| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Punktkilder 1999

5. Bebyggelse i det åbne land

Betegnelsen ’bebyggelse i det åbne land’ omfatter udledninger på mindre end 30 personækvivalent (PE) og dækker over følgende kildetyper:

	sommerhuse,
	kolonihaver,
	egentlig spredt bebyggelse,
	landsbyer, og
	andet.

Ved ’landsbyer’ forstås her ejendomme beliggende i en landsby, når den pågældende ejendom udgør én ud af mindst 10 ejendomme, for hvilke det gælder, at der er mindre end 200 m til nærmeste ejendom. Betegnelsen ’andet’ står for ejendomme med en atypisk husspildevandsbelastning sammenlignet med øvrige ejendomme. Betegnelsen dækker ejendomme som skoler, institutioner, kontorbygninger, restauranter, rastepladser og lignende.

Industrielle udledninger indgår ikke i opgørelserne, men er medregnet under særskilte industrielle udledninger (se kapitel 3).

Da 1 PE er sat til 4,4 kg kvælstof pr. år, 1,0 kg fosfor pr. år og 21,9 kg organisk stof (målt som BI5) pr. år svarer udledninger under 30 PE dermed til enkeltudledninger på mindre end 132 kg kvælstof pr. år, 30 kg fosfor pr. år og 657 kg organisk stof (mål som BI5) pr. år.

5.1 Resultater

Spildevandsafledningen fra samtlige kommuner er omfattet af indberetningen og indgår i denne rapportering. Visse kommuner har ikke indberettet data til amterne, hvorfor amterne har forsøgt at fastlægge antallet af ejendomme og øvrige forudsætninger for angivelse af belastningen og dermed også de udledte stofmængder for de pågældende kommuner.

Bearbejdningen af amternes indberetninger og præsentationen af resultater for 1999 omfatter følgende forhold:

	status for og beskrivelse af videngrundlaget for opgørelserne,
	beregnet udledning af næringsstoffer, og
	skønnet udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

Amternes regionplanlægning og kommunernes spildevandsplanlægning rapporteres som en del af Vandmiljø-2000 (Miljøstyrelsen, 2000) samt af den årlige status-redegørelse om indsatsen for rensning af spildevand i det åbne land (Miljøstyrelsen, in prep.).

Til beregning af belastningen fra ejendomme uden for kloakopland anvendes bl.a. følgende definitioner og betegnelser:

Optælling af ejendomme -	Selve opgørelsen til fastlæggelse af udledte stofmængder består i en viden om antallet af ejendomme, enten baseret på direkte optælling eller et skøn. Tilsvarende kræves en viden om anvendte rensemetoder, enten baseret på en kon-kret viden eller et skøn f.eks. ved anvendelse af BBR. Ud fra denne viden opnås et grundlag til beregning af spildevandsbelastningen og -udledningen til vandområderne, som identificeres ved den hydrologiske reference.
Personbelastning -	Belastningen er fundet ud fra antallet af PE pr. ejendom.
Belastningsperioder -	For sommerhus- og kolonihaveområderne er der overvejende anvendt 2,5 PE pr. ejendom med en spildevandsbelastning alene i 3 måneder om året. Ved den spredte bebyggelse og landsbyer er der som hovedregel anvendt en belastning på 2,8 PE pr. ejendom over hele året.
Videngrundlag A, B og C -	Ved dataindberetningen er der stor variation på kvaliteten af de indkomne data, hvorfor der er opstillet tre niveauer for videngrundlag A, B og C.
Rensemetoder, rensegrader -	Ved beregningen af udledningen tages der udgangspunkt i en række forskellige rensemetoder med dertil hørende forudsatte renseniveauer. Rensemetoder og -niveauer fremgår af bilag 4.1.

5.1.1 Vidensgrundlag

Det er vurderet, at der i 1999 var i alt ca. 348.000 ejendomme i det åbne land. Fordelingen af disse på ejendomstyper fremgår af tabel 6.1. Hovedparten af ejendommene uden for kloakopland kan henføres til spredt bebyggelse. For 1999 er der registreret 204.400 ejendomme i den spredte bebyggelse (59%), 108.000 sommerhuse (31%), 26.000 ejendommer i landsbyer (7%) og 8.800 kolonihavehuse (3%). Set i forhold til sidste år er der ikke sket væsentlige ændringer. Totalt set er der registreret en stigning på ca. 1.500 ejendomme. De amtslige oplysninger om antallet af ejendomme fordelt på de forskellige ejendomstyper fremgår af bilag 4.2.

Tabel 6.1
Antal ejendomme fordelt på de 5 typer ejendomstyper, 1999.

Til indberetningen er anvendt tre typer videngrundlag:

1. Konkret viden om antal ejendomme samt det opnåede renseniveau af spildevandet på den enkelte ejendom, f.eks. opnået ved direkte optælling af ejendomme samt besøg på enkeltejendomme.
2. Konkret viden om antal ejendomme, f.eks. ved direkte optælling af ejendomme. Hvis renseniveauet er anført, er denne oplysning baseret på et skøn, f.eks. med udgangspunkt i BBR-registeret.
3. Oplysninger om antal ejendomme er baseret på et skøn, f.eks. ud fra oplysninger om antal ejendomme pr. areal-enhed. Hvis renseniveauet er anført, er denne oplysning ligeledes baseret på et skøn, f.eks. med udgangspunkt i BBR-registeret.

Selve indberetningsformen er fra indberetningen i 1999 (dvs. 98-data) forbedret med hensyn til angivelse af, om en ejendom er opgjort som videngrundlag A, B eller C. Det er således muligt at skabe et væsentligt bedre billede end hidtil af, hvor mange ejendomme i landet, der reelt er opgjort på de forskellige grundlag. Tabel 6.2 angiver fordelingen af ejendomme mellem videngrundlag A, B og C for hvert enkelt amt og for hele landet.

For ca. 18 % af samtlige ejendomme er der ikke en entydig sammenhæng mellem videngrundlag og ejendomstype. Miljøstyrelsen har derfor fordelt disse ejendomme efter en fordelingsnøgle fastlagt på baggrund af de øvrige data. På den baggrund er sammenlagt 21 % af samtlige ejendomme i det åbne land indberettet på videngrundlag A. 61 % er opgjort på videngrundlag B. Endelig er 18 % opgjort på videngrundlag C. Således opgøres 82 % af samtlige ejendomme nu på et rimeligt videngrundlag, og 18 % er af mindre god kvalitet. Generelt er der anvendt et lidt bedre videngrundlag for spredt bebyggelse og landsbyerne (dvs. helårsbeboelsen) end for de øvrige ejendomme.

I tabel 6.3 er der gjort rede for fordelingen af ejendommene på de overordnede renseklasser. Fordelingen på de forskellige rensetyper er følgende: Øvrig med udledning 44%, nedsivning uden dræn 37%, nedsivning med dræn 12% og øvrig uden udledning 7%.

Tabel 6.2
Antal og procentuel fordeling af samtlige ejendomme opgjort på videngrundlag A, B og C på amtsbasis og for hele landet, 1999.

Ca. 170.000 ud af det samlede antal ejendomme i det åbne land har nedsivning, hvilket svarer til 49% af samtlige ejendomme, jf. tabel 6.3. Stort set samtlige øvrige ejendomme i det åbne land har udledning, bort set fra ca. 5% i form af kombinationer af samletank, afløbsfri toilet, nedsivning alene af gråt spildevand. Det ses ligeledes, at antallet af ejendomme med minirenseanlæg og rodzoneanlæg udgør 194 og 228 stk., svarende til hhv. 0,5 og 0,7 promille af samtlige ejendomme.

Tabel 6.3
Se her

56% af samtlige ejendomme i det åbne land har tilknyttet en rensemetode svarende til skærpet krav til reduktion af organisk stof, nitrifikation og fosforfjernelse (SOP-anlæg), jf. tabel 6.4 Denne renseklasse repræsenterer først og fremmest nedsivningsanlæg samt i mindre omfang samletank, afløbsfri toilet og øvrige anlæg uden udledning.

Tabel 6.4
Antal ejendomme fordelt på de overordnede renseklasser inden for de forskellige ejendomstyper, 1999. O: Reduktion af organisk stof; P: reduktion af fosfor; SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation.

Omkring 44% af ejendommene i det åbne land har en rensemetode, der falder under ’øvrige’, jf. tabel 6.4. Denne gruppe er først og fremmest repræsentere ved mekaniske anlæg med direkte udledning og mekaniske anlæg tilknyttet markdræn.

Ses der alene på helårsbeboelser, det vil sige summen af den spredte bebyggelse og landsbyerne, ses det at der er ca. 230.390 ejendomme. Af disse har ca. 79.689 nedsivning, svarende til ca. 39% af disse. Kun omkring 8.613 ejendomme i den spredte bebyggelse og landsbyerne, svarende til ca. 4%, har en anden form for afledning uden udledning til vandmiljøet. Det er typisk kombinationer af samletank, afløbsfri toilet eller nedsivning alene af gråt spildevand.

5.1.2 Næringsstoffer

Den samlede udledning af organisk stof (BI5), kvælstof (total-N), fosfor (total-P) og vand fra bebyggelse i det åbne land i 1999 fremgår af tabel 6.5. Langt hovedparten af udledningerne stammer fra egentlig spredt bebyggelse.

Tabel 6.5
Udledte mængder af organisk stof (BI5), kvælstof (Total-N), fosfor (Total-P) og vand fra ejendomme uden for kloakopland til vandområderne i 1999. De totale værdier er beregnet på baggrund af ikke-afrundede værdier.

Der er stor regional variation i de udledte mængder, jf. tabel 6.6. I enkelte amter er de beregnede udledninger væsentligt større end i andre, hvilket skal ses i sammenhæng med antallet af ejendomme i de enkelte amter.

Tabel 6.6
Udledte mængder af organisk stof (BI5), kvælstof (Total-N), fosfor (Total-P) og vand fra ejendomme uden for kloakopland til vandområderne i de enkelte amter og Københavns Kommune i 1999. De totale værdier er beregnet på baggrund af ikke-afrundede værdier.

5.1.3 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer

NOVA-2003 omfatter ikke målinger af tungmetaller i spildevandsafledningen fra ejendomme i det åbne land. Den potentielle udledning af tungmetaller kan imidlertid skønnes på baggrund af data om tungmetaller i udledningerne fra renseanlæg, der alene er belastet med husspildevand.

På baggrund af de indberettede data om udledningen fra ejendomme i det åbne land i 1999 kan det konstateres at udledningen af tungmetaller er på samme niveau som tidligere, jf. Vandmiljø-99 (Miljøstyrelsen, 1999c) og forudsætningerne i Miljøstyrelsen (1999d). Niveauet for udledningerne fremgår af tabel 6.7.

Tabel 6.7
Beregnet udledning af tungmetaller fra bebyggelse i det åbne land.

De beregnede udledninger, der må anses som det bedste skøn på nuværende tidspunkt, er behæftet med en væsentlig usikkerhed. Det er derfor ikke holdbart at tale om ændringer i forhold til tidligere opgørelser i bl.a. Vandmiljø-94 (Miljøstyrelsen, 1994b).

Lige som for tungmetallerne omfatter NOVA-2003 ikke målinger af miljøfremmede stoffer i spildevandsafledningen fra ejendomme i det åbne land. Den potentielle udledning af miljøfremmede stoffer kan ikke skønnes, da der endnu ikke foreligger tilstrækkelig med data om udledninger af miljøfremmede stoffer fra renseanlæg, der alene er belastet med husspildevand.

5.2 Diskussion

Videngrundlaget er blevet løbende forbedret siden 1991. Specielt det forhold, at indberetningerne fra og med 1999 (dvs. for 98- og 99-data) blev ændret, så det skulle være muligt at få et bedre billede end hidtil af den reelt anvendte rensemetode og den rensegrad, som metoden repræsenterer. Desuden skulle det være muligt at angive en mere nøjagtig angivelse af det anvendte videngrundlag.

På den baggrund er sammenlagt 20 % af samtlige ejendomme i det åbne land indberettet på videngrundlag A mod 15 % ved indberetningen i 1998. 61 % er uændret opgjort på videngrundlag B. Endelig er 19 % opgjort på videngrundlag C mod 24 % tidligere. Således opgøres 80 % af samtlige ejendomme nu på et rimeligt videngrundlag mod 76 % ved indberetningen i 1998, og 19 % er af mindre god kvalitet mod 24 % tidligere.

Miljøstyrelsen anmodede i 1995 amterne om at forbedre opgørelserne til videnniveau A for nogle udvalgte oplande samt at tilstræbe, at ca. 10 % af ejendommene i den spredte bebyggelse i hvert enkelt amt blev opgjort på videngrundlag A. Flere amter tilkendegav, at dette ikke umiddelbart var muligt, men at forbedringen af opgørelserne ville ske senere.

Med sidste års indberetning er der sket en væsentlig forbedring af datagrundlaget for en del amter. Alle amter opfylder nu målet fra 1995. Mange ejendomme er dog fortsat opgjort på et mangelfuldt grundlag, hvorfor der fortsat er behov for en løbende forbedring af opgørelserne.

Indberetningerne har fundet sted siden 1991. Da der er tale om beregnede opgørelser af de udledte mængder, og da der til i mange indberettede data er knyttet en væsentlig usikkerhed, er det ikke holdbart at tale om egentlige ændringer i udledningerne i forhold til tidligere år. De ændringer der kan spores i forhold til tidligere opgørelser, skal tages som udtryk for en forbedret opgørelse med et bedre videngrundlag og som justeringer af tidligere indberettede data. Det skal bemærkes, at ændringer fra år til år naturligvis også skal ses i relation til faktiske tiltag såsom, at ejendomme enten overgår til kloakeret opland eller får ændre rensemetode eksempelvis ved en ny spildevandstilladelse.

Set i forhold til sidste år (98-data), hvor de beregnede udledninger var 3.888 ton BI5, 998 ton kvælstof og 228 ton fosfor, må det konstateres at udledningerne i 1999 var på samme niveau, om end beregningerne antyder et svagt fald. Der er imidlertid ikke tvivl om at udledningerne set over en længere periode (1991-1999) er faldet.

Ved Vandmiljøplanens vedtagelse i 1987 blev der ikke opstillet konkrete reduktionsmålsætninger for udledningerne fra bebyggelse i det åbne land - planen fokuserer primært på at reducere udledningerne fra kommunale renseanlæg, særskilte industrier samt dyrkningstab og udledninger fra landbrugssektoren.

Først med vedtagelsen af lov nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af miljøbeskyttelsesloven og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. blev der etableret en overordnet ramme for indsatsen for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Med en administrative opfølgning i form af en ny spildevandsbekendtgørelse, bekendtgørelse om typegodkendelse og en række vejledninger fra Miljøstyrelsen er det juridiske og tekniske grundlag for en forberet rensning tilstede.

Udledninger fra spredt bebyggelse m.v. er en væsentlig medvirkende årsag til manglende målsætningsopfyldelse i mange vandområder i Danmark, specielt i de mindre vandløb. Det er tidligere vurderet, at der på 27% af de vandløbsstrækninger hvor målsætningen ikke er opfyldt skyldes udledninger fra spredt bebyggelse. Alt andet lige vil denne indsats overfor spildevandsudledning i det åbne land medvirke til en generel forbedring af miljø- og naturforholdene i vandløbene og visse søer.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |