| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og evaluering af erhvervsaffaldskonsulentordninger i kommuner og affaldsselskaber

9. Gode råd om erhvervsaffaldskonsulentordninger

9.1 Indledning

Dette kapitel indeholder en række råd til kommuner, affaldsselskaber samt politikere, der står overfor, eller overvejer at oprette en erhvervsaffaldskonsulentordning. Desuden gives forslag til forbedring af de eksisterende erhvervsaffaldskonsulentordninger. Disse forslag er henvendt til Miljøstyrelsen, kommunernes og affaldsselskabernes politiske og administrative baglande samt erhvervsaffaldskonsulenterne. Råd og forslag i dette kapitel gives på baggrund af de interview, der er foretaget med kommuner, affaldsselskaber, virksomheder og erhvervsaffaldskonsulenter i projektet.

En erhvervsaffaldskonsulentordning kan være med til at opfylde kommunernes og affaldsselskabernes mål i affaldsplanlægningen, og dermed også udmøntningen af målene i den nationale affaldsplan 1998-2004 "Affald 21". Disse mål er bl.a. at forebygge dannelsen af affald, at flytte affald fra deponering og forbrænding til genanvendelse samt at udsortere miljøbelastende affaldsfraktioner med henblik på særlig behandling.

Dertil kommer, at erhvervsaffaldskonsulenterne kan være med til at:

	Støtte en udvikling, der fremmer en kvalitativ og kvantitativ udvikling af affaldsbehandlingen
	Minimere miljøbelastningen, idet der opnås korrekt sortering
	Virksomhedernes miljøbevidsthed forbedres
	Virksomhedernes viden om regler, affaldsordninger og økonomi øges.

9.2 Gode råd om organisering og finansiering

Når en kommune eller et affaldsselskab overvejer, om der skal oprettes en erhvervsaffaldskonsulentordning, er der i første omgang to spørgsmål, der bør diskuteres :

1. Vil en erhvervsaffaldskonsulentordning kunne medvirke til at opfylde målsætninger i affaldsplanen og i "Affald 21"?
2. Har politikere og kommunen/affaldsselskabet vilje og ressourcer til at oprette en erhvervsaffaldskonsulentordning?

9.2.2 Spørgsmål der skal afklares

Når det er besluttet at oprette en erhvervsaffaldskonsulentordning, bør følgende spørgsmål afklares:

1. Hvordan skal ordningen organiseres?
2. Hvordan skal ordningen finansieres?
3. Hvor mange konsulenter skal ansættes?
4. Hvad skal det overordnede formål med ordningen være?
5. Hvilke opgaver skal løses af erhvervsaffaldskonsulenten/-konsulenterne?
6. Hvis flere kommuner deltager i ordningen, skal alle så tilbydes samme service eller skal der være forskellige valgmuligheder?
7. Skal der nedsættes en følgegruppe til ordningen eller en anden form for løbende sparring til konsulenten/konsulenterne?
8. Skal der opstilles succeskriterier for ordningen?
9. Skal der foretages evalueringer eller effektmålinger af ordningen, og i så fald hvordan?

Jo flere tanker, der er gjort ved opstarten af en ordning, jo bedre arbejdsvilkår vil en nystartet konsulent have.

9.2.3 Organisering

Telefoninterviewene med kommuner og affaldsselskaber har vist, at erhvervsaffaldskonsulentordningerne er organiseret ud fra tre forskellige overordnede modeller⁶:

1. Kommunen har ansat en medarbejder (eller flere), der specifikt arbejder med erhvervsaffald på linie med den kommunale tilsynsmedarbejder.
2. Flere kommuner er gået sammen om at ansætte en erhvervsaffaldskonsulent i en såkaldt deleordning.
3. Affaldsselskabet har ansat en (eller flere) erhvervsaffaldskonsulenter.

Kommuner og affaldsselskaber, der ønsker at oprette en ordning skal afklare, hvilken af ovenstående modeller, der skal vælges. Det kan ikke konkluderes ud fra nærværende projekt, at den ene model er at foretrække frem for en anden. Kommuner og affaldsselskaber er meget forskellige med hensyn til geografisk størrelse, erhvervsstruktur og andre lokale forhold samt affaldsplanlægning og affaldshåndtering, hvilket alle er faktorer, der har betydning for, hvordan en erhvervsaffaldskonsulentordning bedst organiseres.

Udover selve modelformen skal kommunerne og affaldsselskaberne overveje, om der skal ansættes mere end én konsulent i ordningen. Fordelen ved dette er, at konsulenterne kan bruge hinanden som sparringspartnere, og at der naturligvis vil kunne nås en bredere vifte af opgaver. En mulighed for sparring, uanset om der er ansat en eller flere konsulenter i en ordning, er at lade konsulenterne deltage i forskellige netværk, se afsnit 9.3.1.

Hvis en ordning oprettes i regi af et affaldsselskab, skal det sikres, at etableringen og de efterfølgende opgaveløsninger sker i overstemmelse med affaldselskabets vedtægter. Det skal afklares med interessentkommunerne, på hvilke betingelser konsulenten skal virke, og om der er behov for overdragelse af yderligere kompetence til affaldsselskabet fra interessentkommunerne. For de konsulenter der er ansat uden direkte tilknytning til det kommunale miljøtilsyn er det vigtigt, at der er en klar rollefordeling mellem konsulenten og tilsynsmyndigheden. Det kan være en ide at indgå en kontrakt om konsulentordningen mellem affaldsselskabet og interessentkommunerne, der fastlægger på hvilke betingelser, konsulenten skal virke.

Uanset, om en ordning oprettes, så den dækker én kommune, flere kommuner eller et affaldsselskab, bør følgende hovedpunkter overvejes i forbindelse med afklaring af ordningens formål samt konsulentens rolle og arbejdsopgaver:

Hvad skal være konsulentens overordnede fokusområder?, f.eks.:

	Anvisning af specifikke affaldsfraktioner
	Afsætningsmuligheder
	Metoder til at minimere affaldsmængderne
	Metoder til at opnå større genanvendelse
	Bedre sortering af affaldet
	Overholdelse af lovgivning/regulativer
	Særlige affaldsfraktioner
	Flytte affald fra deponi til forbrænding
	Synliggøre mulige besparelser ved ændret sortering

	Hvordan skal konsulenten agere inden besøg på virksomheder?
	Hvordan skal konsulenten agere under besøg på virksomheder?
	Hvordan skal konsulenten agere efter besøg på virksomheder?
	Hvordan skal konsulenten agere i forhold til den kommunale tilsynsfunktionen, hvis han/hun er ansat i et affaldsselskab?
	Hvordan skal konsulenten arbejde med information (kampagner, pjecer, nyhedsbreve etc.)?
	Hvilke andre erhvervsaffaldskonsulentrettede opgaver, som f.eks. telefonrådgivning, samarbejde med anlæg og transportører m.v. skal konsulenten involveres i?
	Skal konsulenten også udføre andre opgaver i kommunen/affaldsselskabet – og hvad vil dette betyde for konsulentens indsats overfor erhvervsaffaldet?
	Skal konsulenten indgå i netværk/erfaringsudvekslingsfora med andre konsulenter?
	Skal man vurdere effekter af konsulentens arbejde og hvordan (f.eks. antal virksomheder, der er besøgt, indleverede affaldsmængder, rundspørge)?

Det er vigtig at pointere, at et væsentligt grundlag for ordningens succes er, at de organisatoriske forhold bliver tilrettelagt fra begyndelsen og sættes i relation til de politiske målsætninger på erhvervsaffaldsområdet. De politiske målsætninger, der fremgår af affaldsplanerne, udgør grundlaget for kommunernes eller affaldsselskabets prioritering af den fremtidige indsats på erhvervsaffaldsområdet. De politiske målsætninger skal ligeledes anvise de handlemuligheder og økonomiske rammer, der er til rådighed. En erhvervsaffaldskonsulent kan netop være det middel, der kan være med til at opfylde målsætningerne på erhvervsaffaldsområdet.

Det er vigtigt at bemærke, at erhvervsaffaldskonsulentordningen ikke må være for langt væk i forhold til politiske og økonomiske beslutningstagere. Hvis beslutningsgangen vedrørende konsulenten og dennes arbejdsforhold er langsommelig, kan det være stærkt demotiverende.

9.2.4 Følgegruppe

Det kan være hensigtsmæssigt, at der nedsættes en følgegruppe i forbindelse med etablering af en erhvervskonsulentordning. I følgegruppen kan f.eks. sidde tilsynsmedarbejdere fra kommunen, repræsentanter fra de deltagende kommuner i en affaldsselskabsordning, virksomheder m.m. Følgegruppen kan især være vigtig som sparring i de tilfælde, hvor der kun er ansat en enkelt konsulent.

Følgegruppens opgave kan f.eks. være at formulere overordnede eller konkrete målsætninger for ordningen og støtte konsulenten i arbejdet med at nå disse målsætninger. Det kan være en fordel at definere konsulentens opgaver klart og præcist dels for konsulenten, dels ved en senere evaluering af effekten af det udførte arbejde. Det kan også være en opgave for følgegruppen at sikre konsulenten gode arbejdsforhold i bred forstand.

9.2.5 Finansiering

Der har ved nærværende projekt vist sig flere forskellige måde at finansiere ordningerne på.

Følgende modeller kan overvejes:

	Selvfinansiering over driftsbudgettet
	Støtte fra Den Grønne Jobpulje (hvis denne fortsætter efter år 2000)
	Over det kommunale renovationsgebyr til erhverv
	Virksomhedsfinansiering f.eks. over sorteringsafgift eller andre virksomhedsfinansierede ydelser.

Dertil kommer, at forskellige kombinationer af ovenstående finansieringsmodeller kan diskuteres.

9.3 Gode råd om arbejdsredskaber til konsulenten

Gennem de foretagne telefoninterview med konsulenter og virksomheder samt fokusgruppeinterviewet er det fremgået klart, at der blandt både konsulenter og virksomheder er en udbredt positiv holdning til erhvervsaffaldskonsulentordningerne. I dette afsnit gives en række råd om arbejdsredskaber, som erhvervsaffaldskonsulenterne kan bruge som inspiration og som kan hjælpe dem i deres hverdag. Overordnet er det således, at idet konsulenterne opfatter sig som kolleger fremfor konkurrenter, er de gode til at hjælpe hinanden og give gode råd til nystartede konsulenter. Det vil således altid være en god idé for nystartede konsulenter at opsøge nogle af dem, der har været ansat i et stykke tid.

9.3.1 Netværk

Det er vigtigt, at konsulenten har eller får etableret et netværk, der kan anvendes som sparring i det daglige arbejde. Dette arbejde er i dag organiseret i regi af FMK og Reno-Sam. Et bærende element i de to grupper er erfaringsudveksling. I de to netværk afholdes løbende forskellige arrangementer, hvor forskellige problemstillinger tages op, ligesom der er etableret fælles aktiviteter, der skal styrke konsulenternes arbejde. De to netværk koordinerer deres arbejde indbyrdes. Det kan også være en mulighed, at en konsulent danner et netværk med nabo-kommunernes/-affaldsselskabernes erhvervsaffaldskonsulentordninger.

9.3.2 Virksomhedsbesøg

Det kan være en fordel, at konsulenten udarbejder faste procedurer for, hvordan virksomheder kontaktes, hvordan konsulenten agerer under et besøg, samt hvordan der følges op efter besøget. Inden besøg kan virksomheden f.eks. kontaktes via telefon eller pr. brev. Under besøget kan der være faste rutiner, der gennemgås, som f.eks. udlevering af regulativer og andet informationsmateriale. Der kan udarbejdes forskellige tjeklister, der letter konsulentens efterfølgende afrapportering. Det vil ofte være en god idé, at der sker en tilbagemeldig af besøget til virksomheden, f.eks. i form af en lille rapport eller et notat, der bekræfter, hvad der er aftalt som følge af besøget. Mange konsulenter ansat i affaldsselskaber sender desuden information til kommunernes tilsynsmedarbejdere, når de har besøgt virksomheder i disses område. Det er muligt, der er brug for flere sæt procedurer målrettet f.eks. miljøpositive og miljønegative virksomheder, store og små virksomheder m.v.

9.3.3 Modtagekontrol

Der er overordnet set tre årsager til, at affaldsselskaber har modtagekontrol på deres anlæg: At undgå driftstekniske problemer, at undgå farligt affald og at få genanvendelige fraktioner ud af forbrændingsanlæggene og væk fra deponierne. Der er forskellige procedurer for modtagekontrollen hos de enkelte selskaber, men uanset måden, det gøres på, er der god grund til, at erhvervsaffaldskonsulenterne har en tæt tilknytning til kontrollen. Resultater fra kontrollen vil kunne give konsulenterne vigtige oplysninger, f.eks. om hvilke fraktioner der ender de forkerte steder, og hvor det fejlsorterede affald kommer fra. På baggrund heraf kan konsulenterne målrette deres indsats i forhold til bestemte affaldsfraktioner eller virksomhedstyper. På længere sigt vil en jævnlig modtagekontrol også kunne give et indtryk af erhvervsaffaldskonsulentordningernes effekt, f.eks. ved en faldende fejlsorteret affaldsmængde.

Det kan være en idé, at konsulenterne i deres netværk diskuterer og udveksler deres erfaringer om modtagekontrol. Det kan også være en mulighed, at konsulenterne i fællesskab udarbejder en procedure for modtagekontrol og -opfølgning, som derefter kan bruges på de enkelte anlæg og af de enkelte konsulenter.

9.3.4 Dataregistrering

Der er mange forholdsvis nystartede erhvervsaffaldskonsulentordninger. Et af de problemer mange konsulenter har brug for en hurtig løsning på, er registrering af data. For at sætte gang i udviklingen af databaser kan emnet tages op i regi af FMKs og/eller Reno-Sams grupper for erhvervsaffaldskonsulenter. Dette kunne ske i form af en erfaringsudveksling om eksisterende registreringssystemer, hvor idéer til indhold og opbygning diskuteres. Erfaringsudvekslingen kunne følges op med nedsættelsen af en arbejdsgruppe, hvis formål det er at udvikle et koncept for et registreringssystem, som efterfølgende kan anvendes af interesserede erhvervsaffaldskonsulenter. Se også afsnit 8.3 om dataregistrering på virksomheder.

9.3.5 Fokus på store virksomheder, brancher og fraktioner

Det kan i opstartsperioden af en konsulentordning være en god idé at sætte fokus på store virksomheder i ens opland, da det ofte er her, de største affaldsmængder findes. Der vil derfor oftere være økonomi for store virksomheder i øget sortering, hvilket for mange er et vigtigt argument. Ligeledes kan det være en idé at sætte fokus på enkelte brancher. Det gør, at konsulenten hurtigere bliver fortrolig med branchens affaldsproblemer, og dermed kan yde en bedre vejledning. En nystartet konsulent kan også vælge at rettet blikket mod en eller et par affaldsfraktioner. Et af de affaldsproblemer, der optræder på mange virksomheder, er manglende sortering af papir, pap og plast. Disse fraktioner er også gode at starte med, da kommunalbestyrelsen i følge "Bekendtgørelsen nr. 619 af 27. juni 2000 om affald" (affaldsbekendtgørelsen) skal anvise genanvendeligt affald i form af papir, karton og papmaterialer og produkter heraf samt transportemballage af plast til genanvendelse. Samtidig er fraktionerne relativt lette at sortere og afsætte, og dermed også forholdsvis enkle at rådgive omkring.

Det kan være ligeledes være en god idé at kontakte nystartede virksomheder, da disse ofte ikke er klar over de gældende regler og ordninger på affaldsområdet.

9.3.6 Samarbejde med transportører

Det er vigtigt at etablere et samarbejde med transportørerne, da disse har en tæt kontakt til de enkelte virksomheder, og derfor forholdsvis let kan opdage eventuelle fejlsorteringer på virksomhederne. Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at transportørerne selv driver virksomheder, der ikke nødvendigvis har sammenfaldende interesser med konsulentens, hvad angår øget sortering af affaldet.

Det anbefales, at konsulenterne afholder et møde med transportørene i deres område, hvor de bl.a. orienteres om formålet med konsulentordningen. Der har været en del usikkerhed blandt transportørerne, om den øgede fokus på erhvervsaffald ville medføre mindre arbejde for dem. Det viser sig ofte at være omvendt, men at der samtidig stilles større krav til transportøren på grund af den øgede sortering af affaldet. Det er vigtigt, at transportørerne er orienterede om den udvikling, således at de kan være gearet til at imødekomme de øgede krav, virksomhederne vil stille til dem med hensyn til afhentning af flere fraktioner. Det anbefales derfor, at der generelt sker opstramning af samarbejdet med transportørerne, så der opnås en højere grad af fodslag mellem konsulenternes rådgivning og transportørernes afhentning og fakturering.

Det skal bemærkes, at transportørdiskussionen kun er berørt perifert i dette projekt. Det er dog et område, som mange konsulenter anfører som et problemfelt i deres dagligdag, hvorfor der bør gøres en ekstra indsats her fremover.

9.3.7 Efteruddannelse

Konsulenterne oplever, at deres kompetencer ikke altid helt slår til på kommunikationsområdet, og dette er problematisk, da møder med virksomheder er så centrale for konsulenternes arbejde. De efterlyser derfor kurser i personlig kommunikation, så de i højere grad kan blive klædt på til den daglige kontakt med både virksomheder og andre samarbejdspartnere.

Konsulenterne kan alt efter erfaring også styrkes rent fagligt, både hvad angår specifikke affaldsfraktioner, og særligt hvad angår rådgivning om affaldsforebyggelse og affaldsminimering. Det er således vigtigt, at erhvervsaffaldskonsulenterne løbende informeres om Miljøstyrelsens tiltag på erhvervsaffaldsområdet og relaterede områder som f.eks. grønne indkøb, der kan være vigtige elementer i forbindelse med affaldsminimering.

Efteruddannelse sker i dag bl.a. gennem FMK´s og Reno-Sams grupper, hvor konsulenterne løbende kommer med idéer til nye kurser.

9.3.8 Affaldsbørs

Det anbefales, at der skabes en form for kontakt til de relevante parter, der har gang i tiltag omkring affaldsbørs jf. "Miljørådet for renere produkter, Prioriteringsplan for program for renere produkter m.v. 2000". Der lægges her op til et forum til formidling af genanvendeligt affald (en affaldsbørs), hvorigennem man kan afsætte forskellige typer genanvendeligt affald. Det kan synes oplagt, at erhvervsaffaldskonsulenterne kan bruges som formidlere omkring virksomhedernes muligheder for deltagelse i affaldsbørs med henblik på genanvendelse. Konsulenterne kan bl.a. give information til virksomhederne om børsens eksistens, medvirke til at udpege børs-relevante fraktioner fra virksomheder, pulje mindre, homogene mængder, så de når en interessant/brugbar totalmængde, oplyse affaldsbørsen om reststrømme, som i dag deponeres eller forbrændes, med henblik på anden behandling eller anvendelse samt henvise potentielle aftagere til børsen.

9.4 Gode råd til Miljøstyrelsen

På baggrund af de resultater, der er fremkommet ved nærværende projekt, vurderes det, at erhvervsaffaldskonsulentordninger er med til at fremme en bedre affaldshåndtering på virksomhederne. Det vurderes yderligere, at denne udvikling kan understøttes ved at etablere forskellige tilbud til erhvervsaffaldskonsulenterne. Politikeres, kommuners, affaldsselskabers og erhvervsaffaldskonsulenters diskussioner, afgørelser og opgaver kan her ikke stå alene, men skal suppleres med tiltag fra Miljøstyrelsens side.

Miljøstyrelsen kan understøtte nuværende og kommende erhvervsaffaldskonsulentordninger ved at:

Sørge for, at al relevant information fra Miljøstyrelsen når ud til erhvervsaffaldskonsulenterne

Sørge for, at der etableres en elektronisk værktøjskasse til erhvervsaffaldskonsulenterne

Overveje om effekten af erhvervsaffaldskonsulentordningerne kan vurderes ved at udtrække data fra ISAG

Klargøre erhvervsaffaldskonsulenternes rolle i forhold til affaldsminimering og støtte dem i denne rolle

9.4.1 Formidling af information fra Miljøstyrelsen til erhvervsaffaldskonsulenterne

Det er vigtigt, at Miljøstyrelsen sikrer, at al information der berører erhvervsaffaldskonsulenterne arbejdsområde, når ud til dem. På denne måde kan konsulenterne være godt forberedte på aktuelle emner, der involverer de virksomheder, de besøger, f.eks. inden igangsættelse af informationskampagner eller implementering af ny lovgivning. I den forbindelse kan det være relevant, at der udarbejdes en oversigt over de af Miljøstyrelsens idéer og planer, der involverer erhvervsaffaldskonsulenternes arbejdsområde. Et godt forum for formidling af information fra Miljøstyrelsen vil være etablering af en hjemmeside målrettet erhvervsaffaldskonsulenterne.

9.4.2 Etablering af elektronisk værktøjskasse i form af hjemmeside

Forfatterne bag denne rapport anbefaler, at der etableres en elektronisk vidensdatabank i form af en hjemmeside målrettet til erhvervsaffaldskonsulenter, med informationer der kan anvendes i konsulenternes daglige arbejde. Dette vurderes at være et centralt element i forbedringerne af erhvervsaffaldskonsulenternes arbejdsdag. Miljøstyrelsens nuværende hjemmeside er meget kompleks og ikke indrettet på målrettet information om f.eks. enkelte affaldsfraktioner. Der skal klikkes mange gange for at komme frem til eksempelvis et fakta-ark for PVC eller organisk affald.

Hjemmesiden kunne rumme oplysninger om modtagere af diverse affaldstyper, ligesom konsulenternes praktiske erfaringer kunne omsættes til tjeklister for typiske affaldstyper inden for forskellige virksomhedsbrancher. Hvis samtlige konsulenter gjorde det til en daglig rutine at bruge et par minutter på hjemmesiden, kunne den bruges som fælles kilde til løbende opdatering fra f.eks. Miljøstyrelsen, ligesom konsulenterne kunne bruge hjemmesiden til at spørge hinanden til råds.

Indholdet på hjemmesiden skulle desuden indeholde en liste med svar på de mest gængse spørgsmål, konsulenterne kommer ud for. Udover muligheden for chat, erfaringsudveksling og vidensopsamling kunne hjemmesiden indeholde en litteraturliste med resuméer af relevant litteratur samt information om kurser med mulighed for elektronisk tilmelding. Alfa og omega for den foreslåede hjemmesides succes er, at samtlige konsulenter bruger den næsten dagligt, hvilket fordrer en høj grad af brugervenlighed. Dette vil bl.a. kunne forsøges gjort ved at tage konsulenterne med på råd ved eventuel etablering af den ovenfor beskrevne hjemmeside.

9.4.3 Vurdering af ordningernes effekt kan samkøres med ISAG

Det nuværende datagrundlag om virksomhedernes affaldsmængder og fraktioner er ikke tilstrækkeligt til at vurdere effekten af erhvervsaffaldskonsulentordningerne. Det anbefales derfor, at Miljøstyrelsen overvejer om Miljøstyrelsens Informationssystem for Affald og Genanvendelse (ISAG) kan udbygges på en måde, der muliggør udtræk af data med relevans for vurdering af effekten af erhvervsaffaldskonsulentordningerne. Det kunne f.eks. gøres ved at koble udviklingen i affaldsmængder, -fraktioner og behandlingsformer med data om kommuner dækket af konsulentordninger. Hvis Miljøstyrelsen vælger at arbejde videre med denne idé, vil det være relevant at inddrage erhvervsaffaldskonsulenterne i arbejdet.

9.4.4 Affaldsminimering

Affaldsminimering er et andet område, hvor der er behov for at forbedre erhvervskonsulenternes muligheder for at vejlede og rådgive virksomhederne. Et oplagt mål for konsulentordningerne er på sigt at vejlede virksomhederne med hensyn til forebyggelse eller minimering af affaldet, da konsulenterne allerede kommer på virksomhederne med det formål at diskutere virksomhedernes affald. Hvis det gøres til et mål, er det dog vigtigt, at der skal gøres en stor indsats i forhold til at forberede konsulenterne på denne rolle. Det er derfor vigtigt, at bl.a. Miljøstyrelsen klart definerer, hvad de forventer af erhvervsaffaldskonsulentordningerne med hensyn til affaldsminimering, og at konsulenterne uddannes til at varetage en sådan funktion. En nærmere definering af opgaven kan f.eks. ske ved udarbejdelse af vejledninger til konsulenten.

Yderligere kræver diskussionen om affaldsminimering en udredning af, hvor langt konsulenten kan gå i sin rådgivning uden at pådrage sig rådgiveransvar, idet affaldsminimering, i modsætning til affaldssortering, griber ind i virksomhedernes produktionsproces.

⁶ Grafisk Arbejdsgiverforening har med støtte fra "Den Grønne Jobpulje" haft ansat en affaldskonsulent i et år fra 1. august 1999. Så vidt vides er dette den eneste ordning hidtil, der har været koncentreret omkring en enkelt branches affald, men hverken GA´s eller andre mulige lignende ordninger er omfattet af undersøgelserne i dette projekt.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |