[Forside] [Indhold]] [Forrige] [Næste]

2. Kommentar

Af formanden for Den Rådgivende Komité:
fhv. nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer

Den økonomiske udvikling i overgangsøkonomierne er i 1999 fortsat i opadgående retning for så vidt angår Østeuropa, selv om væksten har været noget mindre og inflationen stadig høj.

I det tidligere Sovjet er udviklingen mere usikker, selv om råvarepriserne – herunder især olie – har dannet basis for positive tegn i den russiske økonomi. Det er dog for tidligt at kunne vurdere, hvor varig stabiliseringen vil være.

Komiteen har ved et besøg i Polen orienteret sig i en række projekter, der har modtaget støtte. Den polske interesse for den miljømæssige udvikling var betydelig. Det var indtrykket, at den danske indsats havde virket befordrende på udviklingen i Polen.

Komiteen har drøftet indsatsen for at støtte de lande, der ønsker optagelse i den Europæiske Union samt den udvidelse af lande mod syd og øst, der ønskes inddraget i et miljømæssigt samarbejde.


[Forside] [Indhold]] [Forrige] [Næste] [Top]