| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af miljøtrafikugen 2000

4. Kommunernes vurdering af miljøtrafikugen som netværkskampagne

Kommunerne var de centrale samarbejdspartnere i miljøtrafikugen som en netværks-kampagne. I dette kapitel beskrives kommunernes vurdering af kampagneforløbet.

4.1 Kommunernes vurdering af Miljøtrafiksekretariatet

Kommunernes vurdering af Miljøtrafiksekretariatets bistand er sammenfattet i følgende punkter:

	Generel information om miljøtrafikugen
	Finansiering af aktiviteter via miljøtrafikpuljen
	Trafik- og miljøfaglig bistand i forbindelse med aktiviteter
	Kommunikationsfaglig bistand i forbindelse med aktiviteter
	Workshops og
	Nyhedsmails

Disse punkter gennemgås i de følgende afsnit. Kommunernes vurdering af miljøtrafikugens hjemmeside er beskrevet i afsnit 5.2.1.

4.1.1 Generel information om iljøtrafikugen

Behovet for generel information om miljøtrafikugen har været stort, og dette behov er blevet indfriet til kommunernes tilfredshed. Den generelle information blev formidlet via hjemmesiden, foldere og via telefonisk kontakt med sekretariatet. 15 ud af de 18 kommuner, som havde et stort behov, var godt tilfredse med den generelle information.

4.1.2 Finansiering af aktiviteter via miljøtrafikpuljen

Kommunerne havde mulighed for at søge om tilskud fra miljøtrafikpuljen til gennemførelse af aktiviteter i miljøtrafikugen. I alt 28 kommuner modtog tilskud fra puljen. Kommunerne svarede, at puljen har opfyldt et behov, idet 70% markerede et stort behov.

Af de 22 kommuner, som havde stort behov for støtte fra miljøtrafikpuljen var 14 godt tilfredse, 6 tilfredse, mens 2 kommuner ikke var tilfreds med tilskuddets størrelse.

4.1.3 Trafik-og miljøfaglig bistand i forbindelse med aktiviteter

Den trafik- og miljøfaglige bistand til kommunerne var primært udmøntet i det udarbejdede materiale, primært mappen til nøglepersoner, som bl.a. indeholdt et idékatalog til aktiviteter. Derudover bistod sekretariatet med telefonisk hot-line, hvor kommunerne og andre kunne få bistand inden for de forskellige relevante fagområder.
Behovet for denne type bistand var i knap halvdelen af kommunerne ikke til stede.
Den anden del af kommunerne havde et moderat behov, kun 10% havde et stort behov for trafik- og miljøfaglig bistand. De kommuner, som havde behov for bistand, var typisk godt tilfredse eller tilfredse. Kun én kommune var ikke tilfreds. På den anden side er der angivet et stort behov for den udsendte mappe til nøglepersoner, som var et centralt element i den tilbudte trafik- og miljøfaglige bistand. Denne del af evalueringen tyder på, at kommunerne langt hen ad vejen havde en tilstrækkelig trafik- og miljøfaglig ballast i forhold til at gennemføre aktiviteter i miljøtrafikugen. Omvendt er det sandsynligt, at det især er de kommuner, som havde en tradition for at arbejde med trafik og miljø, der deltog aktivt i miljøtrafikugen.

4.1.4 Kommunikationsfaglig bistand i forbindelse med aktiviteter

Miljøtrafiksekretariatet ydede i flere sammenhænge kommunerne kommunikationsfaglig bistand. Workshops, mappe til nøglepersoner, gode råd om pressearbejde, standardartikler og kampagnematerialer var de primære aktiviteter. Behovet var til stede, men i moderat omfang i de fleste kommuner. 16% havde ikke behov for denne bistand. Tilfredsheden blandt de kommuner, som havde behov for kommunikationsfaglig bistand var stor, 19 ud af de 23 kommuner var godt tilfredse eller tilfredse.

4.1.5 Workshops

I forløbet frem til miljøtrafikugen afholdtes to workshops for kommunerne. I juni var temaet ideudveksling og netværksdannelse kommunerne imellem. I august var temaet kampagnematerialer og pressestrategi. 15 kommuner var repræsenteret på den første workshop og 16 på den anden. Der var efter kommunernes mening et behov for workshops, kun 6 kommuner vurderede, at de ikke havde et behov for dette tilbud. Alle deltagerne var enten godt tilfredse eller tilfredse.

4.1.6 Nyhedsmails

Der blev i perioden fra april til og med uge 39 udsendt 6 nyhedsmails Nyt om miljø-trafikugen. Ud over samarbejdspartnerne modtog alle interesserede, som havde tilmeldt sig miljøtrafiksekretariatets udsendelsesliste, disse nyhedsmails. Den sidste nyhedsmail gik ud til 390 personer.

Kommunerne vurderede, at de havde behov for nyhedsmails. Hver tredje kommune havde et stort behov og de resterende et moderat behov. Kun en enkelt kommune vurderede, at de ikke havde haft behov for nyhedsmails. Tilfredsheden med de udsendte nyhedsmails var stor, 97% af kommunerne var godt tilfredse eller tilfredse.

4.2 Kommunernes vurdering af miljøtrafikugen

»Miljøstyrelsen var alt for sent ude. Vi har konstant været bagefter i planlægningen, fordi vi kom alt for sent i gang. Det må ikke ske igen. «

Der var på evalueringsseminarerne bred enighed blandt kommunerne om, at et projekt som miljøtrafikugen kræver langt mere tid til forberedelse. Behandlingsprocessen i kommunens forvaltning og byråd er lang, og det tager let nogle måneder bare at få beslutninger og intern organisering på plads. Dertil kommer den tid, der skal til, for at involvere andre nationale og lokale aktører som fx interesseorganisationer, handelsstandsforeninger, beboerforeninger, skoler og politi. I oktober var kommunerne netop i gang med at udarbejde arbejdsplaner for 2001, og flere vurderede, at ved hurtig udmelding, kunne en miljøtrafikuge i 2001 indarbejdes i arbejdsplanen og derved ressourcemæssigt indgå i næste års arbejde.

På trods af den korte forberedelse oplevede kommunerne generelt en stor positiv politisk opbakning, og meget blev faktisk gennemført. Ideen om en miljøtrafikuge var ikke så svær at sælge på det politiske niveau. Opbakningen havde dog ikke resulteret i en stor økonomisk og ressourcemæssig prioritering af miljøtrafikuge-indsatsen. Kommunerne oplevede samstemmende, at økonomien havde været sparsom, og at arbejdsbyrden havde været stor. Typisk var der en eller to medarbejdere sat på opgaven, som samtidig skulle varetage de fleste af de opgaver, de normalt udfører. Den økonomiske støtte fra miljøtrafikpuljen var væsentlig for at få gennemført projekterne.

En opgørelse af tidsforbruget til planlægning af aktiviteterne baseret på evalueringsskemaerne viste, at der var stor variation kommunerne imellem. Tidsforbruget varierede fra få timer til flere mandmåneder. Gennemsnittet for kommunerne er på knap 8 manduger. Det er dog forskelligt, i hvor stort omfang arbejde udført af samarbejdspartnere uden for kommunernes forvaltning er medregnet.

Enkelte oplevede, at invitationen om deltagelse i miljøtrafikugen burde have været gået bredere ud. Brevet til borgmesteren og forvaltningscheferne landede i syltebunken og forsinkede dermed hele opstartsprocessen. På evalueringsskemaet gav kommunerne en vurdering af miljøtrafikugen som en helhed. Resultatet peger på, at ugen forløb godt de fleste steder. I hver tredje kommune var vurderingen, at ugen var meget succesfuld.

I 56% af kommunerne var vurderingen "tilfredsstillende", mens kun to kommuner vurderede, at ugen som helhed ikke var succesfuld.

I de følgende afsnit suppleres resultaterne fra de indsendte evalueringsskemaer med meldingerne fra de to evalueringsseminarer, hvor kommunerne havde mulighed for at uddybe deres synspunkter på de forskellige elementer i kampagnen og den bagvedliggende proces og strategi.

»Det har været helt uvurderligt med den centrale koordinering og støtte fra sekretariatet. Inspirationsmaterialerne, workshops og kampagnematerialer har været ganske enkelt fremragende. «

Kommunerne var generelt meget tilfredse med sekretariatets støtte og sparring. Kommunerne var enige om, at der i eventuelle fremtidige miljøtrafikuger fortsat vil være behov for central støtte. Det gælder både økonomisk tilskud til projekter, sparring og koordinering fra en central enhed og fælles kampagnematerialer. Ikke mindst de to workshops blev fremhævet som værdifulde. Arrangementerne gav dels faglig inspiration og støtte til egne projekter, dels skabte de kontakt til ligesindede i andre kommuner.

Selvom der generelt var meget stor tilfredshed med sekretariatets arbejde, var der også ønsker til forbedringer. Således mente enkelte, at sekretariatet kunne have støttet endnu mere ved at samle oplysninger om fx tilladelser til at aflukke områder, ophængning af bannere og anden juridisk bistand i kommunemappen eller på hjemmesiden.

Den økonomiske opbakning i form af støtte fra miljøtrafikpuljen har på flere niveauer haft meget stor betydning for kommunerne. Dels som den direkte økonomiske støtte, der har muliggjort realiseringen af mange af aktiviteterne, dels den blåstempling, det gav, at projektet havde fået statslig økonomisk støtte. Alle vurderede, at løbet allerede er kørt i forhold til at få dedikeret specifikke kommunale midler til en miljøtrafikuge i 2001, og at økonomisk støtte fortsat vil være vigtig.

»Temaerne og de fælles materialer har været med til at binde tingene sammen. Det har skabt fokus, uden at vi er blevet bundet på hænder og fødder. «

Der var generelt tilfredshed med de overordnede temaer for ugen, men det blev pointeret, at disse ikke bør være for afgrænsende for kommunernes aktiviteter. De(n) primære målgruppe(r) for kampagnen kunne dog havde været mere eksplicit udpeget, som fx skoleelever. Generelt var det opfattelsen, at der havde været en fin synergi mellem den nationale indsats med kampagnematerialer, sparring og pressedækning og den lokale med gennemførelse af aktiviteter, og at kampagnen havde opnået en stor synlighed.

Den valgte positive tilgangsvinkel i kampagnen (gulerod frem for stok) var der generelt opbakning bag.

Flere fremhævede den pondus, der lå i, at der var tale om et europæisk initiativ med central dansk opbakning (Miljø- og Energiministeriet og Trafikministeriet). Dette havde været et væsentlig argument for at sikre intern opbakning, både politisk og i forvaltningen, ligesom det også havde været vigtigt, at mange andre kommuner deltog.

Der blev af flere deltagere udtrykt stor tilfredshed med landsdækkende tiltag som udgivelsen af Vildfred hæfterne og formidlingen af plancheudstillingen Bæredygtige transport-løsninger (udarbejdet af DN, DCF, Grønne Guider og Mobil uden bil), der blev rost.

»Miljøtrafikugen skal tænkes i et længere perspektiv end ét år ad gangen. Det vil give nogle helt andre perspektiver for både den politiske og økonomiske opbakning og gøre sam-arbejdet stærkere. «

Alle de kommuner, som deltog på evalueringsseminarerne, var sikre på, at de vil være med igen næste år, hvis der bliver en miljøtrafikuge. Det afgørende for fremtidig succes er bl.a., at der bliver meldt hurtigt ud fra nationalt hold, herunder hvilken støtte der kan forventes fra centralt hold i forhold til økonomisk tilskud, kampagne-materialer og central koordinering.

Også evalueringsskemaerne understreger interessen for at deltage i en ny miljøtrafikuge. På spørgsmålet om hvorvidt kommunen vil deltage i en evt. miljøtrafikuge i 2001, svarede 2/3 bekræftende, og den sidste 1/3 havde ikke taget stilling. Der er således ingen af kommunerne, som på nuværende tidspunkt har sagt klart fra til at stille op ved en evt. miljøtrafikuge i 2001. Flere kommuner nævnte, at en tilslutning til en ny miljøtrafikuge dog er afhængig af, at der afsættes ressourcer til planlægningsarbejdet.

På seminarerne var der mange forslag til forbedringer og nye initiativer. Øverst på ønskelisten stod mere idéudveksling, videndeling og samarbejde mellem kommunerne. Der er høstet mange erfaringer i år om både succeser og fiaskoer, som skal frem i lyset, så alle kan lære af dem. En form for idékatalog eller best practice-katalog vil være et meget vigtigt værktøj for at få erfaringerne spredt mellem respondenterne. Flere kommuner havde udviklet kampagnekoncepter, konkurrencer og undervisningstiltag, som nemt kan versioneres og tilpasses til andre kommuner. De ting må ikke gå tabt. Flere kommuner foreslog, at der tidligt næste år afholdes et idéseminar, hvor der gennemgås cases fra miljøtrafikugen. Det er vigtigt, at seminaret gennemføres tidligt, så der er tid til at arbejde videre på ideerne og få dem igennem det politiske og forvaltningsmæssige system i kommunerne. Flere tilføjede, at idéseminaret også vil kunne være med til at fastholde og styrke netværket mellem kommunerne.

Flere så skole- og institutionsområdet som et oplagt fælles tema for næste års miljøtrafikuge. Der er allerede mange gode erfaringer fra i år, og skolerne vil næste år være langt mere parate til at involvere sig i projektet, fordi de vil have tid til at planlægge deres aktiviteter grundigt.

Respondenterne var meget klare, da diskussionen blev ledt ind på emnet national/lokal indsats. Fremtidige kampagner bør bygges op efter samme principper som i år. Central koordinering, fokusering og sparring og lokal udfoldelse under den fælles paraply. Styringen bør ikke være strammere end i år. Så dør det lokale engage-ment, men servicering og økonomisk opbakning var bestemt efterspurgt.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |