Kortlægning og evaluering af erhvervsaffaldskonsulentordninger i kommuner og affaldsselskaber
7. Fokusgruppeinterview med erhvervsaffaldskonsulenter
7.1 Indledning
I dette kapitel redegøres der for et fokusgruppeinterview, som er gennemført i juni 2000 med otte erhvervsaffaldskonsulenter fra kommuner og affaldsselskaber. ACNielsen AIM A/S har stået for planlægning og gennemførelse af fokusgruppeinterviewet, og har skrevet en rapport på baggrund af interviewet. Dette kapitel bygger på AIMs rapport, og kapitlets analyser er således foretaget af ACNielsen AIM-teamet. Afsnit 7.4 er en detailanalyse, der følger fokusgruppeinterviewets kronologi og dermed har stort set de samme overskrifter som spørgeguiden i bilag D. Citaterne i kapitlet er udtalelser fra erhvervsaffaldskonsulenterne i fokusgruppeinterviewet.
7.2 Formål
Udover at evaluere erhvervsaffaldskonsulentordningerne i deres nuværende form har fokusgruppeinterviewet haft til formål at give input til, hvordan erhvervsaffaldskonsulenterne kan kvalificeres yderligere til det job, de udfylder. Hovedspørgsmålene ved fokusgruppeinterviewet var:
 | Hvordan oplever erhvervsaffaldskonsulenterne selv deres arbejdsdag? |
| Hvordan fungerer kontakten til virksomhederne i dag? Og hvordan kan den blive bedre? |
| Hvilke informationsbehov har erhvervsaffaldskonsulenterne i deres hverdag? |
| Hvordan kan erhvervsaffaldskonsulentordningerne komme til at fungere mere optimalt? |
| Hvordan kan konsulenterne blive bedre til at udfylde deres rolle? |
Ovenstående spørgsmål har dannet grundlag for en mere udførlig spørgeguide, som kan læses i bilag D.
7.3 Metode og gennemførelse
For at få erhvervskonsulenterne i tale blev den kvalitative metode valgt som tilgang til evalueringen. Valget af denne metode har givet mulighed for at komme i dybden med de enkelte erhvervsaffaldskonsulenters oplevelser og fremdrage nuancerede reaktioner på ordningerne i modsætning til de mere standardiserede svar, som er den kvantitative analyses force. Konsulenterne har med andre ord haft mulighed for selv at præge gruppediskussionen, så de problemstillinger og vinkler, der ligger dem mest på sinde, har vægtet tungest i diskussionen. Udbyttet af diskussionen er en præcisering af erhvervsaffaldskonsulenternes behov for at kunne udfylde jobbet optimalt.
Reno-Sam kontaktede 10 erhvervsaffaldskonsulenter fra kommuner og affaldsselskaber rundt om i landet og inviterede dem til at deltage i fokusgruppeinterviewet. Der blev primært inviteret konsulenter fra ordninger, der har fungeret mere end ½ år. Otte af de 10 konsulenter mødte op, heraf kom tre fra kommuner og fem fra affaldsselskaber.
Gruppediskussionen varede to timer. Diskussionen blev via internt tv overvåget af repræsentanter fra Reno-Sam og RAMBØLL.
7.4 Analyse
Analysen i dette afsnit afspejler den diskussion, der fandt sted i fokusgruppen. Som nævnt er fem af de otte konsulenter ansat i affaldsselskaber, mens de øvrige tre er ansat i kommuner. Tre konsulenter er ansat i ordninger med mere end en konsulent. Konsulenternes uddannelsesmæssige baggrund varierer en del, idet der deltog fire ingeniører samt en automekaniker, en handelsuddannet, en laborant og en assurandør. En enkelt har haft stillingen som erhvervsaffaldskonsulent i 10 år, og en konsulent har været ansat i fire år, mens de seks øvrige har været ansat i to år eller mindre.
7.4.1 Dagligdagen som erhvervsaffaldskonsulent
Til trods for den brogede baggrund er erhvervsaffaldskonsulenterne enige om, at de bestrider et godt job. Det er afvekslende, og man har meget vide rammer til selv at bestemme indholdet af sin arbejdsdag. De fleste mener dog også, at man af og til skal jonglere med rigeligt mange bolde - måske netop fordi opgaverne ikke er klarere afgrænsede, end de er. De to mest rutinerede konsulenter fortæller i øvrigt begge, at arbejdsopgaverne er vokset gennem årene, da der jo ingen er til at sige, hvad de skal undlade at gøre:
"Det er utrolig svært at afgrænse opgaverne. Man spænder godt nok meget vidt efterhånden!"
Man må altså selv finde tiden til at følge op på det arbejde, man har søsat i sine første år som konsulent, samtidig med at nye opgaver kommer til.
7.4.1.1 Generel vurdering af ordningerne
Ordningerne, som konsulenterne er ansat i, vurderes grundlæggende positivt. De mere kritiske bemærkninger om ordningerne går på de praktiske problemer, som netop opstår, fordi der er mere end én type ordning, og fordi de forskellige kommuner og affaldsselskaber tackler ordningerne forskelligt. Hvis ordningerne var mere ens, var der bedre mulighed for at samarbejde om flere ting. Rollefordelingen mellem kommuner og affaldsselskaber problematiseres stort set ikke i diskussionen – efter sigende fordi dén diskussion er taget mange gange før. Stemningen og tonen i gruppediskussionen afspejler dog, at konsulenterne oplever hinanden som kolleger på tværs af affaldsselskaber og kommuner.
7.4.1.2 Kontakten med virksomhederne
Omdrejningspunktet i konsulenternes arbejde er kontakten med virksomhederne. Det kan kræve tålmodighed at få de relevante personer i tale og at få en aftale i stand, ligesom det kan tage tid at opbygge tilliden mellem konsulent og virksomhed. Kun ganske få virksomheder siger nej til et konsulentbesøg, og her har de kommunalt ansatte konsulenter den fordel, at de som tilsynsførende har ret til at møde op på virksomheden, uanset om virksomheden ønsker det eller ej:
"Jeg kommer fra en kommune, så jeg har tilsyn. Så selvom de ikke vil have jeg kommer, så kommer jeg alligevel. De kan slå sig i tøjret, men hvis jeg vil ind, så vil jeg ind!"
Andre kommunalt ansatte ser derimod kontrolfunktionen som en barriere for den nødvendige tillid mellem konsulent og virksomhed, og ville derfor foretrække at være ansat i et affaldsselskab (af konsulenten herunder kaldet "privat ansat"):
"Når erhvervslivet hører ordet kommune, så ved de, at jeg vil hive dem i ørerne, hvilket jeg jo også gør. Så jeg ville nok hellere have været privat, ja."
De konsulenter, der er ansat i affaldsselskaber, understreger imidlertid frustrationerne over manglende sanktionsmuligheder, hvis virksomhederne ikke behandler affaldet efter de gældende regler:
"Hvis jeg finder noget, så har jeg ikke noget at gøre - andet end at rette henvendelse til kommunen."
Flere af de forholdsvis nye konsulenter fortæller, at de strukturerer deres arbejde således, at virksomheder inden for samme branche besøges i én periode. På den måde får de mulighed for at samle erfaringer om typiske affaldsproblemer for den enkelte branche og kan udnytte erfaringerne ved de næste virksomhedsbesøg. Gruppens "yngste" konsulent jagter de områder, hvor gevinsten er størst:
"Jeg prøver at spore mig ind på, hvor der kan være noget at komme efter, så jeg får nogle succeshistorier."
7.4.1.3 At finde en "isbryder"
Succeshistorierne er vigtige - ikke kun for at styrke den enkelte konsulents selvsikkerhed, men også fordi de kan bruges som argumenter over for andre og mere skeptiske virksomheder. Selvom ordningen er gratis for virksomhederne, kræver det ofte lidt overtalelse, før der bliver tid til konsulenten i kalenderen. En garvet konsulent fortæller altid virksomhederne, at de kan spare penge ved at modtage hans råd, og så "får de store ører!". En anden konsulent har udarbejdet en folder, som på forsiden understreger, at man kan få gratis hjælp til at få styr på affaldet. Han sender folderen ud og følger så op med en opringning et par uger senere.
Der er ingen tvivl om, at chancen for succes er størst med de henvendelsesformer, der påpeger en konkret gevinst for virksomhederne. Og jo mere konkret rådgivning man tilbyder, des større er chancen for, at virksomhederne vil afsætte den fornødne tid til et konsulentbesøg.
Om konsulenterne bruger pisken eller guleroden for at komme i kontakt med virksomhederne, afhænger dels af om de har tilsynspligt eller ej og dels af personligt temperament. En konsulent har det fint med at lave stikprøvekontroller på forbrændingsanlægget og uddele bøder til alt utilstrækkeligt sorteret affald - så får han i hvert fald virksomhedernes opmærksomhed. En anden fortæller, at konsulenterne i kommunen er blevet pålagt at omdele kommunens regulativ for behandling af erhvervsaffald i et ringbind til samtlige virksomheder i kommunen:
7.4.2 Kritik af ordningerne og arbejdet"Det synes jeg er en enormt god idé. Du har en indgangsnøgle - du har samtidig afleveret dit visitkort og sagt, at de bare skal ringe. Vi skynder os at sige, at vi er der for at hjælpe dem – og at de kan spare penge!"
Som udgangspunkt udtrykker konsulenterne stor tilfredshed med ordningerne og stolthed over det arbejde, de udfører. På opfordring fremkommer der dog alligevel en række kritikpunkter. Disse fremgår af boks 10 herunder og uddybes i de følgende afsnit.
Boks 10. Erhvervsaffaldskonsulenternes kritikpunkter til ordningerne
|
7.4.2.1 Kontakten med virksomheder, transportører og kolleger
Enkelte konsulenter oplever det som et stort problem, at de bruger lang tid på at træffe de rigtige personer i virksomhederne, hvilket forsinker deres arbejdsproces, men kontakten til virksomhederne fungerer i det store hele godt. Flere oplever derimod, at deres rolle som konsulent ikke rigtig respekteres af deres kolleger, og at det er svært at opnå fælles fodslag med driftsafdelingen.
Også samarbejdet med transportørerne kunne fungere meget bedre. Konsulenterne oplever, at transportørernes regninger for at fjerne affaldet er uigennemskuelige, ligesom de alt for ofte ser stort på sorteringen af affaldet:
"Nogle gange har jeg på fornemmelsen, at affaldstransportørerne ikke er medspillere på banen…"
"Det er irriterende, når man bliver taget ved næsen af transportørerne. Nogle transportører tager højere priser, end hvad det reelt koster at komme af med affaldet, og virksomheden sætter jo ikke spørgsmålstegn ved det."
7.4.2.2 Ordningernes politiske struktur
Ordningernes politiske struktur giver også anledning til kritik. Dels opleves politikerne hellere at ville tilgodese vælgerne end miljøet, når der kun er 1½ år til næste kommunalvalg, og dels opleves afstanden fra den enkelte konsulent til beslutningstagerne som uoverstigeligt stor.
Hertil kommer, at flere konsulenter savner en "ensretning" mellem de forskellige ordninger, så de i højere grad ville kunne stå sammen og bakke hinanden op i forskellige opgaver.
Endelig påpeger konsulenterne vanskelighederne ved at sælge dyre løsninger til virksomhederne, ligesom ideologi og økonomi ikke altid går hånd i hånd, hvis affaldet skal sorteres 100% korrekt. En af konsulenterne udtrykker det således:
"Hvor meget skal vi betale for at gøre en lillebitte smule for miljøet?"
7.4.2.3 Ressourcer i dagligdagen
Konsulenternes dagligdag er præget af travlhed, og mange oplever tiden som en så knap ressource, at bunkerne får lov til at vokse mere, end godt er. De ville foretrække at være flere om at løfte opgaverne, ligesom nye kolleger ville åbne muligheden for den sparring i dagligdagen, som flere konsulenter efterlyser.
7.4.3 Brugernes oplevelse af ordningerne
Konsulenterne i fokusgruppen blev præsenteret for tre af hovedresultaterne fra undersøgelsen, hvor 45 virksomheder, der alle har haft besøg af en konsulent, er blevet interviewet telefonisk. De tre resultater blev fremlagt på overheads og diskuteret ét ad gangen.
7.4.3.1 Det første resultat
| Halvdelen af virksomhederne udsorterer deres affald i flere fraktioner efter erhvervsaffaldskonsulenternes besøg. |
Konsulenterne var tydeligt frustrerede over dette resultat. Konsulenterne synes, at brugen af ordet "flere" er flertydigt i denne sammenhæng, så resultatet både kan læses som "mere end én fraktion" og "flere end før". Konsulenterne føler sig derfor ikke sikre på, om de 50% også indeholder de virksomheder, der allerede udsorterede affaldet i flere fraktioner før konsulentens besøg3. Under alle omstændigheder oplever konsulenterne resultatet som klart skuffende:
"Hvis man tager det, som det står, så ser det ikke godt ud!"
Deltagerne føler trang til at forsvare og forklare sig og peger på, at man jo ikke kan påvirke alle ved første besøg, ligesom øget kontrol og information vil give et bedre resultat. Endelig understreger resultatet behovet for opfølgende arbejde fra konsulenternes side.
7.4.3.2 Det andet resultat
| En tredjedel af virksomhederne har reduceret deres omkostninger til affaldshåndtering efter erhvervsaffaldskonsulenternes besøg. |
Til trods for at flere af konsulenterne faktisk argumenterer med besparelser, når virksomhederne skal overbevises om det fordelagtige i at bruge ordningerne, vækker resultatet positiv overraskelse i gruppen. Virksomhederne har som regel slet ikke budgetteret med affaldsomkostningerne, hvilket kan gøre det vanskeligt at få øje på besparelserne.
Konsulenterne kan dog sagtens få øje på råd, der vil føre til lavere affaldsomkostninger hos virksomhederne:
"Der er mange, der ikke ved, at de kan frasortere pap o.s.v., men hvis de gør det, får de nogle økonomiske fordele."
7.4.3.3 Det tredje resultat
| 44 ud af 45 virksomheder er tilfredse eller meget tilfredse med den rådgivning, de har fået af erhvervsaffaldskonsulenterne. |
Forud for præsentationen af dette resultat blev deltagerne opfordret til at gætte på, hvor mange af de 45 interviewede virksomheder, der var enten tilfredse eller meget tilfredse med konsulentens besøg. Nogle gættede på 10 tilfredse virksomheder, mens andre var helt oppe på 40. Gruppen enedes dog om, at omkring halvdelen af de besøgte virksomheder nok havde været tilfredse med besøget.
Overraskelsen over resultatet var derfor stor – og gruppens konsulenter blev tydeligt stolte! De forklarer den udbredte tilfredshed med, at konsulenterne tilbyder virksomhederne information, de har vanskeligt ved at få fra kommunen. Herudover mener de, at det frem for alt er den dialogbaserede kontakt, der giver succes:
"De er glade for, at nogen interesserer sig for deres virksomhed. De elsker at fortælle om deres omsætning og virksomheden i det hele taget."
"Virksomhederne føler, de får noget information. De synes ikke, at de få information nok fra kommunen – men den personlige kontakt giver dem noget."
Med afsæt i egne fiaskoer og succesoplevelser har konsulenterne let ved beskrive den ideelle konsulent. Listen over egenskaber og praktiske forudsætninger, som ifølge konsulenterne kendetegner superkonsulenten, er derfor omfattende. Listen fremgår af boks 11 herunder og uddybes i de følgende afsnit.
Boks 11. Kendetegn for en god erhvervsaffaldskonsulent
|
7.4.4.1 Menneskelige kvaliteter
Den personlige kontakt mellem konsulent og virksomhed er en af forcerne ved erhvervsaffaldskonsulentordningerne. Derfor er den gode konsulent udadvendt og lidt af en menneskekender, der hurtigt kommer på bølgelængde med virksomhederne. Desuden mener konsulenterne, at det meget opsøgende arbejde kræver både gå-på-mod og godt humør.
7.4.4.2 Forarbejde
Superkonsulenten er godt forberedt forud for mødet med en ny virksomhed. Ideelt set bør man tage sig tid til at læse avisernes erhvervssider, så man er almindeligt orienteret om virksomheden og branchen og kan danne sig et billede af, hvilke affaldsproblemer der er relevante for virksomheden. Det gælder i det hele taget om at vide mest muligt om virksomheden forud for mødet:
"Jeg går altid ind på Internettet, så jeg får lidt kendskab til virksomheden. Virksomheder bliver jo også glade for, at nogen har set hjemmesiden."
På virksomhedernes hjemmesider kan man også nu og da få sat ansigter på nøglepersonerne i forhold til affaldssortering.
Superkonsulenten har et stort lokalkendskab, der giver overblik over virksomhedstyper, et stort personkendskab samt kendskab til den lokale omgangstone. Konsulenterne mener f.eks. ikke, at det går an at ansætte en københavnsk konsulent i Vestjylland, for som konsulent gælder det også om at kunne sætte sig ind i virksomhedernes problematik og kultur, så man kan møde op med den rette attitude:
"Det går jo ikke, at man kommer alt for friskfyragtig til en meget stilig virksomhed!"
7.4.4.3 Mødet med virksomheden
Superkonsulenten overholder altid sine aftaler og møder endda 5 minutter før aftalt tid. Dette giver mulighed for at orientere sig i receptionen samt at tale med receptionisten om virksomhedens seneste forandringer. Samtidig giver opholdet i receptionen et solidt indtryk af den virksomhedskultur, man skal kunne gebærde sig i.
Uanset tonen i virksomheden, (som godt kan være barsk), er det vigtigt, at konsulenten holder en god stil igennem hele mødet:
"Man skal holde sin egen stil og være sig selv bekendt. Jeg vil ikke gå med på deres banden og svovlen. Jeg er ude som myndighed."
Evnen til at skabe tillid gennem personlig kontakt er central for erhvervsaffaldskonsulenternes arbejde. Tilliden er vigtig - både for at opnå størst mulig effekt af rådgivningen og for at få tilsynsrollen til at fungere for de kommunalt ansatte konsulenter. En konsulent understreger, at han altid orienterer virksomheden først, hvis forholdene er så kritisable, at han må tilkalde miljøtilsynet.
Endelig skal konsulenten i mødet med virksomheden formå at målrette information mod virksomheden, så denne ikke selv skal foretage en større oplysningssortering! Desuden skal konsulenten formidle oplysningerne med et personligt engagement for at styrke argumentationen over for virksomhederne.
7.4.4.4 Opfølgning
I tilfælde af at virksomheden stiller spørgsmål, som konsulenten ikke kan besvare på stedet, er det vigtigt at være ærlig omkring begrænsningerne i sin viden og love at vende tilbage med et sikkert svar - frem for at svare "på tynd is". Tilbagemeldingerne til virksomheden skal ideelt set ske ganske hurtigt efter første møde.
7.4.4.5 Imagepleje indadtil
Endelig arbejder superkonsulenten på at sikre standen af erhvervsaffaldskonsulenter et bedre image indadtil. Konsulenterne i gruppen har alle erfaringer med kolleger, driftsansvarlige eller transportører, som ikke rigtig respekterer deres arbejde, og det må der naturligvis rettes op på.
7.4.4.6 Fagligheden forudsættes i orden
Det er værd at bemærke, at ingen af de karaktertræk, som ifølge konsulenterne kendetegner superkonsulenten, angår konsulentens faglige formåen (se boks 11). Det tætteste, man kommer superkonsulentens faglig kompetence, er at turde indrømme, at man ikke ved alt. Derimod rejser konsulenterne ingen krav om, at superkonsulenten ideelt set skal vide alt. Dette kan selvfølgelig bero på en tilfældighed, men det kan også tolkes som et tegn på, at konsulenterne grundlæggende betragter deres egen faglige viden som tilstrækkelig og derfor forudsætter, at superkonsulenten selvfølgelig også er godt "klædt på".
7.4.5 Informationsbehov
Karakteristikken af superkonsulenten understreger, at konsulenterne har behov for mange forskellige typer af informationer i deres daglige arbejde. Udover information om den enkelte virksomheds affaldstyper og kultur vil de gerne være bedre "klædt på" i forhold til eksisterende regulativer og lovtiltag under opsejling:
"Du kan aldrig få ballast nok med i rygsækken. Du kan simpelt hen ikke nå at være up-to-date!"
Konsulenterne oplever ofte, at Miljøstyrelsen har orienteret både kommuner og virksomheder om nye tiltag på erhvervsaffaldsområdet, uden at give besked til affaldsselskaberne – og dermed affaldsselskabernes konsulenter. Som konsulent er det ikke særlig behageligt at være placeret sidst i informationskæden:
"Jeg får tit at vide fra kommunen, at de har fået noget nyt at vide af Miljøstyrelsen, som ikke er givet til mig samtidig."
7.4.5.1 En hjemmeside til erhvervsaffaldskonsulenterne
Problemerne med kommunikationssvigtet fra Miljøstyrelsens side kunne måske løses med en løbende opdateret hjemmeside til erhvervsaffaldskonsulenterne. Samtlige konsulenter i gruppen er på Internettet dagligt, men kun en enkelt har gjort det til en vane at bruge nogle minutter dagligt på Reno-Sams hjemmeside4 for netop at holde sig underrettet om nye tiltag.
Konsulenterne har imidlertid flere forslag til, hvad en sådan hjemmeside kunne indeholde: Alle har behov for information om, hvor man kommer af med specifikke affaldstyper, ligesom adresselister på relevante organisationer og affaldsmodtagere ville være en stor hjælp for konsulenterne. Sidstnævnte forudsætter selvfølgelig, at alle bliver nævnt5.
En konsulent foreslår, at man på hjemmesiden opretter et affaldskatalog, hvor man samler konsulenternes erfaringer om, hvilke typer af farligt affald man kan forvente at finde i forskellige brancher. Informationerne skal kunne printes ud som en tjekliste, man kan medbringe ved besøg på de forskellige virksomhedstyper. Et fyldestgørende katalog ville dog kræve aktiv deltagelse af alle konsulenter.
Konsulenterne vil gerne dele deres erfaringer med hinanden og kunne spørge hinanden til råds i konkrete tvivlstilfælde. Dette forudsætter – igen - at alle konsulenter bruger hjemmesiden, hvilke fordrer en høj grad af brugervenlighed. Her opleves den eksisterende Reno-Sam-hjemmeside som klart utilstrækkelig. I bedste fald kan erfaringsudvekslingen på nettet fungere som både chat imellem de enkelte konsulenter og som en mere struktureret vidensopsamling:
"Hvis alle benytter hjemmesiden, får man et ping-pong spil."
En konsulent foreslår således, at hjemmesiden udbygges med en FAQ – altså en liste med svar på "frequently asked questions", som alle kunne have gavn af at få kendskab til. Endelig foreslår konsulenterne, at hjemmesiden kunne rumme henvisninger til kurser og litteratur, ligesom relevante artikler kunne resuméres.
7.4.6 Fremtidens erhvervsaffaldskonsulentordning
Som det er fremgået flere gange, er konsulenterne stolte af deres arbejde og godt tilfredse med de ordninger, de er ansat i. Deres forslag til forbedringer af fremtidens ordninger er derfor ikke revolutionerende, men kan ses som mindre justeringer, der vil forbedre kvaliteten af såvel ordningerne som konsulenternes arbejdsdag.
7.4.6.1 Ordningernes formål
I øjeblikket arbejder konsulenterne stort set kun med affaldssortering, og selvom de erklærer sig enige i det politiske mål om i højere grad at forebygge affaldsdannelsen, føler de sig tydeligvis ikke kompetente til at løfte denne opgave på nuværende tidspunkt:
"Renere teknologi skal man være varsom med at rådgive om. Det har vi ikke kompetence til."
På den anden side vil konsulenterne gerne være med til at påvirke udviklingen i den rigtige retning. En konsulent fortæller, at han ved, at det i dag kan lade sig gøre at lave tomatbakker, der fylder en tiendedel af de nuværende, men leverandørerne vil ikke bruge dem. Denne proces kunne konsulenterne måske godt påvirke:
"Hvis vi kan være med til at påvirke og sige; prøv at høre her, grosserer Jensen - næste gang de kommer fra GASA, så siger du, at de skal tage det ud af de kasser og sætte varerne i dit køleanlæg og så tage kasserne med igen. Det synes jeg kunne være sjovt, hvis vi kunne være med til at påvirke den proces."
7.4.6.2 Ordningernes opbygning og struktur
Rollefordelingen mellem kommuner og affaldsselskaber er ikke i centrum for konsulenternes forslag til forbedringer af fremtidens erhvervsaffaldskonsulentordninger. Dette kan skyldes en udbredt træthed over for denne diskussion, men kan måske også ses som et udtryk for, at problemer med rollefordelingen i højere grad er af lokal karakter end et generelt problem for ordningerne.
Konsulenterne er til gengæld enige om, at samarbejdet med transportørerne sagtens kunne fungere bedre. De foreslår dels, at de selv holder en tættere kontakt til vognmændene, og dels ville det være en fordel, hvis vognmænd og transportører kendte regulativerne for erhvervsaffald lige så godt som konsulenterne:
"Vognmændene skal være bedre klædt på og kunne sige: Det må I, og det må I ikke!"
I bedste fald ville dette også medføre en højere grad af overensstemmelse mellem transportørernes og konsulenternes opfattelse af, hvor meget virksomhederne skal betale for at få afhentet deres affald.
En konsulent foreslår i øvrigt, at der udvikles en affaldsbørs, som kan kontaktes, når man står med nogle ton af en eller anden affaldstype, man ikke ved, hvad man skal stille op med.
7.4.6.3 Information/uddannelse
Udover en forbedret hjemmeside til konsulenterne med større vægt på interaktivitet, udtrykker især de "yngre" konsulenter et behov for kurser i kommunikation:
"Hvad gør man, når man står over for virksomhederne? Hvordan kontakter man dem bedst?"
Nogle foreslår NLP-kurser (Neuro-Lingvistisk-Programmering), og en enkelt har været på et godt kursus i kommunikation og kropssprog. Efteruddannelse på dette område opleves som vigtig, da kontakten til virksomhederne er så central for, om konsulenterne oplever succes i deres arbejde. Alle er enige om, at jo bedre rustet man er, des mere selvsikker bliver man i rollen som konsulent.
3 Det er forfatternes opfattelse, at konsulenterne misfortolkede dette resultat. Det er ligeledes forfatternes opfattelse, at resultatet skal betragtes positivt. Den korrekte tolkning af resultatet er, at efter konsulenternes besøg er omkring halvdelen af de 45 virksomheder begyndt at udsortere deres affald i antalsmæssigt flere fraktioner end før. I stedet for at tolke dette, som at der ikke er sket noget på resten af virksomhederne, skal man tænke på, at der dels var flere virksomheder, der angav, at de allerede sorterede godt nok og dels, at flere virksomheder på interviewtidspunktet af forskellige grunde endnu ikke havde nået at gøre noget som følge af rådgivningen.
4 Reno-Sam har på sin hjemmeside oprettet en "knap" for erhvervsaffaldskonsulenter, som er med i "Temagruppe for erhvervsaffaldskonsulenter". Her fås adgang til "Kontaktpersoner og adresser", "Informationsmateriale" samt "EAK-café", hvor det er muligt at skrive og besvare indlæg fra de andre konsulenter i temagruppen.
5 Det bemærkes, at ingen af konsulenterne tilsyneladende kender til den eksisterende hjemmeside med adressen www.affaldsinfo.dk i regi af Videncenter for Affald og Genanvendelse. Her forefindes en del af de efterspurgte oplysninger.