| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og evaluering af erhvervsaffaldskonsulentordninger i kommuner og affaldsselskaber

4. Erhvervsaffaldskonsulentordninger i affaldsselskaber

4.1 Samlet billede

I løbet af en opkaldsperiode i januar – februar 2000 blev der gennemført telefoninterview med en erhvervsaffaldskonsulent, direktør/driftsleder eller medarbejder fra alle 32 affaldsselskaber i Danmark.

Igennem telefoninterviewene med de 32 affaldsselskaber er der kortlagt 20 affaldsselskaber, som har en erhvervsaffaldskonsulentordning. Som før nævnt indgår Odense Renovationsselskab A/Sīs erhvervsaffaldskonsulentordning under kommunernes ordninger. Odense Renovationsselskab A/S er derfor kun medtaget i nedenstående oversigt og indgår ikke i resten af talopgørelserne i dette kapitel.

Tabel 9.
Affaldsselskaber med erhvervsaffaldskonsulentordning

Som det fremgår af tabel 9 var der på interviewtidspunktet i alt 21 erhvervsaffaldskonsulentordninger i affaldsselskaber. Da Odense Renovationsselskab A/S allerede indgår under kommuneopgørelsen i kapitel 3, skal der regnes med 20 ordninger. Disse 20 ordninger dækker 135 kommuner, hvorfra skal trækkes de tre kommuner, der både er omfattet af Klintholm i/sī og Reno Fyn I/Sī ordninger (Langeskov, Nyborg og Ørbæk), således at disse ikke tælles dobbelt. Der var således på interviewtidspunktet 20 ordninger, som dækkede 132 kommuner og beskæftigede 25 erhvervsaffaldskonsulenter.

Tabel 10 herunder viser, at fem affaldsselskaber på interviewtidspunktet havde konkrete planer om at opstarte ordninger i løbet af foråret 2000.

Tabel 10.
Planlagte erhvervsaffaldskonsulentordninger i affaldsselskaber

Situationen pr. 1. maj 2000 er, at der er kommet endnu fem affaldsselskabsordninger til i forhold til på interviewtidspunktet. Disse fem ordninger dækker 46 kommuner og beskæftiger fem erhvervsaffaldskonsulenter. Der er altså pr. 1 maj 2000 i alt 25 affaldsselskaber, der har erhvervsaffaldskonsulentordninger. 178 kommuner er dækket af disse ordninger, og der er ansat 30 erhvervsaffaldskonsulenter.

4.2 Erhvervsaffaldskonsulentordninger i affaldsselskaber

En erhvervsaffaldskonsulent fra hver af de affaldsselskaber, der havde eksisterende ordninger på interviewtidspunktet – altså i alt 20 konsulenter - blev stillet en række uddybende spørgsmål om ordningerne, herunder bl.a. disses formål, finansiering og aktiviteter samt konsulenternes erfaringer med jobbet.

4.2.1 Igangsætning og periode ordningerne løber

Erhvervsaffaldskonsulenterne blev spurgt, hvornår ordningerne er igangsat, og om de er tidsbegrænsede.

Figur 2.
Igangsætningsår for affaldsselskabernes ordninger

Som det fremgår af figur 2, er ordningerne blevet iværksat løbende op gennem 1990īerne med en kraftig stigning i slutningen af perioden. Således er 12 af ordningerne igangsat i perioden fra 1998-2000.

15 af ordningerne er permanente, mens de resterende fem er tidsbegrænsede med udløb i maj 2000, marts 2001, juni 2001, august 2001 og februar 2002. To af affaldsselskabernes erhvervsaffaldskonsulenter, der er ansat i tidsbegrænsede ordninger, angiver, at ordningerne formodentlig videreføres, mens de andre tre angiver, at ordningerne ved udløbstidspunktet evalueres og overvejes igen.

4.2.2 Finansiering af ordningerne

Ni erhvervsaffaldskonsulenter angiver, at deres affaldsselskaber selv finansierer ordningerne, to angiver at kommunerne finansierer ordningerne, to ordninger finansieres 100% af "Den Grønne Jobpulje" og syv ordninger finansieres på andre måder. Disse andre måder dækker over forskellige kombinationer af midler fra "Den Grønne Jobpulje" og affaldsselskabet/kommunerne. Én ordning finansieres via kommunernes administrationsgebyr til affaldsselskabet, en anden over sorteringsafgift ved svigtlæs og én via virksomhedernes tonsafgift for affald til forbrænding og deponering. Det skal bemærkes, at flere af de erhvervsaffaldskonsulenter, der angiver, at affaldsselskaberne selv finansierer ordningen, rigtig nok angiver, at pengene jo i sidste ende kommer fra kommunerne (gælder dog ikke de ordninger, som finansieres af virksomhederne via disses betaling til affaldsselskabet for forskellige ydelser).

4.2.3 Formål med ordningerne

De 20 interviewede erhvervsaffaldskonsulenter blev bedt om at beskrive ordningernes formål. Konsulenterne skulle oplyse vigtigheden af en række fast formulerede formål, og kunne desuden angive formål, der ikke var dækket af svarmulighederne. Ikke alle konsulenter kunne besvare alle spørgsmål, hvorfor summen af besvarelserne ikke alle steder er 20.

Tabel 11.
Erhvervsaffaldskonsulentordningernes formål

Som det ses af tabel 11, er de formål, som de fleste konsulenter anser som "meget vigtige" for deres ordninger:

	Øge mængden af affald, som kan genanvendes,
	sætte fokus på erhvervsaffald generelt,
	flytte affald fra deponering til forbrænding, og
	opnå en bedre udsortering af miljøfarlige stoffer.

En del af erhvervsaffaldskonsulenterne uddybede formålet med de ordninger, de er ansat i, og tilføjede flere målsætninger for ordningerne. Der blev nævnt målsætninger som:

	at formålet i højere grad er at få flyttet affald til genanvendelse end fra deponering til forbrænding,
	at give information til virksomhederne om muligheden for rådgivning. Flere har desuden service overfor virksomheder og/eller interessentkommuner som formål. Af disse angiver nogle, at formålet er at servicere kommunerne ved at holde dem orienterede, mens andre angiver, at ordningens formål er at supplere kommunernes indsats på området,
	at rådgive og vejlede virksomheder. Det handler bl.a. om at øge bevidstheden om sortering af affald hos virksomhederne,
	at være katalysator for miljøstyring på virksomhederne. Én af konsulenterne tilbyder virksomhederne et affaldstyringssystem (forenklet miljøstyringssystem for at få sat bortskaffelsen i system), som omhandler håndtering, oplagring og behandling af affaldet,
	at deltage i affaldsselskabets affaldsplanlægning og foretage f.eks. indsamlinger og analyser af data om affaldsmængder,
	at opnå et større samarbejde med kommunerne omkring tilsyn,
	at tilbyde totalaffaldsløsninger til virksomhederne,
	at få virksomhederne til at sortere så godt, at affaldsselskabet får færre problemer ved den efterfølgende behandling,
	at udføre stikprøvekontrol ved modtageanlæg og følge op på svigtlæs (ureglementerede læs).

Konsulenterne blev desuden spurgt, om der er formuleret nogle konkrete mål for deres indsats, f.eks. i form af et bestemt antal virksomhedsbesøg pr. år eller et mål om at leve op til en bestemt miljømålsætning. Ni af de 20 erhvervsaffaldskonsulenter angiver, at der er en sådan eller flere målsætninger for deres stilling. Som målsætninger blev nævnt:

	at følge affaldshierarkiets prioriteringer,
	at udføre relevante opgaver i forhold til, hvad der er oppe i tiden,
	at leve op til affaldsplanens målsætninger om genanvendelsesandele,
	at få regulativer ud til samtlige virksomheder,
	at flytte papir og pap fra forbrænding (dvs. affald væk fra forbrænding grundet manglende kapacitet på forbrændingsanlæg),
	at få sendt 450 ton papir til genanvendelse i stedet for forbrænding,
	at besøge 1.300 virksomheder, som er udvalgt via en database med forskellige udvælgelseskriterier, inden for de første 3-4 år,
	at kontrollere et fastsat antal læs (der er en forhåbning om, at dette kan ses i udslip fra forbrændingsanlægget),
	at nedbringe deponeringsandelen,
	at samarbejde med kommuner og virksomheder,
	at udarbejde undervisningsmateriale til medarbejdere i virksomhederne,
	at opnå målbare effekter på de målsætningsområder, der udvælges.

4.2.4 Overordnede fokusområder

Konsulenterne blev spurgt om hvilke af otte hovedområder, de særligt fokuserer på i deres arbejde.

Tabel 12.
Overordnede fokusområder for affaldsselskabernes ordninger

Flere af konsulenterne gav udtryk for, at det var svært at svare på spørgsmålene, da deres arbejdsfunktioner – og dermed fokusområderne - er et mix af mange forskellige ting.

Konsulenterne kunne desuden oplyse, om der var andre end de nævnte emner, de fokuserer på i deres arbejde, og her blev nævnt:

	at udarbejde informationsmateriale,
	at afholde temadage for mellemstore virksomheder, hvor virksomhederne selv kan bestemme, hvad de vil diskutere – f.eks. konkrete problemer,
	at fokusere på kundeforhold og gennemgå hele affaldssystemet og den samlede affaldsbehandling på virksomheden.

Flest konsulenter nævnte fraktionerne pap, papir og plast som fraktioner, de fokuserer på i deres arbejde. Også brændbart affald, elektronikaffald, deponiaffald, farligt affald, lysstofrør, jern og metal, organisk affald samt forskellige olie-affaldsprodukter blev nævnt som vigtige fraktioner.

4.2.5 Erhvervsaffaldskonsulenternes aktiviteter

Otte af de 20 erhvervsaffaldskonsulenter betegner deres job som udelukkende at fungere som konsulent. Resten har i varierende grad andre opgaver og ansvarsområder i det affaldsselskab, de er ansat i. Andre opgaver er f.eks. kontrol på kraftvarmeanlægget, drift og vedligehold på erhvervsaffaldsmodtagepladsen, stedfortræder for genbrugschefen, administrativt arbejde, udarbejdelse af statistikker, deltagelse i EU-udbud, arbejdsmiljøområdet, konsulent for private borgere, affaldskortlægning hos virksomheder samt modtagekontrol og opfølgning. Alt efter hvordan man vælger at tolke en "typisk" erhvervsaffaldskonsulents opgaver, vil nogle af de ovenfor oplistede opgaver (f.eks. affaldskortlægning og modtagekontrol) være opgaver, som andre erhvervsaffaldskonsulenter udfører som en del af deres daglige opgaver. Det er derfor svært at sætte nøjagtige procenter på, hvor stor en del af konsulenternes tid, der anvendes til erhvervsaffaldskonsulentlignende opgaver.

Som det fremgår af tabel 13 nedenfor, gennemfører alle konsulenterne rådgivning/vejledning af virksomheder via besøg og via telefon. Ligeledes ses det, at de fleste udarbejder informationsmateriale og er i dialog med andre affaldsselskaber eller behandlingsanlæg.

Tabel 13.
Typiske aktiviteter for erhvervsaffaldskonsulenterne i affaldsselskaberne

4.2.5.1 Rådgivning/vejledning af virksomheder via besøg

Mens alle konsulenterne udfører denne aktivitet, er der stor forskel på, hvor mange virksomheder, konsulenterne kommer ud til. De konsulenter, der havde mulighed for det, vurderede, at de i gennemsnit gennemfører besøg hos knap 140 virksomheder pr. år. Dette dækker over en spredning fra 10 helt op til 600 virksomheder pr. år. Man skal her være opmærksom på, at nogle konsulenter ikke har kunnet angive, hvor mange virksomheder, der besøges, da de er nyansatte. Også det forhold, at nogle konsulenter arbejder fuldtids som konsulenter, mens andre har en række andre opgaver, skal medtages som en forklaring på den store spredning. Sluttelig koncentrerer nogle konsulenter sig om andre aktiviteter, f.eks. udsendelse af informationsmateriale, fremfor virksomhedsbesøg.

Boks 3. I/S RENO SYDs erhvervsaffaldskonsulentordning

For godt halvdelen af erhvervsaffaldskonsulenterne (11 ud af 29) er der tale om, at kontakten til virksomhederne typisk skabes i en kombination af opsøgende arbejde, og ved at virksomhederne selv henvender sig. Otte af konsulenterne kommer typisk i kontakt med virksomhederne ved, at konsulenten henvender sig.

Flere konsulenter angiver, at kommunerne gør dem opmærksomme på virksomheder, der bør kontaktes med henblik på et besøg. Også vognmændene gør erhvervsaffaldskonsulenterne opmærksomme på dette. Det er typisk, at virksomheder opspores via fejlsorterede læs.

Nogle konsulenter opsøger en branche ad gangen og kommer på den måde i kontakt med en række virksomheder.

En del konsulenter har en særlig procedure for opfølgning på besøg. Typisk udarbejdes en besøgsrapport, som sendes til virksomheden. Heri kan f.eks. stå, hvad der er aftalt ved besøget, hvad virksomheden kan/bør gøre, forslag til affaldssortering og angivelse af, hvornår virksomheden besøges eller kontaktes telefonisk med henblik på opfølgning. Flere af konsulenterne sender en kopi af besøgsrapporten til kommunen til orientering.

Én konsulent uddeler en håndbog og diskette til affaldsstyringssystem ved besøg på virksomheder, mens en anden ser på, hvad der indvejes fra virksomheden efter rådgivningsbesøget.

Nogle konsulenter har ingen fast procedure for opfølgning, men vurderer fra tilfælde til tilfælde, hvordan dette gøres mest hensigtsmæssigt.

Otte konsulenter har oplevet, at virksomheder ikke ville have dem på besøg og virksomhedernes typiske begrundelser for dette er:

	at virksomheden allerede har miljøstyring,
	at virksomheden selv har styr på affaldsordningerne,
	at virksomheden ikke har behov for et besøg,
	at virksomheden har for travlt til et besøg,
	at virksomheden synes, det er for indviklet at sortere affald,
	at virksomheden ikke har så meget affald,
	at virksomheden mener, at den nok vil tabe penge ved at have konsulenten på besøg,
	at virksomheden ikke ønsker, at konsulenten skal blande sig i dens forhold,
	at den fejlsortering, der er årsagen til, at konsulenten har kontaktet virksomheden, var en smutter.

Flere af konsulenterne mente desuden, at nogle virksomheder opfatter et besøg som en kontrol i stedet for en service, og derfor ikke ønsker at få konsulenten på besøg. Desuden var der blandt nogle af konsulenterne den holdning, at de virksomheder, der takker nej til besøg egentlig er dem, der har mest brug for det. Får en konsulent nej til et besøg, kan han/hun i stedet kontakte kommunen, som med loven i ryggen kan komme på tilsynsbesøg på virksomhederne.

4.2.5.2 Rådgivning/vejledning af virksomheder via telefon

Alle konsulenterne rådgiver også virksomheder pr. telefon. Her er det i høj grad virksomhederne, der henvender sig med konkrete spørgsmål.

Det er konsulenternes vurdering, at de rådgiver mellem fem og 50 virksomheder pr. måned via telefon, flest ligger omkring 10-20 virksomheder. Typiske emner for telefonsamtalerne er:

	rådgivning omkring sortering af bestemte fraktioner,
	priser på forskellige containerløsninger,
	aftale om at få konsulenten på besøg,
	afklaring af, hvad det er for noget affald, virksomheden står med – og hvor de skal gøre af det.

Det er ikke kun virksomheder, men også vognmænd der ringer til konsulenterne – typisk for at få afklaret, hvor de skal køre en bestemt fraktion hen til behandling.

4.2.5.3 Særlige brancherettede aktiviteter

Syv erhvervsaffaldskonsulenter har gennemført særlige brancherettede aktiviteter. De omfattede brancher og virksomheder er:

	autobranchen, herunder autolakerer,
	handel og kontor, herunder håndværkere og renovatører/vognmænd,
	offentlige institutioner, herunder børnehaver og tekniske forvaltninger,
	virksomheder i bygge- og anlægsbranchen,
	landbrug.

Dertil kommer en række virksomheder med fraktionerne pap, papir og plast.

For en af erhvervsaffaldskonsulenternes vedkommende foregår nogle af de brancherettede aktiviteter via affaldsselskabets modtagestation for farligt affald.

Yderligere syv-otte konsulenter har mere eller mindre konkrete planer om at se på bestemte brancher på et tidspunkt. De brancher, der forventes fokuseret på er: Autobranchen, herunder værksteder, handel og kontor, herunder fødevareforretninger, skoler, genbrugsstationer og virksomheder i jern- og metalbranchen.

4.3.5.3 Særlig indsats rettet mod affaldstransportørerne

12 konsulenter gennemfører en særlig indsats rettet mod affaldstransportørerne. Indsatsen handler både om at få transportørerne til at overholde de regler, som knytter sig til deres opgave, og om at bruge dem som aktive formidlere til områdets virksomheder.

Flere konsulenter holder orienteringsmøder eller temamøder med transportørerne, hvor emner f.eks. kan være priser, regler og sortering. Nogle transportører skal på kursus for at måtte køre i området, og herigennem får de bl.a. affaldsselskabets affaldshåndbog. En del transportører får materiale af konsulenterne, som de skal give videre til virksomhederne. Én konsulent opsøger hver enkelt transportør, og søger herigennem at opnå en konstruktiv dialog.

Flere konsulenter angiver, at transportørerne er et meget vigtigt led f.eks. i forhold til fejlsortering og tilbagemelding.

Boks 4. Klintholm i/sī erhvervsaffaldskonsulentordning

16 erhvervsaffaldskonsulenter angiver, at de gør en særlig indsats i relation til at skabe dialog med andre affaldsselskaber eller behandlingsanlæg. Langt hovedparten af dialogen sker i form af erfaringsudveksling, hvor flest er med i Reno-Sams temagruppe for erhvervsaffaldskonsulenter, to er med i Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunernes gruppe for erhvervsaffaldskonsulenter, mens nogle stykker holder erfaringsudvekslingsmøder med primært naboselskaber/kommuner. Et par af konsulenterne har hjulpet andre affaldsselskaber i disses opstart af ordninger.

4.2.5.5 Udarbejdelse af informationsmateriale

18 erhvervsaffaldskonsulenter udarbejder informationsmateriale. Målgrupperne er primært virksomheder, men nogle få konsulenter laver også materiale til kommuner, eget affaldsselskab og vognmænd. En del sender udarbejdet materiale til kommuner og vognmænd, selvom virksomhederne er målgruppen. Informationen til virksomhederne er hovedsagelig pjecer, men også artikler, nyhedsbreve, indstik i erhvervsblade, informationskampagner, pressemeddelelser og tv-deltagelse nævnes. Informationen omhandler især fraktionerne pap, papir, plast, elektronikaffald, affaldssortering samt facts om selve erhvervsaffaldskonsulentordningen. Nogle konsulenters informationsmateriale er affaldshåndbøger – som enten gives til virksomheder, eller til kommunerne, så disse er klædt på til at hjælpe virksomhederne. Én konsulent sender udarbejdet materiale til kommunerne, som sætter deres eget navn på og sender det til virksomhederne i kommunen.

Boks 5. I/S Vestforbrændings erhvervsaffaldskonsulentordning

4.2.5.6 Indsats mod kommunernes håndtering af erhvervsaffald på egne institutioner

Otte konsulenter arbejder med kommunernes egen affaldshåndtering. De fleste betragter kommunernes institutioner på linie med andre virksomheder, mens nogle medtager disse, fordi kommunerne specifikt beder dem om det, f.eks. fordi kommunerne vælger at fokusere på det i en periode.

4.3 Affaldsselskaber uden erhvervsaffaldskonsulentordninger

De syv interviewede affaldsselskaber, som har valgt ikke at have en erhvervsaffaldskonsulentordning, er blevet spurgt om baggrunden for dette valg. Der fremkom følgende forklaringer:

	To affaldsselskaber føler ikke, der er behov. Et af selskaberne angiver yderligere økonomi som begrundelse for ikke at oprette en ordning.
	To affaldsselskaber afventer erfaringer fra andre selskaber, før der tages konkret stilling til, om man skal oprette en ordning. En medarbejder fra et af disse to selskaber tager med kommunerne ud på tilsyn, hvis de har brug for det - og udfører dermed nogle erhvervsaffaldskonsulentlignende opgaver.
	Et affaldsselskab angiver, at emnet ikke har ikke været oppe at vende konkret, men at det er noget, der tales om. Affaldsselskabet mener, at det er vigtigt at fastlægge forhold vedrørende kompetenceoverdragelse mellem affaldsselskab og kommuner, inden en ordning igangsættes.
	I ét affaldsselskab pågår der diskussioner med interessentkommunerne, som ønsker en ordning i regi af affaldsselskabet. Diskussionerne går især på betalingen for ordningen. Hvis der kan opnås enighed om dette, vil der måske blive ansat en-to konsulenter i løbet af år 2001.
	I det sidste affaldsselskab mener interessentkommunerne, at deres behov er dækket gennem egne tilsyn. Affaldsselskabet vil dog arbejde på at få oprettet en stillling. Indtil da udføres nogle erhvervsaffaldskonsulentlignende opgaver via vognmænd og almindelige konsulenter.

Som det fremgår af ovenstående kommentarer, er der nogle stykker af affaldsselskaberne, som overvejer oprette ordninger uden dog at have fastsat nogle konkrete tidspunkter for oprettelsen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |