Kortlægning og evaluering af erhvervsaffaldskonsulentordninger i kommuner og affaldsselskaber
8. Evaluering af erhvervsaffaldskonsulentordninger
8.1 Indledning
I dette kapitel foretages en samlet evaluering af erhvervsaffaldskonsulentordninger i kommuner og affaldsselskaber på landsplan på baggrund af oplysningerne i kapitel 6 og 7, samt delspørgsmål fra interviewene med kommuner og affaldsselskaber.
Først opridses konsulenters og virksomheders overordnede vurderinger af erhvervsaffaldskonsulentordningerne. Dernæst ses på de effekter, konsulenter og virksomheder vurderer, der er af ordningerne og rådgivningen. Herefter samles op på vurderinger af kendetegn for en god erhvervsaffaldskonsulent, hvilket følges op af en række punkter, der kan medvirke til at sikre, at konsulentordningerne får mulighed for at udvikle sig i den mest optimale retning.
8.2 Vurderinger af erhvervsaffaldskonsulentordninger
Gennem telefoninterview og fokusgruppeinterview er det afdækket, at erhvervsaffaldskonsulenterne overordnet set er godt tilfredse med de ordninger, de er ansat i. Konsulenterne finder, at det er et spændende job med mange udfordringer. Dog finder en del konsulenter, at det kan være svært at nå at udføre de erhvervskonsulentrettede opgaver, fordi de også skal nå mange andre typer af arbejdsopgaver i deres kommune/affaldsselskab.
De interviewede kontaktpersoner fra virksomhederne er positive overfor ordningerne og giver udtryk for, at det er rart at have et sted at henvende sig med spørgsmål – og at det er godt at få styr på sit affald.
8.2.1 Ordningernes struktur og rollefordelingen mellem kommuner og affaldsselskaber
Deltagerne i fokusgruppeinterviewet angav, at den politiske styring af ordningerne opleves som meget fjern fra konsulenternes hverdag. De mest garvede konsulenter oplever, at deres initiativer til forbedring af ordningerne risikerer at kvæles i politikernes angst for upopulære beslutninger og bureaukratiets komplekse beslutningsprocesser.
Set med konsulentøjne ville en "ensretning" af de forskellige ordninger desuden være en fordel. Spørgsmålet er, om en egentlig ensretning vil være mulig i praksis, da ordningernes særlige kendetegn hænger sammen med en række ting, som f.eks. prioritering, ressourcer, virksomhedernes antal og karakter m.v., som ikke nødvendigvis lader sig ensrette. Det vil derimod sikkert være muligt at skabe mere sammenlignelige ordninger ved at gøre disses opbygning, formål m.v. mere ensartede.
Hvad der også vil kunne lade sig gøre, er at etablere en række tilbud som f.eks. adgang til information, ny viden og efteruddannelse, som kan ensrettes og udvikles som et samlet tilbud til alle erhvervsaffaldskonsulenterne.
Deltagerne i fokusgruppeinterviewet diskuterede kort forskellene og lighederne mellem at være ansat i kommunale ordninger og i affaldsselskabsordninger samt den rollefordeling mellem kommuner og affaldsselskaber, der er en naturlig følge heraf. Konsulenterne syntes, at de havde taget diskussionen mange gange før bl.a. i Reno-Sams temagruppe for erhvervsaffaldskonsulenter, og der bliver aldrig nogen konklusion. Typisk synes konsulenter ansat i kommuner, at kommunemodellen er den rigtige, mens konsulenter ansat i affaldsselskaber er tilhængere af affaldsselskabsmodellen. Det, man må konkludere, er, at ansættelse i de to typer af ordninger giver forskellige kompetencer. Denne forskel bør man gøre sig klart, og så finde ud af, om det passer bedst til den enkelte kommune at oprette egen ordning, en deleordning med andre kommuner eller at deltage i en ordning via et affaldsselskab.
8.2.2 Rådgivning eller kontrol?
Kompetencefordelingen mellem kommuner og affaldsselskaber i situationer, hvor affaldsselskabet har ansat en konsulent, er et emne, der ofte diskuteres. Mens de kommunalt ansatte konsulenter har tilsynspligt, er konsulenterne i affaldsselskaberne fritaget for dette ansvar. Nogle konsulenter mener, at dette fratager dem muligheden for at sanktionere ukorrekt behandling af erhvervsaffaldet, mens andre via deres tætte samarbejde med kommunerne ikke føler dette som et problem.
Firmaet Advokaterne Lund-Nielsen og Kønig A/S udarbejdede i november 1999 et notat om konsulentordningen for erhvervsaffald for affaldsselskabet I/S Kavo. Af notatet fremgår det bl.a., at kommuner ikke kan fritage en konsulent ansat i deres affaldsselskab generelt for at afrapportere. I forlængelse heraf er erhvervsaffaldskonsulenter ansat i affaldsselskaber pligtige til at indberette til kommunerne, hvis de opdager forhold på en virksomhed, der er i modstrid med reglerne. Undtaget fra dette er dog rene bagatelagtige forhold, som man fra den ansvarlige myndigheds side i praksis alligevel ikke vil skride ind overfor.
Notatet viser, at det er vigtigt, at kommuner og affaldsselskaber før oprettelse af en ordning i regi af affaldsselskabet nøje afklarer deres indbyrdes myndighedsfordeling og opgaveudførelse. Et tæt samarbejde mellem kommunerne og affaldsselskaberne er nemlig helt essentielt for ordningens succes. Også kommuner, der vælger at dele en ordning, må fastlægge hvem der tager sig af hvilke ting, og hvordan der samarbejdes på området.
Deltagerne i fokusgruppeinterviewet understregede alle vigtigheden af, at konsulenten formår at skabe tillid, så virksomheden føler sig rådgivet og hjulpet - og ikke overvåget eller kontrolleret. Tilliden skabes både gennem personlighed og faglig kompetence, men også ved at svare ærligt, hvis virksomhederne stiller spørgsmål, konsulenterne ikke kan besvare på stående fod. Her gælder det for konsulenten om at undersøge spørgsmålet og melde hurtigt tilbage til virksomheden med et svar eller et råd.
Mange af de interviewede kontaktpersoner fra virksomhederne angav i interviewene, at de finder det positivt, at konsulenterne er flinke og hjælpsomme og ikke agerer "bussemænd", selv om alt ikke er i orden på virksomheden. Flere virksomheder opfatter desuden den uvildige rådgivning som positiv, da virksomheden selv kan vælge de løsninger, der passer den bedst.
Både konsulenter og virksomheder er altså tilsyneladende af den opfattelse, at konsulentordningerne skal være et godt tilbud til virksomhederne, og at konsulenterne skal opføre sig venligt og imødekommende. Dette betyder ikke nødvendigvis, at alle konsulenter i alle tilfælde har denne rolle, da konsulenterne naturligvis kan komme ud for situationer, hvor de er nødt til at være knap så flinke. En sådan situation kan f.eks. være en virksomhed, der ikke overholder erhvervsaffaldsregulativet, og ikke har til hensigt at gøre noget ved dette.
Grunden til, at konflikter ikke er kommet tydeligt frem i de foretagne interview, kan skyldes flere ting. For det første kan det være, at de mange forholdsvis nystartede konsulenter primært optræder venligt overfor virksomhederne for at få ordningen kørt i gang med et godt ry. Det kan også skyldes, at de virksomheder, der har ønsket at deltage i interviewene er virksomheder, hvor der ikke har været nogle nævneværdige problemer. Slutteligt nævnte nogle konsulenter fra affaldsselskaberne, at når de støder på virksomheder, der ikke ønsker besøg, kontaktes kommunens tilsynsmedarbejdere, som har tilsynspligten. Det kan således være tilfældet, at de virksomheder, mange konsulenter besøger og rådgiver, er virksomheder, som er motiverede og reelt ønsker hjælpen, og så er der mindre risiko for, at der opstår konflikter.
8.3 Effekter af erhvervsaffaldskonsulentordninger og rådgivning
Gennem telefoninterviewene med erhvervsaffaldskonsulenter og kontaktpersoner fra virksomheder har det ikke været muligt at afdække hvor store affaldsmængder, der er flyttet som følge af konsulentordningerne. Enkelte konsulenter og virksomheder har kunnet opgive cirka-mængder for nogle fraktioner, men ikke i et omfang, der muliggør nogen form for samlede konklusioner. Ligeledes er det ikke muligt at drage nogle konklusioner omkring økonomiske konsekvenser for virksomhederne som følge af f.eks. bedre afsætningsvilkår eller udsortering af nye fraktioner.
Et antal konsulenter fortæller, at de er begyndt at udvikle databaser til registreringer af f.eks. affaldsmængder og –fraktioner. Alt afhængig af, hvad der registreres og på hvilken måde, vil det - når databaserne er udviklede – være muligt at trække data ud omkring udviklingen i affaldsmængder, behandlingsformer og –steder samt økonomiske konsekvenser. Jo flere konsulenter, der begynder at foretage registreringer, desto sikrere konklusioner vil der kunne drages på landsplan omkring erhvervsaffaldskonsulentordningernes effekt.
Et element i registreringen vil være en opfølgning på virksomhederne, som mange konsulenter allerede foretager i dag. Opfølgningen skal udbygges, så denne også omhandler f.eks. flyttede mængder og økonomiske konsekvenser. Det umiddelbare indtryk af telefoninterviewene med virksomhedernes kontaktpersoner var, at affald fylder meget lidt i deres bevidsthed. Også det, at udgiften til affaldsbortskaffelse for mange virksomheder udgør en meget lille del af deres samlede udgifter, har en betydning for deres fokus på affaldet.
Telefoninterviewene afdækkede dog samtidig, at mange (om ikke alle) kontaktpersoner vil være i stand til at finde oplysninger om afleverede mængder, transportører/behandlingssteder samt økonomiske konsekvenser i deres bogholderi. En tættere opfølgning fra konsulenternes side – evt. over et stykke tid - vil kunne udnytte værdien af disse oplysninger og bør overvejes indbygget i kommende registreringssystemer.
Da det altså ikke er muligt at drage konklusioner omkring effekter på mængder og økonomi i denne rapport, omfatter nedenstående udelukkende konsulenternes og virksomhedernes mere bløde vurderinger af effekter af ordninger og rådgivning.
8.3.1 Erhvervsaffaldskonsulenternes vurdering af effekter
De 34 erhvervsaffaldskonsulenter, der blev telefoninterviewet, blev bedt om at vurdere effekter af deres hidtidige indsats. Som det fremgår af figur 9, vurderer konsulenterne, at den største effekt af deres indsats kan ses i forhold til:
 | At få sat fokus på erhvervsaffald generelt, |
| at få overholdt lovgivningen, |
| at få øget mængden af affald, som kan genanvendes, |
| at få sikret en bedre udsortering af miljøfarlige stoffer, samt |
| at få flyttet affald fra deponering til forbrænding |
Figur 9.
Vurdering af ordningers effekt hidtil fordelt på kommuner og affaldsselskaber
Forklaring til figur 9: K = kommuner, A = affaldsselskaber.
- Sætte fokus på erhvervsaffald generelt
- Overholde lovgivning/regulativer
- Indfri kommunens/affaldsselskabets miljømålsætninger
- Få virksomhederne til at producere mindre affald
- Flytte affald fra deponering til forbrænding
- Øge mængden af affald, som kan genanvendes
- Opnå en bedre udsortering af miljøfarlige stoffer
- Støtte tilsyns- og miljømedarbejdere i kommuner
Sammenlignes konsulenternes vurdering af ordningernes effekt med deres vurdering af ordningernes formål (tabel 5, tabel 11 og figur 5) fremgår det, at der ifølge konsulenternes vurdering er en rimelig overensstemmelse mellem formål og effekt.
Mens alle konsulenter anser det som et formål for deres ordninger at øge mængden af affald, der kan genanvendes, vurderer 80% af kommunernes konsulenter og 85% af affaldsselskabernes konsulenter, at der hidtil har været en stor effekt på dette område.
86% af kommunernes konsulenter og 75% af affaldsselskabernes konsulenter vurderer, at et formål med deres ordninger er at opnå en bedre udsortering af farlige stoffer. Henholdsvis 80% og 50% af konsulenterne vurderer, at der har været en stor effekt her.
Mens 79% af kommunernes konsulenter og 80% af affaldsselskabernes konsulenter vurderer, at et formål er at sætte fokus på erhvervsaffald generelt, mener 100% og 53%, at der har været en stor effekt.
79% af kommunernes konsulenter mener, at et formål med deres ordning er at overholde lovgivning/regulativer. Efterfølgende vurderer 80%, at der kan ses en effekt på dette område.
75% af affaldsselskabernes konsulenter mener, at et formål er at flytte affald fra deponering til forbrænding, mens 60% vurderer, at der har været en stor effekt.
Som flere nyansatte konsulenter rigtig nok angav, er det ikke muligt for dem at angive effekter af deres ordninger endnu. Ligeledes kan også konsulenter, der har arbejdet et stykke tid, have formål med ordningen, hvor det endnu ikke er muligt at se effekter, f.eks. fordi en bestemt kampagne eller lignende endnu ikke er blevet iværksat.
Det formodes, at nogle af konsulenterne allerede har gennemført eller har planer om at evaluere f.eks. deres kampagner eller brancherettede aktiviteter. For at få et mere nuanceret billede af ordningernes effekter på bestemte områder kunne der foretages en samling af sådanne evalueringer.
Udover de på forhånd fastlagte svarmuligheder kunne konsulenterne angive yderligere effekter af deres hidtidige indsats eller uddybe deres svar på de faste muligheder. Konsulenterne angav, at:
| Indsatsen har givet stor opmærksomhed på de miljøfarlige stoffer ved kontrolbesøg, og det giver en mulighed for løbende at sætte fokus på problematiske fraktioner. |
| Der er blevet udarbejdet informationsmateriale målrettet til virksomhederne. |
| Der er skabt grundlag for bedre statistikker og kortlægning af affaldsmængder og affaldsstrømme i området. |
| Der har været en effekt i forhold til at få gjort virksomhederne opmærksomme på, at affaldet er et problem, de skal gøre noget ved, og virksomhederne er blevet opmærksomme på nogle fraktioner, de ikke tidligere tænkte på. |
| Effekten knytter sig meget tæt til, om virksomhederne oplever en hurtig besparelse. Gør de først det, er det langt nemmere at komme på virksomheden igen og gå videre med nye initiativer. |
| Der er opnået et større samarbejde med kommunerne som følge af ordningen. En konsulent fra et affaldsselskab besøger alle kommunerne og snakker om erhvervsaffald med dem. |
8.3.2 Virksomhedernes vurdering af effekter
Interviewpersonerne fra virksomhederne blev bedt om at vurdere effekten af erhvervsaffaldskonsulenternes rådgivning (se afsnit 6.6.3).
Interviewpersonerne vurderede, at de havde oplevet størst effekt på følgende områder (flest angav, at de havde opnået effekter på "andre områder" end de forud definerede, se afsnit 6.6.3):
| Der er sat fokus på affaldet i virksomheden. |
| Der har været en økonomisk (positiv/negativ) effekt. |
| Virksomheden sorterer i flere fraktioner end tidligere. |
Sammenholdes dette med, hvad der var interviewpersonernes opfattelse af formålet med besøgene (figur 7) ses det, at disse tre punkter er de samme, som dem virksomhederne vurderede at være formålet med besøget.
8.3.3 Samlet vurdering af effekter
Sammenstilles konsulenternes og virksomhedernes vurdering af effekter af ordningerne og rådgivningen, er der to områder, hvor de to grupper begge vurderer, at der har været en stor effekt, nemlig:
| Der er sat fokus på affaldet (i virksomhederne). |
| Der sorteres i flere fraktioner end tidligere (på virksomhederne). |
Erhvervsaffaldskonsulentordninger opstartes typisk med det formål at få sat fokus på erhvervsaffaldet. I konsulenternes jobfunktion ligger det naturligvis at sætte fokus på virksomhedens affald ved besøg og rådgivning. Den mest oplagte tilgang til dette er at koncentrere sig om de affaldsfraktioner, som kommunerne ifølge affaldsbekendtgørelsen er forpligtede til at anvise til genanvendelse (bl.a. papir, pap og transportemballage af plast). Hvis nogle virksomheder tidligere ikke har sorteret dette ud til genanvendelse, vil der kunne opnås hurtige og synlige effekter ved at rådgive virksomhederne til at foretage en øget sortering.
De to effekter er altså naturlige som en følge af, at hovedparten af erhvervsaffaldskonsulentordningerne er igangsat i de seneste år. Spørgsmålet er, om dette også fremover skal være hovedformålene med ordningerne. Samtidig med, at "Affald 21" fokuserer på, at der skal ske en øget indsats overfor virksomhedernes affald, således at mere kan genanvendes, stiller "Affald 21" nemlig også krav om affaldsforebyggelse og -minimering.
Gennem telefoninterview med erhvervsaffaldskonsulenter og kontaktpersoner fra virksomheder samt fokusgruppeinterviewet med konsulenter er det blevet klart, at der i dag ikke fokuseres på at forebygge eller at minimere affaldsmængderne på virksomhederne. Mens i alt 19 af de 34 konsulenter vurderede, at affaldsminimering var et formål med deres ordninger, fandt kun fem konsulenter, at de havde opnået en effekt på dette punkt. Kun én enkelt kontaktperson på en virksomhed efterspurgte tekniske metoder til at minimere affaldsmængder, såsom f.eks. udskiftning af maskiner.
De konsulenter, der deltog i fokusgruppeinterviewet, så ikke sig selv som kompetente til at medvirke til at leve op til det politiske mål om affaldsforebyggelse på nuværende tidspunkt. Konsulenterne var dog ikke afvisende i forhold til, at dette kunne blive et mål for ordningerne på lidt længere sigt, og ville i så fald gerne medvirke i den grad, det ligger inden for rammerne af deres kompetencer.
8.4 Hvad kendetegner en god erhvervsaffaldskonsulent?
Både erhvervsaffaldskonsulenter og virksomhedernes kontaktpersoner blev bedt om at vurdere, hvad de synes kendetegner en god konsulent. Dette har ført til en række punkter, som kan opdeles i personlige og faglige kvalifikationer.
8.4.1 Erhvervsaffaldskonsulentens personlige kvalifikationer
Omdrejningspunktet for de fleste erhvervsaffaldskonsulenters arbejde er kontakten med virksomhederne. Det kan være en svær proces at få kontakt med den rette person i virksomheden, ligesom det kan være svært at overbevise virksomhederne om, at det er værd at sætte tid af til et konsulentbesøg. Her skal konsulenten være i stand til at komme med overbevisende argumenter om f.eks. tilbud om konkret rådgivning eller muligheden for at opnå besparelser.
Derefter finder konsulenterne det vigtigt, at de forud for et besøg sætter sig ind i, hvad det er for en virksomhed, de skal ud til. Herunder ligger det også at finde ud af, hvordan virksomhedskulturen er, så konsulenten f.eks. ved, om "tonen" er til slips eller cowboybukser. Det, at konsulenten interesserer sig for virksomheden, kan have en stor betydning for udfaldet af besøget.
Ved selve besøget er det også vigtigt, at der skabes gensidig tillid mellem konsulent og virksomhedsrepræsentant, så repræsentanten fra virksomheden får fornemmelsen af at have en rådgiver snarere end en kontrollant på besøg. Dette skal dog ikke betyde, at konsulenten ikke reagerer, hvis der er forhold på virksomheden, der ikke er i orden.
Udover ovenstående mener erhvervsaffaldskonsulenterne selv, at følgende personlige kvalifikationer er vigtige i deres job:
| Konsulenten skal have godt humør. |
| Konsulenten skal være udadvendt. |
| Konsulenten skal have menneskekendskab. |
| Konsulenten skal overholde aftaler. |
| Konsulenten skal formå at skabe et image i egen organisation. |
| Konsulenten skal kunne sortere oplysninger og have overblik. |
| Konsulenten skal være ærlig omkring sin egen viden. |
| Konsulenten skal vende hurtigt tilbage med sikre og korrekte svar. |
Af personlige egenskaber finder virksomhederne, at det er vigtigt, at:
| Konsulenten er synlig og opsøgende overfor virksomhederne. |
| Konsulenten er forberedt. |
| Konsulenten er imødekommende og god til at føre dialog med virksomheden. |
Som det fremgår, prioriterer både konsulenter og virksomheder personlige kvalifikationer, som gør, at samarbejdet mellem dem kan fungere. Forberedelse er vigtig for begge parter, ligesom venlighed og imødekommenhed tæller. Igen er der ingen, der angiver noget i retning af, at konsulenterne skal være mere strenge overfor virksomhederne.
8.4.2 Erhvervsaffaldskonsulentens faglige kvalifikationer
Faglige kvalifikationer er naturligvis også vigtige for konsulenterne, som skal ud og rådgive virksomhederne.
Konsulenterne finder selv, at det er vigtigt, at:
| Konsulenten forud for mødet med en virksomhed har ressourcerne (tiden, kilderne og lokalkendskabet) til at sætte sig godt ind i, hvilken virksomhedstype og –kultur, han/hun står overfor. |
| Konsulenten har affaldsteknisk viden, som f.eks. viden om hvilke typer af affald og hvilke slags problemer, man kan forvente at støde på hos virksomheden |
For virksomhederne er det væsentligt, at:
| Konsulenten har stor viden og erfaring på affaldsområdet og formår at omsætte denne viden til praktiske løsninger for virksomheden. |
| Konsulenten kender til affaldsordningerne i kommunen og affaldsselskabet. |
| Konsulenten kan fungere som virksomhedens sparringspartner. |
Som det fremgår, er det vigtigt for både konsulent og virksomhed, at konsulenten har den fornødne tid og viden til at koncentrere sig om den enkelte virksomhed og dennes problemer. Forståelse og gode råd fra konsulenten giver mere tillid fra virksomhedens side, hvilket kan medføre, at virksomheden er åben overfor konsulenten og vil henvende sig igen.