| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Punktkilder 1999

7. Saltvandsbaseret fiskeopdræt

7.1 Resultater

Saltvandsbaseret fiskeopdræt, som udgøres af havbrug og saltvandsdambrug, har eksisteret i Danmark siden 1970’erne og er overvejende baseret på regnbueørreder (Oncorhynchus mykiss). Ved havbrug forstås "Opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret i marine vandområder, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder". Saltvandsdambrug dækker over "Opdrætsanlæg placeret på land med indtag af saltvand, herunder kølevand fra kraftværker eller lignende, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder".

7.1.1 Lokalisering

Det saltvandsbaserede fiskeopdræt i Danmark bestod i 1999 af 38 virksomheder, fordelt på 13 saltvandsdambrug og 25 havbrug. De fleste havbrug befinder sig i de indre farvande: Lillebælt, det nordlige Bælthav, Smålandsfarvandet og Storebælt, hvor der kan være en omfattende belastning med næringsstoffer. De er som regel placeret i områder med stærk vandgennemstrømning, ringe afstand til land og ved små lokale havne. Saltvandsdambrugene ligger ved kysten, heraf otte ved Ringkøbing Fjord.

7.1.2 Udledninger

Produktionen af saltvandsfisk kan lokalt/regionalt udgøre en væsentlig forureningsfaktor. Hav- og saltvandsdambrug udleder organisk stof, kvælstof og fosfor, der først og fremmest stammer fra foderspild og ekskrementer. Dertil kommer udledningen af diverse hjælpestoffer, herunder medicin med antibiotika og biocidholdige antibegroningsmidler, hvis miljøkonsekvenser kun er sparsomt belyst i dag. Set i det store perspektiv har udledningerne fra saltvandsbaseret fiskeopdræt dog en mindre betydning for vandmiljøet, idet det kun står for omkring 0,1% af den samlede N- og P-tilførsel til de danske havområder fra direkte punktkilder, vandløb og atmosfæren.

7.1.3 Regulering

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt, som er et led i Vandmiljøplan I’s gennemførelse, miljøregulerer driften af både hav- og saltvandsdambrugene. Ifølge bekendtgørelsen skal amtsrådet godkende etablering af nye og ændring eller udvidelse af bestående brug. I forbindelse med godkendelsen skal der fastsættes vilkår for den højest tilladelige årlige totaludledning af kvælstof og fosfor, fodertype og sammensætning, størrelsen af det årlige foderforbrug (foderkvoten), foderkvotienten, samt krav om indretning, egenkontrol og driftsjournal. Foderkvotienten defineres som "Mængden af foder angivet i tons, der medgår til en nettoproduktion på 1 ton fisk". Til forskel fra havbrugene er saltvandsdambrugene ligesom ferskvandsdambrugene optaget på listen over godkendelsespligtige virksomheder, jf. bilag 1, pkt. I 2 i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 807 af 25. oktober 1999 om godkendelse af listevirksomheder.

Som en udløber af Vandmiljøplan I er der fastsat en "målsætningsramme" for erhvervets samlede udledninger af kvælstof og fosfor på henholdsvis 560 tons og 54 tons pr. år. Da de tilladte udledninger af fosfor i 1995/96 var tæt på rammens maksimum, udsendte Miljøstyrelsen 27. februar 1996 en såkaldt "henstillingsskrivelse", hvor amterne opfordredes til - midlertidigt - ikke at godkende etablering af nye virksomheder eller udvidelser af bestående.

7.1.4 Udledninger

Opgørelserne i nedenstående tabeller er baseret på indberetningerne fra de enkelte hav- og saltvandsdambrug til amterne, der har videresendt disse til Miljøstyrelsen.

Tabel 7.1
Beregnede udledninger i tons af kvælstof (Tot-N), fosfor (Tot-P) og organisk stof (BI5) samt nettoproduktion (i tons) fra saltvandsbaseret fiskeopdræt i 1999

Udledning af organisk stof er teoretisk beregnet for havbrugene, og for visse af saltvandsdambrugene. Tidligere undersøgelser har vist, at denne beregning kan afvige relativt meget fra den faktiske udledning. Under alle omstændigheder er spredningen af organisk stof begrænset, hvorfor udledningen af organisk stof har størst betydning lokalt.

Den specifikke udledning (udledning pr. ton fisk produceret) var 42 kg kvælstof og 4,8 kg fosfor.

Den specifikke udledning for havbrug var 47 kg kvælstof og 5,1 kg fosfor, for saltvandsdambrug var den 30 kg kvælstof og 4,3 kg fosfor. For saltvandsdambrug er der tale om et fald i den specifikke udledning sammenlignet med 1998. For havbrugs vedkommende er der tale om en stigning.

Figur 7.1
Udviklingen i de beregnede udledninger i tons af kvælstof og fosfor fra havbrug 1987-1999

Som det fremgår af ovenstående er de beregnede udledninger af specielt fosfor men også kvælstof faldet siden slutningen af 80'erne.

Dette skyldes først og fremmest en markant forbedring af foderets kvalitet samt at forbedringer i foderteknikken har reduceret spildet af foder.

Figur 7.2
Udvikling i udledninger i tons af kvælstof og fosfor fra saltvandsdambrug 1993-1999

Tabel 7.2
Se Her

Udledning af kg kvælstof og fosfor pr. ton fisk produceret i havbrug i perioden 1987-1999 (excl. 1990 1991)

Som det fremgår af tabel 7.2 er den specifikke udledning af kvælstof siden 1987 faldet fra 97 kg kvælstof per ton fisk produceret til et niveau på under 50 kg. Den specifikke fosforudledning er også faldet. I 1987 blev der udledt omkring 14 kg fosfor per ton fisk produceret. I 1999 blev der udledt ca. 5 kg. Årsagen til faldet skal først og fremmest søges i en markant forbedring af foderets kvalitet. Desuden har optimering af foderteknikken bidraget til faldet. Der er dog en lille stigning i udledningen af kvælstof fra 1998 til 1999.

På line med anden produktion er der stadig større opmærksomhed på anvendelse af medicin og hjælpestoffer i produktionen og den mulige belastning af miljøet.

Forbruget af især antibiotika svinger meget, da fiskenes sygdomsfrekvens svinger meget. Fiskenes sygdomsfrekvens stiger normalt i varme somre. Nedenstående ses forbruget af antibiotika fra 1995-1999.

Tabel 7.3
Forbrug af antibiotika fra 1995-1999.

Omsætningen af stofferne på hav- og saltvandsdambrugene og dermed mængden af udledte stoffer er forholdsvis ukendt. Det samme gælder den miljømæssige effekt af forbruget af medicin og hjælpestoffer.

7.2 Diskussion

Set i forhold til 1998 er udledningen af kvælstof og fosfor steget lidt. Den specifikke udledning er også steget noget.

Udledningen fra havbrug er siden 1987 reduceret markant for fosfors vedkommende. I 1987 blev der udledt omkring 40 tons pr. år, mens der gennem de senere år udledt under 30 tons pr. år. For kvælstofs vedkommende lå udledningsniveauet i slutningen af 80’erne for havbrugenes vedkommende over 300 tons årligt. De senere år har niveauet ligget under 250 tons pr. år.

Den samlede udledning af kvælstof og fosfor fra havbrug og saltvandsdambrug har gennem de senere år ligget stabilt på omkring 300 tons kvælstof og 30-35 tons fosfor. De år-til-år variationer, der forekommer, skyldes, at produktionsforholdene - og dermed også udledningerne - til en vis grad er styret af meteorologiske forhold, primært vandtemperaturen.

Som det fremgår anvendes en del antibiotika. Miljøstyrelsen vil sammen med blandt andet Fødevareministeriet undersøge brugen nærmere.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |