Miljøledelse -  katalog over 66 projekter

Projekter om generelle "kom godt i gang" værktøjer

Miljøstyring af jord- og grundvand
Afprøvning af ISO 14031 guidelines
Anvendelse af miljøindikatorer
Fastlæggelse og brug af væsentlighedskriterier i miljøledelse
Miljøudvikling gennem netværk
Miljøstyring - hvorfor og hvordan?
Udvikling af "Kom godt i gang "værktøj
Miljøstyring i erhvervsvirksomheder i Albertslund Kommune
Miljønøglen - Praktisk miljøarbejde i danske virksomheder

Meldingen fra virksomheder, der har indført miljøledelse, er, at de opnår mange umiddelbare fordele og mærkbare gevinster. Alene ved at sætte fokus på miljøet og bruge det som drivkraft til at ændre holdninger og vaner i organisationen, har mange opnået væsentlige miljømæssige og økonomiske gevinster. Besparelserne skyldes primært mindre ressourceforbrug og affald fra produktionen. Nye arbejdspladser, øget omsætning, nye kundegrupper, bedre dialog med myndighederne og bedre image i lokalsamfundet er andre synlige gevinster.

Skal virksomheden have succes med miljøledelse, samtidig med at investeringerne giver gevinst, er det afgørende at opbygge et miljøledelsessystem, der passer til virksom hedens behov og ambitioner. Det kan man kun gøre, hvis man forbereder sig godt, inden man går i gang.

På de følgende sider beskrives de projekter, som har haft fokus på at udvikle værktøjer, som kan støtte virksomheder i at forberede og igangsætte arbejdet med miljøledelse.

Miljøstyring af jord- og grundvand

Projektresumé

Formålet med projektet var at udvikle, afprøve og formidle strategier og konkrete værktøjer, der kan anvendes af virksomheder til at inddrage jord- og grundvandsforurening i miljøstyring.

Der er udarbejdet værktøjer til systematisk kortlægning, prioritering og udarbejdelse af handlingsplaner til implementering af jord- og grundvandsforurening i miljøstyring. Metoden til udarbejdelse af handlingsplaner følger miljøledelsesstandarderne.

Håndbogen består af fem hovedkapitler med tilhørende bilag: En introduktion til miljøstyring, brug af håndbogen, kortlægning af eventuel forurening, vurdering af risikoen for forurening og planlægning af det videre arbejde.

Retningslinierne er afprøvet i tre virksomheder og tilpasset ud fra de indhentede erfaringer.

Kontaktperson

Lena Nilausen, COWI, Rådgivende Ingeniører AS,
Parallelvej 15, 2800 Lyngby
Tel: 45 97 22 11
E-mail: ln@cowi.dk

Målgruppen

Virksomheder, der ønsker at inddrage jord- og grundvandsproblematikken på en grundig og systematisk måde i deres miljøledelse.

Forudsætninger

Kendskab til miljøstyring er ikke en forudsætning.
Kendskab til jord- og grundvandsforurening vil være en fordel.

Udgivet materiale

Håndbog:
"Håndbog i Miljøstyring af jord- og grundvandsforurening". 171 s. 2001.

Forfattere

Lena Nilausen, COWI, Rådgivende Ingeniører AS Bestillingsadresse og pris Miljøbutikken, Læderstræde 1-3, 1201 København K. Tel: 33 95 40 00.

Brug af materialer

Håndbogen kan benyttes til at:
Skabe overblik over mulige kilder til forurening af jorden og grundvandet
Vurdere og prioritere de mulige forureningskilder
Udarbejde en handlingsplan
Forebygge fremtidige forureninger

Øvrige deltagere

Tre afprøvningsvirksomheder.

Miljøledelseselementer

sort.gif (49 bytes) Kortlægning
sort.gif (49 bytes) Miljøpolitik, mål, handling
sort.gif (49 bytes) Organisering og ansvar
sort.gif (49 bytes) Prioritering og væsentlighed
hvid.gif (56 bytes) Udformning af system
hvid.gif (56 bytes) Miljørevision og opfølgning
hvid.gif (56 bytes) Forankring og medarbejderinddragelse
hvid.gif (56 bytes) Miljørapportering
hvid.gif (56 bytes) Miljødialog med omverdenen
hvid.gif (56 bytes) Arbejdsmiljø
hvid.gif (56 bytes) Økonomi

Afprøvning af ISO 14031 guidelines

Projektresumé

Projektets formål var at undersøge, hvordan ISO-standarden 14031 kan bruges i praksis.

"ISO 14031:1999 – retningslinier for vurdering af indsats og resultater på miljøområdet" har været under udvikling siden 1993 og blev publiceret af ISO i november 1999.

Princippet i ISO 14031 er, at virksomheden vælger de vigtigste miljøforhold ud fra en analyse af virksomhedens miljøforhold, ledelsens kriterier samt interessenternes ønsker og krav. Herefter udpeger ledelsen de relevante indsatsområder. For hvert område fastlægges indikatorer, der viser udviklingen over tid for miljøindsatsen, fremdrift på miljøhandlingsprogram samt de miljømæssige resultater. Standarden opdeler indikatorerne i ledelsesindikatorer, driftsindikatorer og tilstandsindikatorer.

Projektet blev gennemført som syv individuelle afprøvninger af brugen af standarden.

Afprøvningerne viser, at ISO 14031 er et målrettet og nyttigt instrument, der kan bruges som:
vejledning ved etablering af simple miljøstyringssystemer
værktøj til identifikation af:

væsentlige miljøforhold
målsætninger, mål og handlingsprogrammer
indikatorer til overvågning, målinger og driftsstyring
værktøj til at måle miljøforholds udvikling over tid.

Rapporten konkluderer, at ISO 14031' er et godt værktøj, der understøtter arbejdet med ISO 14001'. ISO 14031's systematik kan uden problemer følge ISO 14001's retningslinier.

Virksomheder, der allerede har indført certificerbare miljøledelsessystemer, kan med fordel anvende standarden til fastsættelse og vurdering af indikatorer, samt til ledelsens gennemgang.

Kontaktperson

Kristian Løkkegård, Ernst & Young Statsautoriseret Revisionsselskab,
Tagensvej 82, 2200 København N.
Tel: 35 82 48 48
E-mail: kristian.loekkegaard@ey.dk

Målgruppen

Projektet og standarden kan anvendes af:

- virksomheder, der arbejder med miljøstyring
- myndigheder og andre organisationer, der ønsker at indsats, fremdrift og    resultater kan måles og dokumenteres.

Forudsætninger

Det kræver ingen særlige forudsætninger at anvende rapporten, hvis man i øvrigt har et generelt kendskab til miljøarbejde. Det vil dog være en fordel at have ISO 14031 ved sin side.

Udgivet materiale

Projektrapport:
"Afprøvning af ISO 14031". Miljøprojekt nr. 516. 36 s. + bilag. 2000

Forfattere

Hovedrapport: Kristian Løkkegård, Ernst & Young Statsautoriseret Revisionsselskab. Bilag udarbejdet af:

- Birgitte Nielsen, VKI (nu Valør & Tinge A/S)
- Niels Juul Busch, Rambøll
- Ejvind Thorsen, Ernst & Young Statsautoriseret Revisionsselskab
- Charlotte Pedersen, Deloitte & Touche

Bestillingsadresse og pris

Kan downloades gratis fra Miljøstyrelsens hjemmeside:
http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2000/87-7909-981-5/html/

Brug af materialer

Rapporten giver introduktion til ISO 14031, og hvordan standarden kan bruges. Eksemplerne og de generelle erfaringer med brugen af standarden giver læseren en illustrativ forståelse af standardens muligheder.

ISO 14031-standarden og rapporten kan anvendes i fællesskab af virksomheder, som indledningsvis og uden miljøstyring er i gang med at opbygge et struktureret miljøarbejde.

Øvrige deltagere

Banestyrelsen
McDonald's Danmark
Wewers Teglværker A/S
Frederiksborg Linnedservice A/S
Renholdningsselskabet af 1898 (R98)
MD Foods A.M.B.A/Grenå Mejeri
Anders Petersen Automobiler (Toyota Risskov)

Miljøledelseselementer

sort.gif (49 bytes) Kortlægning
sort.gif (49 bytes) Miljøpolitik, mål, handling
hvid.gif (56 bytes) Organisering og ansvar
sort.gif (49 bytes) Prioritering og væsentlighed
hvid.gif (56 bytes) Udformning af system
hvid.gif (56 bytes) Miljørevision og opfølgning
hvid.gif (56 bytes) Forankring og medarbejderinddragelse
hvid.gif (56 bytes) Miljørapportering
hvid.gif (56 bytes) Miljødialog med omverdenen
hvid.gif (56 bytes) Arbejdsmiljø
hvid.gif (56 bytes) Økonomi

Anvendelse af miljøindikatorer

Projektresumé

Formålet med projektet har været at beskrive, hvordan en virksomhed kan bruge miljøindikatorer i forbindelse med miljøledelse. Miljøindikatorer beskriver miljøpåvirkningerne ift. virksomhedens aktivitetsniveau, hvor miljøpåvirkningen holdes op imod referencetal for produktionen, anvendte timer eller andre relevante referencetal. Der gennemgås forskellige former for referencetal.

Miljøindikatorerne bliver beregnet på en sådan måde, at de er uafhængige af variationer i virksomhedens aktivitetsniveau. Håndbogen beskriver primært den type af miljøindikatorer, der viser udviklingen i virksomhedens påvirkninger af miljøet.

Håndbogen definerer begreberne miljøindikatorer og nøgletal og beskriver, hvad de kan anvendes til. Der gives eksempler på miljøindikatorers styrker, og hvordan de kan understøtte et miljøledelsessystem.

Samtidig beskriver håndbogen, hvordan en virksomhed kan etablere et miljøindikatorsystem, der kan anvendes i miljøledelse. Miljøindikatorsystemet beskrives i fem trin: situationsanalyse, etablering af system, dataopsamling, indførelse af indikatorer, gennemgang og opfølgning på systemet.

Håndbogen refererer til den internationale standard: Retningslinier for vurdering af indsats og resultater på miljøområdet, ISO 14031, men anvisninger i håndbogen følger ikke standardens anvisninger på arbejdet med miljøindikatorer.

Kontaktperson

Per Edgar Jørgensen, Teknologisk Institut, Center for Ledelse,
Teknologiparken, 8000 Århus C.
Tel: 72 20 14 78
E-mail: per.edgar.jorgensen@teknologisk.dk

Målgruppen

Målgruppen for håndbogen er alle typer af virksomheder, der ønsker at anvende miljøindikatorer aktivt til at synliggøre resultaterne af deres miljøarbejde.

Forudsætninger

Håndbogen stiller ikke krav til forudgående kendskab til miljøledelse eller brug af miljøindikatorer.

Udgivet materiale

Håndbog:
"Håndbog i anvendelse af miljøindikatorer (miljø-nøgletal)". 42 s. 2000.

Forfattere

Per Edgar Jørgensen, Jens Wood Pedersen, Kjeld Bülow Thomsen, Teknologisk Institut, Århus

Bestillingsadresse og pris

Teknologisk Institut, Center for Ledelse,
Teknologiparken, 8000 Århus C.
Tel: 89 43 87 51
Pris: 200 kr.

Brug af materialer

I håndbogen er der eksempler på, hvordan indikatorer kan udformes, og hvilke problemer der kan være, hvis man ønsker at sammenligne på tværs af virksomheder.

Derudover indeholder håndbogen to forslag til metoder for indsamling af miljødata til miljøindikatorsystemet – et enkelt system baseret på regneark og et mere avanceret system opbygget som et databasesystem.

Øvrige deltagere

Ingen

Miljøledelseselementer

sort.gif (49 bytes) Kortlægning
hvid.gif (56 bytes) Miljøpolitik, mål, handling
hvid.gif (56 bytes) Organisering og ansvar
sort.gif (49 bytes) Prioritering og væsentlighed
sort.gif (49 bytes) Udformning af system
hvid.gif (56 bytes) Miljørevision og opfølgning
hvid.gif (56 bytes) Forankring og medarbejderinddragelse
sort.gif (49 bytes) Miljørapportering
hvid.gif (56 bytes) Miljødialog med omverdenen
hvid.gif (56 bytes) Arbejdsmiljø
hvid.gif (56 bytes) Økonomi

Fastlæggelse og brug af væsentlighedskriterier i miljøledelse

Projektresumé

Projektets formål var at opsamle forskellige virksomheders erfaringer med fastlæggelse og brug af væsentlighedskriterier i miljøarbejdet via en række interviews og belyse, hvilken betydning kriterierne har for den konkrete miljøindsats. På den baggrund opstilles en række forslag og anbefalinger til, hvordan virksomheder kan systematisere arbejdet med at prioritere miljøindsatsen ud fra både de miljømæssige og forretningsmæssige forhold.

Erfaringerne er indsamlet ved systematiske telefoninterviews med 18 forskellige virksomheder, som alle har indført miljøledelse efter EMAS og/eller ISO 14001. De fleste virksomheder har haft certifikatet i et-to år, så resultaterne er knyttet til virksomhedernes "første-gangs-erfaringer".

Undersøgelsen viste blandt andet, at virksomhederne, når de prioriterer miljøindsatsen, fokuserer meget stærkt på besparelser. De ofte valgte kriterier "besparelser på ressourcesiden" og "mest miljø for pengene" understreger den økonomiske betydning i forhold til mere miljøbaserede kriterier. Interviewene viser, at indsatsens betydning for miljøet er sekundær i forhold til den økonomiske og markedsmæssige værdi.

Resultaterne i form af forslag og anbefalinger samt diskussion af resultaterne er udgivet i to artikler i Børsen og Miljøinformation. Artiklernes målgrupper er henholdsvis virksomhedens ledelse (Børsen) og den miljøansvarlige (Miljøinformation).

Kontaktperson

Kirsten Schmidt, dk-Teknik Energi & Miljø,
Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg
Tel: 39 55 59 99
E-mail: ksc@dkteknik.dk

Målgruppen

Virksomheder og miljøkoordinatorer, som står overfor at skulle diskutere væsentlighedskriterier i forbindelse med indførelse af EMAS eller ISO 14001.

Forudsætninger

Kendskab til miljøledelse vil være en fordel.

Udgivet materiale

Projektrapport:
"Brug af væsentlighedskriterier ved prioritering af miljøindsatsen". Miljøprojekt nr. 513. 6 s. 2000

Forfattere

Jakob Zeuthen og Kirsten Schmidt, dk-Teknik Energi & Miljø.

Bestillingsadresse og pris

Artikler og rapport kan downloades fra Miljøstyrelsens hjemmeside:
http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2000/87-7909-773-1/html/

Brug af materialer

Artiklerne kan anvendes som forberedelse til diskussionen af væsentlige indsatsområder og kriterier.

Artiklen bragt i Miljøinformation giver anbefalinger til, hvordan miljøindsatsen kan målrettes "nye" indsatsområder, som kan medvirke til en bedre udnyttelse af miljøledelsens muligheder. Det samme gør artiklen bragt i Børsen, dog med den forskel, at problemstillingen her anskues fra en markedsstrategisk vinkel, og derfor i højere grad henvender sig til virksomhedsledelsen.

Øvrige deltagere

18 anonyme virksomheder

Miljøledelseselementer

hvid.gif (56 bytes) Kortlægning
hvid.gif (56 bytes) Miljøpolitik, mål, handling
hvid.gif (56 bytes) Organisering og ansvar
sort.gif (49 bytes) Prioritering og væsentlighed
hvid.gif (56 bytes) Udformning af system
hvid.gif (56 bytes) Miljørevision og opfølgning
hvid.gif (56 bytes) Forankring og medarbejderinddragelse
hvid.gif (56 bytes) Miljørapportering
hvid.gif (56 bytes) Miljødialog med omverdenen
hvid.gif (56 bytes) Arbejdsmiljø
hvid.gif (56 bytes) Økonomi

Miljøudvikling gennem netværk

Projektresumé

Projektets overordnede mål var at:
informere om integration af miljøstyring i virksomhedsledelsen,
afdække virksomhedernes miljømæssige behov etablere og gennemføre seks miljøarbejdsgrupper – bestående af hver ca. otte virksomheder- som rammen for udvikling af et eget miljøledelsessystem
formidle resultatet via TIC-nettet.

Formålet med kursusforløbene var at hjælpe de deltagende virksomheder til at udarbejde en dokumenteret miljøpolitik, at opstille miljømål og miljøhandlingsplaner samt procedurer til en egen miljøstyringshåndbog.

Deltagerne i projektet blev holdt til ilden gennem et forpligtende netværkssamarbejde i løbet af syv måneder. Deltagerne modtog undervisning og kunne trække på konsulentbistand i forbindelse med deres arbejde med miljøledelse i egen virksomhed. Efterfølgende var der mulighed for certificering efter ISO 14001.

Deltagerne kunne hente inspiration og erfaring fra de øvrige virksomheder gennem de etablerede ERFAgrupper. I alt 43 virksomheder over hele landet deltog, og flere sluttede med en ISO 14001-certificering. Efter projektet har godt 30 virksomheder brugt hele eller dele af værktøjet.

Kontaktperson

Susanne Sørensen, Teknologisk Institut,
Jakob Gades Allé 12, P.O. Box. 194, 6600 Vejen
Tel: 72 20 37 50
E-mail: susanne.sorensen@teknologisk.dk

Målgruppen

Projektets målgruppe er primært fremstillingsvirksomheder, der ønsker at udvikle miljøarbejdet efter ISO 14001-standarderne. Selve metoden med at arbejde med miljø i netværk kan også bruges på andre områder.

Forudsætninger

Materialet er udarbejdet til miljøfaglige medarbejdere eller andre med ansvar eller interesse for virksomhedens miljøledelsessystemer.

Udgivet materiale

Projektrapport:
"Miljøstyring og miljørevision i danske virksomhederevalueringsrapport om fremme af miljøstyring gennem arbejdsgrupper". 31 s. + bilag. 1998

Forfattere

Susanne Sørensen, Teknologisk Institut, Vejen Susanne Damgaard, Teknologisk Informations Center (TIC) Ribe. (nu Force, Vejen) Fredericke Bruhn, TIC Ringkøbing

Bestillingsadresse og pris

Teknologisk Institut,
Jakob Gades Allé 12, P.O. Box. 194, 6600 Vejen
Tel: 72 20 37 50
Pris 75 kr.

Brug af materialer

Ved projektets afslutning er udgivet en evalueringsrapport: "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder – evalueringsrapport om fremme af miljøstyring gennem arbejdsgrupper". Projektet er senere blevet markedsført under titlen "Miljøudvikling gennem netværk." Rapporten rummer en beskrivelse af en informationskampagne og en kursusrække, samt evalueringer af seks projekter gennemført over hele landet i 1997.

Materialet kan primært bruges som inspirationskilde til, hvordan virksomheder - på tværs af brancher - kan arbejde sammen i netværk om udviklingen af deres eget miljøledelsessystem. Rapporten rummer også grundstrukturen for, hvordan et kursusforløb - med fokus på forandringer i virksomheden - kan tilrettelægges.

Øvrige deltagere

Projektet er udviklet i et samarbejde mellem en række amters Teknologisk Informations Center (TIC), 43 virksomheder og gennemført med bistand fra DTIkonsulenter.

Miljøledelseselementer

hvid.gif (56 bytes) Kortlægning
hvid.gif (56 bytes) Miljøpolitik, mål, handling
sort.gif (49 bytes) Organisering og ansvar
hvid.gif (56 bytes) Prioritering og væsentlighed
sort.gif (49 bytes) Udformning af system
hvid.gif (56 bytes) Miljørevision og opfølgning
sort.gif (49 bytes) Forankring og medarbejderinddragelse
hvid.gif (56 bytes) Miljørapportering
hvid.gif (56 bytes) Miljødialog med omverdenen
hvid.gif (56 bytes) Arbejdsmiljø
hvid.gif (56 bytes) Økonomi

Miljøstyring - hvorfor og hvordan?

Projektresumé

Formålet med projektet har været at udarbejde et materiale, som hjælper små og mellemstore virksomheder med at skabe et godt beslutningsgrundlag, før de går i gang med deres eget miljøledelsesprojekt. Materialet skal gøre det lettere for virksomheder at vælge det rette ambitionsniveau for deres miljøledelsesarbejde og give virksomheder adgang til lettilgængelig information om, hvordan andre har båret sig ad. Vejledning og videofilm udgør en samlet informationspakke.

I projektforløbet er der indhentet eksempler og andet materiale til brug for vejledningen samt idé og manus til videoerne hos de deltagende virksomheder og organisationer.

Vejledningen beskriver på en overskuelig måde gennem checklister og eksempler, hvordan man sætter miljøledelsesarbejdet i gang. Derudover indeholder vejledningen baggrundsstof om miljøledelse i form af standarder, forordninger og ordforklaringer.

Vejledningen forklarer, hvordan den samlede informationspakke kan anvendes hos virksomheden.

Videoerne præsenterer, hvordan virksomhederne har arbejdet med de forskellige problemstillinger ved miljøledelse set fra både ledelsen og medarbejderne.

Kontaktperson

Vejledning: Bent Andersen, Kvalitetsgruppen ApS,
Kantatevej 17, 8900 Randers
Tel: 87 10 91 00
E-mail: ba@kvalitetsgruppen.dk

Videofilm: Jakob Sand, Compass Communication & TV,
Stendalsvej 3, 8210 Århus V.
Tel: 86 10 60 71
E-mail: je@jensens.dk

Målgruppen

Ledelse, miljøansvarlige og miljøinteresserede personer i små og mellemstore virksomheder som står overfor at skulle i gang med miljøledelse og introducere miljøledelsesarbejdet for alle ansatte.

Forudsætninger

Materialet stiller ikke krav til forudgående kendskab til miljøledelse.

Udgivet materiale

Vejledning:
"Miljøstyring – i små og mellemstore virksomheder.
Hvorfor - og hvordan kommer vi i gang?". 64 s. 1997

Video 1:
"Miljøstyring – hvorfor og hvordan – ledelsen". 20 min. 1997

Video 2:
"Miljøstyring – hvorfor og hvordan – organisationen". 20 min. 1997

Forfattere

Vejledning: Bent Andersen, Kvalitetsgruppen ApS Videofilm: Jakob Sand og Jens Engberg, Compass Communication & TV

Bestillingsadresse og pris

Compass Communication & TV, Stendalsvej 3, 8210 Århus V. Tel: 86 10 60 71 Kvalitetsgruppen, Kantatevej 17, 8900 Randers. Tel: 87 10 91 00. Pris: 362,50 kr. inkl. moms og forsendelse.

Brug af materialer

Vejledningen er et værktøj for ledelsen og den miljø-ansvarlige til at komme i gang med de indledende opgaver i et miljøledelsessystem.

Videoerne er meget anvendelige som introduktion til en diskussion af miljøledelse på et gå-hjem møde, sikkerhedsudvalgsmøde, samarbejdsudvalgsmøde eller lignende.

Øvrige deltagere

Uponor
Sønderborg Plast
Novo Nordisk
Vestergaards Bogtrykkeri I/S
DSTC (Danish Surface Technical Center A/S)
ISS Fiskeindustriservice
Erik Taabel Fiskeeksport A/S
Miljøkontoret, Århus Kommune
Det Norske Veritas, Danmark

Miljøledelseselementer

sort.gif (49 bytes) Kortlægning
sort.gif (49 bytes) Miljøpolitik, mål, handling
sort.gif (49 bytes) Organisering og ansvar
hvid.gif (56 bytes) Prioritering og væsentlighed
sort.gif (49 bytes) Udformning af system
hvid.gif (56 bytes) Miljørevision og opfølgning
sort.gif (49 bytes) Forankring og medarbejderinddragelse
hvid.gif (56 bytes) Miljørapportering
hvid.gif (56 bytes) Miljødialog med omverdenen
hvid.gif (56 bytes) Arbejdsmiljø
hvid.gif (56 bytes) Økonomi

Udvikling af "Kom godt i gang "værktøj

Projektresumé

Formålet med projektet var at udvikle et "Kom godt i gang - værktøj" til små og mellemstore virksomheders arbejde med miljøledelse. Herudover var projektet en mulighed for, at en række virksomheder med miljøledelsessystemer kunne udveksle erfaringer om, hvordan man kommer godt i gang med miljøledelse. Virksomhederne var samlet på to seminarer, hvor erfaringerne blev udvekslet og diskuteret under mottoet "Hvad ville vi gerne have vidst, inden vi gik i gang?". Erfaringer blev herefter skrevet sammen og er videregivet i håndbogen.

Kontaktperson

Birgitte B. Nielsen, Valør & Tinge A/S,
Amaliegade 5C, 1256 København K.
Tel: 33 45 44 67
E-mail: birgitte@vt.dk
Charlotte Pedersen, Deloitte & Touche,
H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V.
Tel: 33 76 35 42
E-mail: cpedersen@deloitte.dk

Målgruppen

Håndbogen er primært skrevet til de miljøansvarlige medarbejdere i virksomheder, som står overfor at skulle i gang med miljøledelse.

Forudsætninger

Kendskab til ISO 14001 og EMAS en fordel.

Udgivet materiale

Håndbog:
"Kom godt i gang - Virksomheders erfaringer med miljøledelse". 48 s. ISBN: 87-7810-666-4. 1996

Forfattere

Birgitte B. Nielsen, VKI (nu Valør & Tinge A/S) Charlotte Pedersen, Deloitte & Touche

Bestillingsadresse og pris

Miljøbutikken,
Læderstræde 1-3, 1201 København K.
Tel: 33 95 40 00
Pris: 50 kr.

Brug af materialer

Håndbogen indeholder praktiske erfaringer i form af gode råd og anvisninger på, hvordan man kan forberede og igangsætte arbejdet med miljøledelse, fx:

- Hvordan virksomheden beslutter, hvad den vil bruge miljøledelse til og lægger budget
- Hvordan virksomheden planlægger og organiserer miljøledelsesarbejdet
- Gode idéer til, hvordan virksomheden kan tage fat på de enkelte opgaver i et miljøledelsessystem.

Håndbogen er især velegnet for virksomheder, som står overfor at skulle tage en beslutning om certificerbar miljøledelse eller lige har truffet denne beslutning

Øvrige deltagere

Alba A/S
Casco A/S
Chemitalic A/S
Cleanodan A/S
Dafolo A/S
Electrolux EPDH
R98
Saloprint
SUR-TECH A/S
Taabel Fiskeeksport A/S

Miljøledelseselementer

sort.gif (49 bytes) Kortlægning
sort.gif (49 bytes) Miljøpolitik, mål, handling
sort.gif (49 bytes) Organisering og ansvar
sort.gif (49 bytes) Prioritering og væsentlighed
sort.gif (49 bytes) Udformning af system
sort.gif (49 bytes) Miljørevision og opfølgning
sort.gif (49 bytes) Forankring og medarbejderinddragelse
hvid.gif (56 bytes) Miljørapportering
sort.gif (49 bytes) Miljødialog med omverdenen
hvid.gif (56 bytes) Arbejdsmiljø
hvid.gif (56 bytes) Økonomi

Miljøstyring i erhvervsvirksomheder i Albertslund Kommune

Projektresumé

Albertslund Kommune og Albertslund Erhvervssammenslutning tog i 1995 initiativ til at etablere Erhvervslivets Miljøforum ud fra et fælles ønske om at skabe et forum, der kunne samarbejde om at forebygge miljøproblemer samt fremme energi- og ressourcebesparelser, bl.a. gennem indførelse af miljøstyring.

Projektet har haft afsæt i en konference, seminar og en møderække, og håndbogen "Den lille Grønne Checkliste" har været arbejdsredskabet. Virksomheder, som på konferencen eller seminaret viste interesse for at gå i gang med miljøstyring, fik tilbudt et besøg fra kommunens Miljøforvaltning og konsulenten. Besøget omfattede en generel introduktion til miljøstyring og håndbogen og en specifik gennemgang af virksomheden mhp. udpegning af indsatsområder.

Projektet har givet anledning til, at der er kommet gang i et uformelt netværk mellem virksomheder, hvor der udveksles erfaringer med miljøstyring. Brugen af eksempler fra lokale virksomheder på konference og seminarer har vist sig at være en god måde at øge den lokale interesse for miljøstyring på.

De største barrierer for miljøstyring er tid, ressourcer og kompetencer, konkluderer projektet. Ledelsen i de små og mellemstore virksomheder skal være sikker på, at det kan betale sig, før de afsætter ressourcer. Det er derfor vigtigt at satse på relativt "sikre successer", fx. energiområdet når man går i gang.

Kontaktperson

Albertslund Erhvervssammenslutning, v/Torben Riemer,
Kærmindevej 15, 2820 Gentofte
Tel: 39 65 12 71

Målgruppen

Medarbejdere i små og mellemstore virksomheder, der er ansvarlige for miljø- og energistyring.

Forudsætninger

Checklisten kræver ingen særlige forudsætninger.

Udgivet materiale

Håndbog:
"Den lille Grønne Checkliste". ca. 80 s. 1996

Forfattere

Albertslund Kommune, Miljøforvaltningen
Leif Hansen, Rådgivende Ingeniører

Bestillingsadresse og pris

Kemp & Lauritzen A/S,
Roskildevej 12, 2620 Albertslund
Tel: 43 66 88 88
Pris: Gratis

Brug af materialer

Publikationen er et opslagsværk og en checkliste, hvor læseren bliver spurgt om en række forhold i virksomheden, som kan besvares uden større undersøgelser. Spørgsmålene guider læseren frem til forhold, som kan være miljømæssigt uhensigtsmæssige. Samtidig får læseren gode råd til simple løsninger og anden god husholdning. Håndbogen er opdelt i afsnit på de lokaler, en gennemsnitsvirksomhed består af.

Øvrige deltagere

Lokale virksomheder i Albertslund.

Miljøledelseselementer

sort.gif (49 bytes) Kortlægning
hvid.gif (56 bytes) Miljøpolitik, mål, handling
hvid.gif (56 bytes) Organisering og ansvar
hvid.gif (56 bytes) Prioritering og væsentlighed
hvid.gif (56 bytes) Udformning af system
hvid.gif (56 bytes) Miljørevision og opfølgning
hvid.gif (56 bytes) Forankring og medarbejderinddragelse
hvid.gif (56 bytes) Miljørapportering
hvid.gif (56 bytes) Miljødialog med omverdenen
hvid.gif (56 bytes) Arbejdsmiljø
hvid.gif (56 bytes) Økonomi

Miljønøglen - Praktisk miljøarbejde i danske virksomheder

Projektresumé

Miljønøglen er en opslagsbog, der giver virksomheder en introduktion til miljølovgivning, miljøkortlægning, renere teknologi, miljøstyring og grønne regnskaber.

Miljønøglen er struktureret efter syv miljøpåvirkninger:
råmaterialer og hjælpestoffer
produkter
luftforurening
affald
spildevand
arbejdsmiljø
støj og vibrationer.

For hver miljøpåvirkning gives:
en generel introduktion til fagtermer, miljølovgivning og miljøpolitiske prioriteringer
en specifik gennemgang af miljøeffekter, målemetoder, kortlægning og vurdering af miljøpåvirkningen, begrænsning af miljøpåvirkningen og udviklingstendenser
litteraturhenvisninger

Kontaktperson

Jørn Bødker, Teknologisk Institut, Miljødivisionen.
Gregersensvej, Postbox 141, 2630 Tåstrup
Tel: 72 20 32 21
E-mail: jorn.bodker@teknologisk.dk

Målgruppen

Målgruppen er miljømedarbejdere i små og mellemstore virksomheder, der vil vide lidt mere om forebyggende miljøarbejde.

Forudsætninger

Materialet stiller ikke krav om forudgående kendskab til miljølovgivning og miljøstyring.

Udgivet materiale

Håndbog:
"Miljønøglen - Praktisk miljøarbejde i danske virk-somheder". s. 192. ISBN 87-986165-0-1. 1996.

Forfattere

Henriette Færgemann, DTI Miljøteknik Anne Katrine Lund, Grandjean Kommunikation

Bestillingsadresse og pris

Teknologisk Institut, Miljødivisionen,
Gregersensvej, Postbox 141, 2630 Tåstrup
Tel: 72 20 32 20
Pris: 399 kr.

Brug af materialer

Miljønøglen er en "nøgle" til den relevante viden på miljøområdet og kan dermed bruges til at skaffe et overblik over miljøproblemer og løsningsmuligheder i det praktiske miljøarbejde.

Øvrige deltagere

Miljønøglen har undervejs været i høring hos en række (ikke-navngivne) danske virksomheder.

Miljøledelseselementer

sort.gif (49 bytes) Kortlægning
hvid.gif (56 bytes) Miljøpolitik, mål, handling
hvid.gif (56 bytes) Organisering og ansvar
hvid.gif (56 bytes) Prioritering og væsentlighed
hvid.gif (56 bytes) Udformning af system
hvid.gif (56 bytes) Miljørevision og opfølgning
hvid.gif (56 bytes) Forankring og medarbejderinddragelse
hvid.gif (56 bytes) Miljørapportering
hvid.gif (56 bytes) Miljødialog med omverdenen
sort.gif (49 bytes) Arbejdsmiljø
hvid.gif (56 bytes) Økonomi