Kortlægning og evaluering af erhvervsaffaldskonsulentordninger i kommuner og affaldsselskaber

10. Mere viden

10.1.1 Kontaktpersoner
10.1.2 Publikationer
10.1.3 Hjemmesider 

I dette kapitel oplistes udvalgte kontaktpersoner, publikationer og hjemmesider med relevans for erhvervsaffaldskonsulentområdet.

10.1.1 Kontaktpersoner

Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne (FMK) – gruppe for erhvervsaffaldskonsulenter

Kontaktpersoner:

Torben Hollingdal, Svendborg Kommune, tlf. 63 21 55 28, e-mail: tfrtho@svendborg-kom.dk

Martin Herold, Svendborg Kommune, tlf. 63 21 55 20, e-mail: tfrmfh@svendborg-kom.dk

Her kan fås oplysninger om deltagere i FMKs gruppe, hvordan bliver man medlem, aktiviteter m.v.

Reno-Sams temagruppe for erhvervsaffaldskonsulenter

Kontaktperson:

Ole Morten Petersen, Reno-Sam, tlf. 46 75 66 61, e-mail: omp@renosam.dk

Her kan fås oplysninger om deltagere i Reno-Sams gruppe, hvordan bliver man medlem, aktiviteter m.v.

10.1.2 Publikationer

Affaldsmodel – et værktøj til forbedring af virksomhedens affaldshåndtering

Rapporten er en afrapportering af projektet Udvikling af model til affaldsminimering og fremme af genanvendelse, som er finansieret af Miljøstyrelsen. Modellen er afprøvet af flere erhvervsaffaldskonsulenter, og kan anvendes enten af disse eller af virksomhederne selv.

Notat om konsulentordning for erhvervsaffald

Advokaterne Lund-Nielsen og Kønig A/S udarbejdede notatet for I/S Kavo i november 1999. Notatet omhandler kommunernes og affaldsselskabets kompetencer i forhold til erhvervsaffaldskonsulentordningen i regi af affaldsselskabet.

10.1.3 Hjemmesider

www.mst.dk – Miljøstyrelsen administrerer lovgivningen om miljøbeskyttelsen. På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man finde en række oplysninger om miljø- og affaldsområdet, bl.a. omkring lovgivning, handlingsplaner, publikationer og nyheder.

www.renosam.dk – Reno-Sam er sammenslutningen af fælleskommunale affaldsselskaber i Danmark. De 29 medlemmer behandler affald for ca. 3. mill. indbyggere. Erhvervsaffaldskonsulenter, som er med i Reno-Sams Temagruppe for erhvervsaffaldskonsulenter kan få et pass-word til siderne om erhvervsaffaldskonsulenter på hjemmesiden. På hjemmesiden kan alle derudover bl.a. finde oplysninger om medlemmerne, og der er mulighed for at klikke sig videre til disses hjemmesider. Flere affaldsselskaber har oplysninger om deres erhvervsaffaldskonsulentordninger på hjemmesiderne.

www.affaldsinfo.dk – Videncenter for Affald og Genanvendelse (i regi af Teknologisk Institut) er nationalt dansk videncenter indenfor området affald og genanvendelse. Videncenterets opgave er at indsamle, bearbejde og formidle viden om affald og genanvendelse til dem, der arbejder professionelt med området. Via hjemmesiden kan man bestille tidsskrifter om miljø og affald, søge i databaser m.m.

www.dakofa.dk – DAKOFA (Dansk Komité for Affald) er en medlemsorganisation for centrale og lokale myndigheder, private organisationer, forskningsinstitutioner, kommunale affaldsselskaber, rådgivere og leverandører inden for affaldsområdet. På DAKOFAs hjemmeside kan man bl.a. finde oplysninger om konferencer og arbejdsudvalg.

www.etc-waste.int – Det Europæiske Temacenter for Affald under Det Europæiske Miljøagentur indsamler bl.a. viden om affaldshåndteringen i EU-landene. På hjemmesiden kan man bl.a. finde Temacenterets nyhedsbrev, beskrivelser af affaldsfraktioner og –kilder samt artikler og rapporter om affald. I slutningen af 2000 vil Temacenterets database "WasteBase" blive lagt på internettet. Her vil man kunne søge oplysninger om landenes affaldsplaner, - politikker , håndtering og behandling af affald samt affaldsmængder i de enkelte lande.