| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og evaluering af erhvervsaffaldskonsulentordninger i kommuner og affaldsselskaber

3. Erhvervsaffaldskonsulentordninger i kommuner

3.1 Samlet billede for kommunerne

I løbet af en opkaldsperiode i januar – februar 2000 blev det forsøgt at gennemføre telefoninterview med en erhvervsaffaldskonsulent eller en anden medarbejder fra samtlige 275 kommuner i Danmark. Erhvervsaffaldskonsulenter eller andre medarbejdere fra 269 kommuner blev telefoninterviewet. Af nedenstående tabel fremgår hvilke seks kommuner, det ikke var muligt at interviewe i opkaldsperioden.

Tabel 1.
De seks kommuner, der ikke er gennemført telefoninterview med

Gennem telefoninterview med andre kommuner samt affaldsselskaber er det kortlagt, at Hvorslev Kommune er dækket af en erhvervsaffaldskonsulentordning via sit affaldsselskab Reno syv i/s. Københavns Kommune har ved en senere opringning oplyst, at kommunen har ansat tre tilsynsmedarbejdere, der kun beskæftiger sig med erhvervsaffald. Desuden er den vestlige del af Københavns Kommune dækket af I/S Vestforbrændings erhvervsaffaldskonsulentordning. Vissenbjerg er dækket via en deleordning med kommunerne Middelfart, Nørre Aaby og Aarup. Det formodes, at de resterende tre kommuner Samsø, Vallø og Ærøskøbing hverken har deleordning med andre kommuner eller ordning via affaldsselskab, da der ikke er fremkommet oplysninger om dette fra andre kommuner eller affaldsselskaber. Da der er tale om tre mindre landkommuner formodes det heller ikke, at kommunerne har egne ordninger.

Igennem telefoninterviewene med de 269 kommuner er der kortlagt 22 kommuner, som har egen erhvervsaffaldskonsulentordning eller er fælles med andre kommuner om en konsulent. Odense Kommune, der som nævnt har egen ordning i regi af affaldsselskabet, Odense Renovationsselskab A/S, indgår i disse 22 kommuner.

Af tabel 2 fremgår det hvilke kommuner, der har egne ordninger, mens tabel 3 viser hvilke kommuner, der indgår i deleordninger. Desuden fremgår det af tabel 2 og 3, hvor mange konsulenter de enkelte ordninger beskæftiger.

Tabel 2.
Kommuner med egen erhvervsaffaldskonsulentordning

Tabel 3.
Kommuner med dele-erhvervsaffaldskonsulentordninger

Som det fremgår af tabel 2 og 3 var der på interviewtidspunktet i alt 14 erhvervsaffaldskonsulentordninger i kommunalt regi. 12 kommuner har egne ordninger. To af disse ordninger – Silkeborg Kommunes og Vejle Kommunes – anvendes desuden af hver en kommune (henholdsvis Kjellerup Kommune og Jelling Kommune). 10 af de 12 interviewede kommuner med egen erhvervsaffaldskonsulentordning har mere end 50.000 indbyggere, og som det fremgår omfatter listen Danmarks store byer som Odense, Aalborg og Århus samt et antal af de større købstæder.

Som det fremgår af tabel 3 er der to tilfælde, hvor henholdsvis fem og fire kommuner er gået sammen om en deleordning. I deleordningerne er en konsulent placeret i en af de deltagende kommuner, og dækker denne samt de andre. Tinglev Kommune har egen ordning samtidig med, at kommunen indgår i en deleordning med andre kommuner.

Samlet dækkede de kommunale ordninger på interviewtidspunktet 22 kommuner og beskæftigede 21 erhvervsaffaldskonsulenter. Tinglev Kommune er her kun talt med én gang, selvom den er dækket af to ordninger. Rødovre Kommune, som har egen ordning, deltager også i en ordning i regi af et affaldsselskab, og er talt med her.

Tabel 4 herunder viser, at én kommune på interviewtidspunktet havde konkrete planer om at opstarte egen ordning i april 2000.

Tabel 4.
Planlagt erhvervsaffaldskonsulentordning i kommune

Ser man på situationen pr. 1. maj 2000 er både antallet af ordninger og konsulenter det samme som på interviewtidspunktet. Svinninge Kommunes ordning blev nedlagt pr. 1. marts 2000, mens Skagen Kommunes ordning blev opstartet pr. 1. april 2000. Der er blevet én konsulent mindre ved nedlægningen af Svinninges ordning, mens der er blevet ansat én konsulent ved oprettelsen af Skagens ordning.

3.2 Erhvervsaffaldskonsulentordninger i kommuner

En erhvervsaffaldskonsulent fra hver af de kommuner, der havde eksisterende ordninger på interviewtidspunktet samt de to erhvervsaffaldskonsulenter, der er ansat i de to kommunale deleordninger – altså i alt 14 konsulenter - blev stillet en række uddybende spørgsmål om ordningerne, herunder bl.a. disses formål, finansiering og aktiviteter samt konsulenternes erfaringer med jobbet.

3.2.1 Igangsætning og periode ordningerne løber

Erhvervsaffaldskonsulenterne blev spurgt, hvornår ordningerne er igangsat, og om de er tidsbegrænsede.

Figur 1.
Igangsætningsår for kommunernes ordninger

Som det fremgår af figur 1, er ordningerne blevet iværksat løbende op gennem 1990’erne med en kraftig stigning i slutningen af perioden. Således er otte af ordningerne igangsat i perioden fra 1998 -2000.

Ni af ordningerne er permanente. De tidsbegrænsede ordninger er ophørt eller ophører i henholdsvis marts 2000, december 2000, september 2001, december 2001 og september 2002. De fem tidsbegrænsede ordninger er alle igangsat i 1998 og 1999. Flere af de erhvervsaffaldskonsulenter, der er ansat under tidsbegrænsede ordninger, angiver, at ordningerne muligvis videreføres.

3.2.2 Finansiering af ordningerne

I seks kommuner er erhvervsaffaldskonsulentordningerne finansieret over renovationsgebyrerne, mens udgiften til ordningerne i fem kommuner indgår i det almindelige budget. Én ordning er finansieret via forbrændingsanlægget, mens en af de kommunale deleordninger er finansieret 50% via "Den Grønne Fond" og 50% via de deltagende kommuner. En konsulent var ikke i stand til at oplyse, hvordan ordningen er finansieret.

3.2.3 Formål med ordningerne

De 14 interviewede erhvervsaffaldskonsulenter blev bedt om at beskrive ordningernes formål. Konsulenterne skulle vurdere vigtigheden af en række fast formulerede formål, og kunne desuden angive formål, der ikke var dækket af svarmulighederne. Ikke alle konsulenter kunne besvare alle spørgsmål, hvorfor summen af besvarelserne ikke alle steder er 14.

Tabel 5.
Erhvervsaffaldskonsulentordningernes formål

Som det ses af tabel 5, er de formål, som de fleste konsulenter anser som "meget vigtige" for deres ordninger:

	Øge mængden af affald, som kan genanvendes,
	opnå en bedre udsortering af miljøfarlige stoffer,
	sætte fokus på erhvervsaffald generelt, og
	overholde lovgivning/regulativer.

En del af erhvervsaffaldskonsulenterne uddybede formålet med de ordninger, de er ansat i, og tilføjede flere målsætninger for ordningerne. Der blev nævnt målsætninger som:

	at sikre en bedre registrering af affaldsmængderne og foretage en kortlægning af affaldsstrømmene,
	at følge med på affaldsområdet, f.eks. via konferencer og ny lovgivning, og formidle denne viden til tilsynsmedarbejdere,
	at følge bestemte brancher, f.eks. byggeriet, meget tæt,
	at medvirke til realiseringen af de politiske målsætninger, der er formuleret i "Affald 21",
	at vise virksomhederne, at de kan opnå økonomiske fordele ved at sætte fokus på deres affald,
	at bidrage til en bedre overordnet planlægning på affaldsområdet – overfor virksomhederne og i samspillet med affaldsselskabet, og
	at styrke samarbejdet med det lokale miljøcenter.

Konsulenterne blev desuden spurgt, om der er formuleret nogle meget konkrete mål for deres indsats, f.eks. i form af et bestemt antal virksomhedsbesøg pr. år eller et mål om at leve op til en bestemt miljømålsætning. Det typiske billede er, at der alene er formuleret bløde målsætninger for ordningerne, f.eks. at besøge de affaldstunge virksomheder, at bidrage til større genanvendelse eller at have fokus på udvalgte brancher.

3.2.4 Erhvervsaffaldskonsulenternes aktiviteter

Alle de interviewede erhvervsaffaldskonsulenter er ansat som konsulenter på fuld tid. En del af deres funktion er at vejlede og rådgive virksomheder om håndtering af deres affald. Herudover arbejder de fleste konsulenter i kortere eller længere perioder med udarbejdelse af affaldsplaner, nye regulativer eller deltager i arbejdet med politiske spørgsmål på affaldsområdet.

Som det fremgår af tabel 6 nedenfor, gennemfører alle de interviewede konsulenter rådgivning/vejledning af virksomheder via besøg og næsten alle desuden via telefon. Størstedelen udarbejder informationsmateriale og gennemfører særlige brancherettede initiativer. Det fremgår endvidere, at halvdelen af erhvervsaffaldskonsulenterne har fokus på kommunens egen håndtering af affald, hvilket typisk sker ved, at konsulenten løser opgaver i relation til kommunens egne institutioner.

Tabel 6.
Typiske aktiviteter for erhvervsaffaldskonsulenterne i kommunerne

3.2.4.1 Rådgivning/vejledning af virksomheder via besøg

Alle de interviewede erhvervsaffaldskonsulenter gennemfører som en central aktivitet rådgivning/vejledning via besøg hos virksomhederne.

Konsulenterne vurderer, at de i gennemsnit besøger 100 virksomheder årligt. Gennemsnittet dækker over en spredning på mellem 10 og 250 besøg pr. år. Her skal man være opmærksom på, at ikke alle ordninger har eksisteret i et år, hvorfor der for enkelte konsulenters vedkommende er tale om et skøn på årsbasis ud fra den hidtidige indsats. Der ses i de gennemførte interview en tendens til, at desto ældre ordningerne er, desto flere virksomhedsbesøg gennemføres der.

For det meste er der tale om, at kontakten mellem konsulent og virksomhed typisk skabes i en kombination af opsøgende arbejde og af, at virksomhederne selv henvender sig. I to tilfælde blev der peget på, at besøg primært gennemføres på baggrund af henvendelser fra virksomhederne. I det ene af disse tilfælde er forklaringen, at ordningen lige er igangsat, og man endnu kun er i gang med den indledende planlægning af indsatsen, mens det direkte opsøgende arbejde forventes igangsat senere. En del konsulenter påpegede, at en stor del af kontakten opstår i forbindelse med udsendelse af informationsmateriale.

I to tilfælde blev det fremhævet, at kontakten typisk opstår i forbindelse med gennemførelse af tilsynsbesøg.

Andre måder at skabe kontakt mellem virksomhed og konsulent på er f.eks. via klagesager, og når der opstår problemer i forbindelse med modtagelse af affald fra en virksomhed.

I interviewene blev der spurgt til otte emner, som typisk er i fokus i rådgivningen/vejledningen af virksomhederne. Emnerne fremgår af tabel 7.

Tabel 7.
Emner som typisk er i fokus

De fleste konsulenter angiver, at størst fokus i rådgivningen er på:

	Bedre sortering af affaldet
	Overholdelse af lovgivning og regulativer.

De to emner, der er mindst fokus på, er:

	Flytte affald fra deponering til forbrænding
	Minimering af affaldsmængderne.

Til spørgsmålet om at flytte affald fra deponering til forbrænding har flere konsulenter peget på, at det er en højere genanvendelsesgrad, som er i fokus, og derfor arbejdes der godt nok med at begrænse mængderne, som går til deponering, men primært ud fra et ønske om at øge genanvendelsen.

På grund af, at konsulenterne besøger virksomheder fra mange forskellige brancher, er det vanskeligt for de fleste konsulenter at nævne affaldsfraktioner, som de fokuserer mere på end andre. Flere konsulenter nævnte dog fraktionerne papir, glas, metal og plast som fraktioner, de fokuserer på i deres rådgivningsindsats. På baggrund af konsulenternes besvarelser vurderes det i øvrigt, at der typisk indgår tre kriterier i vurderingen af hvilke fraktioner, konsulenterne sætter ind overfor. De tre kriterier er:

	Hvor store mængder er der tale om?
	Er der særligt miljøskadelige stoffer involveret, herunder stoffer/materialer som giver problemer i den efterfølgende håndtering?
	Hvor er der en besparelsesmulighed for virksomhederne?

Erhvervsaffaldskonsulenterne arbejder med forskellige metoder til opfølgning af virksomhedsbesøgene alt afhængigt af indholdet i det konkrete besøg. Opfølgningen kan således ske i form af en lille rapport, som konsulenten skriver til virksomheden. Rapporten vil typisk sammenfatte, hvad der er aftalt, og hvad virksomheden bør gøre. Er det mere problematiske tilfælde, kontaktes virksomheden igen, der sker kontrol af anmeldelsesskemaer, og der krydscheckes med indberetninger fra modtage- og behandlingsvirksomheder.

3.2.4.2 Rådgivning/vejledning af virksomheder via telefon

12 af de 14 interviewede konsulenter har som en central opgave at gennemføre rådgivning/vejledning af virksomheder via telefon.

Det er konsulenternes vurdering, at de er i telefonisk kontakt med ca. 40 virksomheder pr. måned. Yderpunkterne er 10 og 120 virksomheder pr. måned.

I forbindelse med telefonrådgivningen er det typisk virksomhederne, der henvender sig - til forskel fra rådgivning/vejledning ved besøg, hvor det i højere grad er konsulenterne, som er opsøgende.

Også i forbindelse med telefonrådgivningen er der spurgt til, hvilke emner der er i fokus (samme emner som i tabel 7). Det, der hyppigst blev nævnt, er:

	Hjælpe virksomhederne med anvisning af specifikke affaldsfraktioner
	Hjælpe virksomhederne i forhold til at foretage en bedre sortering af affaldet.

Laveste score får:

Minimere affaldsmængderne.

3.2.4.3 Særlige brancherettede initiativer

11 af de 14 interviewede konsulenter gennemfører særlige brancherettede initiativer. Områderne bygge og anlæg, supermarkeder/varehuse, transportører, autobranchen, el-installatør/VVS, hospitaler, tandlæger og klinikker, grafisk industri, elektronikindustri og møbelindustri nævnes som genstand for særlige aktiviteter. Det er altså en relativt bred gruppe af brancher, der satses på.

I forbindelse med de særligt brancherettede initiativer udsender seks konsulenter særligt udarbejdet informationsmateriale til virksomheder indenfor branchen. Syv konsulenter laver opsøgende arbejde via telefon, og fem afholder af og til "gå-hjem-møder" i relevante foreninger (f.eks. den lokale handelsstandsforening). Hovedparten af konsulenterne tager kontakt til transportørerne omkring indsamling af affald fra de berørte brancher.

Fokus i den brancherettede indsats varierer naturligt nok fra branche til branche. Overordnet set er det konsulenternes vurdering, at der er mest fokus på:

	Anvisning af affaldet
	Bedre sortering af affaldet
	Overholdelse af lovgivning/regulativer.

Igen er der mindst fokus på:

Minimering af affaldsmængderne.

3.2.4.4 Særlig indsats rettet mod affaldstransportørerne

Otte af de 14 interviewede erhvervsaffaldskonsulenter gennemfører en særlig indsats rettet mod affaldstransportørerne. Indsatsen handler både om at få transportørerne til at overholde de regler, som knytter sig til deres opgave, og om at bruge dem som aktiv formidlingskanal til områdets virksomheder.

Af de otte konsulenter fremhæver de fem, at transportørerne aktivt bruges som formidlingskanal til virksomhederne i området. Konsulenterne giver udtryk for, at transportørerne generelt gerne vil indgå i den dialog. I forbindelse med nye brancherettede initiativer orienteres transportørerne. Endvidere holdes transportørerne ajour med nye regler, krav om mærkning af containere, kontrol af læs o.s.v.

Størst fokus i dialogen med affaldstransportørerne er der på:

	Overholdelse af lovgivning/regulativer
	Bedre sortering af affaldet.

Mindst fokus er der på:

Minimering af affaldsmængderne.

Boks 2. Aalborg Kommunes erhvervsaffaldskonsulentordning

3.2.4.5 Indsats i forhold til affaldsselskab og andre behandlingsanlæg

Ni af de 14 interviewede konsulenter gør en særlig indsats i relation til at skabe dialog med områdets affaldsselskab og andre behandlingsanlæg.

Fem af disse ni konsulenter peger på, at et af hovedformålene med samarbejdet er at skabe større generel interesse for håndteringen af erhvervsaffald. Det sker bl.a. gennem fælles produktion af informationsmateriale, som alle ni konsulenter har lavet samt ved udarbejdelse af analyser, statistikker og lignende, som alt sammen er med til at sætte fokus på erhvervsaffaldet.

Fire af de ni konsulenter peger på, at samarbejdet også drejer sig om at udvikle tilsynsopgaven. Det sker bl.a. ved, at der udveksles oplysninger om virksomheder, hvor der enten er meget store eller meget problematiske affaldsmængder. Desuden blev det påpeget, at der formidles viden om nye behandlingsmuligheder.

Endelig holder kommunernes erhvervsaffaldskonsulenter og affaldsselskaberne løbende kontakt med det formål at sikre, at forskellige initiativer er koordinerede.

Størst fokus i samarbejdet mellem konsulenterne og affaldsselskaber/ behandlingsanlæg er der på:

	Anvisning af affaldet
	Viden om afsætningsmuligheder
	Problematiske affaldsfraktioner.

Enkelte konsulenter peger på, at samarbejdet mellem dem og affaldsselskaberne er målrettet omkring særlige affaldsfraktioner såsom kviksølv, elektronikaffald, gipsplader o.s.v.

Mindst fokus er der på at:

Minimere affaldsmængderne.

3.2.4.6 Udarbejdelse af informationsmateriale

12 ud af de 14 interviewede konsulenter udarbejder særligt informationsmateriale. For alle 12 konsulenter er virksomhederne den centrale målgruppe. Det virksomhedsrettede materiale fordeler sig på to næsten lige store grupper – nemlig materiale målrettet bestemte brancher og materiale omhandlende bestemte affaldsfraktioner. Endvidere arbejder et par konsulenter med at udsende informationsmateriale til transportørerne.

Fokus i det virksomhedsrettede materiale er især på:

	Anvisningsmuligheder
	Afsætningsmuligheder
	Bedre sortering af affaldet.

Mindst fokus er der på:

Minimering af affaldsmængderne.

Fem af de 12 konsulenter har udarbejdet informationsmateriale rettet mod kommunen selv. Her gælder det, at materialet dels retter sig mod tilsynsmedarbejderne, dels mere overordnet mod det politiske system og dels mod egne institutioner. Ingen har lavet informationsmateriale rettet mod andre kommuner eller affaldsselskaber.

3.2.4.7 Indsats rettet mod egen kommune

Syv af de interviewede erhvervsaffaldskonsulenter har gennemført en særlig indsats rettet mod egen kommune. Adspurgt peger de fleste konsulenter på, at indsatsen har karakter af at "få orden i egne rækker", som én udtrykte det. Dermed menes dels at sikre, at tilsynet også medtager affaldsproblematikken efter de retningslinier, som ligger i regulativerne og i lovgivningen, dels at man på modtagepladserne følger de opstillede regler.

Endvidere deltager de fleste erhvervsaffaldskonsulenter i forskellige interne opgaver efter behov, f.eks. i forbindelse med revision af regulativer, og såfremt der opstår problemer på en af kommunens institutioner i relation til håndtering af affaldet.

Endelig pegede de fleste af konsulenterne på, at der ikke bliver skelnet så skarpt mellem offentlige institutioner og private virksomheder. Som eksempel nævnte nogle den indsats, som de gennemfører på sygehuse.

3.2.5 Andre aktiviteter

Nogle konsulenter angav, at de udfører aktiviteter, der ikke var blevet afdækket gennem telefoninterviewet. Disse aktiviteter var:

	Brugerundersøgelser blandt kommunens virksomheder
	Etablering af et affaldskatalog på kommunens intranet til brug for kommunens virksomheder
	Samarbejde vedrørende rådgivning indenfor bl.a. energiområdet.

3.3 Kommuner uden egne erhvervsaffaldskonsulentordninger

De 248 interviewede kommuner, som har valgt ikke at have deres egen ordning eller en deleordning med andre kommuner, er blevet spurgt om baggrunden for dette valg.

Som svar på spørgsmålet kunne interviewpersonen vælge mellem et antal svarmuligheder eller give en begrundelse, som ikke var dækket af disse. Svarene viser, at det ofte er en sammenblanding af en række forhold, som er afgørende for kommunens valg af ikke at have egen ordning. En del interviewpersoner har dog været i stand til at udpege en primær årsag blandt svarmulighederne. Disse fremgår af tabel 8.

Tabel 8.
Årsager til, at kommuner ikke har egen eller deleordning

En del interviewpersoner har uddybet deres svar. Disse kan samles i nogle hovedargumenter:

Økonomi og ressourcer nævnes af flere interviewpersoner som begrundelse for, at kommunen ikke har egen eller en dele-erhvervsaffaldskonsulentordning. I sammenhæng med økonomien skal det nævnes, at en enkelt interviewperson angav, at kommunen havde søgt støtte gennem "Den Grønne Jobpulje", men fået afslag. Kommunen satser derfor nu på et samarbejde gennem et affaldsselskab.

Kommunen har for få erhvervsvirksomheder til, at der ville være opgaver nok for en fuldtidsansat erhvervsaffaldskonsulent. Argumentet gælder typisk i mindre kommuner.

Opgaven med affaldshåndtering løses i et fast samarbejde, og derfor ønsker kommunen ikke parallelt at opbygge egen ordning. Mange steder tager affaldsselskabet sig i forvejen af alt vedrørende affald. På denne baggrund fremhæver en del interviewpersoner som hovedbegrundelse, at en erhvervsaffaldskonsulentordning naturligt ligger i affaldsselskabet.

Kommunen ønsker ikke at adskille erhvervsaffaldsopgaven fra den øvrige tilsynsopgave. Kommunen ønsker, at tilsynsmedarbejderne skal være "generalister på alle de områder, der falder inden for miljøtilsynet", og at virksomhederne skal opleve, at de kun har kontakt med én tilsynsmedarbejder. En del af kommunerne med denne holdning udtrykker samtidig, at de kan supplere den generalistviden, som kommunens medarbejdere har, med den kompetence, som et affaldsselskabs erhvervsaffaldskonsulent kan komme med i de særlige situationer, hvor de selv "kommer til kort".

Flere kommuner har ikke overvejet at ansætte en erhvervsaffaldskonsulent, og enkelte interviewpersoner kender slet ikke til begrebet.

Endvidere fremkom andre forklaringer, f.eks. en interviewperson, der ikke mener, at kommunens genanvendelsesprocent for erhvervsaffald kan blive væsentligt højere, hvorfor en konsulent på området ikke menes at ville have en effekt.

Af de 248 interviewede kommuner uden egen erhvervsaffaldskonsulentordning eller deleordning, opstartede én kommune (Skagen) som nævnt egen ordning i april 2000. Tre kommuner havde på interviewtidspunktet mere ukonkrete planer om at etablere egne ordninger, f.eks. i kraft af at forsøge at få vedtaget etableringen i forbindelse med den kommende affaldsplan.

Interviewpersoner fra 121 af de 248 interviewede kommuner oplyste, at kommunens affaldsselskab har en erhvervsaffaldskonsulentordning. Som det vil fremgå i kapitel 4 og 5, skal dette tal tages med en vis varsomhed, da flere interviewpersoner ikke vidste om eller var i tvivl om, hvorvidt de er dækket af en ordning i regi af deres affaldsselskab.

33 kommuner havde på interviewtidspunktet konkrete planer om at indgå i erhvervsaffaldskonsulentordninger i regi af deres affaldsselskab. Disse ordninger opstartes i løbet af 2000.

Interviewpersoner fra de resterende 90 kommuner oplyste, at de ikke indgår i et samarbejde om en erhvervsaffaldskonsulentordning hverken med andre kommuner eller via et affaldsselskab. Som det vil fremgå af kapitel 4 og kapitel 5 er dette tal i virkeligheden noget lavere, hvilket kan skyldes, at nogle interviewpersoner ikke har vidst, at de pågældende kommuners affaldsselskaber har erhvervsaffaldskonsulentordninger, som dækker disse kommuner.

Det skal bemærkes, at det, at en kommune ikke har egen erhvervsaffaldskonsulentordning eller indgår i en ordning med andre kommuner/via et affaldsselskab, ikke betyder, at kommunen ikke har fokus på erhvervsaffald. Således nævnte flere interviewpersoner, at de gennem det almindelige miljøtilsyn bl.a. fokuserer på erhvervsaffaldsproblematikken.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |