| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og evaluering af erhvervsaffaldskonsulentordninger i kommuner og affaldsselskaber

5. Samlet kortlægning af erhvervsaffaldskonsulentordninger

5.1 Indledning

I dette kapitel foretages en samlet kortlægning af eksisterende og planlagte erhvervsaffaldskonsulentordninger i kommuner og affaldsselskaber på baggrund af oplysningerne i kapitel 3 og 4.

Først gives et samlet overblik over erhvervsaffaldskonsulentordninger på landsplan samt disses opstartstidspunkter m.v.. Dernæst foretages en sammenligning af de primære formål med kommunernes og affaldsselskabernes erhvervsaffaldskonsulentordninger. Slutteligt foretages en sammenligning af de aktiviteter, der udføres i kommunernes og affaldsselskabernes ordninger. Det er valgt kun at medtage oplysninger fra kapitel 3 og 4, som kan sammenlignes i form af antal og procenter. Disse oplysninger kan bruges til at sige noget overordnet om typiske træk og forskelligheder mellem kommuners og affaldsselskabers ordninger, mens mere kvalitative data og enkeltudtalelser fra konsulenterne findes i kapitel 3 og 4.

5.2 Ordninger i kommuner og affaldsselskaber pr. 1. maj 2000

Gennem telefoninterview er erhvervsaffaldskonsulentordninger i kommuner og affaldsselskaber blevet kortlagt. Det er i det følgende valgt at medtage de ordninger, der på interviewtidspunktet (januar – februar 2000) var planlagt til at starte i marts, april og maj.

På grund af en stadig udvikling på erhvervsaffaldskonsulentområdet, er der med stor sandsynlighed i løbet af sommeren 2000 oprettet ordninger og ansat konsulenter, som ikke var planlagt på interviewtidspunktet, og som derfor ikke indgår i nedenstående opgørelser.

Som det fremgår af kapitel 3 oplyste 121 kommuner, at de var omfattet af en ordning via deres affaldsselskab på interviewtidspunktet. Sammenligner man dette med, hvad affaldsselskabernes konsulenter har opgivet (kapitel 4), er der en forskel på 11 kommuner, idet affaldsselskabernes konsulenter opgav, at 132 kommuner var dækket i januar - februar. Da flere medarbejdere fra kommuner uden egen ordning eller deleordning var i tvivl om, hvorvidt de var omfattet af en ordning via et affaldsselskab eller ej, er det valgt at anvende det tal, der er oplyst via affaldsselskabernes konsulenter.

Ligeledes fremgår det af kapitel 3, at 33 kommuner havde konkrete planer om at indgå i ordninger i regi af deres affaldsselskab i løbet af foråret 2000. Affaldsselskabernes konsulenter har her angivet, at 46 kommuner vil være omfattet af de planlagte ordninger, der opstartes i marts, april og maj. Igen er det valgt at anvende det tal, der er oplyst via affaldsselskabernes konsulenter.

Mens 90 kommuner oplyste, at de ikke var omfattet hverken af egen ordning, deleordning eller ordning i affaldsselskab – og heller ikke havde konkrete planer om at indgå i en ordning – bliver dette tal reduceret til 75 kommuner ved anvendelse af tal opgivet af affaldsselskabernes erhvervsaffaldskonsulenter.

Boks 6. Samlet kortlægning af erhvervsaffaldskonsulentordninger pr. 1. maj 2000

Pr. 1. maj 2000 er der på landsplan: 39 erhvervsaffaldskonsulentordninger i kommuner og affaldsselskaber 200 kommuner, der er omfattet af en erhvervsaffaldskonsulentordning 51 erhvervsaffaldskonsulenter ansat via de 39 ordninger Fordelingen på kommuner og affaldsselskaber: Kommuner 12 kommuner har egne erhvervsaffaldskonsulentordninger. 2 grupper af kommuner har dele-erhvervsaffaldskonsulentordninger. I de 14 ordninger er der 22 deltagende kommuner og 21 konsulenter. Affaldsselskaber 25 affaldsselskaber har erhvervsaffaldskonsulentordninger. I de 25 ordninger er der 178 deltagende kommuner og 30 konsulenter.

På kortet herunder fremgår det hvilke kommuner, der har egne erhvervsaffaldskonsulentordninger eller dele-ordninger med andre kommuner samt hvilke affaldsselskaber, der har erhvervsaffaldskonsulentordninger og hvilke kommuner, der dækkes af disse ordninger. Det fremgår ikke af kortet, hvor mange kommuner og virksomheder de enkelte erhvervsaffaldskonsulenter dækker.

Figur 3. Se her!
Erhvervsaffaldskonsulentordningernes fordeling

Ser man på, hvornår kommunernes og affaldsselskabernes ordninger er blevet oprettet, fremgår det af figur 4, at dette primært er sket fra 1998.

Figur 4.
Igangsætningsår for erhvervsaffaldskonsulentordningerne

I 1999 blev der igangsat hele 13 erhvervsaffaldskonsulentordninger på landsplan. Som det fremgik af kapitel 3 og 4 angiver flere, at erhvervsaffaldskonsulentordningerne er oprettet med støtte fra "Den Grønne Jobpulje"¹. I 1999 blev der ifølge "Den Grønne Jobpuljes" årsberetning givet støtte til oprettelse af otte erhvervsaffaldskonsulentordninger, heraf én af kommunernes dele-ordninger og syv ordninger i regi af affaldsselskaber. En del af forklaringen på opblomstringen af ordninger i slutningen af 1990´erne kan således findes i støtten fra Den Grønne Jobpulje. En anden del af forklaringen kan findes i den øgede fokusering på erhvervsaffaldet og det faktum, at når kendskabet til ordningerne spredes, får det kommuner og affaldsselskaber til at blive opmærksomme på de muligheder, der ligger i at oprette erhvervsaffaldskonsulentordninger.

10 af de 39 ordninger er tidsbegrænsede med udløb i perioden 2000-2002. Dette er typisk ordninger, som er oprettet med støtte fra "Den Grønne Jobpulje". Flere af konsulenterne ansat i disse ordninger formoder selv, at en del af ordningerne videreføres, når støtten ophører. Hvis en kommune eller et affaldsselskab har oprettet en velfungerende ordning, er det svært at nedlægge den efter et år eller to, så ordninger igangsat med støtte vil typisk blive videreført under en anden finansieringsform.

5.4 Formål med ordningerne

Nedenstående figur 5 viser konsulenternes angivelse af formålene med erhvervsaffaldskonsulentordningerne, fordelt på kommuners og affaldsselskabers ordninger og angivet i procent.

Figur 5.
Erhvervsaffaldskonsulentordningernes formål

Forklaring til figur 5: K = kommuner, A = affaldsselskaber.

1. Sætte fokus på erhvervsaffald generelt
2. Overholde lovgivning/regulativer
3. Indfri kommunens/affaldsselskabets miljømålsætninger
4. Få virksomhederne til at producere mindre affald
5. Flytte affald fra deponering til forbrænding
6. Øge mængden af affald, som kan genanvendes
7. Opnå en bedre udsortering af miljøfarlige stoffer
8. Støtte tilsyns- og miljømedarbejdere i kommuner

Som det fremgår af figur 5 anser kommunernes erhvervsaffaldskonsulenter det som "meget vigtige" formål for deres ordninger, at:

	Øge mængden af affald, som kan genanvendes (100%),
	opnå en bedre udsortering af miljøfarlige stoffer (86%),
	sætte fokus på erhvervsaffald generelt (79%), og
	overholde lovgivning/regulativer (79%).

Samtidig fremgår det, at affaldsselskabernes erhvervsaffaldskonsulenter finder det som "meget vigtige" formål for deres ordninger, at:

	Øge mængden af affald, som kan genanvendes (100%),
	sætte fokus på erhvervsaffaldet generelt (80%),
	flytte affald fra deponering til forbrænding (75%), og
	opnå en bedre udsortering af miljøfarlige stoffer (75%).

Der er stort set sammenfald mellem, hvad kommunernes og affaldsselskabernes erhvervsaffaldskonsulenter opfatter som vigtige formål for deres ordninger. Blandt de fire formål, som flest konsulenter angiver, er at øge mængden af affald, der kan genanvendes, at udsortere miljøfarlige stoffer og at få sat generelt fokus på erhvervsaffald. Kun et enkelt formål er forskelligt, idet kommunernes konsulenter angiver, at et vigtigt formål er at få overholdt lovgivning/regulativer, mens affaldsselskabernes konsulenter angiver, at vigtigt formål er at

flytte affald fra deponering til forbrænding. Denne forskel kan forklares med, at kommunernes konsulenter har tilsynspligten, mens affaldsselskabernes konsulenter skal tage hensyn til driften af selskabernes behandlingsanlæg.

5.5 Erhvervsaffaldskonsulenternes aktiviteter

Nedenstående figur 6 viser konsulenternes angivelse af typiske aktiviteter i erhvervsaffaldskonsulentordningerne, fordelt på kommuners og affaldsselskabers ordninger.

Figur 6.
Typiske aktiviteter for erhvervsaffaldskonsulenter

Forklaring til figur 6: K = kommuner, A = affaldsselskaber.

1. Rådgive/vejlede virksomheder via besøg
2. Rådgive/vejlede virksomheder via telefon
3. Særlige brancherettede initiativer
4. Samarbejde med transportører
5. Dialog med andre affaldsselskaber eller behandlingsanlæg
6. Udarbejde informationsmateriale
7. Fokus på kommunens egen/kommunernes håndtering af affald

Alle konsulenter fra kommuner og affaldsselskaber tager på virksomhedsbesøg. Alle selskabernes konsulenter og 86% af kommunernes konsulenter angiver, at de rådgiver virksomheder pr. telefon.

Den største forskel mellem de to gruppers aktiviteter ses indenfor de særlige brancherettede aktiviteter, som gennemføres af 79% af kommunernes konsulenter imod 35% af affaldsselskabernes konsulenter. Forklaringen på dette er sandsynligvis, at det kan være relevant for kommunernes konsulenter at føre tilsyn på virksomheder indenfor en bestemt branche indenfor en afgrænset periode. Dette skyldes, at kommunerne skal nå at gennemføre et vist antal tilsynsbesøg om året, og hvis man tager en eller flere brancher ad gangen, kan man spare noget tid, fordi man så er inde i branchens kendetegn m.m. Affaldsselskabernes konsulenter skal ikke leve op til et krav om at nå at besøge et bestemt antal virksomheder om året, men derimod være med til at sikre en så hensigtsmæssig affaldsbehandling på egne (og andres) anlæg som muligt. Dette kan f.eks. betyde, at der i en periode sættes ind overfor fraktioner som pap og papir, og en sådan indsats vil typisk ikke være rettet mod én, men flere brancher.

Med hensyn til en indsats overfor transportørerne er det noget, som 57% af kommunernes og 60% af affaldsselskabernes konsulenter gennemfører.

80% af affaldsselskabskonsulenterne er i dialog med andre affaldsselskaber eller behandlingsanlæg, mens 64% af kommunernes konsulenter er i dialog med affaldsselskab/behandlingsanlæg. En del af konsulenterne fra affaldsselskaberne angiver, at deres dialog foregår via Reno-Sams temagruppe for erhvervsaffaldskonsulenter. Hvis kommunekonsulenterne havde kunnet angive, om de er i dialog med andre kommuner, ville der sandsynligvis have været mange positive svar, idet en del af kommunernes konsulenter deltager i FMKs (Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne) arbejdsgruppe for erhvervsaffaldskonsulenter. Det er således ikke muligt direkte at sammenligne %-satserne på spørgsmålet om dialog.

Mens 86% af kommunernes konsulenter udarbejder informationsmateriale, er det tilsvarende tal 90% af affaldsselskabernes konsulenter.

Slutteligt angiver 50% af kommunernes konsulenter, at de fokuserer på kommunens egen håndtering af affald, mens 40% af affaldsselskabernes konsulenter angiver, at de fokuserer på interessentkommunernes håndtering af eget affald.

¹ Den Grønne Jobpulje blev oprettet i 1997 ved lov. Puljen har til formål at forbedre miljøet ved at fremme skabelsen af nye arbejdspladser indenfor miljøområdet. Puljen har et budget på 305 mio. kr., fordelt med 125 mio. kr. til 1997 og 60 mio. kr. til hvert af årene 1998, 1999 og 2000. Bidragene til erhvervsaffaldskonsulentordningerne udgjorde 5,5 % af den samlede pulje for 1999.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |