| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Punktkilder 1999

8. Oversigt over belastningerne

8.1 Næringsstoffer

I dette afsnit opgøres belastningen til ferske og marine vandområder med næringssalte og organisk stof. Belastningen opgøres indenfor havområderne vist i figur 8.1.

Opgørelserne over belastningen til ferske og marine vandområder med næringssalte og organisk stof for de enkelte punktkilder fremgår af bilag 5.1-5.3. Disse bilag indeholder oplysninger om belastningen fra den enkelte punktkilde til henholdsvis farvandsområdet totalt, til farvandsområdet direkte og endelig til oplandet til de enkelte farvandsområder.

Figur 8.1
De ni danske farvandsområder, hvortil der bestemmes belastning.

I bilag 5.4 er vist opgørelse over den samlede udledning af kvælstof, BI₅ og fosfor fra vandløbene til havet. Oplysningerne er fra Danmarks Miljøundersøgelser (Danmarks Miljøundersøgelser, 2000).

På grundlag af opgørelserne over den samlede udledning fra vandløb til havet og opgørelserne over punktkildeudledningerne, kan figur 8.2 og figur 8.3 opstilles.

Figurerne viser belastningen med henholdsvis kvælstof og fosfor for farvandsområderne og for hele landet. Belastningen er fordelt mellem den direkte punktkildeudledning til havet, punktkildeudledningen til oplandet (ferskvand) og det diffuse bidrag.

Det diffuse bidrag af næringssalte fra grundvand og dyrkede områder til de ferske vande beregnes som differensen mellem de samlede udledninger til havet via vandløbene (bilag 5.4) og punktkildebidraget til ferskvand (bilag 5.2 og 5.3). Med denne metode vil der ikke kunne tages hensyn til omsætningen af kvælstof og fosfor i vandløb og søer, hvorfor resultatet angiver minimum for den diffuse udledning fra grundvand og dyrkede områder.

Figur 8.2
Belastningen af farvandsområderne med kvælstof fordelt på det diffuse bidrag, punktkildeudledningen til farvandets opland (ferskvand) samt den direkte punktkildeudledning til havet.

Figur 8.2 viser, at punktkildebelastningen på landsplan udgør ca. 10% og belastningen af farvandsområderne med kvælstof i overvejende grad domineres af det diffuse bidrag. En undtagelse er Øresund, hvor punktkildebelastningen af kvælstof udgør ca. 40%, hvoraf hovedparten er udledninger direkte til farvandet.

Figur 8.3
Belastningen af farvandsområderne med fosfor fordelt på det diffuse bidrag, punktkildeudledningen til farvandets opland (ferskvand) samt den direkte punktkildeudledning til havet.

Figur 8.3 viser, at fosfor belastningen af farvandsområderne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem det diffuse bidrag og bidrag fra punktkilde. Punktkilde belastningen udgør i gennemsnit 40%. For farvandsområderne i det Sydlige bælthav og i Øresund er punktkildebelastningen dominerende og udgør i begge tilfælde over 60% af den samlede belastning med fosfor. I det sydlige bælthav er belastningen domineret af bidraget fra ferskvand, mens det i Øresund er de direkte udledninger, der dominerer.

De samlede udledninger fra punktkilderne i 1999 var ca. 24.300 tons organisk stof (BI₅ ), 9.400 ton kvælstof og 1.200 tons fosfor. Udledningen fordelt på de forskellige punktkilder for disse stoffer er vist i figur 8.4.

Figur 8.4
Fordelingen af den samlede punktkildeudledning i 1999.

I figur 8.4 er udledningerne fra ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt sammenlagt.

Det fremgår af figur 8.4, at udledningen fra renseanlæggene er den største med ca. 50%, når man betragter den samlede udledning af kvælstof og fosfor. De øvrige punktkilder bidrager med ca. 10-15 % af den samlede punktkildeudledning. For organisk stof er industriens udledning den største med lidt over 40 %.

Siden 1989 er der sket en markant reduktion i de samlede punktkilde-udledninger. Den samlede reduktion for alle punktkilder er på 66 % for kvælstofs vedkommende, 81 % for fosfor og 74 % for organisk stof målt som BI₅.

Den samlede reduktion i udledningen af kvælstof på 66% er hovedsageligt opnået gennem reduktioner i udledningerne fra industri og renseanlæg. Udledningen af kvælstof for punktkilderne er vist i figur 8.5 i perioden fra 1989 til 1999. Udledningen er faldet fra ca. 27.600 tons i 1989 til ca. 9.400 tons i 1999.

Figur 8.5
Udledningen af kvælstof fra punktkilderne i periode fra 1989 til 1999.

Den samlede udledning af fosfor fra punktkilder er faldet fra ca. 6.600 tons i 1989 til ca. 1.200 tons i 1999. Den samlede reduktion på 81% er hovedsageligt opnået gennem reduktioner i udledningerne fra industri og renseanlæg, dog er udledningen fra den spredte bebyggelse og udledningen fra fiskeopdræt anlæg også faldet.

Udledningen af fosfor for punktkilderne er vist i figur 8.6 i periode fra 1989 til 1999.

Figur 8.6
Udledningen af fosfor fra punktkilderne i periode fra 1989 til 1999.

Udledningen af organisk stof fra punktkilder er faldet fra ca. 93.700 tons i 1989 til ca. 24.300 i 1999. Den samlede reduktion på 74% er hovedsageligt sket ved reduktioner i udledningen fra industrier og renseanlæg.

8.1.1 Belastning til ferskvand

Punktkildebelastningen af de ferske vandområder udgjorde i 1999 for fosfors vedkommende 25% af den samlede belastning. For kvælstofs vedkommende 6% af den samlede belastning. Det skal understreges, at disse procentangiv-elser er beregnet som udledningerne fra punktkilderne i forhold til den samlede transport til havet via vandløbene. Der er altså ikke taget hensyn til omsætning og tilbageholdelse i vandløb og søer af punktkildebidraget, hvorfor der er tale om et maksimalt bidrag fra punktkilder.

Fordelingen i de udledte mængder til ferskvand fra de enkelte punktkilder er vist i figur 8.7.

Figur 8.7 viser, at udledningerne fra renseanlæggene til ferskvand er den største kilde, for så vidt angår fosfor og kvælstof. Industriudledninger er uden betydning, mens punktkilderne spredt bebyggelse, regnvandsbetingede udløb og dambrug er væsentlige.

For organisk stof (BI₅ ) ses, at udledningerne fra den spredte bebyggelse og fra ferskvandsdambrugene er de mest betydende kilder.

Figur 8.7
Fordelingen i de udledte mængder fra punktkilder til ferskvand i 1999.

8.1.2 Marin belastning

For havets vedkommende stammede 16% af fosforbelastningen og 4% af kvælstofbelastningen i 1999 fra direkte punktkildeudledninger til havet, mens resten kom fra vandløbene (atmosfærebidraget indgår ikke i opgørelsen).

Figur 8.8 viser fordelingen i udledningen til havet for enkelte punktkilder. Udledningerne fra "dambrug" der er vist i figuren, er de udledninger, der stammer fra saltvandsbaseret fiskeopdræt.

Figur 8.8
Punktkildeudledning til havet i 1999 fordelt på punktkildetyper.

For punktkildeudledningerne direkte til havet, ses det, at renseanlæggene her er den dominerende kilde med hensyn til udledningerne af fosfor og kvælstof. Udledningen af organisk stof til havet domineres af industrien, der bidrager med 70%. De øvrige punktkilder er forholdsvis små i denne sammenhæng.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |