Miljøledelse -  katalog over 66 projekter

Projekter om sammenhængen til andre systemer

Brobygning mellem en virksomheds styringssystemer
Miljøledelse og HACCP-systemer
Miljøøkonomistyring:Integration i virksomhedens styresystem
Miljøstyring og transport
Integration af miljøledelse med andre systemer
Arbejdsmiljø i miljøledelsessystemer
ECOPROD – Et miljøstrategisk ledelsesværktøj

Virksomheder bliver med jævne mellemrum tilbudt nye systemer. Det kan være systemer til styring af miljø, energi, arbejdsmiljø, kvalitet eller økonomi. Mange af systemerne er bygget over samme læst, og i nogle til fælde er der endda tale om, at de indbyrdes overlapper hinanden.

Derfor er det vigtigt, at virksomheden sætter sig ind i, hvilke elementer de forskellige systemer indeholder, så virksomheden kan koordinere og integrere de bedst egnede systemer. På den måde kan virksomheden undgå dobbeltarbejde og i stedet skabe et bedre beslutningsgrundlag og sikre en bedre prioritering af indsatsen.

I visse tilfælde, fx når det gælder økonomistyringssystemer, kan der være klare fordele i, at systemerne overlapper hinanden også selvom systematikken ikke er den samme.

På de følgende sider beskrives de projekter, som har haft fokus på sammenhængen til andre ledelses- og styringssystemer og de fordele, der kan opnås ved at koordinere systemerne.

Brobygning mellem en virksomheds styringssystemer

Projektresumé

Formålet med projektet har været at udvikle vejledninger om specifikke indsatsområder i miljøledelsen og anvise sammenhæng til andre styringssystemer på disse områder, således at der opnås en integrering af systemerne.

Resultatet af projektet er fire vejledninger med specielt fokus på arbejdsmiljø, kemikaliestyring, energiledelse og videreudvikling af energistyringsarbejdet.

Alle vejledninger giver en introduktion til og oversigt over forskelle og fællestræk ved miljøledelse og det respektive styringssystem. Der gives anvisninger på, hvordan det enkelte indsatsområde i særlig grad kan komme i fokus i hvert enkel af de opgaver, et miljøledelsessystem består af: kortlægning, politik, mål, handlingsplaner, organisering, kommunikation og uddannelse mv. Teksterne og opgaverne er krydret med små praktiske eksempelbokse. Endelig indeholder vejledningerne små oversigter og checklister til hjælp for kortlægning og miljøvurdering mv.

Alle vejledninger har hver været afprøvet i mindst to virksomheder, hvor afprøvningen har bestået af et opstartsmøde, hvor virksomhederne blev præsenteret for vejledningerne. Efterfølgende arbejdede virksomhederne selvstændigt med vejledningerne med Teknologisk Institut som sparringspartner. Virksomhedernes udbytte og vurdering af vejledninger er indsamlet via et spørgeskema og et afsluttende interview.

Kontaktperson

Linda Gertz, Teknologisk Institut, Postboks 141,
Gregersensvej, 2630 Tåstrup
Tel: 72 20 32 22
E-mail: linda.gertz@teknologisk.dk

Målgruppen

Målgruppen for vejledningerne er virksomheder, som allerede har indført miljøledelse, men som vil gennemføre en særlig indsats overfor arbejdsmiljøet, kemikalierne eller energiforbruget. Vejledningen om udbygning af energistyring er især til virksomheder, som har indført energistyring, og som vil udvide dette med miljøledelse.

Forudsætninger

Det er ikke en forudsætning, at virksomheden har et certificerbart miljøledelsessystem for at bruge vejledningerne. Udgangspunktet er, at virksomheden ønsker at arbejde med at forebygge miljøproblemer. Det vil dog være en fordel med et kendskab til hovedprincipperne i EMAS og ISO 14001 og at virksomheden er fortrolig med skriftlige politikker, mål og handlingsplaner.

Udgivet materiale

Vejledninger:
"Miljøledelse med fokus på arbejdsmiljø". 40 s. 2000
"Miljøledelse med fokus på kemikaliestyring". 40 s. 2000
"Miljøledelse med fokus på energiledelse". 40 s. 2000
"Udbygning af energistyring til miljøledelse". 40 s. 2000

Forfattere

Charlotte Blak Nielsen, Kirsten Pommer og
Pernille Bech, Teknologisk Institut

Bestillingsadresse og pris

Teknologisk Institut, Postboks 141,
Gregersensvej, 2630 Tåstrup
Tel: 72 20 20 00
Pris: 75 kr. pr. stk.
Ved køb af alle fire: 250 kr.

Brug af materialer

Vejledningerne kan anvendes som et supplement til ISO 1400-standarden og EMAS-forordningen under opbygning af et miljøledelsessystem eller senere, hvor et af de omtalte temaer bliver udpeget med et særligt indsatsområde.

Vejledningerne kan med fordel anvendes af virksomheder, som ikke ønsker et fuldt miljøledelsessystem, men vil gøre en særlig indsats inden for et eller flere af de omtalte temaer.

Øvrige deltagere

Vega I/S
Hede Nielsen A/S
DiffClean
Biowhittaker
SIMI
Aabenraa Svømmehal
Specielbrød, Gladsaxe
Centralkøkken Øst, Odense

Miljøledelseselementer

sort.gif (49 bytes) Kortlægning
sort.gif (49 bytes) Miljøpolitik, mål, handling
sort.gif (49 bytes) Organisering og ansvar
sort.gif (49 bytes) Prioritering og væsentlighed
sort.gif (49 bytes) Udformning af system
hvid.gif (56 bytes) Miljørevision og opfølgning
sort.gif (49 bytes) Forankring og medarbejderinddragelse
hvid.gif (56 bytes) Miljørapportering
hvid.gif (56 bytes) Miljødialog med omverdenen
hvid.gif (56 bytes) Arbejdsmiljø
hvid.gif (56 bytes) Økonomi

Miljøledelse og HACCP-systemer

Projektresumé

HACCP-metoden (Hazard Analysis Critical Control Point) har været udgangspunkt for dette projekt. Formålet har været at udvikle og tilpasse HACCP-metoden, så den også kan omfatte kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.

Metoden er velkendt i levnedsmiddelvirksomheder og beskrevet i standarden – DS 3027. HACCP- standarden har ligesom miljøledelsesstandarderne fokus på forebyggelse fremfor kontrol, dvs. minimering af risici, renere teknologi, substitution af farlige stoffer etc.

HACCP-systematikken indebærer en gennemgang af alle procestrin, herunder råvarer og hjælpestoffer, emballering og distribution, og kan derfor være et nyttigt værktøj til kortlægning og udpegning af væsentlige miljø- og arbejdsmiljøforhold i miljøledelsesarbejdet.

I løbet af projektet har to virksomheder, som i forvejen har indarbejdet HACCP-metoden i virksomheden, arbejdet med etablering af et integreret system for miljø, arbejdsmiljø og kvalitet. Eksempler på brugen af metoden er indarbejdet i rapporten.

Projektet har vist, at det er nødvendigt at modificere de HACCP-principper og procedurer, fødevarevirksomheder anvender for at gøre dem brugbare til også at omfatte eksternt miljø og arbejdsmiljø. Afprøvningen har også vist, at HACCP-metoden er et nyttigt værktøj til udpegning af væsentlige miljø- og arbejdsmiljøforhold, hvor der er tale om risikofaktorer.

Kontaktperson

Nils Thorsen, Ernst & Young Statsautoriseret Revisionsaktieselskab,
Tagensvej 82, 2200 København N.
Tel: 35 82 48 48
E-mail: nils.thorsen@ey.dk

Målgruppen

Virksomheder, der arbejder med HACCP- metoden.

Forudsætninger

Det vil være en fordel at have kendskab til HACCP-metoden, som den er beskrevet i DS 3027:1997 "Fødevaresikkerhed efter HACCP - Krav til fødevareproducerende virksomheder og deres under- leverandører".

Udgivet materiale

Projektrapport:
"Integration af kvalitet, miljø og arbejdsmiljø i HACCP-systemer". 60 s. 2000.

Forfattere

Kristian Løkkegaard og Ejvind Thorsen, Ernst & Young Statsautoriseret Revisionsaktieselskab.

Bestillingsadresse og pris

Ernst & Young Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Tagensvej 82, 2200 København N. Tel: 35 82 48 48. Pris: 200 kr.

Brug af materialer

Rapporten kan give inspiration til virksomheder, der allerede arbejder efter HACCP-metoden og står over for at skulle indføre miljø- og/eller arbejdsmiljøledelse. Rapporten indeholder en trinvis beskrivelse af, hvordan en indledende screening, en risikoprofil og en HACCP-plan kan gennemføres.

Øvrige deltagere

Crone & Koch
Grenå Mejeri (MD Foods)
Estrella A/S

Miljøledelseselementer

sort.gif (49 bytes) Kortlægning
hvid.gif (56 bytes) Miljøpolitik, mål, handling
hvid.gif (56 bytes) Organisering og ansvar
hvid.gif (56 bytes) Prioritering og væsentlighed
hvid.gif (56 bytes) Udformning af system
hvid.gif (56 bytes) Miljørevision og opfølgning
hvid.gif (56 bytes) Forankring og medarbejderinddragelse
hvid.gif (56 bytes) Miljørapportering
hvid.gif (56 bytes) Miljødialog med omverdenen
hvid.gif (56 bytes) Arbejdsmiljø
hvid.gif (56 bytes) Økonomi

Miljøøkonomistyring: Integration i virksomhedens styresystem

Projektresumé

Formålet har været, gennem litteraturgennemgang og cases, at indsamle og systematisere informationer om status for og anvendelse af miljøøkonomistyring. Projektet er forløbet som en udredningsopgave om udvikling og anvendelse af værktøjer til miljøøkonomistyring.

Miljøøkonomistyring er den proces, der identificerer, måler, analyserer og rapporterer finansielle miljødata, og som bidrager til, at virksomheden kan opfylde dens mål. Hverken i Danmark eller internationalt findes der p.t. standarder for, hvordan man opgør, behandler eller afrapporterer miljøomkostninger, og rapporten konkluderer, at det ofte er et problem blandt virksomheder at definere miljøomkostninger og miljø-økonomi generelt. Derfor er der også stor forskel på, hvilke informationskategorier og omkostningstyper case-virksomhederne medtager i deres miljøøkonomistyring.

Projektets resultat er en rapport, som beskriver baggrunden for miljøøkonomistyring og de trends, der er på området. Ligeledes beskriver rapporten miljøøkonomistyringens elementer, anvendelse og status bl.a. gennem eksempler og cases. Derudover beskrives sammenhængen med økonomistyring og udviklingen på IT-området. Endelig præsenterer rapporten udførligt en implementeringsproces for miljøøkonomistyring bl.a. ved hjælp af en række udførlige checklister.

Kontaktperson

Vibeke Antonsen, PricewaterhouseCoopers,
Strandvejen 44, 2900 Hellerup
Tel: 39 45 92 05
E-mail: van@pwc.dk

Målgruppen

Målgruppen er virksomheder, som står overfor at tage stilling til, hvordan miljøøkonomiske parametre bør styres, og gerne vil have et indledende kendskab til de anvendte begreber, forskellige metoder og deres anvendelsesmuligheder.

Forudsætninger

Ud over kendskab til generelle miljøforhold og miljøstyring vil kendskab til økonomistyring være en fordel.

Udgivet materiale

Projektrapport:
"Virksomhedens miljøøkonomi: hvad, hvorfor og hvor-dan". 155 s. 2000

Forfattere

Pall M. Rikhardsson, PricewaterhouseCoopers.
Lars Vedsø, Handelshøjskolen i Århus.

Bestillingsadresse og pris

PricewaterhouseCoopers,
Strandvejen 44, 2900 Hellerup
Tel: 39 45 92 05
Pris: 130 kr. excl. moms.

Brug af materialer

Publikationen er en guide til de forskellige miljøøkonomistyringsværktøjer. Den giver et overblik over områdets muligheder og viser, hvordan de indledende overvejelser kan gennemføres.

Øvrige deltagere

MD Foods amba
DONG
Post Danmark
A/S GEA Farmaceutisk Fabrik

Miljøledelseselementer

hvid.gif (56 bytes) Kortlægning
hvid.gif (56 bytes) Miljøpolitik, mål, handling
hvid.gif (56 bytes) Organisering og ansvar
hvid.gif (56 bytes) Prioritering og væsentlighed
sort.gif (49 bytes) Udformning af system
hvid.gif (56 bytes) Miljørevision og opfølgning
hvid.gif (56 bytes) Forankring og medarbejderinddragelse
hvid.gif (56 bytes) Miljørapportering
hvid.gif (56 bytes) Miljødialog med omverdenen
hvid.gif (56 bytes) Arbejdsmiljø
sort.gif (49 bytes) Økonomi

Miljøstyring og transport

Projektresumé

Formålet med projektet har været at skabe den nødvendige forståelse for, at transport udgør en betydelig del af virksomhedernes samlede miljøbelastning. Håndbogen er et redskab til at give virksomheder den nødvendige viden til at arbejde systematisk med transport og miljø og indeholder konkrete værktøjer, der kan bruges i arbejdet.

Projektforløbet har været inddelt i to faser. Først blev der i samarbejde med brancheorganisationer lavet et udkast til en bog om miljøstyring og transport. I anden fase blev dette udkast afprøvet i enkelte virksomheder. Erfaringerne herfra blev indarbejdet i den endelige udgave. Endvidere blev der udviklet elektroniske hjælperedskaber i form af regneark, tekstskabeloner, projektplanlægningsværktøjer direkte til brug for beregninger og tekstopgaver. Sideløbende er projektets resultater blevet præsenteret i artikler i fagtidsskrifter, indlæg på konferencer, kontakt til brancheorganisationer mv.

Kontaktperson

Mads Holm-Petersen, COWI Rådgivende Ingeniører A/S,
Parallelvej 15, 2800 Lyngby
Tel: 45 97 25 39
E-mail: mhp@cowi.dk

Målgruppen

Målgruppen er ledelse, miljøarbejdere og medarbejdere i små og mellemstore virksomheder, der ikke har transport som primær aktivitet.

Forudsætninger

Håndbogen stiller ikke krav til forudgående kendskab til miljøledelse.

Udgivet materiale

Håndbog:
"Miljøstyring og transport - Håndbog for små og mellemstore virksomheder". 120 s. 2000

Elektroniske værktøjer:
Regneark, tekstskabeloner, projektplanlægningsværktøjer

Forfattere

Mads Holm-Petersen og Erling Hvid, COWI

Bestillingsadresse og pris

Miljøbutikken,
Læderstræde 1-3, 1201 København K.
Tel: 33 95 40 00
Pris: Gratis.

Elektroniske værktøjer kan downloades fra www.trafikmiljoe.dk

Brug af materialer

Brugen af håndbogen og de øvrige værktøjer giver ledelse og den miljøansvarlige vejledning i systematisk at arbejde med de transportmæssige aspekter af miljøstyring.

Værktøjer kan fx bruges til:

- Beregning af nøgletal til sammenligning af miljøbelastning for forskellige transportaktiviteter samt miljøbelastning over tid
 
- Beregning af emissioner og brændstofforbrug vha. emissionsskemaer
 
- At identificere muligheder for at reducere miljøbelastning.

Øvrige deltagere

Materialet har været afprøvet og diskuteret af 26 virksomheder og hos de relevante brancheorganisationer.

Miljøledelseselementer

sort.gif (49 bytes) Kortlægning
hvid.gif (56 bytes) Miljøpolitik, mål, handling
hvid.gif (56 bytes) Organisering og ansvar
hvid.gif (56 bytes) Prioritering og væsentlighed
sort.gif (49 bytes) Udformning af system
hvid.gif (56 bytes) Miljørevision og opfølgning
hvid.gif (56 bytes) Forankring og medarbejderinddragelse
hvid.gif (56 bytes) Miljørapportering
hvid.gif (56 bytes) Miljødialog med omverdenen
hvid.gif (56 bytes) Arbejdsmiljø
hvid.gif (56 bytes) Økonomi

Integration af miljøledelse med andre systemer

Projektresumé

Formålet med vejledningen er at give virksomheder metoder og eksempler til optimering af miljø-ledelsessystemer ved integration med andre af virksomhedens ledelses- og styringssystemer, for hermed at opnå konkurrencefordele.

I vejledningen arbejdes med sammenhængen til produktionsstyring, systematisk vedligeholdelse, sikkerhedsledelse, økonomistyring og produkt- og procesudvikling. Der beskrives en arbejdsmetode med seks trin, der hver indeholder en opgave og et værktøj. Til hvert trin hører desuden et appendiks med grundlag og eksempler.

Grundlaget for vejledningen er bl.a. en undersøgelse og en videreudvikling af de erfaringer, der allerede er gjort i fem udvalgte virksomheder med at inddrage miljø mere aktivt i virksomhedens beslutningsprocesser og andre ledelses- og styringssystemer.

Kontaktperson

Charlotte Brit Pedersen, COWI, Rådgivende Ingeniører AS, Afd. 1302,
Parallelvej 15, 2800 Lyngby
Tel: 45 97 11 13
E-mail: cap@cowi.dk

Målgruppen

Målgruppen for vejledningerne er virksomhedens ledelse, herunder chefer for funktionerne miljø, sikkerhed, kvalitet, produktion, vedligehold, udvikling og økonomi i anlægstunge virksomheder, hvor både miljøledelse, produktionsstyring og systematisk vedligeholdelse er relevant.

Forudsætninger

Kendskab til miljøledelsessystemer er en forudsætning.

Udgivet materiale

Vejledninger:
"Konkurrencefordele ved integration af miljøledelse med andre af virksomhedens ledelses- og styringssystemer Del 1: Overblik – seks trin". 40 s. 2000

"Konkurrencefordele ved integration af miljøledelse med andre af virksomhedens ledelses- og styringssystemer Del 2: Grundlag – seks appendikser". 108 s. ISBN: 87-91044-00-6. 2000

Forfattere

Charlotte Brit Pedersen, Susan Heilemann Jensen, Per Søndergaard Jensen, Eva Kragh, Lars Grønvall, Anne Mette von Benzon og Henrik Teilgaard Lund, COWI Steen Martiny, Innovia

Bestillingsadresse og pris

COWI, Rådgivende Ingeniører AS, Afd. 1302 afdelingssekretæren,
Parallelvej 15, 2800 Lyngby
Tel: 45 97 22 11
Pris: 350 kr.

Brug af materialer

Vejledningerne beskriver en trinvis metode, der kan arbejdes ud fra:

Trin 1: Hvad er grundlaget? Skitsér virksomhedens værdikæde og udpeg fokus for integrationen

Trin 2: Hvorfor integrere? Vurdér virksomhedens potentielle konkurrencefordele

Trin 3: Hvor langt er integrationen? Test virksomhedens nuværende integrationsniveau

Trin 4: Hvilke relationer? Screen relationer mellem virksomhedens ledelses- og styringssystemer

Trin 5: Hvordan integreres? Vælg virksomhedens integrationsstrategi

Trin 6: Hvem gør hvad? Iværksæt virksomhedens integrationsproces

Øvrige deltagere

Danfoss A/S
Dansk Sintermetal A/S
Coloplast A/S
UPONOR A/S
Superfos Packaging

Miljøledelseselementer

sort.gif (49 bytes) Kortlægning
sort.gif (49 bytes) Miljøpolitik, mål, handling
sort.gif (49 bytes) Organisering og ansvar
sort.gif (49 bytes) Prioritering og væsentlighed
sort.gif (49 bytes) Udformning af system
sort.gif (49 bytes) Miljørevision og opfølgning
sort.gif (49 bytes) Forankring og medarbejderinddragelse
sort.gif (49 bytes) Miljørapportering
sort.gif (49 bytes) Miljødialog med omverdenen
sort.gif (49 bytes) Arbejdsmiljø
sort.gif (49 bytes) Økonomi

Arbejdsmiljø i miljøledelsessystemer

Projektresumé

Formålet med projektet var at give en praktisk anvisning på, hvordan man kan tage hånd om medarbejdernes arbejdsmiljø og virksomhedens miljøbelastning på en systematisk måde. Projektets resultat er en håndbog, som beskriver en konkret metode til at integrere styringen af arbejdsmiljøet og miljøledelsessystemet. Bogen indeholder en "værktøjskasse", som specifikt forklarer, hvordan man angriber konkrete problemer, som kan bruges i opbygning og vedligeholdelse af systemet.

De ovennævnte virksomheder har bidraget til håndbogen ved at fortælle om deres erfaringer med indførelse af arbejdsmiljø- og miljøledelse. Disse erfaringer indgår i bogens anbefalinger, og nogle er trukket frem i teksten som forklarende eksempler.

Kontaktperson

Grete Mørch Sørensen, Miljøcenter Østjylland I/S,
Østergade 9, 8370 Hadsten
Tel: 87 61 29 00
E-mail: gms@miljoostjylland.dk

Henriette Blichfeldt, Arbejdstilsynet,
P. HiøstLorenzens Vej 2, 8000 Århus C.
Tel: 87 32 80 00
E-mail heb@arbejdstilsynet.dk

Målgruppen

Alle små og mellemstore virksomheder kan bruge metoden i denne håndbog, uanset erfaringer inden for andre ledelsessystemer, kvalitetsstyring, grønne regnskaber eller lignende.

Forudsætninger

Det kræver ingen særlige forudsætninger at anvende håndbogen.

Udgivet materiale

Håndbog:
"Miljø og arbejdsmiljø – en håndbog om at integrere arbejdet med to beslægtede områder". Miljønyt, nr. 39. 207 s. ISBN: 87-7909-583-6. 1999

Forfattere

Jørn Enggaard og Grete Mørch Sørensen, MLK Østjylland I/S Henriette Blichfeldt, Nanna Kristensen og Hanne Lise Rasmussen, Arbejdstilsynet Århus Amt Lars Søborg og Camilla Beldam, Arbejdstilsynets Kontor for Metoder og Kvalitet

Bestillingsadresse og pris

Miljøbutikken,
Læderstræde 1-3, 1201 København K.
Tel: 33 95 40 00
Pris: 150 kr.

Kan findes via Miljøstyrelsens publikationsdatabase som pdf-fil.

Brug af materialer

Håndbogen gennemgår detaljeret alle opgaver i opbygningen af et miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem.

Håndbogen beskriver en model for indførelse af miljø-og arbejdsmiljøledelse, der tager udgangspunkt i hver enkelt arbejdsplads. Herudover har håndbogen en værktøjskasse, som består af over 60 værktøjskort, som hver er et lille værktøj til at løse et konkret problem, fra kortlægning af affald og arbejdsstillinger til udarbejdelse af politik og nedsættelse af arbejdsgrupper.

Håndbogen er særlig anvendelig for dem, der er enige i, at arbejdet med arbejdsmiljø og miljø er snævert forbundet, og at målet med miljø- og arbejdsmiljøledelse er at arbejde systematisk og nedbringe belastningerne.

Øvrige deltagere

Novo Nordisk A/S
Brødrene Hartmann A/S
BSTSorø
Dalmose Trævare Industri A/S
A/S Hammel Møbelfabrik
Hydro Aluminium
Knud E. Dan ApS
R98
Sapa Danmark A/S
A/S Øresund
BST Storkøbenhavn a/s
Århus Amt
Cotas A/S
Dantrafo A/S
Aarhus off-set A/S
DLG PRODUKTION

Miljøledelseselementer

sort.gif (49 bytes) Kortlægning
sort.gif (49 bytes) Miljøpolitik, mål, handling
sort.gif (49 bytes) Organisering og ansvar
sort.gif (49 bytes) Prioritering og væsentlighed
sort.gif (49 bytes) Udformning af system
hvid.gif (56 bytes) Miljørevision og opfølgning
sort.gif (49 bytes) Forankring og medarbejderinddragelse
hvid.gif (56 bytes) Miljørapportering
hvid.gif (56 bytes) Miljødialog med omverdenen
sort.gif (49 bytes) Arbejdsmiljø
hvid.gif (56 bytes) Økonomi

ECOPROD – Et miljøstrategisk ledelsesværktøj

Projektresumé

Formålet med projektet ECOPROD har været at udvikle, dokumentere og afprøve en simpel metode til at sammenholde miljømål og økonomiske mål. Metoden gør virksomheder i stand til at satse på de produkter og processer, som både giver det største dækningsbidrag pr. produktenhed samtidig med det lavest mulige ressourcespild og miljøbelastning på det samme produkt.

Navnet ECOPROD dækker således over et værktøj, der sætter miljø og produktivitet i fokus og kobler miljøforholdene med økonomistyring. ECOPRODværktøjet bygger på ABO-modellen (AktivitetsBaseret Omkostningsfordeling), som er en velkendt og meget benyttet model til produktivitetsudvikling kombineret med porteføljeplanlægning.

Resultatet er en håndbog, som vejleder virksomheden gennem kortlægning og dataindsamling og anviser en regnearksmodel baseret på Excel, hvor der indgår et fiktivt virksomhedseksempel. Derudover er hele værktøjet illustreret ved hjælp af en virksomhedscase.

Kontaktperson

Kjeld Bülow Thomsen, Teknologisk Institut,
Jacob Gades Allé 12, 6600 Vejen
Tel: 72 20 37 50
E-mail: kjeld.bülow.thomsen@teknologisk.dk

Målgruppen

Målgruppen er virksomheder, som ønsker et ekstra element i deres miljøledelsessystem, hvor de opnår større viden om miljøomkostninger fordelt på produkter og aktiviteter, som gør dem i stand til at prioritere indsatsen ud fra såvel miljømæssige som økonomiske kriterier og dermed opstille mere markeds- og konkurrencerettede miljøhandlingsplaner.

Forudsætninger

Kendskab til økonomistyring vil være en fordel.

Udgivet materiale

Håndbog:
"ECOPROD – Et miljøstrategisk ledelsesværktøj". 70 s. ISBN: 87-986-447-1-8. 1997

Forfattere

Susanne Sørensen og Kjeld Bülow Thomsen, Teknologisk Institut, Vejen Iver Poulsen, Handels Højskole Syd, Esbjerg Poul Israelsen, Handels Højskole Syd, Kolding

Bestillingsadresse og pris

Teknologisk Institut,
Jacob Gades Allé 12, 6600 Vejen
Tel: 72 20 37 50
Pris: 100 kr. excl. moms og forsendelse.

Brug af materialer

Håndbogen er til de virksomheder, som har besluttet at styrke arbejdet med miljøøkonomistyring og ønsker en konkret model at arbejde med.

Øvrige deltagere

Gori
ABC- Coating
Sønderborg Plast

Miljøledelseselementer

hvid.gif (56 bytes) Kortlægning
hvid.gif (56 bytes) Miljøpolitik, mål, handling
hvid.gif (56 bytes) Organisering og ansvar
hvid.gif (56 bytes) Prioritering og væsentlighed
hvid.gif (56 bytes) Udformning af system
hvid.gif (56 bytes) Miljørevision og opfølgning
hvid.gif (56 bytes) Forankring og medarbejderinddragelse
hvid.gif (56 bytes) Miljørapportering
hvid.gif (56 bytes) Miljødialog med omverdenen
hvid.gif (56 bytes) Arbejdsmiljø
sort.gif (49 bytes) Økonomi