3. Rigsrevisionens beretning om Øststøtten

I november 1999 fremsendte Statsrevisoratet beretning nr. 11 om den danske bilaterale støtte til Central- og Østeuropa siden 1994. Beretningen omhandler den samlede øststøtte, men med relativt meget fokus på miljøstøtteordningen.

Rigsrevisionens undersøgelse baserer sig i nogen udstrækning på den uafhængige evaluering af miljøstøtteordningen, og bakker overordnet op om den positive vurdering, som fremgår af denne. Generelt indeholder beretningen ikke alvorlig kritik af miljøstøtteordningen, og én af hovedkonklusionerne er, at de miljørelaterede programmer samlet har ført til tilfredsstillende resultater, som er bedre end resultaterne opnået i de erhvervsrelaterede og teknisk-administrative programmer. Specifikt henviser beretningen til de tiltag, der er gennemført for at imødekomme Rigsrevisionens fremførte kritik i den tidligere beretning 13/93, herunder udarbejdelse af intern »kogebog« for sagsbehandlere, projektmanual for projekthavere og scoresystem til brug ved vurdering af projektforslag.

Beretningen har dog også en række anbefalinger til yderligere forbedring af administrationen. Det gælder bedre information af de danske repræsentationer og modtagerlandenes koordineringsenheder, opstilling af mere præcise mål og succeskriterier på programniveau, bedre dokumentation for sagsbehandlingen, bedre projektopfølgning og forbedrede metoder til evaluering af projekters effekt, videnoverførsel og bæredygtighed. Beretningen indeholder ligeledes anbefalinger om bedre opgørelse af egen- og medfinansiering, og opstilling af klare principper for ratebetaling.

En række af anbefalingerne ligger i forlængelse af anbefalingerne i 1998-evalueringen. I sin redegørelse om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til, nævner miljø- og energiministeren en række initiativer:

• En omfattende informationsindsats, herunder opbygning af en database med oplysninger om alle bilaterale øststøtte-projekter, forventes at få stor værdi for de danske ambassader mv. og landenes koordineringsenheder.
• Mere præcise mål og succeskriterier for bistanden skal bl.a. opstilles gennem strategi- og programmeringsarbejde.
• Udvikling af bl.a. standardiserede hjælpeskemaer til sagsbehandlerne skal bidrage til forbedret sagsdokumentation og større ensartethed i sagsbehandlingen.
• Der er i såvel den eksterne manual for projekthavere, som den interne manual for sagsbehandlere, opstillet retningslinier og mål for projektopfølgning. En ex post projektopfølgning vil ofte kunne give svar på graden af videnoverførsel og projektets mere langsigtede bæredygtighed.
• Miljøstyrelsen vil følge anbefalingerne vedrørende regnskab og udbetalinger.
• En udbygning af projektdatabasen vil bidrage til at tilvejebringe bedre data om projekters miljøeffekt.