| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og evaluering af erhvervsaffaldskonsulentordninger i kommuner og affaldsselskaber

6. Virksomheders erfaringer med erhvervsaffaldskonsulentordninger

6.1 Indledning

I dette kapitel afrapporteres telefoninterview med 45 virksomheder, der har modtaget rådgivning fra erhvervsaffaldskonsulenter ansat i kommuner og affaldsselskaber. Telefoninterviewene er gennemført i slutningen af maj 2000.

Udover en beskrivelse af formålet med, metoden til og gennemførelsen af telefoninterviewene indeholder kapitlet data om virksomhedernes affaldshåndtering. Desuden indeholder kapitlet forskellige opgørelser i forhold til erhvervsaffaldskonsulenternes besøg på virksomheden, samt virksomhedernes erfaringer med og holdning til den rådgivning, de har modtaget fra konsulenterne.

I kapitlet indgår fire casebeskrivelser, der nærmere skildrer erhvervsaffaldskonsulenternes besøg på fire virksomheder.

6.2 Formål

Formålet med de gennemførte telefoninterview har været:

	at få indsamlet viden om virksomheders erfaringer med og holdning til rådgivning fra erhvervsaffaldsskonsulenter ansat i kommuner og affaldsselskaber, og
	at få bearbejdet denne viden, så den kan anvendes fremadrettet dels ved gennemførelse af fokusgrupppeinterview med erhvervsaffaldskonsulenter og dels efterfølgende til inputs, der kan være med til at forbedre erhvervsaffaldskonsulentordningerne.

Hovedspørgsmålene ved telefoninterviewene var:

	Hvilke affaldstyper og -mængder er der på virksomheden?
	Hvilke affaldsfraktioner udsorteres før og efter erhvervsaffaldskonsulentens besøg?
	Hvordan forløb besøget fra erhvervsaffaldskonsulenten?
	Hvilken effekt har virksomheden oplevet som følge af besøget?
	Hvor tilfreds er virksomheden med konsulentens rådgivning?

Ovenstående spørgsmål har dannet grundlag for en mere udførlig spørgeguide, som findes i bilag C.

6.3 Metode og gennemførelse

Telefoninterviewene er gennemført ud fra en spørgeguide opbygget omkring såvel åbne som lukkede spørgsmål. Besvarelserne er samlet i en Access-database.

Interview med repræsentanter fra virksomheder er gennemført på baggrund af oplysninger om virksomhedsnavn, adresse, telefonnummer og kontaktperson. Disse oplysninger er fremkommet via de gennemførte telefoninterview med erhvervsaffaldskonsulenter i kommuner og affaldsselskaber, og er samlet i to Access-databaser. Oplysningerne var i mange tilfælde utilstrækkelige til at gennemføre telefoninterview, hvorfor der blev foretaget søgninger på internettet i "Kraks nummeroplysning" og "De gule sider".

De virksomheder, der var tilstrækkelige data på, blev kontaktet mindst tre gange. Var det efter gentagne opkald ikke lykkedes at få kontakt med en virksomhed, udgik denne af undersøgelsen.

I ovennævnte to Access-databaser er der i alt registreret 86 virksomheder. Af nedenstående tabel fremgår status for virksomhedernes deltagelse i telefoninterviewene.

Tabel 14.
Virksomheders deltagelse i telefoninterviewene

Som det fremgår, er der gennemført brugbare interview med kontaktpersoner fra 45 virksomheder ud af de i alt 86 virksomheder. Ni virksomheder ønskede ikke at deltage i undersøgelsen grundet manglende tid. I 13 virksomheder blev kontaktpersonen ikke truffet i opkaldsperioden. 10 virksomheder kunne ikke kontaktes grundet manglende eller forkert telefonnummer. Slutteligt blev ni virksomheder frasorteret, enten fordi kontaktpersonen på virksomheden ikke længere var ansat, fordi der havde været tale om et almindeligt tilsynsbesøg, eller fordi kontaktpersonen ikke huskede konsulentens besøg.

I det følgende redegøres for resultaterne af de gennemførte 45 brugbare interview. Interviewpersonerne anses som repræsentanter for de virksomheder, hvor de er ansat, og må som sådan formodes at give udtryk for holdninger, som er i overensstemmelse med virksomhedernes. Nogle af de stillede spørgsmål har ikke kunnet besvares af alle interviewpersoner, f.eks. fordi de har handlet om emner, der ikke hører under den pågældende persons ansvarsområde.

6.4 Virksomheder fordelt på brancher og antal ansatte

15 af de interviewede virksomheder, svarende til 33%, er besøgt af erhvervsaffaldskonsulenter ansat i kommuner, mens 30 virksomheder, svarende til 67%, har haft besøg af erhvervsaffaldskonsulenter ansat i affaldsselskaber.

De 45 interviewede virksomheders fordeling på brancher fremgår af tabel 15 herunder.

Tabel 15.
Virksomheder fordelt på brancher

Det fremgår, at over 50% af de virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, er fremstillingsvirksomheder.

Der vil ikke fremover i gennemgangen blive skelnet mellem, om de erhvervsaffaldskonsulenter, virksomhederne har modtaget rådgivning fra, er ansat i kommuner eller affaldsselskaber, da datamaterialet vurderes at være for spinkelt til at konkludere noget herom på baggrund af.

I tabel 16 er virksomhedernes branchefordeling yderligere fordelt på antal ansatte. Over halvdelen (25) af de interviewede virksomheder har mellem 1 og 50 ansatte, mens kun to virksomheder har mere end 500 ansatte. Begge disse er institutioner.

Tabel 16.
Branchefordeling og antal ansatte

6.5 Nøgletal om affaldsmængder og økonomi

Interviewpersonerne fra virksomhederne blev spurgt om forskellige data om virksomhedernes affaldsmængder, økonomi m.v. for at give et indtryk af de deltagende virksomheder.

6.5.1 Virksomhedernes samlede affaldsmængder

Interviewpersonerne skulle angive, om der er en person i virksomheden, der er ansvarlig for affaldshåndteringen og for at overvåge omkostningerne til denne.

Tabel 17.
Er der en person i virksomheden, der er ansvarlig for affaldshåndteringen?

Som det fremgår, har langt de fleste virksomheder en affaldsansvarlig. Ligeledes har mange virksomheder en person, der overvåger omkostninger til affaldshåndteringen, som det fremgår af tabel 18 herunder.

Tabel 18.
Er der en person i virksomheden, der overvåger omkostningerne til affaldshåndteringen?

Som det fremgår af tabellen herunder vidste 19 af de 45 interviewpersoner umiddelbart, hvor stor virksomhedens samlede affaldsmængde var i 1999, mens 26 ikke kunne besvare dette spørgsmål. Dette skyldes i nogle tilfælde, at det ikke er interviewpersonen, der er ansvarlig for virksomhedens affaldshåndtering. For de fleste er årsagen, at det ikke er tal, man går og husker på i det daglige. Flere af de 26 interviewpersoner angav, at dataene for de samlede affaldsmængder ville være mulige at finde i virksomhedens bogholderi. Da det lå uden for projektets rammer at foretage yderligere opkald til virksomhederne, er disse data ikke indsamlet efterfølgende.

Tabel 19. Kender interviewpersonen virksomhedens samlede affaldsmængder i 1999?

De virksomheder, hvis interviewpersoner kunne angive virksomhedens samlede affaldsmængde, er i nedenstående tabel fordelt på brancher og antal ansatte.

Tabel 20.
Fordeling af virksomheder på antal ansatte

De samlede affaldsmængder for de 19 virksomheder, for hvilke interviewpersonerne kunne angive affaldsmængderne, er på mellem 8,5 og 7.000 ton.

6.5.2 Affald fordelt på fraktioner

Af de 19 interviewpersoner, der kunne angive virksomhedernes affaldsmængde, kunne kun seks angive fordelingen af den samlede affaldsmængde på fraktioner. Dataene blev typisk fundet i virksomhedens miljøredegørelse/miljøstyringssystem eller grønne regnskab. En interviewperson fortalte, at virksomheden pr. 1. januar 2000 er begyndt at foretage målinger af bl.a. affaldsmængderne som følge af det kommende miljøstyringssystem på virksomheden.

En interviewperson, som ikke kendte virksomhedens samlede mængde affald – og dermed heller ikke fordelingen på fraktioner - fortalte, at virksomheden via sit miljøstyringssystem har et mål om at nedsætte affaldsmængderne med 25-30 % over en årrække.

Alle interviewpersoner blev bedt om at nævne samtlige affaldsfraktioner, som de var bekendte om, at deres virksomheder udsorterer. Der var stor spredning i antallet af fraktioner pr. virksomhed – varierende fra to til 14 fraktioner. Mange virksomheder udsorterer fraktionerne brændbart affald og pap.

6.5.3 Affaldsfraktioner, der udsorteres som følge af erhvervsaffaldskonsulenternes rådgivning

Interviewpersonerne blev bedt om at oplyse, om de er begyndt at udsortere flere affaldsfraktioner som følge af erhvervsaffaldskonsulenternes rådgivning.

Tabel 21.
Udsorteres flere affaldsfraktioner som følge af rådgivningen?

Næsten halvdelen af interviewpersonerne – nemlig 22 - svarede, at deres virksomheder udsorterer flere fraktioner efter erhvervsaffaldskonsulenternes besøg. For nogle virksomheder drejer det sig om én ekstra fraktion, de sorterer i efter besøget, mens det for andre drejer sig om flere fraktioner. Det er typisk fraktionerne pap og plast, som udsorteres efter besøget fra en erhvervsaffaldskonsulent.

Som før nævnt kunne kun seks interviewpersoner sætte mængder på de fraktioner, de sorterer deres affald i. Det var generelt heller ikke muligt for interviewpersonerne at skønne de mængder, der udsorteres som følge af erhvervsaffaldskonsulenternes rådgivning. Kun en enkelt interviewperson, ansat på en fremstillingsvirksomhed, kunne angive, at virksomheden efter besøget var begyndt at udsortere plast og nu udsorterer 10 tons plast om året. Dette endte tidligere i den brændbare fraktion.

6.5.4 Virksomhedernes udgifter til affaldsbortskaffelse

Interviewpersonerne blev spurgt, om de kendte virksomhedens udgifter til bortskaffelse og/eller disse udgifters andel af virksomhedens samlede udgifter.

Tabel 22.
Kender interviewpersonen virksomhedens udgifter til affaldsbortskaffelse?

Tabel 23.
Kender interviewpersonen udgifter til affaldsbortskaffelse i % af virksomhedens samlede udgifter?

Som det fremgår af tabel 22 og 23, kendte 12 interviewpersoner umiddelbart virksomhedernes udgifter til affaldsbortskaffelse. De oplyste udgifter lå mellem 4.000 og 700.000 kr. En del interviewpersoner oplyste, at de ville kunne finde de pågældende oplysninger i virksomhedens bogholderi. Flere gav desuden udtryk for, at udgifter til affaldsbortskaffelse udgør en meget lille omkostning for virksomhederne uden at kunne sætte kroner og ører på. Begrundelsen var typisk, at den samlede udgift minimeres, når de genanvendelige fraktioner indbringer penge ved salg. En enkelt virksomhed havde oplevet en væsentlig stigning i bortskaffelsesomkostningerne det sidste år, hvilket skyldes en øget produktion.

Kun en enkelt interviewperson var i stand til at angive affaldsbortskaffelsesomkostningernes andel af virksomhedens samlede udgifter. Den pågældende virksomhed betaler årligt 12.000 kr. for at komme af med sit affald, og denne udgift udgør 0,2% af virksomhedens samlede udgifter.

6.6 Samarbejdet med erhvervsaffaldskonsulenten

Samtlige 45 virksomheder har haft besøg af erhvervsaffaldskonsulenterne i 1999-2000. 35 interviewpersoner oplyste, at der var tale om enkeltstående besøg, mens 10 talte om mere regelmæssig kontakt via løbende besøg fra konsulentens side. Flere interviewpersoner oplyste, at der efter besøget/besøgene havde været opfølgende telefonisk kontakt mellem virksomhederne og erhvervsaffaldskonsulenterne.

6.6.1 Kontakt mellem virksomheden og erhvervsaffaldskonsulenten

I alt 19 virksomheder henvendte sig selv til erhvervsaffaldskonsulenterne, mens 26 blev kontaktet af konsulenterne

Tabel 24.
Hvordan opstod kontakten til erhvervsaffaldskonsulenten?

De 19 virksomheder, der selv henvendte sig, havde fået kendskab til erhvervsaffaldskonsulentens eksistens gennem:

	Information fra kommune/affaldsselskab (10 virksomheder) - typisk gennem pjecer, f.eks. sorteringsvejledning, information om erhvervsgenbrugsplads og lignende.
	Kontakt til affaldsselskab (5 virksomheder)/kontakt til genbrugsstationen (én virksomhed) via telefon for at få hjælp til et konkret problem, som konsulenten derefter tog ud til virksomheden for at løse.
	Konsulentens styregruppe, som interviewpersonen sidder med i (én virksomhed).
	Andre virksomheder (én virksomhed).
	Aftagere af virksomhedens affald (én virksomhed).

Blandt interviewpersonerne fra virksomheder, der selv kontaktede erhvervsaffaldskonsulenten, uddybede nogle formålet med deres henvendelse til konsulenten:

	Virksomheden foretog et rutinetjek pr. telefon til affaldsselskabet for at høre, om der var sket noget nyt på affaldsområdet.
	Virksomheden ønskede at høre mere om det nye erhvervsaffaldsregulativ.
	Virksomheden ønskede en gennemgang af sin affaldshåndtering og at få gode råd og ideer til andre løsninger.
	Virksomheden ønskede at finde nogle billigere og nemmere løsninger til at udsortere og afsætte mere affald.
	Virksomheden ønskede at finde ud af, hvad der måtte køres til erhvervsgenbrugspladsen

De 26 virksomheder, der blev besøgt af en erhvervsafaldskonsulent, blev kontaktet på følgende måde inden besøget:

	21 virksomheder blev ringet op af konsulenterne før besøget.
	To virksomheder fik et brev før besøget.
	Tre virksomheder blev kontaktet som led i et tilsynsbesøg.

Én af de interviewpersoner, hvis virksomhed blev ringet op af konsulenten, angav, at grunden til opringningen var, at virksomheden havde leveret ureglementeret affald til forbrænding og derigennem var blevet opsporet af konsulenten.
En anden interviewperson angav, at konsulenten havde kontaktet virksomheden efter en snak med dennes affaldstransportør.

Boks 7. Beskrivelse af en virksomheds besøg fra en erhvervsaffaldskonsulent

6.6.2 Formålet med erhvervsaffaldskonsulentens besøg

Interviewpersonerne blev bedt om at angive deres opfattelse af, hvad formålet med erhvervsaffaldskonsulenternes besøg på virksomhederne havde været. Der var mulighed for at angive flere formål.

Figur 7.
Formål med erhvervsaffaldskonsulenternes besøg på virksomhederne

Forklaring til figur 7:

1. At sætte fokus på affald i virksomheden
2. At få virksomheden til at overholde affaldsregulativet
3. At få virksomheden til at producere mindre affald
4. At øge virksomhedens muligheder for at genanvende sit affald i egen produktion
5. At øge virksomhedens sortering i flere fraktioner, så mere kan genanvendes
6. At øge afsætningsmulighederne for virksomhedens affald
7. At udsortere miljøfarligt affald
8. At sætte fokus på særlige affaldsfraktioner
9. At belyse de omkostninger, der er forbundet med affaldsbortskaffelsen
10. At hjælpe (mindre) virksomheder med lettere ordninger (f.eks. pga. pladsproblemer)
11. Andre formål

Virksomhedernes besvarelser af spørgsmålet om deres opfattelse af formålet med erhvervsaffaldskonsulentens besøg viser, at tre formål skiller sig markant ud:

	at øge virksomhedens sortering i flere fraktioner, så mere kan genanvendes (60%),
	at sætte fokus på affald i virksomheden (58%), og
	at belyse de omkostninger, der er forbundet med affaldsbortskaffelsen (49%)

Blandt de interviewpersoner, der angiver "andre formål" var der følgende uddybninger:

	Virksomheden havde et helt konkret spørgsmål (tre virksomheder).
	Konsulenten ønskede et generelt tjek af virksomhedens affaldshåndtering (tre virksomheder).
	Virksomheden ønskede hjælp til en miljøgennemgang eller at få overblik p.g.a. miljøstyringssystem (to virksomheder).
	Virksomheden ønskede at anskaffe nye containere (to virksomheder).
	Virksomheden ønskede råd om en billigere affaldsløsning (to virksomheder).
	Konsulenten ønskede, at virksomheden fik udarbejdet en affaldsanmeldelse.
	Virksomheden fejlsorterede sit affald.
	Virksomheden (en kommune) ønsker at sortere makuleret papir, glittet papir og pap for sig og ønskede råd fra konsulenten om sortering, afsætning og nyt regulativ.

Ved de besøg, hvor der var blevet fokuseret på særlige affaldsfraktioner, blev interviewpersonerne bedt om at oplyse, hvilken eller hvilke fraktioner der var i fokus. Følgende fraktioner blev nævnt:

	Plast (fem virksomheder )
	PVC (tre virksomheder
	Pap (to virksomheder)
	Lysstofrør (en virksomhed)
	Produktionsstøv fra filtre (en virksomhed)
	Limrester (en virksomhed)
	Glasfiberrester (en virksomhed)
	Papir (en virksomhed)
	Beton (en virksomhed)
	Madaffald (en virksomhed)

6.6.3 Effekt af samarbejdet med erhvervsaffaldskonsulenten

Interviewpersonerne blev bedt om at vurdere, hvilken effekt virksomhederne har oplevet som følge af konsulenternes besøg.

Figur 8.
Effekt af erhvervsaffaldskonsulenternes besøg

Forklaring til figur 8:

1. At der er sat fokus på affald i virksomheden
2. At virksomheden nu overholder affaldsregulativet
3. At virksomheden nu producerer mindre affald
4. At virksomhedens muligheder for at genanvende sit affald i egen produktion er øget
5. At virksomhedens sortering er øget i flere fraktioner, så mere kan genanvendes
6. At afsætningsmulighederne for virksomhedens affald er øget
7. At der er sat fokus på særlige affaldsfraktioner
8. At de omkostninger, der er forbundet med affaldsbortskaffelsen er belyst
9. At der har været økonomiske konsekvenser
10. At det er blevet lettere at sortere
11. Andre effekter, som er opnået – eller forventes opnået p.g.a. nye initiativer i virksomheden som følge af rådgivningen

Som det fremgik af figur 7 havde 60% af interviewpersonerne en opfattelse af, at formålet med konsulentens rådgivning var at øge virksomhedens sortering i fraktioner. 29% af virksomhederne har efterfølgende oplevet en øget sortering.

Mens 58% af interviewpersonerne havde en opfattelse af, at formålet med konsulentens rådgivning var at sætte fokus på virksomhedens affald, har 33% efterfølgende oplevet en effekt i forhold til dette.

Mens 49% mente, at formålet med konsulentens rådgivning var at belyse de omkostninger, der er forbundet med virksomhedens affaldsbortskaffelse, har 33% virksomheder opnået denne belysning.

Som det fremgår angav 33% af interviewpersonerne, at virksomhedernes omkostninger til affaldsbortskaffelse er påvirket som følge af konsulentens besøg. Fire interviewpersoner vurderede, at der havde været/forvente en økonomisk besparelse på henholdsvis: 10.000 kr., 20.000 kr., 25.000 kr. og 50.000 kr.. To interviewpersoner angav, at deres virksomheder har oplevet øgede omkostninger som følge af konsulentens besøg. Den ene af disse vurderer, at affaldshåndteringen fremover koster 20.000 kr. ekstra årligt som følge af ændringerne.

38% angav, at de havde opnået - eller forventer at opnå - andre effekter end dem, de mente havde været formålet med besøget. Blandt de interviewpersoner, der angav "andre effekter" er der følgende uddybninger og kommentarer:

	Virksomheden vil komme til at spare penge (p.g.a. salg af genanvendelige fraktioner, flytning af affald, billigere containere, ingen fejlsortering (12 virksomheder).
	Virksomheden angiver, at det er blevet dyrere, f.eks. p.g.a. flere containere (fire virksomheder).
	Virksomheden har fået styr på affaldshåndteringen, er blevet mere bevidst og bedre til at sortere (tre virksomheder).
	Det er blevet mere tidskrævende/sværere på grund af øget sortering (tre virksomheder).
	Efter konsulentens besøg har virksomheden fået kontakt til forbrændingsanlægget, som nu (mod ekstra betaling) neddeler virksomhedens paprør, så de kan forbrændes. Virksomheden sender ikke længere uegnede materialer til forbrænding og har dermed fået bedre samvittighed.
	Virksomheden ved nu, hvad der sker med affaldet, hvilket er godt i forhold til miljøstyringssystemet.
	Virksomheden har fået flyttet affald fra deponering til forbrænding.
	Virksomheden har løst sit konkrete problem med farvespande. Det var samtidig rart at se konsulenten "live", for det gør det nemmere at henvende sig en anden gang.
	Virksomheden har fået strammet op på affaldshåndteringen, og har bl.a. fået sat skilte på containerne og lås på pladsen, så alle mulige ikke kommer ind med deres affald om natten.
	Interviewpersonen er blevet bedre til at "opdrage" folk i virksomheden til at sortere korrekt.
	Virksomheden har fået den ønskede containerløsning, men det kunne også være løst uden besøg af konsulenten.

Boks 8. Beskrivelse af en virksomheds besøg fra en erhvervsaffaldskonsulent

6.6.4 Tilfredshed med rådgivningen fra erhvervsaffaldskonsulenten

Interviewpersonerne blev bedt om at angive deres tilfredshed med den rådgivning, de har modtaget fra erhvervsaffaldskonsulenten.

Tabel 25.
Tilfredshed med rådgivningen

Som det fremgår, var langt de fleste interviewpersoner meget tilfredse eller tilfredse med den rådgivning, de fik fra erhvervsaffaldskonsulenterne. Der var mange årsager til tilfredsheden:

	Mange udtrykte tilfredshed med erhvervsaffaldskonsulentordningerne som helhed, da det er rart at have et sted at henvende sig med tvivlsspørgsmål.
	Mange interviewpersoner angav, at de fandt det positivt, at konsulenterne var flinke og hjælpsomme og ikke agerede "bussemænd", selvom ikke alt var i orden på virksomheden.
	Det var vigtigt for interviewpersonerne, at konsulenten havde en stor viden om affaldsområdet og formåede at omsætte denne viden til praktiske løsninger for virksomheden.
	Mange angav også det positive i at kunne spare penge på affaldshåndteringen.
	Interviewpersonerne udtrykte tilfredshed over at få overblik og styr på deres affald via konsulentens vejledning.
	Flere fandt det rart at have mødt konsulenten, da det så vil være lettere at kontakte ham/hende fremover.
	Dialog er en vigtig parameter for virksomhederne.
	Den uvildige rådgivning uden pres opfattes positivt, da virksomhederne så selv kan vælge de løsninger, der passer dem bedst.
	Én interviewperson fandt det positivt, at konsulenten ikke brugte så lang tid på besøget, mens en anden fandt dette negativt.
	Én mente, at det var alt for dyrt at have konsulenten på besøg – det kostede 7.000 kr. for selve besøget.2
	To interviewpersoner mente, at de godt kunne have undværet besøget og i stedet have været i telefonisk kontakt med konsulenten, da der ikke var så meget at komme på virksomheden efter. Begge var dog tilfredse med besøget.

Den udbredte tilfredshed medfører, at alle interviewpersoner angav, at de vil kunne finde på at bruge konsulenten en anden gang, hvis de har konkrete problemer, spørgsmål eller som sparringspart.

Kun en enkelt interviewperson var meget utilfreds med erhvervsaffaldskonsulentens rådgivning. Det viste sig dog, da interviewpersonen blev udspurgt nærmere, at det i højere grad var kommunen, der var utilfredshed med. Dette skyldtes, at kommunen havde nedlagt en ordning, hvor virksomheder kunne aflevere deres affald på genbrugspladsen. Interviewpersonen fandt dette som en stor forringelse, hvorfor han var vred på kommunen og dermed også lidt på konsulenten som kommunens repræsentant.

Det skal bemærkes, at man ikke kan vide, om årsagen til, at ni virksomheder ikke ønskede at deltage i telefoninterviewene, var, at de var utilfredse med rådgivningen fra konsulenten. Det er naturligvis heller ikke til at sige, om nogle af de resterende 32 virksomheder, hvis data blev oplyst af konsulenterne, og som af forskellige årsager (se tabel 14) ikke deltog i telefoninterviewene, var utilfredse. Desuden kan man ikke vide, om nogle erhvervsaffaldskonsulenter har undladt at afgive oplysninger om virksomheder, som der f.eks. var uoverensstemmelser med omkring rådgivningen eller lignende. I forlængelse heraf kan man heller ikke vide, om årsagen til den udbredte tilfredshed er, at der generelt var orden på de besøgte virksomheder, som derfor ikke har oplevet konsulentens besøg som ubehageligt, men mere som en givtig samtale med f.eks. udlevering af relevant materiale om affald. Slutteligt kan man heller ikke udelukke den mulighed, at nogle konsulenter måske er for flinke og hjælpsomme, fordi de opfatter dette som deres rolle. Flere virksomheder angav i hvert fald, at det var positivt, at konsulenterne var flinke og ikke agerede "bussemænd", mens et råd fra en virksomhed var, at konsulenterne skulle være mere stringente med overholdelse af reglerne.

Boks 9. Beskrivelse af en virksomheds besøg fra en erhvervsaffaldskonsulent

6.6.5 Virksomhedens fokus på affald

Som det fremgår af tabel 26 mener godt halvdelen af interviewpersonerne, at deres virksomhed har fokus på sit affald.

Tabel 26.
Mener interviewpersonen, at virksomheden har fokus på sit affald?

Flere interviewpersoner angav, at virksomhederne fokuserer på affaldet, fordi det er et dyrt område. Én interviewperson lærer virksomhedens egne folk op til at fokusere mere på affaldet, hvilket er et stort arbejde. Én interviewperson sagde, at der er fokus på virksomhedens produktionsaffald, men ikke på andet affald.

Nogle interviewpersoner angiver, at de ikke selv mener, der fokuseres nok på affaldet i deres virksomhed. For én af disse er årsagen, at virksomhedens arbejdsmiljø er det vigtigste fokusområde i dagligdagen. Én interviewperson angiver, at virksomheden burde udsortere sit PVC-affald, hvilket ikke sker idag.

Som det ses af tabellen herunder, mener 24 interviewpersoner, at deres virksomheder ville have sat samme fokus, som de allerede gør, på deres affald uden konsulentens besøg, mens 21 angiver, at det ville de ikke have gjort. Flere af de 24 virksomheder angiver, at de er i gang med miljøstyring, og derfor ville være kommet til affaldsområdet på et tidspunkt, men at konsulentens besøg har fremskyndet dette. Andre mener, de ville have sat fokus på affaldet på grund af udarbejdelsen af grønne regnskaber. Slutteligt mener et par stykker, at fordi det koster at komme af med affaldet, ville der være blevet gjort noget ved det på et tidspunkt.

Tabel 27.
Ville virksomheden have sat samme fokus på sit affald uden kontakt med erhvervsaffaldskonsulenten?

6.6.6 Gode råd til erhvervsaffaldskonsulenterne

Flere interviewpersoner havde gode råd til, hvordan erhvervsaffaldskonsulenterne kan blive bedre til at løse deres opgaver, eller hvordan de bliver mere synlige for virksomhederne:

	Konsulenten bør have meget erfaring omkring affald (tre virksomheder angav dette).
	Konsulenten kunne gøre et opsøgende arbejde, så virksomhederne ikke selv behøver finde frem til konsulenten og henvende sig. Altså være mere synlig overfor virksomhederne. Det er også vigtigt, at konsulenten er opsøgende overfor virksomheder, som ikke selv gør noget.
	Konsulenten bør kontakte alle nystartede virksomheder, da der er mange ting at tænke på, og affald er kun en lille del af det.
	Konsulenten kunne føre dialog med virksomheden hvert halve år via besøg.
	Konsulenten kunne slå på, at virksomhederne kan spare penge, for det betyder meget for dem.
	Konsulenten kunne igangsætte et samarbejde om affaldsbørs i området.
	Konsulenten kunne indhente oplysninger om virksomheden og dennes affald inden mødet og have forberedt en løsning, fremfor at bruge tid på det ude på virksomheden.
	Konsulenten fra affaldsselskabet bør kende til ordningerne i alle de kommuner, affaldsselskabet dækker og ikke kun der, hvor affaldsselskabet er placeret.
	Konsulenten bør være indstillet på samarbejde og formidling fremfor kontrol af virksomheden.
	Konsulenterne (kommunerne) bør være mere stringente med reglerne – det offentlige system er for blødt.
	Konsulenten bør følge op på alle besøgene på virksomhederne.
	Der bør ske en bedre markedsføring af konsulenterne, så de bliver mere synlige for virksomhederne.
	Konsulenterne skal være imødekommende overfor virksomhederne.

Slutteligt angav flere interviewpersoner, at de ikke havde nogle råd, fordi de synes, at rådgivningen fungerer upåklageligt allerede.

6.6.7 Virksomheders vidensbehov på affaldsområdet

Flere interviewpersoner angav, at de ikke har brug for mere viden om affald, end de kan få ved at henvende sig til konsulenterne eller ved opslag i erhvervsaffaldshåndbogen, som nogle kommuner/affaldsselskaber udarbejder og distribuerer til virksomhederne.

Kun interviewpersonerne fra en bygge- og anlægsvirksomhed, en institution samt seks fremstillingsvirksomheder angav at have behov for mere viden om deres virksomheders affaldshåndtering. Den viden, der efterspørges er:

	Viden om afsætningsmuligheder, f.eks. "kan vi få penge for vores pap?" (tre virksomheder).
	Viden om bedre sortering af affaldet med henblik på mere genanvendelse (tre virksomheder).
	Viden om lovkrav på affaldsområdet (to virksomheder).
	Viden om tekniske metoder til at minimere affaldsmængderne, f.eks. udskiftning af en maskine (én virksomhed).
	Viden om miljøfarligt affald (trykimprægneret træ) (én virksomhed).
	Viden om forskellen på statens og kommunens regler (én virksomhed)
	Andet: Oprettelse af en affaldsbørs (én virksomhed).

Mens syv interviewpersoner ønsker at få opfyldt deres behov for mere viden via besøg fra erhvervsaffaldskonsulenten, ønsker fem at få viden via pjecer og fem via kurser. Desuden nævnes database, internet, fagblade og sikkerhedsrepræsentant som veje at få mere viden om affald.

6.7 Virksomheden og miljøet

Interviewpersonerne blev til sidst stillet nogle spørgsmål omkring virksomhedens miljøforhold/-profil.

Tabel 28.
Har virksomheden et miljøstyringssystem?

Som det fremgår af tabellen svarede 11 interviewpersoner, at virksomheden har et miljøstyringssystem. Nogle af de 11 virksomheder har allerede et certificeret system, mens andre arbejder på en certificering. For alle virksomheders vedkommende er det ISO 14001, der anvendes.

Tabel 29.
Udarbejder virksomheden grønt regnskab?

Mens fem virksomheder udarbejder lovpligtigt grønt regnskab, gør fem virksomheder det frivilligt. Af disse gør de tre det som en del af en koncerns miljøarbejde. De resterende interviewpersoner vidste ikke, om der var tale om frivillige eller lovpligtige regnskaber.

Med et vist overlap mellem de virksomheder, der arbejder med miljøstyring og udarbejder grønne regnskaber, er det omkring en fjerdedel af de 45 virksomheder, som indgår i denne undersøgelse, der i dag arbejder systematisk med deres miljøforhold og med opgørelser af deres miljøpåvirkninger, herunder affald.

Tabel 30.
Er det vigtigt for virksomheden at have en høj miljøprofil?

Fra et par af de interviewpersoner, der svarede, at det er vigtigt for deres virksomhed at have en høj miljøprofil, var der følgende uddybninger:

Virksomheden finder, at det er vigtigt at have orden i egne rækker. Da virksomheden ligger midt i en by, må de have styr på alt for ikke at få klager. Virksomheden har så meget styr på sine forhold, at de direkte opfordrer naboerne til at klage, hvis der er noget i vejen, så problemet kan blive løst.

Interviewpersonen mener, at det afhænger af, hvem man spørger. Koncernen har producentansvar på alle sine produkter, som de tager retur og genindvinder metallerne fra. Koncernen markedsfører sig med blyfri produkter og har en brochure om recycling af produkterne. Pris og kvalitet er vigtigere for kunderne end koncernens miljøprofilering.

De interviewpersoner, der svarede, at det ikke er vigtigt for deres virksomhed at have en høj miljøprofil, begrundede det med følgende kommentarer:

	Virksomhedens kunder lægger mere vægt på service end på miljø.
	Amtet lægger ikke så meget vægt på miljøforhold, og så er der ingen grund til, at virksomheden gør det.
	Interviewpersonen mener, at det er vigtigere for de store virksomheder i branchen. Nogle kunder efterspørger produkter uden PVC, men når de ser resultatet, vil de alligevel hellere have PVC-tryk.
	Interviewpersonen ved, at der i branchen er mere og mere fokus på miljøforhold, bl.a. i form af svanemærkede produkter. Den pågældende virksomhed synes dog, de gør nok for miljøet, så de har ingen planer om at få svanemærket deres produkter

2 Som regel er det gratis for virksomhederne at modtage besøg og rådgivning fra erhvervsaffaldskonsulenterne, men enkelte steder skal virksomhederne dog betale for denne service.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |