Punktkilder 1999
6. Ferskvandsdambrug
Skov- og Naturstyrelsens status over ferskvandsdambrugenes miljøpåvirkning er baseret på amternes årlige indberetninger af tilsynsdata vedrørende dambrugenes produktions- og miljøforhold. Amternes tilsyn og registrering af oplysninger om dambrugene finder sted efter reglerne fastsat i dambrugsbekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 204 af 31. marts 1998.
Ved et ferskvandsdambrug forstås et anlæg som:
 | opdrætter fisk |
| udelukkende anvender ferskvand |
| har afløb til vandløb, sø eller havet |
Anlæg til opdræt af ål regnes ikke som ferskvandsdambrug. Der produceres overvejende regnbueørreder i ferskvandsdambrugene, men også i mindre udstrækning ørred og laks.
Mens dambrugene tidligere næsten udelukkende producerede portionsfisk på 200 - 300 gram, er produktionen i dag væsentligt mere differentieret. Denne udvikling afspejler sig i en stigende specialisering på de enkelte dambrug i eksempelvis én af følgende produktionsnicher: sættefisk til andre dambrug, konsumfisk i forskellige vægtklasser, fisk til produktion af rogn, fisk til udsætning i havbrug og fisk til udsætning i lystfisker søer.
6.1 Resultater
6.1.1 Dambrugenes beliggenhed og størrelse
Samtlige dambrug ligger i Jylland. Over tre fjerdedele af den samlede produktion foregår i amterne Ringkøbing, Ribe, Vejle og Nordjylland. Viborg, Århus og Sønderjyllands amter tegner sig hver for mindre end 10% af produktionen.
Figur 6.1 viser, hvordan dambrugene fordeler sig i forhold til den mængde foder, som de årligt må anvende. Fodermængden er enten fastsat efter reglerne i dambrugsbekendtgørelsen eller i en miljøgodkendelse.
Det fremgår af figuren, at 70 % af dambrugene må anvende et foderforbrug på op til 100 tons/år. Kun 6 % må anvende mere foder end 200 tons/år. Set i relation til anden erhvervsvirksomhed kan dambrugene karakteriseres som relativt små virksomheder både med hensyn til omsætning og beskæftiget personale.
Den produktionsmæssige tyngde ligger dog blandt de mellemstore og store dambrug, der har et tilladt foderforbrug på 100 tons/år eller mere. Disse dambrug tegner sig for ca. 65% af erhvervets samlede årlige produktion.
Figur 6.1
Procentvis fordeling af dambrugene i forhold til størrelsen af den fodermængde, som
de årligt må anvende.
6.1.2 Produktion og anvendt fodermængde
For 1999 har amterne indberettet oplysninger om i alt 406 dambrug. Af disse har 381 dambrug været i drift. I forhold til 1989, hvor der blev indberettet oplysninger om 510 registrerede dambrug, er antallet af dambrug således faldet med ca. 20%. I 1999 udgjorde dambrugenes samlede produktion 32.718 tons fisk i vådvægt. Det samlede foderforbrug androg 31.014 tons, medregnet foder til moderfisk. Der blev således produceret lidt mere end 1 kg fisk pr. kg foder.
Foderforbrug og produktion fordelt på amterne er vist i tabel 6.1. Mere end halvdelen af den samlede dambrugsproduktion foregår ved vandløbene i Ribe og Ringkøbing amter. Sønderjyllands Amt havde med kun 6 dambrug i drift den absolut mindste produktion. Også Viborg og Århus amter kan karakteriseres som små i dambrugsmæssig sammenhæng.
Tabel 6.1
Amtsvis opgørelse af dambrugenes foderforbrug og produktion i 1999.
Amt |
Antal dambrug |
Foderforbrug (tons) |
Produktion (tons) |
Foderkvo-tient |
Nordjylland |
63 |
3.983 |
4.275 |
0,93 |
Ribe |
69 |
7.760 |
8.030 |
0,96 |
Ringkøbing |
111 |
10.423 |
11.051 |
0,96 |
Sønderjylland |
6 |
613 |
678 |
0,90 |
Vejle |
89 |
3.973 |
4.270 |
0,91 |
Viborg |
42 |
2.540 |
2.549 |
1,0 |
Århus |
27 |
1.763 |
1.850 |
0,95 |
Total |
407 |
31.055 |
32.703 |
|
6.1.3 Udvikling i produktion og foderforbrug
I figur 6.2 er udviklingen i dambrugenes samlede produktion og foderforbrug vist for perioden 1989 til 1999.
Figur 6.2
Foderforbrug og produktion på dambrugene i perioden 1989 til 1999.
Figuren viser, at den samlede mængde anvendt foder på dambrugene har været faldende specielt i begyndelsen af perioden, hvorimod produktionen har holdt sig nogenlunde konstant. Det samlede foderforbrug er således faldet fra mere end 43.000 tons i 1989 til 31.014 tons i 1999, hvor produktionen i de samme år udgjorde henholdsvis 34.379 og 32.718 tons.
Det fortsatte fald i antallet af aktive dambrug har dermed ikke udløst en tilsvarende reduktion i den samlede dambrugsproduktion.
Udviklingen af mere effektive fodertyper bl.a. som følge i kravene i dambrugsbekendtgørelsen har været medvirkende til, at det tildelte foder er udnyttet langt mere effektivt i 1999 forhold til 1989. I 1989 anvendtes således i gennemsnit 1,25 kg foder til produktion af 1 kg fisk, mens der i 1999 anvendtes mindre end 1 kg foder hertil. Dette har medført en betydelig reduktion i dambrugenes udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet.
6.1.4 Dambrugenes forureningspåvirkning af vandløbene
Dambrugenes forureningspåvirkning af vandløbene undersøges af amterne mindst én gang årligt. På sammenlignelige stationer opstrøms og nedstrøms dambrugene undersøges og sammenlignes vandløbskvaliteten ved anvendelse af Dansk Vandløbsfaunaindeks, som skal bruges ved bedømmelse af forholdene ved dambrug. Resultaterne anvendes til en vurdering af, hvorvidt kvalitetsmålsætningen for den aktuelle vandløbsstrækning er opfyldt eller ej.
Det fremgår af figur 6.3, at siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der sket en betydelig forbedring af vandløbskvaliteten nedstrøms dambrugene. Målsætningerne er dog fortsat ikke opfyldt neden for et stort antal dambrug, i 1999 neden for 53% af dambrugene. Målsætningerne er dog heller ikke opfyldt oven for 40% af dambrugene.
Mange dambrug giver således anledning til en forringelse af vandløbenes økologiske tilstand. I 1999 forringede ca. 33% af de undersøgte dambrug vandløbskvaliteten, heraf 7% med stærk påvirkning. Ved en påvirkning forstås, at der er en faunaklasse i forskel op- og nedstrøms dambruget. Ved stærk påvirkning er vandløbskvaliteten 2 faunaklasser ringere på den nedstrøms station i forhold til den opstrøms liggende station .
Det kan konkluderes, at gennemførelsen af dambrugsbekendtgørelsens forureningsbegrænsende foranstaltninger har reduceret længden af dambrugspåvirkede vandløbsstrækninger. Alligevel er den målsatte fiskevandskvalitet, der er fastsat i amternes regionplaner, endnu ikke opnået neden for et betydeligt antal dambrug. Ved de dambrug, hvor der er konstateret mere end en faunaklasse i forskel op- og nedstrøms, er dårlig vedligeholdelse og drift på dambrugene og/eller dårlige fysiske forhold i vandløbene nedstrøms dambrugene i mange tilfælde medvirkende årsager hertil.
Dambrugene er ofte anlagt ved en opstemning af vandløbet, der er opført til formålet eller f.eks. mølleopstemninger eller opstemninger til engvandingsanlæg. Der er en permanent fiskepassage ved 24 % af dambrugene. Omtrent 28 % af dambrugsopstemningerne er impassable hele året.
I langt de fleste tilfælde har passageanordningerne hidtil været fisketrapper, og disse giver kun passagemuligheder for hurtigt svømmende fisk som store laks og ørred. Karpefiskene kan ikke passere op igennem en stor del af fiske-trapperne. Desuden virker dambrugsopstemningerne som totalspærringer for en stor del af den øvrige vandløbsfauna.
6.1.5 Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof
Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer først og fremmest fra foderspild og fiskenes ekskrementer.
Belastningen med organisk stof målt som BI5, fosfor og kvælstof er med udgangspunkt i foderforbruget og produktionen på hvert dambrug opgjort som teoretisk beregnede udledninger.
For 1999 er der beregnet en samlet belastning på 3.056 tons organisk stof målt som BI5, 83 tons fosfor og 1.127 ton kvælstof.
I Tabel 6.1 er udledningerne opgjort amtsvis.
Tabel 6.1
Amtsvis opgørelse af udledninger af organisk stof (BI5), fosfor
(tot-P) og kvælstof (tot-N) fra dambrugene i 1999.
Amt |
BI5 (tons) |
Fosfor (tons) |
Kvælstof (tons) |
Nordjylland |
426 |
11 |
155 |
Ribe |
827 |
23 |
300 |
Ringkøbing |
969 |
27 |
385 |
Sønderjylland |
75 |
2 |
24 |
Vejle |
306 |
6 |
77 |
Viborg |
255 |
9 |
108 |
Århus |
197 |
6 |
79 |
Total |
3.056 |
83 |
1.127 |
6.1.6 Udviklingen i udledningerne siden 1989
Siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der hvert år udført beregninger over dambrugenes samlede belastningsbidrag med hensyn til BI5, fosfor og kvælstof. Udviklingen i disse bidrag er vist i figur 6.4, figur 6.5 og figur 6.6.
Figur 6.4
Beregnet BI5-udledning fra dambrugene i perioden 1989 til 1999.
Figur 6.5
Beregnede udledninger af fosfor fra dambrugene i perioden 1989 til 1998.
Figur 6.5 - 6.6 viser, at der med hensyn til udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof har været et betydeligt fald siden 1989, hvor dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft, og frem til og med 1996. Siden er udviklingen stagneret, og udledningsniveauet for de tre parametre har været stort set uændret, hvilket også kan forventes, når foderforbruget i samme periode ikke har ændret sig væsentligt.
Bekendtgørelsens væsentligste forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af krav om bundfældningsanlæg på alle dambrug, bedre sammensætning og udnyttelse af foderet er de væsentligste årsager til det generelle fald. Foderkvoterne tilskynder ligeledes dambrugene til at udnytte foderet mere effektivt, og dermed forurene mindre.
Foruden de nævnte problemer med organisk stof lokalt ved dambrugene, er det først og fremmest udledning af fosfor til fosforbelastede søer og fjorde, der er problematisk.
Figur 6.6
Beregnede udledninger af kvælstof fra dambrugene i perioden 1989 til 1999.
6.1.7 Analysebaseret beregning af udledningen
Hidtil har der udelukkende været anvendt teoretiske beregninger til opgørelse af dambrugenes samlede udledning. Opgørelsen har til formål, at følge udviklingen i belastningen fra erhvervet som helhed. Siden 1995 er der desuden beregnet udledning baseret på analyser af dambrugenes ind- og udløb, hvor der er foretaget 6 eller flere analyser over året og vandføringen på det pågældende tidspunkt ligeledes er kendt.
De to måder at beregne udledningen på kan ikke sammenlignes direkte, idet de forudsætninger, som metoderne grundlæggende hviler på, er forskellige. Begge metoder vil dog kunne anvendes til at følge et udviklingsforløb.
I 1999 er udledningen beregnet udfra analyser på ca. 200 dambrug, hvor organisk stof målt som BI5 er 1.230 tons, kvælstof 345 tons og fosfor 16 tons. Hvis det forudsættes at de ca. 200 dambrug er repræsentative for erhvervet svarer det til i alt 2.337 tons organisk stof, 656 tons kvælstof og 31 tons fosfor.
6.1.8 Miljøfremmede stoffer
På linie med anden produktion er der større opmærksomhed på anvendelse af medicin og hjælpestoffer i produktionen og den deraf følgende eventuelle belastning af miljøet. Indsatsen de kommende år sigter især på at begrænse forbruget af hjælpestofferne ved substitution med stoffer som anses for mindre miljøbelastende og forbruget af antibiotika søges nedbragt ved øget anvendelse af forebyggende vacciner.
Det indberettede forbrug i de to seneste år er vist i Tabel 6.1.
Tabel 6.1
Opgørelse af forbrug af medicin og hjælpestoffer i 1998 og 1999.
Stoftype |
1998 |
1999 |
|
Hjælpestoffer |
Kalk, tons Formalin*, liter Blåsten (CuSO4), kg Kloramin, kg Brintoverilte, liter Detarox, liter Carbonater, kg |
1.251 163.634 10.190 10.481 299 90 1.140 |
1.491 92.252 8.052 8.020 427 687 20.306 |
Medicin, antibiotika (aktivt stof) |
Amoxylin, kg Amoxylintrihydrat, kg Oxylinsyre, kg Oxytetracyclin, kg Sulfadiazin, kg Benzokain, kg Branzil, kg |
47,5 23,6 6,4 1 3 2 157 |
22,3 19,5 219 7 135,9 3,5 28,8 |
Færdigblandet foder med antibiotika |
Tribissen , kg Aquavet, kg |
28.353 41.371 |
1.440 415 |
*
) Tallet er fremkommet ved at summere formalin med styrken 24.5% og 37%I forhold til opgørelsen for 1997 var der i 1998 for stofferne formalin, blåsten og kloramin tale om en fordobling af det indberettede forbrug. Forbruget er faldet væsentligt i 1999, bl.a. som følge af øget anvendelse af de oxyderende midler brintoverilte og percarbonater, som anses for mindre miljøbelastende. Omsætningen af stofferne inde på selve dambrugene og dermed mængden af udledte stoffer er forholdsvis ukendt. Det samme gælder den miljømæssige effekt ved udledningen af medicin og antibiotika.
Oplysningerne om forbruget af antibiotika for de to år kan ikke umiddelbart sammenlignes, idet forbruget for 1999 primært er angivet som kg aktivt stof i modsætning til 1998, hvor der især blev indberettet oplysninger om forbruget af foder med iblandet antibiotika.
På baggrund af opgørelsen skønner Skov- og Naturstyrelsen, at der i 1999 anvendtes ca. 500 kg antibiotika i produktionen på ferskvandsdambrugene.
Indholdet af tungmetaller i slam fra dambrug er et andet miljøproblem med stigende opmærksomhed. Ved slamudbringning skal der en måned før udbringning tages en slamprøve til analyse, og hvis indholdet af tungmetaller er for stort må det ikke anvendes til jordbrugsformål.
6.1.9 Diskussion og konklusion
Den samlede udledning fra dambrug er i 1999 opgjort til 3.056 tons organisk stof målt som BI5 , 1.127 tons kvælstof og 83 tons fosfor. Udledningen af alle tre parametre ligger på samme niveau som i 1998, hvilket er i overensstem-melse med at foderforbruget stort set har været det samme de to år. Dambrugsbekendtgørelsen har bevirket, at dambrugenes forureningspåvirkning af vandløbene er væsentligt reduceret. Produktionen på 33 % af dambrugene giver dog stadigvæk anledning til forurening af vandløbene. Derudover indgår dambrugene sammen med anden produktion i den problematik der er vedrørende fosforbelastede søer og fjorde, som dambrugene leder ud til.
Faunaspærringer ved dambrugene repræsenterer fortsat et stort problem. Næsten alle dambrug ligger ved fiskevandsmålsatte vandløb. Dette indebærer bl.a., at der skal være passage for vandløbets naturlige fauna, før målsætningen kan siges at være opfyldt. Nye lovtiltag har muliggjort en fremtidig løsning på problemet.
Dambrugsbekendtgørelsens krav til at begrænse udledningerne af kvælstof, fosfor og organisk stof vurderes på nuværende tidspunkt at være slået igennem. I de tilfælde, hvor der stadigvæk er forureningspåvirkning, er dårlig vedligeholdelse og drift på dambrugene og/eller dårlige fysiske forhold nedstrøms dambrugene i mange tilfælde en medvirkende årsag hertil.
En stigende opmærksomhed på anvendelsen af miljøfremmede stoffer har betydet, at en række amter nu undersøger, hvor meget der forbruges af medicin og hjælpestoffer samt måler indhold af tungmetaller i slam fra dambrug. Der kan forventes en forøget fokus på disse problemer i de kommende år.