| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Styrkelse af sammenhængen mellem internationale miljøaftaler og miljøbistanden i Miljø- og Energiministeriet

3. Samarbejdslande

3.1 Den danske miljøbistand i ministeriets regi

Den danske miljøbistand i Miljø- og Energiministeriets regi blev indledt med Folketingets vedtagelse af Øststøtteloven i 1991 og blev i 1993 indarbejdet som et strategisk element i dansk udenrigspolitik på baggrund af betænkningen "Danmarks Internationale Indsats". Den særlige økonomiske ramme til at finansiere miljøbistanden blev til på baggrund af en Folketingsbeslutning i 1992, som led i Danmarks opfølgning på FNs konference om miljø og udvikling afholdt i Rio de Janeiro samme år. Miljøbistanden blev her udvidet til også at omfatte en række udviklingslande samt det arktiske område. Den økonomiske ramme, som miljøbistanden er et element i, kaldes i dag for Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen (MIFRESTA) og størrelsen fastlægges årligt i Finansloven. Det er målet, at den samlede ramme skal stige frem til 2005, hvor den skal udgøre 0,5 procent af den danske bruttonationalindkomst. Pengene skal fordeles ligeligt mellem miljøindsatser og indsatser, der sigter på at skabe fred og stabilitet. Miljøbistanden vil heraf udgøre ca. halvdelen af bevillingen eller ca. tre milliarder om året i 1999-niveau.

Den danske miljøbistand ydes efter retningslinier og prioriteringer, der er lagt fast i strategier for hhv. miljøbistanden til udviklingslande (lande i Sydøstasien og det sydlige Afrika), Østbistanden (lande i Øst- og Centraleuropa) og bistanden til det arktiske miljø.

I strategierne lægges der op til en kobling mellem bistanden og de internationale aftaler og tendensen er, at der i stigende grad netop gives prioritet til projekter, der direkte følger op på eller bidrager til konkret implementering af forpligtelser, som følger af det internationale miljøsamarbejde.

Nedenunder følger en kort beskrivelse af DANCED, DANCEE, DANCEA samt den Sektorintegrerede Miljøindsats – Energi, men man kan læse mere om miljøbistandsordningerne på deres respektive hjemmesider:

	DANCED: www.mst.dk/danced/
	DANCEE: www.mst.dk/dancee/
	DANCEA: www.mst.dk/dancea/
	Sektorintegreret Miljøindsats – Energi: www.ens.dk/øststøtte/

3.2 Miljøbistand til udviklingslande – DANCED

I strategien for miljøbistand til udviklingslande (1996) hedder det, at:

"Indsatsen tager udgangspunkt i den globale prioritering, der udspringer af Rio-konferencen og blev formuleret i Agenda 21, Konventionen om biologisk mangfoldighed, Klimakonventionen, Ørkenkonventionen og Skoverklæringen samt andre internationale konventioner."

Af nedenstående tabel fremgår hvilke lande, der kan modtage støtte fra Miljø- og Energiministeriet over miljøbistandsrammen:

I Sydøstasien er en række alvorlige miljøproblemer knyttet til den hastige byudvikling og kraftige industrialisering, herunder reduktion i skovenes areal og kvalitet, dårlig forvaltning af beskyttede områder, faldende biologisk mangfoldighed, nedsat skovbrugs- og landbrugsudbytte og forurening fra landbrugskemikalier. Det samlede skovareal er således blevet voldsomt reduceret gennem de seneste årtier, svarende til at skovdækket i dag kun er godt halvdelen af, hvad det var for ca. 40 år siden. Typisk savnes systematiske opgørelser, overvågning og data fra de beskyttede områder, og der kan derfor ikke gives noget klart billede over de beskyttede arealers status. Og med ikke-bæredygtige landbrugsmetoder og inddragelse af marginale jorde til landbrugsproduktion, er der skabt alvorlige problemer på landet med bl.a. vandring til regionens millionbyer til følge.

Den voldsomme vækst i industriel produktion, urbanisering og trafik er sket over relativ kort tid og myndighederne har ikke i tilstrækkelig grad planlagt og implementeret afbødende foranstaltninger m.h.t. luft-, vand- og jordforurening, affaldshåndtering, spildevandsrensning osv. Som regel er der ikke sket nogen afkobling mellem økonomisk vækst og vækst i energiproduktion, hvilket også bidrager til forureningen og et øget pres på naturressourcerne. Store mængder biologisk affald fra landbrugs- og skovbrugsbaserede industrier udnyttes ikke optimalt til energiproduktion, og energieffektivisering er først nu ved at komme ind på den politiske dagsorden.

Endelig er der begrænset tradition for eller erfaring med folkelig deltagelse i forbindelse med håndtering af miljøspørgsmål, ligesom erfaringerne med decentralisering er sparsomme.

Miljøproblemerne i landene i det sydlige Afrika er først og fremmest en konsekvens af det stigende pres på naturressourcerne. Årsagerne er en kombination af udbredt fattigdom, stigende befolkningstilvækst, hurtig voksende byer og industrialisering. Disse faktorer skaber tilsammen et stigende ressourceforbrug og forurening af vand, jord og luft.

I landområderne, hvor flertallet af befolkningen lever, medfører det voksende pres på naturressourcerne blandt andet jorderosion og udpining af jorden, overdreven skovhugst med ørkenspredning til følge og overfiskeri, samt tab af biologisk mangfoldighed som følge af generel overudnyttelse af naturressourcegrundlaget og øget anvendelse af naturlige levesteder for flora og fauna til landbrugsformål.

I byerne er det umiddelbart største problem den manglende planlægning af urbaniseringen og industrialiseringen og de problemer der opstår som følge af udledningen af urenset spildevand og anden forurening fra industrien, mangelende affaldsindsamling og ukontrolleret affaldsdeponering, manglende kloakering og dårlige sanitære forhold , samt ineffektiv og stærkt forurenende energianvendelse i både husholdninger og industri. Disse miljøproblemer påvirker ikke kun byerne, men ligeledes land- og kystområderne omkring byerne.

For DANCED-miljøbistanden til hhv. Sydøstasien og det sydlige Afrika er der udarbejdet regionale delstrategier. På baggrund af samarbejdslandenes prioriteringer og omfanget af dansk ekspertise indenfor de enkelte emner er følgende indsatsområder udvalgt:

	byudvikling og industrialisering
	bæredygtig energianvendelse
	landbrug
	vandressourcer
	skove og træressourcer
	biologisk mangfoldighed
	kystzoner

3.3 Miljøbistand til Østeuropa - DANCEE

Indsatsen er baseret på strategien fra 1993 om miljøindsatser i Øst- og Centraleuropa, som er under opdatering med følgende mål for indsatsen:

	At støtten bidrager med størst mulig indsats til en beskyttelse af miljøet i Central- og Østeuropa, ved at støtte de central- og østeuropæiske lande, der har ansøgt om EU-medlemskab, i deres bestræbelser på at implementere EUs krav på miljø- og energiområdet samt internationale miljøkonventioner,
	at støtten hjælper forhenværende sovjetrepublikker og øvrige ikke-EU-ansøgerlande i deres tilnærmelse til et udvidet EU og til at mindske forurening, der belaster befolkningernes sundhedstilstand, til at mindske den grænseoverskridende forurening, som indvirker på EU-landene, til at beskytte biodiversiteten, og at implementere internationale miljøkonventioner.
	At bidrage med initiativer til politisk og økonomisk udvikling mod en miljømæssig bæredygtighed, i særdeleshed ved at støtte en markedsbaseret udvikling og demokratisering, herunder også at tilskynde til ansvarlighed i den private sektor og inddragelse af NGO’er og den almindelige befolkning.

Der er indgået samarbejdsaftaler med 11 central- og østeuropæiske lande på miljøområdet: Bulgarien, Estland, Hviderusland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Rusland, Slovakiet, Tjekkiet og Ukraine. Miljøbistanden til Østeuropa administreres af Miljøstyrelsen. Bistanden til Tjekkiet er under udfasning og et samarbejde med Moldova er under etablering.

I de ikke-Østersønære samarbejdslande gennemføres en række energiprojekter inden for rammerne af DANCEE. Miljøstyrelsen administrerer disse projekter i samarbejde med Energistyrelsen. Energiprojekter i de Østersønære samarbejdslande gennemføres inden for rammerne af den Sektorintegrerede Miljøindsats – Energi, der omtales nedenfor under 3.5.

Samarbejdslandene befinder sig på vidt forskellige stadier i omstillingen til markedsøkonomi og i den administrative reformproces.

Målsætningen for de 10 østeuropæiske ansøgerlande til EU er at gennemføre og implementere EUs miljødirektiver som et af de vigtigste og mest omkostningstunge led i deres optagelsesproces. Kravet om at implementere og overholde EUs miljømæssige standarder lægger en tung økonomisk og administrativ byrde på disse lande. Udover behovet for betydelige investeringer til miljøinfrastrukturprojekter især på vand-, affalds- og luftområdet har landene et stort behov for at reformere deres lovgivning og administration på miljøområdet, for at tilpasse sig EUs krav.

NIS-landene (Newly Independent States) kæmper stadig med økonomisk genopbygning, og de manglende ressourcer har i høj grad en negativ indflydelse på infrastrukturen på miljøområdet og på miljøadministration. Enkelte lande gør fremskridt i demokratiseringsprocessen, men hovedparten mister kraftigt terræn i forhold til at løse sundheds- og miljørelaterede problemer.

Miljøbistanden ydes til en række indsatsområder omfattende vand- og luftkvalitet, affaldsbehandling, kemikalier og naturbeskyttelse herunder biodiversitet og bæredygtigt skovbrug. Ligeledes støttes tværgående indsatser med det formål at styrke institutioner og faglig ekspertise i landene, fremme offentlighedens deltagelse i beslutningsprocessen på miljøområdet, samt styrke ansvarliggørelsen af den private sektor i landene til at tage deres del af byrden på miljøområdet. Implementering af internationale aftaler og konventioner indgår i den samlede støtte til miljøprojekter m.v. i Øst- og Centraleuropa på de fleste indsatsområder.

Landeprogrammerne for de enkelte lande fastlægger de nærmere prioriteringer for indsatsen. Kriterierne for tildeling af projektstøtte fremgår endvidere af DANCEEs projektstyringsmanual ("Project Cycle Management Manual 1999").

3.4 Miljøbistand til Arktis - DANCEA

Med udgangspunkt i betænkningen om "Danmarks internationale indsats" fra 1993 vedtog regeringen i februar 1994 "Delstrategi vedrørende indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø".

I overensstemmelse med Folketingets anbefaling til regeringen om styrke MIFRESTA-indsatsen i Arktis og i sær Grønland, har der siden 1994 på Finansloven været afsat midler til en miljøindsats i Arktis, den såkaldte MIKA-Arktis ramme, nu Dancea (Danish Cooperation for Environment in the Arctic). Midlerne til indsatsen i Arktis administreres af Miljø- og Energiministeriet.

Det overordnede formål er at sikre en miljømæssig bæredygtig udvikling af naturressourcerne og naturbevarelse samt forebygge og begrænse forureningen af miljøet i Arktis.

Selvom det arktiske miljø endnu er forholdsvis rent mange steder, har undersøgelser de sidste år dokumenteret, at sundhedstilstanden hos visse befolkningsgrupper i Arktis, herunder Grønland, er truet som følge af grænseoverskridende forurening med tungmetaller, persistente organiske forbindelser (POP’er) og radioaktive stoffer. I forbindelse med de globale miljøproblemer mangler der endvidere tilstrækkelig viden om effekten af klimaændringer og nedbrydningen af ozonlaget i de arktiske egne.

I Grønland har man desuden konkrete miljøproblemer i forbindelse med affald (hot spots), energiforsyning og energiforbrug til blandt andet boligsektoren, erhvervsudøvelse for eksempel turisme, råstofeftersøgning samt med bevaring af fortidsminder.

Rusland dækker en meget stor del af det arktiske område og mange områder har store miljømæssige problemer som følge af en hensynsløs udnyttelse af mineraler og fossile ressourcer. Ødelæggelsen af de oprindelige folks traditionelle jagt- og fangstområder tiltager mens arbejdsløsheden stiger. Den økonomiske krise i Rusland har ramt de oprindelige folk særligt hårdt og den forventede gennemsnitlige levealder er 20 år lavere end for Ruslands øvrige befolkning.

Den arktiske del af MIFRESTA - DANCEA – omfatter en række aktiviteter og programmer rettet mod de arktiske egne og deres indbyggere:

	Det Arktiske Moniterings- og Vurderingsprogram (AMAP)
	Det Arktiske Miljøprogram – videnopbygning (AMP-V)
	Det Arktiske Miljøprogram - konkrete tiltag (AMP-K)
	Sektorprogram for miljø- og energirigtig renovering af den grønlandske boligmasse og forsyningsvirksomhed.
	Støtte til oprindelige folk i Arktis.

En del af miljøbistanden til Arktis har fra starten været øremærket til den nationale implementering af det arktiske moniterings- og vurderingsprogram (AMAP), der

	overvåger omfanget af grænseoverskridende forurening fra industrialiserede lande
	undersøger og vurderer effekterne af klimaændringer og øget UV-stråling i Arktis.

Resultaterne fra AMAP danner grundlag for rådgivning af regeringerne i de arktiske lande om hvilke tiltag, som er nødvendige for at forbedre tilstanden i det arktiske miljø.

AMAP har iværksat et arbejde for at synliggøre miljøproblemerne i Arktis og udarbejder såkaldte fact sheets om forureningstilstanden i Arktis. Disse fact sheets indeholder en oversigt over ministerbeslutninger, og andre beslutninger i Arktisk Råd samt faktuelle oplysninger om forureningstilstanden i Arktis, som kan bruges som dokumentation i forbindelse med internationale konventionsforhandlinger m.m.

AMP-V støtter projekter, der bidrager med dokumentation og ny viden af betydning for løsning af miljøproblemer i arktiske samfund, især Grønland. Projekterne skal derved bidrage til en miljømæssig bæredygtig samfundsudvikling i Arktis.

AMP-K yder støtte til projekter i Grønland, der sigter på at bevare det lokale miljø, fremme miljøbevidstheden og miljøindsatsen og sikre en bæredygtig erhvervs- og samfundsudvikling. Indsatsen fokusere bl.a. på sikring af rent drikkevand, tidssvarende affaldshåndtering, energibesparende foranstaltninger og tidssvarende energiproduktion.

Der kan endvidere ydes støtte projekter på Færøerne med arktisk relevans, demonstrationsprojekter i den øvrige del af Arktis, herunder særligt områder i den arktiske del af Rusland.

Der kan ydes støtte til følgende aktiviteter:

	miljøinvesteringer og teknisk assistance, kapacitetsudvikling, herunder overførsel af viden i form af styrkelse af miljø-, natur- og energiadministrationer,
	uddannelse og træning, forsknings- og udviklingsaktiviteter, oplysningsvirksomhed, bevidstgørelse, formidling m.v.
	etablering af miljøfonde, hvor kapital stilles til rådighed for lokale myndigheder og befolkningsgrupper til specifikke initiativer i lokalsamfundet.

Sektorprogrammet for miljø- og energirigtig renovering af den grønlandske boligmasse og forsyningsvirksomhed er etableret på baggrund af en aftale mellem Grønlands Hjemmestyre og regeringen om støtte til en ekstraordinær renoveringsindsats. Programmet forventes at løbe i perioden 2000 – 2003.

Miljøstyrelsen godkender i samarbejde med Energistyrelsen årlige et programudkast, der bliver udarbejdet og implementeret af Grønlands Hjemmestyre.

Støtten til de oprindelige folk i den arktiske del af Rusland og deres NGO’er sker med henblik på bæredygtig udvikling samt miljøbeskyttelse og naturbevarelse. Indsatsen har hidtil bestået i økonomisk støtte til RAIPON-sekretariatet, der er en paraplyorganisation for de oprindelige folk i den arktiske del af Rusland samt træning i projektudvikling. Et program for den videre indsats er under udarbejdelse.

Endelig støtter DANCEA driften af de oprindelige folks sekretariat - IPS, der støtter de oprindelige folk i Arktis deltagelse i miljøsamarbejdet i Arktisk Råd.

DANCEA forvaltes af Miljøstyrelsens kontor for Nordsamarbejde og miljøeksport, der koordinerer med bl.a. Skov- og Naturstyrelsen og Energistyrelsen. Dansk Polarcenter deltager i den daglige sekretariatsbetjening af DANCEA.

3.5 Miljøbistand på energiområdet til de nye demokratier i Østersøregionen – sektorintegreret miljøindsats – Energi

Energistyrelsen har siden 1994 inden for rammerne af den danske miljøbistand administreret en række energisektorprogrammer i Øst- og Centraleuropa. Siden 1998 har indsatsen været ydet inden for rammerne af den sektorintegrerede miljøindsats, hvis overordnede målsætning stammer fra handlingsplanen Baltic Agenda 21 (www.ee.baltic21). Denne regionale handlingsplan sigter på at fremme en miljømæssig bæredygtig udvikling baseret på markedsmæssige principper i Østersøregionen.

Det sektorintegrerede miljøindsats på energiområdet retter sig i geografisk henseende mod de nye demokratier i Østersøregionen, dvs. Estland, Letland, Litauen, Polen og Rusland (regionerne Skt. Petersborg og Kaliningrad). Der er indgået samarbejdsaftaler om energisektorprogrammer med alle landene.

Energisektorprogrammerne skal bidrage til at fremme en miljømæssig bæredygtig udvikling af samarbejdslandenes energisektorer, således at landene kan leve op til internationale miljø- og energiaftaler samt opnå økonomisk vækst uden stigende energiforbrug og deraf negative virkninger på miljøet. For EU-ansøgerlandene er det tillige målsætningen at bistå landene med at implementere EUs krav på miljø- og energiområdet.

Energisektorprogrammerne fokuserer på følgende fire hovedindsatsområder:

	Energieffektivisering (i forsynings- og forbrugsleddet)
	Energibesparelser
	Renere brændsler, inklusive vedvarende energi
	Institutionsudvikling og kapacitetsopbygning.

Den danske miljøbistand på energiområdet har inden for de senere år især været ydet til projekter inden for områderne fjernvarme- og kraftvarme, energibesparelser hos slutforbrugerne, institutions- og kapacitetsopbygning, renere brændsler samt energiplanlægning.

Landeprogrammerne med samarbejdslandene, der fornys hvert år, fastlægger de nærmere prioriteringer for indsatsen. Kriterierne for tildeling af projektstøtte mv. fremgår af Energisektorprogrammets projektmanual (Sector Integrated Environmental Programmes, Energy. Project Cycle Manual, september 2000) .

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |