- og naturgasfyrede anlæg Iltstyring sikre optimal udnyttelse af brændsel
Behovsstyring af rumvarme Alle rum Behovsstyring af rumvarme i lokaliteter af forskellig art

Etablering af individuel lokaleopdelt behovsstyring af rumvarme (vandbåret/radiator eller elvarme) via pc-styring

 
Udformning af bygningen med henblik på minimering af varmetab, fx: Ved projektering Anvendelse af bygningsform med minimal overflade mod nord

Begrænsning af spildarealer i planløsningen fx ved gunstigt overfladeareal/volumenforhold – dette kan fx opnås ved mådeholden anvendelse af fremspring og forsætninger

 
Udnyt passiv solvarme Ved projektering Udnyttelse af solindfald som passiv solvarme, fx ved:

Udnyttelse af passiv solvarme ved orientering af bygningen

Zoneopdel byggeri så brugen af rummene svarer til de muligheder for opvarmning, passiv solvarme giver

Orientering af vinduer for optimalt solindfald

Anvendelse af bevægelig solafskærmning. Brug af tunge materialer (sten, beton, mursten) til absorption af solvarme til vægge, overflader etagedæk

 
Begrænsning af varmetab Ved projektering Der opnås begrænsning af varmetab (forbedring af klimaskærm) ved:
Anvendelse af små glasarealer
Anvendelse af energiruder med lav U-værdi
Øget isoleringstykkelse i konstruktioner (ydervægge, kælderdæk, tagdæk, og yderdøre)
Forbedring af dør- og portkonstruktiobner i bygninger eksempelvis varmesluser, svingdøre særligt i reception
Brug af skodder for vinduer
Tætning af fuger
Etablering af styret friskluftventilation
Undgåelse af kuldebroer i ydrevægge, kælderdæk, tagdæk samt ved døre og vinduer
Indbygning af solvarmeanlæg
Udform varmtvandsanlæg, så det kan anvendes til solvarme

 

Lav varmeenergi- tabsvurdering Ved projektering Udfør af samlet varmetabsvurdering  
Termografisk registrering Ved projektering af renovering Termografisk registrering er et foto af "bygningens temperatur" Termografisk registrering kan afgøre hvor bygningen har "huller" i klimaskærm der giver stort varmetab
Brug af alternative energikilder, fx: Ved projektering Indbygning af solvarmeanlæg (alt. Udformning af varmtvandsanlæg, så det er forberedt til solvarmeanlæg)

Forvarmning af ventilationsluft ved solvarme

Jordvarme/varmepumper

 
Konverter til energimæssig bedre varmekilde Ved projektering Konvertering af opvarmningsanlæg til mindre emissionsbelastende opvarmningsform herunder brug af biobrændsler og solenergi Typisk skiftes fra elvarme og olie til naturgas og fjernvarme, men også brug af biobrændselsanlæg kan anbefales

Ved konvertering til naturgas eller fortsat naturgasfyring er det særligt godt at vælge kondenserende naturgasfyret kedelanlæg

Brug energibevidst projektering Ved projektering Energibevidst projektering kan sikre, at energianlæg projekteres optimalt i forhold til de konkrete behov og reduktion af energiforbrug  

 

Tekniske løsninger ved renovering og nybyggeri - Energiforbrug varmt vand

Indsatsområde Hvor Løsningsmulighed Bemærkning
Isolér rør mv. Alle steder Isolering af varmtvandsrør og kedler.  
Etabler dødemandsknap Køkken Etabler dødemandsknapper på fx. spulehoveder i køkken  
Brug vandsparearmaturer Toilet, bad og køkken Brug vandsparearmaturer/trykdysser til brusere og armaturer i håndvaske og i køkken så der anvendes mindre mængde varmt vand  
Brug termostatblandere Toilet, bad og køkken Brug termostatblendere der reducerer forbruget af varmt vand  
Brug sparebrusere Badeværelse Brug sparebrusere (snak med leverandør)  
Opsæt målere Varmtvandsanlæg Opsæt målere på varmtvandsforbruget så der kan holdes øje med evt. øget forbrug, lækager, samt måles om miljøtiltag virker efter hensigten  
Brug eltracing Varmtvandsanlæg Undersøg om eltracing kan betale sig ved nyetablering af rør til varmt vand Eltracing betyder, at rør til forbrugssteder kun behøver at være et-strengede, samt at vand i rør opvarmes ved el, helt frem til forbrugssted
Optimér opvaskemaskine Opvask, køkken Etablér vand og energibesparende opvaskemaskine.

Optimér fyldningsgrad

Ved tunnelopvaskemaskiner saml opvask sammen og vask i store portioner af gangen

Vask kun når maskinen er helt fyldt op

Undgå brug af el-varme, brug alterna-tive energikilder Ved projektering Brug alternative energikilder efter følgende prioriterede rækkefølge:
Sol (til varmt vand)
Jordvarme
Biobrændsler
Fjernvarme
Gas

Indbygning af solvarmeanlæg (solvægge). Hvor solvarme fanges i tunge byggematerialer bag gennemskinneligt materiale eksempelvis glas.

Udform varmtvandsanlæg, så det kan anvendes til solvarme
Brug energibevidst projektering Ved projektering Energibevidst projektering kan sikre, at energianlæg projekteres optimalt i forhold til de konkrete behov.  

 

Adfærdsmæssige løsninger – Møbler og inventar

Indsatsområde Hvem Løsningsmulighed Bemærkning
Vedligeholdelse Driftsansvarlig Udarbejd en plan for eftersyn af alle møbler med fastlagte mellemrum, så det bl.a. sikres:
At overflader, der skal behandles med voks, olie eller lignende, får den nødvendige behandling og beskyttelse
At skruer, møtrikker mv. efterspændes, så møblet ikke bliver ødelagt
At betrækket er slidstærkt og udskiftes efter behov, så polsteret ikke tager skade
 

 

 

 

Skruer, møtrikker mv. skal efterspændes mindst en gang om året

 

Vedligeholdelse Driftsansvarlig
Alle
Sæt en opslagstavle op, hvor medarbejderne kan skrive, hvilke møbler der trænger til eftersyn  

 

Tekniske løsninger – Møbler og inventar

Indsatsområde Hvor Løsningsmulighed Bemærkning
Nyanskaffelser Alle steder Afdæk behovet grundigt, og overvej investeringen fra alle personale- og brugergruppers synsvinkel

Tænk langsigtet. God kvalitet i tidløst design kan afskrives over mange år, og vil derfor være billigere på lang sigt

Få garanti for, at leverandøren i flere år fremover kan levere de nødvendige reservedele og supplere med samme eller tilsvarende møbler

Overvej om møblerne kan vedligeholdes.

Vælg møbler af træ og betræk af naturprodukter, eventuelt i kombination med genanvendelige materialer som jern, aluminium, mv.

Undgå møbler af tropiske træsorter

Vælg møbler, der er nemme at holde rene. Det kan være møbler med glatte overflader, få eller ingen skjulte støvdepoter, betræk, der kan afmonteres og vaskes, mv. Undgå stole med plastflet, der har en tendens til at samle snavs i hullerne

Sørg for at hele møblet kvalitetsmæssigt passer sammen. Det er ikke hensigtsmæssigt at investere i et slidstærkt betræk på en stol, der kun kan leve i et par år

Hvor stole og borde skal kunne stables, vælges modeller, der er lette at håndtere, og som er særligt holdbare, eksempelvis stabelstole med pulverlakerede ben. Undgå malede stole, der bliver ridsede ved stabling

 

 

 

 

 

Eksempelvis kan finérmøbler ikke slibes ned og lakeres eller males igen

Undgå bl.a. PVC, som er miljøskadeligt og ikke kan genanvendes

Produktionen af tropisk træ foregår ofte på et ikke bæredygtigt grundlag, hvor regnskoven ryddes og ikke genplantes. Vælges møbler af tropisk træ bør det derfor være FSC-mærket, hvilket er en garanti for, at produktionen er foregået bæredygtigt

Renovering af møbler Alle steder Stole, borde og andre møbler af god kvalitet kan slibes, lakeres og betrækkes, så de fremstår som nye for mindre end det halve af nyprisen.  
Overflader af træ Alle steder Vælg ved indkøb glatte overflader, der er lette et holde rene og vedligeholde. Tal med leverandøren om det bedste valg af overfladebehandling for det aktuelle møbel

Lakerede eller malede overflader

Vælg overfladebehandling efter følgende prioritering:

Til møbler, der ikke udsættes for stort slid, kan anbefales vandbaseret lak eller farve

Vælg produkter med UV-hærdende lak eller farve, hvis det er muligt

Til møbler, der udsættes for stort slid og som ikke findes med UV-hærdende lak eller farve, kan det være nødvendigt at anvende syrehærdende lak eller farve

Oliebehandlede overflader

Oliebehandlede overflader er lette at vedligeholde med olie, men ikke så lette at rengøre som lakerede eller malede overflader (se også emnehæfte om rengøring)

Sæbe eller ludbehandlede overflader
Sæbe- eller ludbehandlet træ er vanskeligere at rengøre end lakerede eller malede overflader. Ludbehandlingen kan kombineres med en efterfølgende oliebehandling, hvorved overfladen bliver mere smudsafvisende (se emnehæfte om rengøring)

Voksede eller polerede overflader

Anvendes hovedsageligt på ældre møbler. Varme ting kan afsætte mærker, ligesom vand, vin, kaffe mv. kan give skjolder (se emnehæfte om rengøring)

Ubehandlet træ
Ubehandlet træ er vanskeligt at holde rent, men er enkelt at vedligeholde med sandpapir (se emnehæfte om rengøring.)

 

 

 

Til møbler med lang levetid, der udsættes for daglig slid, kan syrehærdende overfladebehandling være det bedste valg. Få dokumentation fra leverandøren på at produktionen foregår under miljø- og arbejdsmiljømæssigt betryggende forhold

 

Finér Alle steder Finér er ikke så slidstærkt som massivt træ. Finér overfladebehandles som træ (se "overflader af træ" ovenfor)  
Plastlaminater Alle steder Plastlaminater er slidstærke og lette at rengøre, men ridsede overflader kan ikke repareres, hvorved møblets levetid reduceres Plastlaminater er lavet af ikke-fornybare ressourcer og kan ikke genanvendes
Glasplader Alle steder Glasplader til beskyttelse af bordplade og duge giver en god beskyttelse og er lette at rengøre Glas er en genanvendelig ressource. Knækket eller ridset glas kan afleveres på genbrugsstationen i fraktionen planglas
Metaldele Alle steder Produktion af aluminium og andre metaller er meget energikrævende. Vælg derfor træmøbler frem for møbler af metal eller aluminium

Stil krav om at forkromede dele er fremstillet under betryggende forhold. Fremstillingen af forkromede dele kan være stærkt belastende for miljø og arbejdsmiljø.

 
Stolebetræk Alle steder Vælg om muligt miljømærket betræk

Vælg betræk fra leverandør med dokumenteret miljøledelsessystem

Stolebetræk skal generelt være behageligt at sidde på, slidstærkt og nemt at rengøre

Tekstiler

Vaskbart betræk bør let kunne afmonteres. Derved lettes også udskiftning af betrækket

Betræk skal vælges, så det kan tåle vask eller damprens. Undgå kemisk rens (se emnehæfte om rengøring)

Syntetiske tekstiler bliver statisk elektriske og tiltrækker derfor smuds

Læder

Læderbetræk har normalt lang levetid (20-25 år), men kræver løbende vedligeholdelse (se emnehæfte om rengøring)

Nappa og anden kunstlæder

Kunstlæder har ofte lang levetid, og er nemt at renholde (se emnehæfte om rengøring)

Flettede sæder og ryg

Flettede sæder i naturgarn har normalt lang levetid, og sædet kan udskiftes. Flettede sæder kan være svære at renholde

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læder er en fornybar ressource, men garveprocessen kan være skadelig for miljø og arbejdsmiljø. Da læder har en lang levetid, anbefales det ud fra en samlet miljømæssig betragtning

Nappa og andet kunstlæder

Kunstlæder er ikke en fornybar eller genanvendelig ressource

Reoler, skabe mv. Alle steder Valg af overfladebehandling – se afsnittene om overflader af træ, finér og plastlaminat  
Bardiske Alle steder For at undgå unødig udskiftning og vedligehold, der giver miljøpåvirkninger både ved produktion og bortskaffelse, vælges bardiske og lignende med glatte, slidstærke overflader, der er lette at renholde. Tal med leverandøren om valg af materiale

Rustfrit stål

Bardiske mv. med overflade af rustfrit stål er nemme at rengøre og tåler spild af drikkevarer

Glasplade

Glas er nemt at renholde og tåler spild af drikkevarer men bliver let ridset. Vær opmærksom på, at væske kan trænge ind under en glasplade, der ligger på en trædisk

Marmor og andre stenplader

Polerede stenplader er nemme at renholde men skal holdes ved lige. Ridser er vanskelige at fjerne (se emnehæfte om rengøring)

Lakerede overflader

Lakerede overflader er lette at renholde, men væske kan sive ned gennem ridser og løsne lakken nedefra. Se afsnittet om "overflader af træ".

Plastlaminater

Plastlaminater er slidstærke og lette at rengøre, men ridsede overflader kan ikke repareres

Oliebehandlet massivt træ

Oliebehandlede overflader er lette at vedligeholde med olie, men ikke så lette at rengøre som lakerede eller malede overflader (se også emnehæfte om rengøring). Oliebehandlet træ tåler spild, når det tørres hurtigt op

 

 

 

Rustfrit stål

Produktion af rustfrit stål er meget energikrævende, men rustfrit stål har lang levetid

Glas

Glas er en genanvendelig ressource

 

Marmor og andre stenplader

Marmor og andre stenplader er ikke en fornybar ressource, men fremstillingen kræver normalt væsentlig mindre energi end bl.a. rustfrit stål. Stenplader tåler ikke syre

Emballage Alle steder Ved køb af store partier møbler kan man bede om at få møblerne leveret uemballeret men beskyttet af flyttemandens tæpper  

 

Løsninger – Tekstiler

Indsatsområde Hvor og hvem Løsningsmulighed Bemærkning
Tekstiler behandlet med kemikalier Restaurant
Driftsleder
Køb økologiske tekstiler En fjerdedel af verdens forbrug af sprøjtegift bruges til produktion af bomuld, dyrket på konventionel vis
Sarte stolebetræk Restaurant
Driftsleder
Vælg stolebetræk i praktiske farver og smudsafvisende materiale Som alternativ til vask kan rensning med damp anvendes. En maskine presser damp ind i tekstilet hvorefter det suges ud. Metoden kan benyttes på ikke vaskbare tekstiler når de sidder fast, så de ikke kan krympe
Levetid for møbler Restaurant
Driftsleder
Vælg slidstærke tekstiler  
Rengørings- og vaskemidler Rengøring, vaskeri

Driftsleder

Køb miljømærkede rengørings- og vaskemidler Miljømærkede produkter indeholder bl.a. ikke optisk hvidt, EDTA og LAS. Miljømærkerne "Svanen" og "Blomsten" er troværdige
Vask Vaskeri
Driftsleder
Vask ved max. 60 °C Tøjet bliver ikke renere ved højere temperaturer, og bakterier dræbes ved 60 °C. Der kan spares 25 – 40 pct. energi pr. vask
Holdbare tekstiler Restauranter
Driftsleder
Køb holdbare tekstiler  
Skyllemiddel Vaskeri
Driftsleder
Brug ikke skyllemiddel Tekstiler bliver bløde ved tørretumbling. Skyllemiddel er oprindeligt beregnet til syntetiske stoffer, da midlet modvirker statisk elektricitet. Skyllemiddel indeholder stoffer, der belaster vandmiljøet
Håndklædeskift Toiletter og værelser

Driftsleder

Giv gæsterne mulighed for at beholde håndklæderne i flere døgn ved længere ophold Indebærer mindre forbrug af vand, vaskemiddel og energi som følge af mindre vask
Linnedskift Værelser
Driftsleder
Giv gæsterne mulighed for at beholde linned i flere døgn ved længere ophold Indebærer mindre forbrug af vand, vaskemiddel og energi som følge af mindre vask
Skift af duge Restaurant
Driftsleder
Brug glasplader eller placemats ovenpå dugen Mindsker behovet for vask af stofduge
Dyner og puder Værelser
Driftsleder
Ryst puder og dyner og luft dem engang imellem. De har ikke godt af at blive banket eller støvsuget

Vask dyner og puder. Undgå rensning med mindre dynerne er af uld

Ved rensning af dyner affedtes dun og fjer, så de lettere knækker og smuldrer. Det er meget sundhedsskadeligt at sove med en dyne med overskydende rensevæske
Valg af tekstiler Alle steder
Driftsleder
Vælg tekstiler mærket med svanemærket eller med EU´s miljømærke, Blomsten

Vælg tekstiler der kommer fra producent med dokumenteret miljøledelsessystem

Ved valg af de rette tekstiler kan følgende følgende inddrages i overvejelserne:

Bomuld har god fugtabsorberende evne. Det tåler vask og strygning ved høje temperaturer, men krymper let i vask

Hør er et glansfuldt materiale, der let krøller. Tåler vask ved 60 °C. Brug vaskemiddel uden blegemiddel

Ramie minder meget om hør og krøller let. Vask ved lav eller middel temperatur. Brug vaskemiddel uden blegemiddel

Uld er en meget fugtsugende fiber med god varmeisoleringsevne

Viskose har egenskaber meget lig bomuld. God til at absorbere fugt, krøller meget og krymper i vask

Lycocell er en forholdsvis ny fiber, der giver meget blødt og behageligt stof. Overfladen kan blive ru og lidt lodden. Krøller meget og vaskes skånsomt ved lave temperaturer

Dralon/orlon (akryl) er meget lysbestandigt og hverken mørner eller falmer. Nem at renholde men tåler kun lave vasketemperaturer. Kan blive ødelagt af for varm strygning. Kraftig tendens til at nulre - også i blandingsprodukter

Nylon/polyamid er en stærk syntetisk fiber, der suger mere fugt end de øvrige syntetiske stoffer. Nem at renholde, tørrer hurtigt, men er meget lysfølsom og mørner hurtigt

Diolen (polyester) er en stærk syntetisk fiber, der er modstandsdygtig overfor kemikalier, lys og slid. Nem at vedligeholde og krøller ikke

Syntetiske tekstiler er i større grad end naturlige tekstiler udsatte for statisk elektricitet, som tiltrækker støv. Syntetiske tekstiler skal derfor vaskes oftere end naturlige tekstiler

Fremstilling af tekstiler kan være meget miljøbelastende. Som eksempel kan nævnes, at der anvendes meget store mængder kunstgødning og pesticider til konventionelt dyrket bomuld

Søg oplysninger om de enkelte tekstilers miljøpåvirkninger hos leverandøren, Grøn Information eller konsulenter

 

Adfærdsmæssige løsninger – Kontormaskiner

Indsatsområde Hvem Løsningsmulighed Bemærkning
Kopimaskiner og printere Kontorpersonale Placér kopimaskiner og printere i et selvstændigt rum med god ventilation

Etablér et effektivt indsamlings- og retursystem for toner- og blækkassetter

 
Kopimaskiner Kontorpersonale og lign. Begræns kopiforbruget, hvor det er muligt. Derved spares både papir og energi

Kopiér på begge sider af papiret

Nedfotografer når det er hensigtsmæssigt

Lad maskinen være slukket, indtil der er brug for den

Indstil energisparefunktionen efter behov

Sluk maskinen på vægkontakten ved arbejdets ophør, eller når der ikke er brug for den. Brug evt. slukur

Den væsentligste miljøpåvirkning ved kopiering kommer fra kopimaskinens energiforbrug

Ofte startes dagen med at tænde kopimaskinen

Printere Kontorpersonale Skriv ud på begge sider af papiret

Læs korrektur på skærmen en ekstra gang før print

Genbrug papir. Kasseret papir med tryk på den ene side kan anvendes igen til kladde- eller notatpapir

Udskriv i sparekvalitet, når det er muligt

Sluk printeren ved arbejdstids ophør

 
Computere Kontorpersonale og lign. Indstil computerens energisparefunktion så den slukker skærmen ved korte pauser (f.eks. 2 min.) og harddisken ved lidt længere pauser (f.eks. 5 min.) Korrekt indstillet energisparefunktion kan medføre store enrgibesparelser. Tal med leverandør om valg af energisparefunktion og tilpas efter brugerens konkrete behov

 

Tekniske løsninger – Kontormaskiner

Indsatsområde Hvor Løsningsmulighed Bemærkning
Kopimaskiner Alle steder Vurdér det reelle behov for antal maskiner. Flere små maskiner bruger mere energi end en eller få store

Vælg kopimaskiner, der har duplex-funktion (kopiering på begge sider af papiret) og som kan nedfotografere.

Vælg kopimaskine med lavt energiforbrug og få dokumentation for energiforbruget ved henholdsvis kopi, standby og "plug in"

Vælg kopimaskine med energisparefunktion og eventuelt automatisk slukfunktion – få den indstillet efter behov. Ved print bør energiforbruget ikke overstige 1Wh pr A4 side inklusiv energiforbruget ved standby i 90 pct. af tiden

Vælg kopimaskiner, der støjer mindst muligt ved kopiering og standby

Vælg kopimaskiner, der afgiver mindst muligt støv, og som ikke afgiver ozon og andre miljøbelastende stoffer. Maskinen kan evt. være udstyret med ozonfilter

Vælg kopimaskiner der er fremstillet med brug af færrest muligt miljøbelastende stoffer (se under bemærkninger i afsnittet om computere)

Energiforbruget kan varierer over 200 pct. mellem kopimaskiner med samme ydeevne

Kopimaskiner med lille energiforbrug udvikler mindre varme, og er derfor mindre belastende for indeklimaet

 

 

 

 


Ozon og støv fra papir og toner giver arbejdsmiljøproblemer som hovedpine og luftvejsirritationer. Ozonfiltre holder ofte kun få uger og aldrig over 6 måneder

Kopitromle og toner Alle steder Forlang dokumentation for indholdsstofferne i kopitromlen. Hvis den indeholder selen, skal det sikres, at leverandøren tager den retur og dokumenterer, at bortskaffelsen foregår miljømæssigt forsvarligt

Vælg genopfyldelige tonerkassetter til mindre kopimaskiner, som har toner og kopitromle i ét, og forlang at kassetten lever op til kravene i det nordiske miljømærke, Svanen

Kopitromler kan indeholde selen, der er giftigt og kan ophobes i kroppen

Tonerpulver kan ved opvarmning frigive stoffer, der er allergi- eller kræftfremkaldende. Arbejdsmiljølovgivningen kræver, at indholdet af farlige stoffer oplyses

Printere Alle steder Overvej om det kan betale sig at udskifte flere individuelle printere med en eller nogle få centralt placerede, større printere

Vælg printere med lavt energiforbrug og få dokumentation for energiforbrug ved print og standby

Vælg printere med energisparefunktion samt eventuelt automatisk slukfunktion. Få printeren indstillet efter behov. Ved print bør elforbruget ikke overstige 1Wh pr. A4 side inklusiv elforbruget ved standby i 90 pct. af tiden

Vælg printere der har eller kan udstyres med duplex-funktion (kan printe på begge sider af papiret)

Inkjetprintere bruger normalt mindre energi end laserprintere, men opbruger ofte hurtigere farvepatronen

Vælg printere der kan benytte papir af 100 pct. genbrugsfibre

Vælg printere der støjer mindst muligt ved printning og standby

Vælg printere som afgiver mindst muligt støv, og som ikke afgiver ozon og andre miljøbelastende stoffer

Vælg printere der er fremstillet med brug af færrest muligt miljøbelastende stoffer (se under bemærkninger i afsnittet om computere)

Flere mindre printere bruger mere energi end én stor

Energiforbruget kan på sammenlignelige printere varierer med op til 1000 pct.

Printere med lavt energiforbrug udvikler mindre varme og er derfor mindre belastende for indeklimaet

Laserprintere kan sædvanligvis anvende genbrugspapir, mens inkjetprintere ofte kræver specialpapir

 

 

 

 

 


Ozon og støv fra papir og toner i luften giver arbejdsmiljøproblemer som hovedpine og luftvejsirritationer

Toner og blæk Alle steder Forlang dokumentation for at toner og blæk ikke indeholder skadelige stoffer, samt at tonerkassetter lever op til kravene i Svanemærket

Vælg genbrugstonerkassetter og brug kassetter med stor kapacitet, hvor det er muligt. Forlang dokumentation for at der findes et retursystem for tonerkassetterne

Tonerpulver kan ved opvarmning frigive stoffer, der er allergi- eller kræftfremkaldende. Arbejdsmiljølovgivningen kræver, at indholdet af farlige stoffer oplyses
Kopipapir Alle steder Vælg kopimaskiner og printere, der kan anvende papir fremstillet af 100 pct. genbrugsfibre

Brug genbrugspapir eller Svanemærket papir

Fremstillingen af papir er vand- og energikrævende og giver forurenet spildevand. Der anvendes ofte klorforbindelser til blegningen af papir. Fremstillingen af genbrugspapir er mindre miljøbelastende end fremstillingen af nyt papir.
Computere Alle steder Vælg computere der har energisparefunktion på skærm og harddisk

Vælg computere der har temperaturstyret og støjsvag køling samt støjsvag harddisk

Vælg computere med gode udbygningsmuligheder og mulighed for at udskifte kort og andre dele for at sikre længst mulig levetid

Computeren skal kunne skilles ad, og de enkelte dele genanvendes. Leverandøren skal kunne dokumentere dette

Få dokumentation for at computeren indeholder færrest muligt miljøbelastende stoffer (se bemærkninger)

Computeren skal have litiumbatteri, som er mindre giftigt end nikkel/cadium- eller kviksølvbatterier

Vælg leverandører af hardware med dokumenteret miljøledelsessystem

Vælg hardware, der har et af de anerkendte miljømærker (Blaue Engel, EU’s Blomst eller Svanemærket). Kig endvidere efter energimærkerne Energy Star eller Energie 2000

Vælg leverandører der tager imod brugt udstyr til genbrug eller på anden måde sikrer miljømæssigt forsvarlig bortskaffelse

Til fremstilling af computerens plastmaterialer må ikke anvendes blødgørere, stabilisatorer, farvestoffer med indhold af tungmetaller eller bromerede flammenhæmmere

Eksempelvis findes apparater produceret med fosfatbaserede flammehæmmere, som miljømæssigt er at foretrække frem for bromerede flammehæmmere (tal med leverandør)


Ledningskapper må ikke indeholde PVC

Ledninger og kabler skal være miljøvenlige og må ikke indeholde bly, cadmium eller krom

 

Adfærdsmæssige løsninger – Kontorartikler

Indsatsområde Hvem Løsningsmulighed Bemærkning
Ringbind Ledelse
administration
Vælg ringbind der ikke indeholder PVC. Der findes mange alternativer til PVC, bl.a. pap, PE- eller PP-plast

Skift ikke ringbind af æstetiske grunde

Smid ikke gamle anvendelige ringbind ud, men tøm dem for indhold, og genbrug dem

 
Plastchartek Ledelse
administration
Arkivér ikke gamle sager i plastchartek, men fold et papir rundt om, og genbrug chartekket  
Affaldssortering Ledelse
administration
Opstil beholdere, kasser eller lignende til genbrugspapir i kontorer, konferencelokaler mv. Smid aldrig ringbind, plastchartek eller lignende i kassen til genbrugspapir. Det forringer genanvendeligheden

 

Tekniske løsninger – Kontorartikler

Indsatsområde Hvor Løsningsmulighed Bemærkning
Papir, brevpapir og kuverter Kontor Brug genbrugspapir eller Svanemærket papir På brevpapir og kuverter kan man profilere virksomheden ved at markere, at der benyttes genbrugspapir eller Svanemærket papir
Ringbind Kontor Vælg ringbind der ikke indeholder PVC. Der findes mange alternativer til PVC, bl.a. pap, PE- eller PP-plast

Vælg produkter hvor der bruges genbrugspap som afstivning frem for plast

Vælg produkter hvor der er brugt vandbaseret lim frem for lim med opløsningsmidler

Vælg produkter hvor der ikke er anvendt farvestoffer med indhold af tungmetaller

Vælg produkter hvor der ikke er anvendt nikkel til fingerhul i ryggen og til lukkemekanismen

Til fremstillingen af PVC anvendes råolie og klor, og ofte tilsættes en blødgører. PVC-affald udgør et miljøproblem. Ved afbrænding udvikles saltsyre, som forårsager sur regn

Fremstilling af genbrugspap er mindre energikrævende af plastfremstilling.

Opløsningsmidler giver arbejdsmiljøproblemer og bidrager til luftforureningen

Tungmetaller er giftige og kan forurene luft og vand under fremstilling og bortskaffelse

Nikkel er allergifremkaldende

Lim Kontor Vælg lim og limstifter der er vandbaserede og uden opløsningsmidler Opløsningsmidler giver arbejdsmiljøproblemer og bidrager til luftforureningen
Skriveredskaber Kontor Vælg tuscher der er vandbaserede og dermed ikke indeholder xylen eller andre organiske opløsningsmidler

Hvis vandbaserede produkter ikke kan skaffes, vælg da produkter baseret på alkohol

Vælg tuscher og andre skriveredskaber der ikke er fremstillet af PVC (se afsnit om ringbind) eller aluminium

Vælg om muligt skriveredskaber med genopfyldelige patroner (refill)

Organiske opløsningsmidler udgør et arbejdsmiljøproblem. De irriterer luftveje og udtørrer slimhinder. Store doser kan give svimmelhed og kvalme

Aluminiumsfremstilling er meget energikrævende

Der findes reklamekuglepenne, der delvist er fremstillet af genbrugspapir. De kan have en god signalværdi over for kunder

Tidsskriftskassetter Kontor Vælg tidsskriftskassetter af genbrugskarton  
Kontormøbler Kontor Se afsnit om møbler og inventar  
Terminalborde Kontor Terminalborde skal kunne indstilles, så de passer til den enkelte bruger (se emnehæftet om arbejdsmiljø)

For valg af materialer se afsnittet om møbler og inventar

 

 

Tekniske løsninger – renovering og nybyggeri

Indsatsområde Hvor Løsningsmulighed Bemærkninger
Valg af materialer Ved projektering Undgå ødelæggelse og forstyrrelse af landskabet i forbindelse med udvinding af råstoffer:
Vælg nedknust beton som erstatning for tilslagsmaterialer i beton, hvor det er teknisk muligt
Vælg nedknust tegl/beton som erstatning for grusmaterialer, hvor det er teknisk muligt
Vælg genbrugsmaterialer som fyldmateriale hvor dette kan erstatte ren jord og helt nye materialer (f.eks. i volde)
Vælg genbrugsmaterialer (jern, kobber, aluminium mv.), hvor disse kan erstatte nyt materiale
Vælg materialer der gendannes (er fornyelige) i naturen (træ og andre biomaterialer)
Løsningerne gennemføres ofte ved, at der stilles krav til leverandører, underleverandører og entreprenører, eksempelvis i udbudsmaterialet
Transport af materialer Ved kontakt med leverandører Stil krav om valg af miljøvenlige brændsler til transport. (i prioriteret rækkefølge):
  1. Gas/naturgas
  2. Blyfri benzin/miljødiesel
  3. Benzin/diesel
  4. Fuelolie

Vælg tog som transportmiddel fremfor lastbil

 
Valg af materialer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved projektering Undgå miljøpåvirkninger ved udvinding af råstoffer og produktion af materialer og produkter

Reducér forbrug af råstoffer ved:
Reduktion af brug af råstoffer, der er meget ressourceforbrugende i udvindingsfasen, f.eks. aluminium, stål, kobber og zink
Brug af stål produceret på stålværk, der anvender genbrugsmaterialer i produktionen
Anvendelse af nordisk produceret aluminium fremfor centraleuropæisk

Spar energi ved:
Brug af genbrugsmaterialer da disse kræver mindre energiforbrug i ny produktion (her tænkes specielt på metaller)
Valg af lokalt producerede råstoffer
Brug råstoffer produceret så tæt på forarbejdningsvirksomheden som muligt
Valg af lokalt producerede råstoffer da disse vil give mindre udledninger i forbindelse med transporten
Valg af genbrugsmaterialer da disse generelt kræver langt mindre transportafstand end nye råstoffer

Brug fornyelige råstoffer ved at:
Vælge materialer/produkter med mindst råstofforbrug
Benytte træskeletter i stedet for stålskeletter til skillevægge m. gips
Bruge minimale konstruktioner. Vælg konstruktive og raffinerede løsninger frem for kvantitative og tunge
Vælge træbaserede materialer frem for materialer produceret i plast eller metal. Brug f.eks. vinduesrammer af træ fremfor af PVC eller aluminium

Valg af råstoffer bør ske efter følgende prioritering:

1. Rigelige og fornyelige

2. Rigelige og ikke fornyelige

3. Fornyelige og knappe

4. Ikke fornyelige og knappe

 

 

Nordisk aluminium er som hovedregel produceret af genbrugsaluminium

Placering af hotel eller restaurant Ved projektering Indpas byggeriet i omgivelserne ved:
Valg af byggemateriale og udformning af bygninger der svarer til nabobygningerne
Valg af grund i bebygget område
Valg af bygningsform tilpasset omgivelserne

Reducér transport ved:
Placering af grunden, således at transportvejen for medarbejdere og gæster bliver mindst mulig
Placering af grunden, så medarbejdere og gæster har mulighed for brug af kollektiv transport

Orientér byggeri optimalt ved:
At placere bygningen i forhold til verdenshjørnerne, så evt. solfanger og solceller kan installeres optimalt
At placere bygningen i forhold til verdenshjørnerne, så varme og lys fra solen kan udnyttes
At placere bygningen i læ af beplantning eller terræn
At foretage så få terrænreguleringer som muligt

 
Planlægning og udførelse Ved projektering Generelt:
Stil krav om miljøledelsessystem hos entreprenører med tilhørende krav om dokumentation og løbende miljøauditering

Spar energi ved at:
Anvende processer med minimal energikrævende bearbejdning. F.eks. overfladebehandling uden slibning
Planlægge huller og gennemføringer i beton- og stålelementer i stedet for at skære og bore dem på stedet
Stille krav om standsning af motorer ved arbejdsstop på mere end 5 minutter
Støbe kælderkonstruktioner i en periode med naturlig udtørring

Minimér affald fra byggeplads ved:
Beskyttelse af materialer og produkter under oplagring
Krav om kildesortering med genanvendelse for øje
Genbrug af paller, emballager m.v.
Fravalg af materialer, som i dag kun kan deponeres ved bortskaffelse

Optimér levetid af mateialer ved:
Tilpasning af materialers levetid til bygningsdelens levetid med følgende mindre vedligeholdelse
Tilpasning af de enkelte bygningsdeles levetid til byggeriets samlede levetid
Anvendelse af så få materialer til konstruktionen, som det er hensigtsmæssigt at benytte: Minimal-, tyndplade- og gitterkonstruktioner
Beskyttelse af klimafølsomme komponenter, f.eks. ved afdækning
Anvendelse af vejrbestandig overfladebehandling

Reducér materialeforbrug ved:
Anvendelse af minimalkonstruktioner
Anvendelse af huldækelementer til etagedæk eller LECA-dæk
Anvendelse af materialebesparende metoder, f.eks. maling med rulle i stedet for sprøjtemaling
Reduktion af rørtræk ved hensigtsmæssig placering af vådrum i forhold til skakt og øvrige vådrum
Begrænsning af spildarealer i planløsningen
Mindre bygningsdele og materialer skal kunne udskiftes i takt med nedslidningen, uden at den samlede konstruktion behøver at blive udskiftet
Valg af en planløsning med størst muligt etageareal i forhold til facadeareal
Opbygning af skillevægge, døre, lofter m.v. i letadskellige og let genbruglige moduler

Undgå støj, støv og vibrationer ved:
Forbud mod færdsel med materiel udenfor pladsen (indfør bødesystem)
Reduktion af støv ved kilden
At veje bliver anlagt og udført så støv begrænses i så stor udstrækning som muligt
Krav til maskiner og arbejdsmetoder, som begrænser støj- og støvudviklingen til det mindst mulige
Transport af støvende materialer skal ske i tildækket eller fugtig tilstand
Arbejde med støvende materialer, herunder transport og rengøring, må ikke give anledning til støvgener i omgivelserne eller hos de udførende. Vanding og støvsugning skal anvendes i nødvendigt omfang, men det skal undgås at bruge miljøfremmede stoffer
Undgå anvendelse af betonhammer og boring hvor det er teknisk muligt
Miljøstyrelsens vejledende krav for vibrationspåvirkninger skal overholdes

Der findes to standarder for miljøledelsessystemer i Danmark, henholdsvis ISO 14001 og EMAS

Løsninger gennemføres ofte ved, at der stilles krav til leverandører, underleverandører og entreprenører eksempelvis gennem udbudsmaterialet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kravene er beskrevet i "Nyt fra Miljøstyrelsen, NFM 2/83, Måling og vurdering af vibrationer i det eksterne miljø" samt i "DIN 4150"

Indeklima Ved projektering Optimér indeklimaet ved:
Placering af bygningen så støj, støv mv. undgås fra omkringliggende veje, fra industri samt fra parkeringsplads og vareindkørsel på grunden.
Placering af luftindtag. Tunge og massive mure og små, lydtætte vinduer mod støjende kilder. Sekundære rum vendes mod støjende kilder
At indgangspartier indrettes således, at snavs, sne og sjap kan tørres af. Sørg for at der er halvtag, riste, måtter og lignende
At spise- og opholdsrum indrettes med frie ganglinier mellem møbelgrupper og til udgange, f.eks. til rekreative arealer
At vælge stor rumhøjde for at give en bedre dagslysfordeling i dybe rum og forbedre luftkvaliteten
At alle arealer let kan rengøres. Rengøring af hjørner og overgange fra gulv til væg lettes hvis de afrundes
Indretning af tilstrækkeligt mange rengøringsrum, mindst et på hver etage
Centralt støvsugeanlæg bør overvejes, idet det fjerner alt det opsugede støv
At tage højde for eventuelle ønsker om fleksibel ruminddeling ved valg af byggemodul, placering og størrelse af vinduer, varme- og ventilationsinstallationer samt lysarmaturer
Indretning af specielle, ventilerede rygerum

Vælg materialer, der ikke skaber indeklimaproblemer:
Brug materialer og overfladebehandling der ikke er diffusionstæt. Vælg overflader der ikke kræver en overfladebehandling, der øger afgasningen
Vælg miljømærkede byggevarer, fx Dansk Indeklima Mærkning og GuT (gulvtæpper)
Vælg overflader til vægge og lofter, der ikke kræver rengøring
Vælg gulvbelægninger, der kan rengøres let og effektivt. Gulvtæpper vil akkumulere støv
Vælg gulvbelægninger der ikke giver anledning til statisk elektricitet
Anvend murværk indvendigt og udvendigt frem for tætte betonkonstruktioner
Minimér radonpåvirkning fra undergrunden ved anvendelse af lufttæt konstruktion mod undergrunden

Indeklimaproblemer kan ofte forebygges hvis der udarbejdes en brugervejledning til huset, der beskriver sammenhængen mellem: Energi - miljø – indeklima

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rengøring kan være særlig vanskelig ved søjler, fremspring og nicher

Indetemperatur Ved projektering Opsæt en bevægelig og letbetjent solafskærmning

Vælg en tung konstruktion så temperaturvariationer dæmpes

Indret separate ventilerede rum til printere, kopimaskiner, servere og andre maskiner der afgiver støv, støj, ozon og varme

Sørg for at vinduer kan åbnes og lukkes

Brug facadeopdelt styring af indblæsningstemperaturen

Sørg for at ventilationen kan køre med natkøling

Vælg termostatstyret opvarmning med mulighed for individuel regulering

Vælg at isolere kælderarealer for at undgå fodkulde

Undgå kuldestråling fra vægge, f.eks. ved at bruge murbinder af plast og kuldebrosbryder i muråbninger

 
Træk/ kuldenedfald Ved projektering Minimér træk

Undgå kuldebroer i tag og loftkonstruktioner

Anvend vinduer med lav U-værdi

Undgå placering af arbejdspladser ved store vinduer

Udform udelufts-tilførslen, så der opnås lave hastigheder hvor folk opholder sig

 
Udnyt dagslys Ved projektering Disponér bygningen på grunden, så der er gode dagslysforhold i samtlige rum og indbliksgener undgås

Vælg vinduers størrelse og placering i forhold til rummets brugsegenskaber

Vær opmærksom på vindueshullernes udformning

Disponér rumdybde og –dimensioner i forhold til den ønskede mængde lysindstråling

Udnyt farve og reflekser på indvendige overflader

Brug afskærmede og indstillelige armaturer

 
Støv og emissioner Ved projektering Begræns forekomsten af forurenende stoffer ved:
Brug af naturlige materialer (f.eks. træ, tegl)
At undgå kuldebroer og konstruktioner, der kan give anledning til fugt og dermed skimmelsvamp

Brug materialer og overflader med lille afgasning ved at:
Vælge rengøringsvenlige overflader
Vælge overflader, der ikke kræver overfladebehandling
Vælge miljømærkede byggevarer - Dansk Indeklima Mærkning
Vælge lim, der ikke afgasser, til fastgørelse af linoleum, vinyl og tæpper
Fjerne luftformige forureninger ved kilden (f.eks. punktudsugning ved kopimaskiner og printere)

 

 

 

 

 

Lyd Ved projektering Begrænsning af lydtransmission ved at:
Bruge tunge materialer ved lavfrekvent støj og isolering ved højfrekvent støj
Begrænse trinlydstøj med lydabsorberende belægning. F.eks. med tæpper eller ved isolering under gulv
Tætne omkring gennemføringer af VVS-installationer og isolere rør
Brug af lyddæmpere på kanaler
Sætte lyddæmpende indlæg i rørbærere og ved fastgørelse til væg
Tætne og lydisolere vinduer
Undgå glatte overflader
Opsætte nedhængte lofter
 
Nedrivning Ved projektering

Under arbejdet

Udarbejd en plan for nedrivning, så de enkelte dele kan genanvendes

Brug selektiv nedrivning

Sørg for at kildesortere byggeaffaldet i minimum følgende fraktioner (prioriteret rækkefølge):

  1. Genanvendelse
    - Direkte genbrug
    - Genvinding
    - Videreudnyttelse
  2. Forbrænding
  3. Deponering

Stil krav i udbudsmaterialet til sortering i fastsatte affaldskategorier

Sæt byggepladsarealer af til opstilling af det antal affaldscontainere, der er nødvendig for optimal genanvendelse

Fjern farligt affald inden øvrig nedrivning påbegyndes

Sørg for at registrere affaldstyper, mængder og farlighed indledningsvis:
Olietanke
Andre kemikalier
Installationer i jord
Isoleringsmaterialer
Svamp
Asbest

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Ved at registrere de forskellige affaldstyper før nedrivningen lettes arbejdet med sortering

Støj Ved projektering
Under arbejdet
Indbyg støjkrav i udbudsmaterialet

Undgå brug betonhammer og boring, hvor det er teknisk muligt

Undgå arbejde udenfor normal arbejdstid

Brug maskiner og værktøj, der støjer mindst muligt

Brug støjskærm, hvor det ikke er muligt at forebygge støjgener

Dæmp kompressorer, når der bruges trykluftmateriel

Se Miljøstyrelsens vejledning om støj
Vibrationer Ved projektering

Under arbejdet

Indbyg vibrationskrav i udbudsmaterialet

Undgå brug af betonhammer og boring, hvor det er teknisk muligt

Brug maskiner og værktøj, der vibrerer mindst muligt

Sørg for at vedligeholde maskiner og værktøj, så unødige vibrationer undgås

Brug af vibrationsdæmpene foranstaltninger, hvor det ikke er muligt at forebygge vibrationsgener

Brug Miljøstyrelsens vejledning om vibrationer og DIN 4150
Undgå støv Ved projektering

Under arbejdet

Stil krav om brug af punktudsugning med filter

Anvend befugtning

Undgå brug af betonhammer og boring, hvor det er teknisk muligt

Afdæk nedrivningsområdet

 

 

Tekniske løsninger – Overflader, lofter, vægge, paneler, karme m.v.

Indsatsområde Hvor Løsningsmulighed Bemærkninger
Lofter generelt Alle steder Vælg lofter der er smudsafvisende og rengøringsvenlige

Undgå kanter og flader, der kan fungere som støvdepot og som er svære at komme til

Det er vigtigt at tage hensyn til rengøringen ved valg af lofttype, fordi nedfald af støv eller fiberdrys har negativ indflydelse på indeklimaet
Nedhængende lofter Alle steder Nedhængende lofter bør laves med et passende antal nedtagelige plader eller lemme, så hulrummet kan inspiceres og om nødvendigt rengøres

Udarbejd rutiner for rengøring af nedhængende lofter

Nedhængende lofter kan udgøre et rengøringsproblem, fordi der ophober sig støv i hulrummet over, som kan frigøres til indeklimaet ved vibrationer i bygningen eller luftcirkulation i hulrummet
Åbne gitterlofter m.v. Alle steder Brug gitterlofter, der kan nedtages og rengøres

Udarbejd rutiner for rengøring af gitterlofter

Undgå åbne lofter af gitre, lameller og lignende med nedhængende lysarmaturer og overliggende kabelbakker, som ikke kan tages ned. De samler store mængder støv på oversiden og er vanskelige at komme til
Akustikregulerende lofter Alle steder Perforerede lofter bør altid være forsynet med en lyd- og støvdug for at forhindre ophobning af støv samt nedfald af støv og fibre  
Fiberlofter Alle steder Undgå åbne mineraluldsplader, træbetonplader m.v. Til lofter af plademateriale med tendens til at drysse bør der altid anvendes plader, der er forsejlet på alle sider
Oliebehandlet træ Alle steder Træolier kan indeholde svampedræbende midler samt organiske opløsningsmidler. Indendørs er der ikke behov for svampedræbende midler – vælg derfor træolier uden. Vælg træolie med lavest muligt kodenummer

I fugtige rum eller vådrum bør der anvendes olie med svampedræbende midler, men trælofter er generelt ikke det mest velegnede i disse rum

Større oliebehandlede flader kan give indeklimaproblemer, hvorfor der skal luftes godt ud efter påføring

Oliebehandlede lofter er relativt lette at rengøre

Loftet grundbehandles med en træolie, der mætter overfladen og beskytter mod snavs

Træolier er vegetabilske hærdende olier (f.eks linolie) eventuelt tilsat harpiks, voks, farvepigment og svampedræbende midler samt opløsningsmidler

Ludbehandlet træ Alle steder Miljømæssigt er ludbehandling en udmærket løsning, og efter den løse kalk er vasket af giver ludbehandlet træ ingen specielle indeklimaproblemer Ludbehandling kan anvendes på nåletræ (f.eks. fyr). Behandlingen hæfter ikke på løvtræ, og på eg kan det give skjolder
Malede lofter gips, puds m.v. Alle steder Til gipslofter og pudsede lofter bør der altid anvendes en maling med det laveste MAL-kodenr. f.eks. vandbaseret akrylplast maling.

Se afsnit om malede væge

MAL-kode er opbygget af 2 tal, et før bindestreg og et efter bindestreg. Stigende tal før bindestregen indikerer stigende behov for ventilation og åndedrætsværn. Stigende tal efter bindestregen angiver stigende behov for sikkerhedsforanstaltninger i forhold til direkte kontakt eller indtagelse. Tal før bindestreg går fra 00 til minus (-5) og tal efter bindestreg går fra minus (-0) til minus (-6)
Rå og pudsede teglstensvægge Alle steder Bortset fra støvproblemet er rå teglstensvægge eller pudsede vægge miljømæssigt en god løsning, og der er ingen afgasning fra væggen Rå teglstensvægge (mursten) fungerer i et vist omfang som støvdepot, specielt hvis væggen har synlige hulsten. Hvis væggen har glatte fuger samles der væsentligt mindre støv, end hvis fugerne er dybtliggende

Pudsede teglstensvægge er i begrænset omfang støvsamlere. Hvis den ikke har en behandlet overflade, suger den snavs, og væske kan give skjolder eller pletter

Malede teglsten Alle steder Se afsnittet om malede vægge  
Laminatvægge Alle steder Energiforbruget ved fremstillingen er lav, men slidlaget og bundlaget bliver fremstillet af råolie, som er en ikke fornybar ressource

Det bør sikres, at de færdige laminatplade ikke afgiver formaldehyd i større mængde, end det er tilladt

Vægge af laminatplade er nemme at rengøre

Laminatvægge kan ikke anvendes i den vandbelastede del af vådrum (bruseniche m.v.), fordi vand kan sive ind i samlingerne og delaminere pladerne. De kan anvendes i den del af vådrum der kun bliver fugtigt

Huller, ridser m.v. i laminatplade kan ikke repareres (pænt), hvorfor vedligehold ikke er mulig

Tapet Alle steder Undgå vinyltapet og tapet, der er overfladebehandlet med PVC  
Glasvæv Alle steder Glasvæv er et slidstærkt materiale, der beskytter væggen og giver den en struktureret overflade. Det kan derfor med fordel anvendes, hvor væggene skal tilføres ekstra slidstyrke og et ensartet udseende

Inden malingen bør glasvæven påføres "glasvævfylder" for at reducere forbruget af maling

Glasvæv kan forhindre genanvendelse af underlaget da det ikke kan skilles fra dette ved bortskaffelse

Glasvæv skal overfladebehandles med maling. Se afsnit om malede vægge

Trævægge Alle steder Se afsnittet om paneler, karme mv.  
Malede vægge Alle steder Vælg altid maling med laveste MAL-kodenummer og uden faresymboler.

MAL-kode er opbygget af 2 tal, et før bindestreg og et efter bindestreg. Stigende tal før bindestregen indikerer stigende behov for ventilation og åndedrætsværn. Stigende tal efter bindestregen angiver stigende behov for sikkerhedsforanstaltninger i forhold til direkte kontakt eller indtagelse. Tal før bindestreg går fra 00 til minus (-5) og tal efter bindestreg går fra minus (-0) til minus (-6)

Plastmaling (vandbaseret maling)

Plastmaling afgiver dampe længe efter påføring, som kan have negativ indflydelse på indeklimaet

De enkelte farve- og lakfabrikker har flere forskellige malinger med stort set samme miljøbelastning, men der er forskel mellem de forskellige produkters rækkevene, slidstyrke m.v. Spørg leverandøren eller håndværkeren.

Tal med leverandøren eller malerfirmaet

Malede vægge i vådrum Alle steder Ikke vandbelastede arealer:

I de dele af badeværelser m.v., hvor der ikke direkte kommer vand, men hvor der kan være fugtigt kan man vælge at male væggen med en akrylplastmaling eller en akrylvægmaling

Se afsnittet om malede vægge.

Vandbelastede areal:

For at undgå råd og unødig udskiftning skal de områder, der kommer i direkte kontakt med vand, være af vandtæt materiale, som glas, plast, vinyl, fliser, natursten eller lignende

 
Fliser og klinker Alle steder Glasur på fliser skal være uden tungmetaller

Fliser og klinker er lette at rengøre og er velegnede til vådrum samt rum med stort slid og rengøringsbehov

Fliser er fremstillet af ler, der bliver ælter, presset, formet og brændt ved høj temperatur. Råmaterialerne til fremstillingen er ikke fornybare, men de findes i rigelige mængder. Fremstillingen af fliser er meget energikrævende men ellers er der ikke miljømæssige problemer

Fliser er meget robuste og slidstærke, men kan knække og rasle løs, de kan dog som hovedregel udskiftes enkeltvis

Natursten Alle steder De fleste natursten er mere eller mindre porøse i overfladen, og bør derfor mættes inden rummet tages i brug, så snavs og pletter ikke siver ind i stenen. Hvilket produkt (voks eller olie), der skal anvendes til at mætte overfladen, afhænger af stenarten. Spørg leverandøren

Hvis stenen skal mættes med olie, så vælg en olie med mindst mulig mængde opløsningsmidler.

Generelt er natursten slidstærke Energiforbruget til fremstilling af natursten er lavt

Natursten er en ressource, der ikke kan fornyes, men for de fleste stenarters vedkommende findes de i rigelige mængder

Vinyl Alle steder Vinylgulvbelægning bør almindeligvis undgås. Brug i stedet linoleum, der er et naturprodukt, og har de samme egenskaber

Kvaliteten "homogen vinyl", der er svejset i samlingerne, er velegnet til vådrum, men af miljøhensyn anbefales fliser eller klinker til vådrum i stedet for vinyl

 

 

 

Paneler, karme Alle steder Undgå karme og paneler af PVC

Karme og paneler bør som hovedregel være af træ

Miljømæssigt er træpaneler, karme m.v. en god løsning, hvis træet dyrkes og fældes under bæredygtige forhold

Gamle træpaneler mv. kan ofte med fordel renoveres

Træ kan ændre farve af sollys (blive misfarvet). Træet kan beskyttes mod solens UV-stråler af maling eller klar lak med UV-filtre

Tropisk træ fældes sjældent under bæredygtige forhold. Ofte medfører fældningen rydning af regnskoven uden at området genplantes. Derfor skal tropisk træ være FSC miljømærket. Det er en garanti for, at fældningen foregår på et bæredygtigt grundlag

Som alternativ til de mørke tropiske træsorter kan anvendes bejdsede eller olierede paneler af danske træsorter

Store flader af eksotiske træsorter kan afgive dufte til indeklimaet

Lakerede træpaneler, karme mv. Alle steder Vælg altid lak med laveste MAL-kodenummer og uden faresymboler.

MAL-kode er opbygget af 2 tal, et før bindestreg og et efter bindestreg. Stigende tal før bindestregen indikerer stigende behov for ventilation og åndedrætsværn. Stigende tal efter bindestregen angiver stigende behov for sikkerhedsforanstaltninger i forhold til direkte kontakt eller indtagelse. Tal før bindestreg går fra 00 til minus (-5) og tal efter bindestreg går fra minus (-0) til minus (-6)

Til paneler m.v. anbefales vandbaseret lak (polyurethanakryllak), der i dag er en rimelig slidstærk. Vandbaseret lak kan tilsættes en hærder, hvorved den bliver væsentlig mere slidstærk og nærmer sig syrehærdende laks slidstyrke

På egetræ kan de vandbaserede lakker give skjolder på grund af garvesyren i træet

Urethanalkydlak er en vandbaseret forstærket lak, der indeholder opløsningsmidler. Nogle produkter gulner meget og er derfor uegnede til lyse træsorter

Til steder, der slides meget, kan anvendes syrehærdende lak eller isocyanatlak. Disse lakker må kun påføres af uddannede fagfolk med det nødvendige sikkerhedsudstyr og efter Arbejdstilsynets anvisninger

Under arbejdet skal området være afspærret

Syrehærdende lak

Syrehærdende lak er en tokomponent lak med stort indhold af organiske opløsningsmidler, der er en stor belastning for miljø og arbejdsmiljø.

Ved påføring af lakken og umiddelbart efter afgives dampe af organiske opløsningsmidler, der kan give irritation af luftveje og øjne, hoste, hovedpine, kvalme m.v. Ved massiv eller langvarig påvirkning kan de medføre varige skader på centralnervesystemet

Isocyanatlak

Isocyanatlak er en tokomponent lak, der indeholder organiske opløsningsmidler (se syrehærdende lak) og isocyanater. Isocyanater er sundhedsskadelige og kan give luftvejsallergi i form af allergisk astma

Malet træ Alle steder Vælg altid maling med lavest mulige MAL-kodenr.

Til malede paneler, karme m.v. kan anvendes vandbaseret akrylplastmaling eller en vandbaseret akrylmaling. Tal med leverandøren eller malerfirmaet

Se afsnit om malede vægge

 

 

Tekniske løsninger – overflader gulve

Indsatsområde Hvor Løsningsmulighed Bemærkninger
Trægulve Alle steder undtagen vådrum Miljømæssigt er trægulve en god løsning, hvis træet dyrkes og fældes under bæredygtige forhold

Trægulve er generelt robuste og slidstærke, hvis de vedligeholdes jævnligt. Sørg derfor for at etablere rutiner for vedligeholdelse af trægulve

Vælg træsort efter hvor stort sliddet er på gulvet. Der kommer lettere mærker i de bløde træsorter som fyr og gran end i de hårde som eg og bøg

Som alternativ til de mørke tropiske træsorter kan gulve af danske træsorter bejdses eller olieres. Det giver den samme varme lød

Gamle trægulve kan ofte med fordel renoveres

Træ kan ændre farve af sollys (blive misfarvet). Træet kan beskyttes mod solens UV-stråler af maling eller klar lak med UV-filtre

Tropisk træ fældes sjældent under bæredygtige forhold. Ofte medfører fældningen rydning af regnskoven uden at området genplantes. Derfor skal tropisk træ være FSC miljømærket, der er en garanti for, at fældningen foregår på et bæredygtigt grundlag

 

Trægulve findes i mange forskellige udformninger f.eks. stavparket, parketbrædder, gulvbrædder, klodsgulv m.v.

Trægulve er ikke egnede til vådrum

Trægulve kan anvendes i rum med gulvvarme, hvis det sikres, at temperaturfordelingen under gulvet er jævn og temperaturen holdes meget lav. På grund af varmepåvirkningen vil sprækkerne i gulvet være lidt større om vinteren

Lakerede trægulve Alle steder Alle lakerede gulve skal vedligeholdes og bør omlakeres inden lakken slides igennem

Lakerede trægulve kan ikke anbefales til steder, der slides meget, eksempelvis indgangspartier i restauranter og barer

I det nedenstående er der i prioriteret rækkefølge opstillet, hvilke lakker der af miljø- og arbejdsmiljømæssige årsager bør prioriteres:

  1. Til gulve med almindeligt slid anbefales vandbaseret lak (polyurethanakryllak), der i dag er rimeligt slidstærk. Vandbaseret lak kan tilsættes en hærder, hvorved den bliver væsentlig mere slidstærk og nærmer sig syrehærdende laks slidstyrke
  2. Urethanalkydlak er en vandbaseret forstærket lak, der indeholder opløsningsmidler. Nogle produkter gulner meget og er derfor uegnede til lyse træsorter.
  3. Til gulve, der slides meget kan anvendes syrehærdende lak eller isocyanatlak. Disse lakker må kun påføres af uddannede fagfolk med det nødvendige sikkerhedsudstyr og efter Arbejdstilsynets anvisninger. Under arbejdet skal området være afspærret
Vær opmærksom på at et gulv, der er lakeret med én type lak, ikke altid umiddelbart kan lakeres over med en anden type. Spørg en fagmand

Lakerede trægulve er lette at rengøre

På egetræ kan de vandbaserede lakker give skjolder på grund af garvesyren i træet

Syrehærdende lak

Syrehærdende lak er en tokomponent lak med stort indhold af organiske opløsningsmidler, der er en stor belastning for miljø og arbejdsmiljø.

Ved påføring af lakken og umiddelbart efter afgives dampe af organiske opløsningsmidler, der kan give irritation af luftveje og øjne, hoste, hovedpine, kvalme mv. Ved massiv eller langvarig påvirkning kan de medføre varige skader på centralnervesystemet

(Flere oplysninger i emnehæftet om arbejdsmiljø)

Isocyanatlak

Isocyanatlak er en tokomponent lak, der indeholder organiske opløsningsmidler (se syrehærdende lak) og isocyanater. Isocyanater er sundhedsskadelige og kan give luftvejsallergi i form af allergisk astma.

Oliebehandlet træ Alle steder Træolier kan indeholde svampedræbende midler samt organiske opløsningsmidler. Indendørs er der ikke behov for svampedræbende midler – vælg derfor træolier uden. Vælg træolie med lavest muligt kodenummer

Større oliebehandlede flader kan give indeklimaproblemer, hvorfor der skal luftes godt ud efter påføring

Træolier er vegetabilske hærdende olier (f.eks linolie) eventuelt tilsat harpiks, voks, farvepigment og svampedræbende midler samt opløsningsmidler

 

Ludbehandlet træ Alle steder Miljømæssigt er ludbehandling en udmærket løsning, og efter den løse kalk er vasket af giver ludbehendlet træ ingen specielle indeklimaproblemer

Ludprodukterne er ætsende, og der skal anvendes handsker og briller ved påføring

 

 

Ludbehandling kan anvendes på massive brædder af nåletræ. (f.eks. fyr). Behandlingen hæfter ikke på løvtræ, og på eg kan det give skjolder

Ludbehandlede gulve kræver jævnlig vask i sæbespåner eller speciel ludsæbe, specielt i starten indtil træet er mættet med sæbe

Ludbehandlede gulve kan med fordel påføres en speciel træolie, hvorved de bliver lettere at rengøre. Tal med leverandøren. (Konsekvenser for miljø og indeklima se afsnit om oliebehandlet træ.)

Ludbehandlede gulve er lette at vedligeholde, og kan derfor anbefales på steder med stærkt slid, hvis man er indstillet på daglig vask

Korkgulve Alle steder Kork er et naturprodukt og fremstilles af bark fra korkegen. Energiforbruget til fremstillingen er lille, og kork er en fornybar ressource

Ubehandlet kork lakeret med vandbaseret lak (eller oliebehandles) er mindre belastende for miljøet end kork med PVC slidlag. PVC giver miljømæssigt affaldsproblemer ved bortskaffelsen

Korkfliser fås i to udgaver, ubehandlet kork og kork med slidflade af klar PVC

Kork er et godt materiale til at dæmpe trinstøjen, men kan få mærker efter tunge møbler

Kork kan ikke anvendes i vådrum

Ubehandlet kork skal lakeres (se afsnit om lakerede trægulve) eller oliebehandles (se afsnit om oliebehandlede gulve)

Lakeret kork og kork med PVC slidlag er lette at rengøre, oliebehandlet kork kræver lidt mere vask

Lakeret kork skal vedligeholdes (som lakeret træ) helst inden lakken slides igennem

Oliebehandlet kork skal vedligeholdes som oliebehandlet træ

Kork med PVC slidlag kan ikke repareres, men skal skiftes

Laminatgulve Alle steder Laminatgulve består af et mellemlag af plademateriale som spånplade med et slidlag og bundlag af plast

Energiforbruget ved fremstillingen er lav, men slidlaget og bundlaget bliver fremstillet af råolie, som er en ressource der ikke kan fornyes

Det bør sikres, at de færdige laminatbrædder ikke afgiver formaldehyd i større mængde end det er tilladt (få oplysning af leverandør)

Laminatgulve er slidstærke og nemme at rengøre

Laminatgulve kan ikke anvendes i vådrum

Laminatgulve kan anvendes i rum med gulvvarme

Når slidlaget er slidt igennem, kan laminatgulvet ikke repareres

Linoleum Alle steder Linoleum bliver fremstillet af en blanding af linolie, harpiks, korkmel, træmel, kalkstensmel og farve, der valses ud på et jutevæv. Energiforbruget til fremstillingen er lav, og ressourcerne er enten fornybare eller findes i rigelige mængder

Linoleum kan specielt de første år afgive gasser og lugtgener til indeklimaet, hvorfor der skal luftes godt ud (få oplysninger af leverandør)

Linoleumsgulve dæmper trinstøj

Linoleum kan ikke benyttes i vådrum

Linoleum kan bruges til gulve med gulvvarme

Linoleum kan få mærker af meget tunge møbler

Linoleumsgulve er nemme at rengøre, men tåler ikke stærkt alkaliske midler som brun sæbe og salmiakspiritus

Vinyl Alle steder Vinylgulvbelægning bør almindeligvis undgås. Brug i stedet linoleum, der er et naturprodukt, og har mange af de samme egenskaber

Kvaliteten "homogen vinyl", der er svejset i samlingerne, er velegnet til vådrum, men af miljøhensyn anbefales fliser eller klinker til vådrum i stedet for vinyl

 

 

 

Polyoefin Alle steder Polyolefin minder om vinyl, og er fremstillet af råolie, der er en ikke fornybar ressource

Miljømæssigt er det dog bedre end vinyl fordi Polyolefin ikke indeholder klor eller blødgørere

Polyolefin gulve er slidstærke og nemme at rengøre og anvendes blandt andet i S-tog og busser

Polyolefin er ikke egnet i vådrum

Polyolefin kan anvendes i rum med gulvvarme

Gummigulve Alle steder Undgå så vidt muligt syntetisk gummi ,men vælg naturgummi fra plantager, der har bæredygtig udvikling

I køkkener, entréer mv., hvor der kan være vådt på gulvet, bør vælges et produkt med præget overflade

Vær opmærksom på at vælge et gummiprodukt, der ikke afgiver sundhedsskadelige stoffer - spørg leverandøren.

 

Gummigulvbelægninger bliver fremstillet af naturlig eller syntetisk gummi, der tilsættes vulkaniseringsmidler, fyldstoffer og farve. Naturgummi kræver kun lidt energi under fremstillingen og er en fornybar ressource.

Et gulv med gummibelægning er nemt at holde rent og dæmper trinstøjen

Gummigulve kan ikke anvendes i egentlige vådrum, da materialet ikke kan svejses til en vandtæt belægning

Gummigulve kan anvendes i rum med gulvvarme

Fliser og klinker Alle steder Fliser og klinker er fremstillet af ler, der bliver ælter, presset, formet og brændt ved høj temperatur. Råmaterialerne til fremstillingen bliver ikke fornyet, men de findes i rigelige mængder. Fremstillingen af fliser og klinker er meget energikrævende

Hvis uglaserede klinker skal mættes med olie, bør der vælges en olie med mindst mulig mængde opløsningsmidler

Hvis gulvet mættes med olie afgives der i begyndelsen dampe af opløsningsmidler til indeklimaet

 

Fliser og klinker giver et meget robust og slidstærkt gulv, og klinker er stærkere end fliser, fordi de er brændt ved en højere temperatur

Til gulve, der bliver våde, anbefales fliser eller klinker med struktureret overflade, da fliser eller klinker med jævn overflade bliver meget glatte

Fliser og klinker kan anvendes i rum med gulvvarme

Fugerne mellem fliser og klinker tåler ikke syre, hvilket der skal tages højde for ved afkalkning (Se også emnehæfte om rengøring)

Tegl Alle steder Gulve af tegl ("mursten") er egnede i rum med meget trafik. Ved slid får de patina som gamle kirkegulve

Hvis gulvet mættes med olie afgives der i begyndelsen dampe af opløsningsmidler til indeklimaet (få oplysninger af leverandør)

Tegl er et hårdt materiale og derfor ikke egnet i et rum, hvor man står meget – eksempelvis køkken mv.

Energiforbruget ved fremstilling af teglsten er lavt, og tegl fremstilles af ler, der findes i rigelige mængder

Tegl er ikke egnet i vådrum, da tegl har porøs overflade, der er svær at holde ren for kalkskjolder

Tegl kan anvendes i rum med gulvvarme

Tegl er i ubehandlet form meget modtagelig for snavs og pletter på grund af den porøse overflade, der suger fedt, væske, farvestoffer mv. Derfor skal tegl før brug mættes med sæbe (brun sæbe) eller olie

Fugerne mellem teglsten tåler ikke syre, hvilket der skal tages højde for ved kalkfjerning. (Se også emnehæfte om rengøring)

Natursten Alle steder Energiforbruget til fremstilling af natursten er lavt

For nogle typer skiffer anbefales det, at gulvet mættes med olie inden det tager i brug. Vælg den olie med mindst mulig mængde opløsningsmidler.

Natursten er et hårdt materiale og derfor ikke egnet i et rum, hvor man står meget – eksempelvis køkken mv.

For at lette rengøringen anbefales sten, der ikke har en ru overflade

Natursten er gulvfliser af kalksten, marmor, skiffer, granit m.v. som findes i mange varianter

Generelt er natursten slidstærke og får en vis patina ved slid

De fleste natursten er mere eller mindre porøse i overflader, og bør derfor mættes inden gulvet tages i brug, så snavs og pletter ikke siver ned i stenen. Hvilket produkt (voks eller olie), der skal anvendes til at mætte overfladen, afhænger af stenarten. Spørg leverandøren

Natursten kan ikke tåle syre, så gulvene skal holdes fri for kalk, så man undgår at bruge kalkfjerner

Natursten kan anvendes i rum med gulvvarme

Terrazzo Alle steder Terrazzo er meget slidstærkt og vandbestandigt og velegnet til vådrum, fordi det er helt fugefrit

Energiforbruget til fremstilling af terrazzogulve er lavt

Hvis gulvet skal mættes inden det tages i brug, bør der om muligt anvendes sæbe

Overvej at renovere terazzogulve i stedet for at skifte dem ud. Terazzogulve kan ofte renoveres med et flot resultat

Terrazzo er beton blandet af cement og marmorskærver, og findes i dag i mange farvevarianter. Når gulvet er lagt slibes det til overfladen er helt plan

Terrazzo kan anvendes i rum med gulvvarme

Terrazzogulve tåler ikke syre. Derfor er det vigtigt at holde det fri for kalk, så der ikke skal anvendes kalkfjerner. Er der kommet tykke kalklag bør man få et terrazzofirma til at slibe dem af

Betongulve Alle steder Betongulve er mest egnede til lagerlokaler, depoter mv.

Anvend genbrugsmaterialer som tilslag i betonen

Malede betongulve er lettere at holde rene og kan anvendes til vådrum

 
Heldækkende tæpper Alle steder undtagen vådrum Heldækkende tæpper findes i mange varianter. De vigtigste forskelle er, om der er tale om et naturprodukt (uld), kunststof eller blandinger

Anvend tæpper der er mærket med "Dansk indeklima mærkning"

Sørg for, at den lim der anvendes til at lime tæppet fast til underlag er så miljøvenlig som mulig og ikke afdamper sundhedsskadelige stoffer til rummet (snak med levarandør)

Uldtæpper er et bedre miljømæssigt valg end tæpper fremstillet af kunstmateriale

Vær opmærksom på, om der indgår andre materialer i tæppet, og hvilken type gummi, der bruges som skridunderlag

Når heldækkende tæpper bliver slidte, bliver de smidt ud og udgør et stort affaldsproblem

For at opnå komfortfordelene ved tæpper anbefales trægulve med ægte tæpper eller maskinvævede "ægte tæpper" af uld. Ægte tæpper får patina af slid og kan flyttes, hvorved det er muligt at rengøre under dem (Se emnehæfte om rengøring)

Gulve med heldækkende tæpper er generelt svære at holde rene og fungerer som støvdepoter. De er derfor ofte med til at skabe et dårligt indeklima

 

Tæpper af kunststof giver ofte tør luft og statisk elektricitet til skade for indeklimaet. Den statiske elektricitet bevirker at tæppet suger snavs til sig

Gulve med heldækkende tæpper kan normalt anvendes i rum med gulvvarme

Heldækkende tæpper kan ikke anvendes i vådrum

Tæpper er bløde at stå på og giver en god gangkomfort

Vær opmærksom på, at ægte tæpper kan være vævet under forhold, som strider mod reglerne om børnearbejde