| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Punktkilder 1999

9. Sammenfatning

Dette afsnit indeholder en kort sammenfatning af de samlede udledninger for punktkilder. Der er dels en kort beskrivelse af de mest betydende punktkilde udledninger til ferskvand og marine områder, dels en beskrivelse af de enkelte punktkilders udledning og reduktion siden slutningen af 80´erne. Til slut er de beregnede udledninger af miljøfremmede stoffer og tungmetaller sammenfattet.

9.1 Udledningen af næringsstoffer fra punktkilder

De samlede udledninger fra punktkilder opgøres hvert år i forbindelse med denne rapportering. Opgørelser viser, at der siden 1989 er sket en markant reduktion i de samlede udledninger fra punktkilder. Den samlede reduktion for alle punktkilder er på 66 % for kvælstofs vedkommende, 81 % for fosfor og 74 % for organisk stof målt som BI₅.

Den samlede reduktion i udledningen af kvælstof og fosfor er på hhv. på 66% og 81%, og er hovedsageligt opnået gennem reduktioner i udledningerne fra særskilt industri og renseanlæg. Dog er udledningen af fosfor fra den spredte bebyggelse og udledningen fra fiskeopdræt anlæg også faldet.

Trods de markante reduktioner i udledningerne for såvel renseanlæg og særskilt industri, domineres den samlede udledning af kvælstof og fosfor for punktkilder på landsplan fortsat af udledningerne fra renseanlæggene. Renseanlæggene bidrager med ca. 50% af den samlede udledning af fosfor og kvælstof for punktkilder. For organisk stof er industriens udledning den største kilde med lidt over 40 %.

Det samlede antal renseanlæg reduceres fortsat, og i 1999 var antallet af renseanlæg 1.409, hvoraf 277 er omfattet af Vandmiljøplanen. Af den samlede udledning fra punktkilder udgør renseanlæggene 50% - 55% for fosfor og kvælstof, mens anlæggene kun udleder 15% af den samlede mængde organisk stof. I forhold til udledningen i slutningen af firserne er der tale om en reduktion på 94% (O), 74% (N) og 90% (P). Reduktionen i udledningerne er hovedsageligt opnået ved at udbygge renseanlæggene til kvælstof og fosforfjernelse. I 1999 blev 84% af den samlede spildevandsmængde således underkastet rensning for både organisk stof, kvælstof og fosfor.

Opgørelsen for særskilte industrielle udledere i 1999 omfatter 150 virksomheder, hvoraf 38 virksomheder er omfattet af Vandmiljøplanen. I forhold til de samlede udledninger fra punktkilder bidrager industrielle udledere med 40% af det organiske stof, mens bidraget af fosfor og kvælstof er under 10%. Udledningen af organisk stof fra særskilte industrielle udledere er reduceret med ca. 84 % siden 1989, mens kvælstofudledningen er reduceret med 85 %. Fosforudledningen er for alle særskilte industrielle udledere under ét reduceret med godt 95 % siden 1989. En væsentlig del af reduktionen er opnået ved, at virksomheder er blevet tilsluttet offentligt renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne, således at den reelle reduktion af udledningen er noget lavere.

Opgørelserne for regnbetingede udløb viser, at udledningerne af organisk stof, kvælstof og fosfor i 1999 har været ca. 25 % større end i et normalår. Dette skyldes væsentlig større nedbørsmængde i 1999 end normalt. I forhold til de samlede udledninger fra punktkilder udgjorde de regnbetingede udløb i 1999 10% af den organiske stof- og kvælstof belastningen og 20% af fosfor belastningen.

Udledningerne fra den spredte bebyggelse forgår stort set udelukkende til ferske vandområder, og den spredt bebyggelse bidrager med 15% af kvælstof belastningen, og omkring 30% af belastningen med organisk stof og fosfor. Udledninger fra spredt bebyggelse er en væsentlig medvirkende årsag til manglende målsætningsopfyldelse i mange vandområder i Danmark, specielt i de mindre vandløb.

Den samlede udledning fra ferskvandsdambrug er faldet markant i perioden fra 1989 frem til 1999. Dambrugene udleder udelukkende til ferske vandområder, og belastningen fra dambrugene bidrager med 10% af fosforbelastningen, 20% af kvælstofbelastningen og 30% af den organiske stofbelastning til ferskvand. Faunaspærringer ved dambrugene repræsenterer fortsat et stort problem. Næsten alle dambrug ligger ved fiskevandsmålsatte vandløb. Dette indebærer bl.a., at der skal være passage for vandløbets naturlige fauna, før målsætningen kan siges at være opfyldt.

Udledningen fra havbrug er siden slutningen af 80´erne reduceret markant for fosfors vedkommende. Den samlede udledning af kvælstof og fosfor fra havbrug og saltvandsdambrug har gennem de senere år ligget stabilt på lidt under 300 tons kvælstof og 30-35 tons fosfor. De år-til-år variationer, der forekommer, skyldes at produktionsforholdene - og dermed også udledningerne - til en vis grad er styret af meteorologiske forhold, primært vandtemperaturen. I forhold til udledningerne i marine områder udgør belastningen fra saltvandsbaseret fiskeopdræt omkring 10% af den samlede belastning.

9.2 Udledningen af næringsstoffer til marine områder og ferskvand

For kvælstof udgør de samlede udledninger fra punktkilderne til farvandsområderne på landsplan ca. 10%. Hvilket med andre ord betyder, at kvælstofbelastningen i overvejende grad domineres af det diffuse bidrag. En undtagelse er farvandsområdet ved Øresund, hvor punktkilderne udleder ca. 40% af kvælstofmængden.

Fosfor belastningen af farvandsområderne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem det diffuse- og punktkilde bidrag, hvor punktkilde belastningen i gennemsnit udgør 40%. For farvandsområderne i det Sydlige bælthav og i Øresund er punktkildebelastningen dominerende og udgør i begge tilfælde over 60% af den samlede belastning med fosfor. I det sydlige bælthav er belastningen domineret af bidraget fra ferskvand, mens det i Øresund er de direkte udledninger der dominerer.

Til de ferske vande er udledningerne fra renseanlæggene fortsat den største kilde, for så vidt angår fosfor og kvælstof. Industriudledninger er uden betydning, mens punktkilderne spredt bebyggelse, regnvandsbetingede udløb og dambrug er væsentlige. For organisk stof (BI₅ ) er udledningerne fra den spredte bebyggelse og fra ferskvandsdambrugene de mest betydende kilder.

For punktkildeudledningerne direkte til havet er renseanlæggene den største kilde med hensyn til udledningerne af fosfor og kvælstof. Udledningen af organisk stof til havet domineres af industrien der bidrager med 70%. De øvrige punktkilder er forholdsvis små i denne sammenhæng.

9.3 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

Til opgørelserne for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er der udformet et måleprogram for en række af punktkilderne.

For renseanlæg er der udvalgt 37 anlæg, hvor der analyseres tungmetaller og miljøfremmede stoffer i såvel tilløbs- , udløbs- og slamprøver. I 1999 er der analyseret på 19 renseanlæg. Spildevandet fra disse anlæg repræsenterer ca. 25% af den samlede spildevands- og slammængde i Danmark. De indsamlede data viser, at udledningen af de fleste stoffer er i samme størrelsesorden som er påvist i de undersøgelser Miljøstyrelsen tidligere har foretaget.

Sammenlignes koncentrationerne af det målte spildevands indhold af tungmetaller med de kvalitetskrav, der skal være opfyldt for vandmiljøet, ligger udløbskoncentrationerne generelt på et lavere niveau end de fastsatte kvalitetskrav. De målte koncentrationer i det udledte spildevand fra renseanlæg er således ikke kritiske i forhold til de fastlagte krav til vandmiljøet.

Måleprogrammet for tungmetaller og miljøfremmede stoffer for de særskilte industriudledninger omfatter 17 udvalgte virksomheder. Den første målerunde for miljøfremmede stoffer og tungmetaller finder sted i år 2000. Opgørelsen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller for 1999 er baseret på amternes indberetning af tilgængelige oplysninger. Flere af de tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som ifølge amternes rapporter er udledt fra virksomhederne i 1999, er opført på den såkaldte liste I over stoffer, for hvilke forureningen bør bringes til ophør, (jf. direktiv 76/464/EØF om forurening). Koncentrationerne i spildevandet fra de særskilte industrielle udledere, vurderes dog generelt ikke at være kritiske sammenholdt med de kvalitetskrav som skal være opfyldt for vandmiljøet.

For de regnbetingede udledninger bliver der gennemført et mindre intensivt måleprogram i to amter. Der forligger ikke endnu en landsdækkende opgørelse for miljøfremmede stoffer og tungmetaller for regnbetingede udledninger.

NOVA-2003 omfatter ikke målinger af tungmetaller i spildevandsafledningen fra ejendomme i det åbne land. Den potentielle udledning af tungmetaller kan imidlertid skønnes på baggrund af data om tungmetaller i udledningerne fra renseanlæg, der alene er belastet med husspildevand.

For ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt skal der i relation til tungmetaller og miljøfremmede stoffer indberettes om brug af fortrinsvis sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer. Der er udformet opgørelser over de forbrugte mængder af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer på dambrug. Indsatsen de kommende år sigter især på at begrænse forbruget af hjælpestofferne ved substitution med stoffer som anses for mindre miljøbelastende og forbruget af antibiotika søges nedbragt ved øget anvendelse af forebyggende vacciner.

Arbejdet i de kommende år i regi af NOVA 2003 skal bidrage til tilvejebringelse af et landsdækkende billede af udledningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Med data for 2000 vil første målerunde for miljøfremmede stoffer og tungmetaller være gennemført på alle udvalgte renseanlæg. Samtidig forventes de første målinger fra de regnbetingede udledninger at være tilvejebragt. I 2000 gennemføres programmet for de udvalgte 17 industrier, og der måles dette år på samtlige udvalgte industrier.

Med næste års rapportering vil der på basis af dette større datagrundlag blive udarbejdet mere detaljerede undersøgelser af udledningerne af miljøfremmede stoffer og tungmetaller.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |