| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af miljøtrafikugen 2000

7. Befolkningens kendskab, holdninger og deltagelse

For at kunne afdække befolkningens kendskab og holdninger til miljøtrafikugen, samt deres eventuelle deltagelse i aktiviteter under miljøtrafikugen, er der gennemført en telefoninterview-undersøgelse.

Undersøgelsen blev gennemført af Gallup A/S som en del af deres løbende CATIbusinterviewundersøgelser. CATIbusundersøgelsen er en landsdækkende, repræsentativ undersøgelse af den danske befolkning over 15 år. Undersøgelsen stratificeres efter geografisk område for at sikre, at alle landsdele er korrekt repræsenteret.

Undersøgelsen angående miljøtrafikugen i uge 38 blev gennemført i ugerne 39-41, hvor i alt 3.000 personer blev interviewet.

Interviewpersonerne blev indledningsvis spurgt "Er De bekendt med, at der netop har været afholdt en miljøtrafikuge i Danmark. I denne uge har kommuner og organisationer sat fokus på vores trafikvaner gennem en række aktiviteter som særlige tilbud i den kollektive trafik, bilfri gader og pladser, cykelkampagner og kampagner for bedre brug af bilen?"

De personer, der svarede bekræftende på dette spørgsmål, blev dernæst stillet en række spørgsmål om deres holdninger til og deltagelse i miljøtrafikugen.

Resultaterne af interviewundersøgelsen præsenteres i det følgende. Usikkerheden på resultaterne udgør cirka 1 procentpoint.

7.1 Befolkningens kendskab til miljøtrafikugen

Interviewundersøgelsen viser, at hele 53 procent af befolkningen har kendskab til miljø-trafikugen, jævnfør nedenstående tabel. Kendskabet blandt mænd er en smule højere end kvinders, idet 56 procent af mænd har kendskab til miljøtrafikugen mod 50 procent af kvinder. Kendskab til miljøtrafikugen er størst i Københavnsområdet, hvor 60 procent kender til miljøtrafikugen, medens det tilsvarende tal for Jylland er 50 procent.

Ser man på kendskabet i forhold til, hvorvidt bopælskommunen deltog i miljøtrafikugen, viser undersøgelsen, at kendskabet var 58 procent blandt personer bosat i en kommune, der officielt deltog i miljøtrafikugen, medens kendskabet var 48 procent for personer i ikke-deltagende kommuner. Der var således generelt et højt kendskab til miljøtrafikugen uafhængigt af, hvorvidt der foregik lokale aktiviteter.

Tabel 7.1
Kendskab til miljøtrafikugen

*)"København" omfatter Københavns kommune, Frederiksberg kommune og Københavns Amt

Dette skyldes sandsynligvis den forholdsvis omfattende mediedækning af kampagnen, jævnfør kapitel 8. Kilderne til befolkningens kendskab fremgår af tabellen nedenfor. Det fremgår, at TV har været den primære kilde til de interviewedes kendskab. Således har hele 53 procent af respondenterne kendskab til ugen gennem TV. Cirka 30 procent har hørt om ugen i radioen og 30 procent har læst om den i de landsdækkende aviser. (Respondenterne havde her mulighed for at angive op til 2 svarmuligheder).

Dette viser, at det var muligt at opnå bred eksponering og højt kendskabsniveau uden en egentlig massemedieindsats, alene på baggrund af PR og gennemførelse af miljøtrafikaktiviteter. PR-indsatsen var formentlig effektiv, fordi der var en stor grad af synergi mellem den centrale indsats og de mange lokale PR-indsatser.

Tabel 7.2
Hvor har De hørt/læst om miljøtrafikugen?

Op til 2 svar per respondent

Cirka 1/4 kender til miljøtrafikugen gennem distriktsblade. Ligeledes kan cirka 1/4 af de interviewedes kendskab til miljøtrafikugen tilskrives, at man har stiftet bekendtskab med en eller flere kampagneaktiviteter (kendskab via børn, skoler, arbejdspladser, tankstationer, stationer/bus/tog m.fl.). Hele 8 procent kender til kampagnen via arbejdspladsen, hvilket sandsynligvis i langt overvejende grad kan henføres til Vi cykler på arbejdekampagnen. 4 procent af de interviewede, svarende til cirka 90.000 danskere, har kendskab til miljøtrafikugen gennem pjecer og foldere, hvilket nok hovedsagelig skyldes folderen Tænk i nye trafikvaner - en miniguide for miljøtrafikanter (oplag 150.000) og i et vist omfang lokalt producerede kampagnematerialer.

7.2 Hvad handler miljøtrafikugen om?

Tabel 7.3 på næste side viser, hvad de interviewede opfattede som miljøtrafikugens fokus.

De interviewede opfattede primært miljøtrafikugen som handlende om at bruge den kollektive trafik, støj og luftforurening, bruge cyklen og at være miljøtrafikant, idet 20-30 procent nævnte disse emner. Bilfri dag blev kun nævnt af 15 procent af de interviewede.

Tabel 7.3
Hvad handler miljøtrafikugen om?

Flere svar mulige

Tabel 7.4
Deltagelse i aktiviteter i forbindelse med miljøtrafikugen?

Der har således været en god overensstemmelse mellem kampagnens målsætninger og fokusområder og befolkningens opfattelse af miljøtrafikugen. Kampagnens intentioner om mere generelt at fokusere på "at omtænke trafikvaner" frem for en mere ensidig fokus på en bilfri dag, ser ud til at være lykkedes, for så vidt angår befolkningens opfattelse af kampagnen.

Det er bemærkelsesværdigt, at kun 4 procent af de interviewede opfattede miljøtrafikugen som værende en "hetz mod biler".

7.3 Deltagelse i og holdninger til miljøtrafikugen

Tabel 7.4 viser befolkningens deltagelse i miljøtrafikugens aktiviteter.

I en kampagne som miljøtrafikugen kan det være svært præcist at definere deltagelse i kampagnen. Man kan fx have deltaget i et lokalt arrangement eller købt et rabatkort hos sit trafikselskab uden at være klar over, at dette var en aktivitet i miljøtrafikugen.

I alt har 8 procent af de interviewede (svarende til cirka 180.000 personer) svaret, at de har deltaget i en eller flere aktiviteter i forbindelse med miljøtrafikugen. 5 procent har deltaget i Vi cykler på arbejde. Deltagelse i særlige cykelarrangementer, benyttelse af særlige tilbud i den kollektive trafik og deltagelse i aktiviteter på lukkede gader og pladser har hver haft deltagelse af 1 procent af de interviewede svarende til cirka 22.000 personer.

Ligeledes har henholdsvis 1 procent set en udstilling eller deltaget i et møde eller en høring.

Tilmelding til en samkørselordning eller en delebilklub har dog ikke haft et registrerbart omfang i interviewundersøgelsen, ligesom konkurrencen på benzinstationerne (uddeling af miljøtrafikantfolderen med ledsagende konkurrence Tip, vask og vind) som et led i miljøtrafikugen heller ikke kan registreres.

Endelig nævner 1 procent, at de har deltaget i en kampagne på en skole. Spørgsmålet fanger imidlertid ikke det fulde omfang af disse kampagneaktiviteter, da børn ikke indgik i interviewundersøgelsen. For bedre at kunne registrere omfanget af kampagneaktiviteter på skoler blev de interviewede, såfremt de havde skolesøgende børn, spurgt om, hvorvidt de kendte til, at der i miljøtrafikugen havde været særlige aktiviteter på eller ved deres barns/børns skole. Her svarede 13 procent af de interviewede med skolesøgende børn, at der havde været aktiviteter på skolen, jævnfør tabel 7.5 nedenfor. Dette svarer til 6 procent af de interviewede eller ca. 130.000 husstande.

Tabel 7.5
Kender de til, at der i miljø-trafikugen har været særlige aktiviteter på eller ved deres barns/børns skole?(kun interviewede med skolesøgende børn)

På et spørgsmål om, hvorvidt de interviewede i miljøtrafikugen havde prøvet andre transportformer i hverdagen, end de plejer, eller ændret deres vaner, svarede i alt 7 procent (svarende til 161.000 personer) bekræftende, jævnfør nedenstående tabel 7.6. 4 procent havde cyklet eller gået mere, og 2 procent havde benyttet den kollektive trafik mere, end de plejede. Derimod kan der ikke i forhold til en mindre brug af bilen, samkørsel og deltagelse i en delebilordning registreres nogen effekt.

Undersøgelsen viser videre, at det samlede antal interviewpersoner, der har deltaget i en aktivitet og/eller afprøvet nye transportformer/ændret vaner i miljøtrafikugen, udgør i alt 13 procent af de interviewede.

Tabel 7.6
Har de i miljøtrafikugen prøvet andre transportformer i hverdagen end de plejer eller ændret deres vaner?

Figur 7.1 viser interviewpersonernes holdning til, hvorvidt en miljøtrafikuge er en god ide. 40 procent af de interviewede udtrykte, at miljøtrafikugen i høj grad er en god ide, 38 procent at det i nogen grad er en god ide, medens kun 15 procent udtrykte at det slet ikke er en god ide. Ser man på holdninger i de enkelte geografiske områder, er der ikke væsentlige forskelle. Dog er andelen, der synes at miljøtrafikugen "i høj grad" er en god idé, højere i Københavnsområdet end for landet som helhed (49 procent mod 40 procent i alt).

Som det fremgår af figur 7.2, svarede 5 procent videre, at miljøtrafikugen i høj grad fik dem til at interessere sig for deres egne transportvaner, mens 18 procent nævnte, at dette i nogen grad var tilfældet. For 74 procents vedkommende fik miljøtrafikugen ikke interviewpersonerne til "at tænke i nye vaner" (72 procent for bilister og 77 procent for kollektivt rejsende).

For 10 procents vedkommende førte dette videre til, at miljøtrafikugen fik dem til at overveje at ændre deres transportvaner, jævnfør figur 7.3.

Figur 7.4 på næste side viser, i hvilken grad miljøtrafikugen fik interviewpersonerne til at overveje at ændre deres transportvaner set i forhold til deres normalt benyttede transportmiddel til arbejde. Her er det interessant at notere, at hele 13 procent af bilister, der kører alene i bil til arbejde, havde overvejet at ændre deres transportvaner.

Netop denne gruppe var en væsentlig målgruppe for kampagnen, og en vigtig målsætning var at få dem til at kigge på egen transportadfærd.

For kollektivt rejsende og cyklister, der allerede kan siges at udvise en forholdsvis miljøvenlig transportadfærd, drejede det sig om henholdsvis 8 og 6 procent.

Med henblik på at belyse befolkningens holdninger til kampagner for miljøvenlig trafikal adfærd, blev interviewpersonerne spurgt om, hvor enige de var i udsagnet "miljøtrafikugen kan påvirke mange til at tænke i nye trafikvaner".

Figur 7.5 viser interviewpersonernes holdning til dette spørgsmål. 44 procent erklærede sig helt enig eller enig i dette udsagn, en næsten lige så stor andel var enten helt uenig eller uenig i udsagnet. Knap halvdelen af interviewpersonerne mener således, at en miljøtrafikuge kan have en effekt i forhold til at få befolkningen til at tænke i nye trafikvaner.

7.4 Opfyldelse af succeskriterier for kommunikation

De opstillede succeskriterier for kampagnen omfattede 3 resultatkrav med hensyn til kommunikationsindsatsen vedrørende befolkningens kendskab og deltagelse.

Tabellen på næste side viser de opstillede succeskriterier sammenholdt med de faktiske effekttal, opgjort på basis af den gennemførte telebusundersøgelse.

De 3 succeskriterier blev alle opfyldt. Over halvdelen af befolkningen over 14 år kendte til miljøtrafikugen, hvilket er mere end dobbelt så mange som målsat. 13 procent af personer med kendskab til miljøtrafikugen deltog i aktiviteter i ugen og/eller afprøvede nye transportformer, svarende til 300.000 personer. Endelig angav 10 procent af personerne med kendskab til miljøtrafikugen, at de havde overvejet at ændre trafikal adfærd. Dette svarer til cirka 230.000 personer mod et mål for kampagnen på cirka 50.000 personer.

* af personer med kendskab til miljøtrafikugen

7.5 Vurdering i forhold til Miljøstyrelsens effektstige

Miljøstyrelsens har indført en evalueringsramme for styrelsens kampagner. I denne ses der på effekten af kommunikation i forhold til 5 niveauer eller trin, benævnt effektstigen. Effektstigen er baseret på, at vaneændringsprocesser forløber gennem trinene: I nedenstående tabel er de opnåede resultater for miljøtrafikugen i forhold til effektstigen angivet. Da bl.a. bilbrugere var en vigtig målgruppe for ugen, og et stort antal af

	Opmærksomhed om adfærden
	Interesse for vurdering af egen adfærd
	Vurdering af egen adfærd
	Afprøvning af nye vaner (handling)
	Vedligeholdelse af nye vaner (varig tilegnelse).

aktiviteter i kommunerne fokuserede på børns transport til skoler, er det valgt at se nærmere på grupperne bilbrugere og forældre med skolesøgende børn.

Tabel 7.7
Effektstige for miljøtrafikugen 2000

*) Tallene i parentes er i forhold til den samlede befolkning
**) Ikke målt, skønnes at være marginal i år
***) Tallene er opgjort på basis af de personer med kendskab (opmærksomhed) til kampagnen
****) Personer, der normalt benytter bil til arbejde

Endvidere blev det: valgt at se på hovedstadsområdet for at vurdere, om der kunne konstateres regionale forskelle. Det skal bemærkes, at specielt de meget segmenterede tal sidst i tabellen er behæftet med forholdsvis stor usikkerhed, da der antalsmæssigt er tale om små grupper.

Det ses af tabellen, at kampagnen nåede bedre ud til målgrupperne "bilbrugere" og "forældre med skolesøgende børn" end til øvrige befolkningsgruppper. Specielt forældre med børn ser ud til at have været motiverede til at ændre deres transportvaner i miljøtrafikugen.

Det ses endvidere, at der ikke kan spores nogen væsentlige forskelle i mellem de opnåede effekter i hovedstadsområdet og det øvrige land.

Tallene for interesse, vurdering og afprøvning er opgjort på basis af de personer med kendskab (opmærksomhed) til miljøtrafikugen. Personer, der ikke havde kendskab til miljøtrafikugen, blev ikke spurgt om de baggrundsvariable, der var specifikke for denne undersøgelse. Ved en eventuel gentagelse næste år bør overvejes tillige at belyse disse specifikke baggrundsvariable for personer uden kendskab til en miljøtrafikuge.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |