Miljøspecifikationer for elektroniske tele- og dataprodukter
Sammenfatning og konklusioner
Udbud- og efterspørgsel er en central mekanisme i den produktorienterede miljøstrategi. Et øget udbud af mere miljøvenlige produkter er en naturlig forudsætning for introduktionen af flere miljøvenlige produkter i samfundet. Detailledet spiller en stor rolle i at sikre det rette udbud gennem indkøb og salg af mere miljøvenlige produkter. En nyudviklet såkaldt elektronisk indkøbshåndbog eller Internet-baseret vurderingssystem for teleprodukter skaber gennemsigtighed og strukturerer Tele Danmarks grønne indkøb af teleprodukter til videresalg i Telebutikkerne. Systemet er rettet mod indkøb af teleprodukter, som er særligt miljøvenlige i hele deres livscyklus, fra vugge til grav.
Grønt indkøb kan være svært
Et miljøvenligt produkt har en god miljømæssig opførsel i hele sin livscyklus. Dvs. særligt miljøvenlige råmaterialer er valgt, fremstillingen af produktet er miljøvenlig, produktet har f.eks. et lavt energiforbrug i brug, og det kan bortskaffes uden miljøproblemer. Med livscyklustankegangen som grundsætning kan det være svært at pege de særligt miljøvenlige produkter ud, da deres kendetegn ofte er både tekniske og forskelligartede. Beslutningstagere i indkøb har typisk hverken tid til eller baggrund for at fordybe sig i de tekniske forhold, som i sidste ende karakteriserer det særligt miljøvenlige produkt. Der er derfor brug for særlig støtte til beslutningstagere i indkøb. Dette gælder ikke mindst for indkøb af de meget sammensatte og forskelligartede elektronikprodukter, hvor forhold som indholdet af miljøfarlige og sundhedsskadelige stoffer, energiforbrug i brugsfasen, bortskaffelsesvenlighed og anvendelsen af knappe ressourcer alle er parametre, som skal overvejes i vurderingen af et produkts miljøvenlighed.
Formålet med projektet har været at udvikle et ekspertsystem, som kan skabe klarhed om teleprodukters livscyklusmæssige miljøopførsel, og understøtte indkøberes dialog med leverandører og producenter, specielt på det tekniske område. Systemet har også til opgave at strukturere, organisere og standardisere denne dialog
Med livscyklustankegangen som grundsætning
Projektet har taget udgangspunkt i livscyklusvurderinger (LCA) for fire typiske teleprodukter: En fastnettelefon, en mobiltelefon, en trådløs telefon og en telefax-maskine. Livscyklusvurderingerne er udført efter UMIP metoden. Med baggrund i disse miljøvurderinger blev de væsentligste miljøparametre identificeret til en række miljøfarlige og sundhedsskadelige stoffer, energiforbruget i drift, produktets adskillelsesvenlighed og forbruget af en række knappe ressourcer. De væsentlige miljøparametre indgår alle i et livscyklusbaseret spørgeskema, som Tele Danmark kan bede leverandører og producenter besvare for hver af de produkter, de sælger eller ønsker at sælge til Tele Danmark. Efter besvarelse bliver svarene behandlet og vægtet efter en dynamisk scoremodel, som er modelleret over emnets vægt i den samlede miljøbelastning, jvf. de udførte livscyklusvurderinger. Både besvarelse, scoring og dokumenthåndtering varetages via et Internet-baseret vurderingssystem, hvor leverandører eller producenter kan besvare spørgeskemaet ved at logge på Internettet, og hvor Tele Danmarks indkøbere kan se og rette besvarelser og se resultatet af scoringen. I projektet er yderligere udarbejdet et kursusforløb, som indfører produktchefer og indkøbere i baggrund, metoder og Internet-systemet.
Teleprodukters miljøbelastning
Livscyklusvurderingerne viste, at teleprodukters miljøbelastning ganske overvejende disponeres af følgende forhold:
 | Indholdet af miljøfarlige og sundhedsskadelige stoffer. |
| Energiforbrug i drift, stand-by og sleep-mode i brugsfasen. |
| Produktets adskillelsesvenlighed. |
| Forbruget af knappe ressourcer. |
Grønt indkøb kan gøres operationelt
Ved besvarelse og scoring af spørgeskemaer gøres grønt indkøb af teleprodukter operationelt og gennemsigtigt for beslutningstagere i indkøb. Den operationelle funktion sikres af det Internet-baserede vurderingssystem, hvor en fælles database for besvarelser tillader mange brugere at udfylde spørgeskemaer og mange produktchefer og indkøbere at vurdere dem samtidig. Papirgange spares og en ensartethed sikres ved den elektroniske løsning, også ensartethed i vurderingen af produkter. Det elektroniske system er blevet godt modtaget af en kreds af Tele Danmarks produktchefer og indkøbere, som finder, at systemet er nemt og praktisk at bruge i en travl hverdag.
Livscyklusvurderinger
Som sagt har projektet resulteret i fire LCA-studier efter UMIP metoden for hhv. en fastnettelefon, en mobiltelefon, en trådløs telefon og en telefax-maskine. De detaljerede LCA resultater er rapporteret og diskuteret i projektets kapitel 2, men her gengives resultatet for mobiltelefonen.
Figur 1. Se her!
LCA miljøprofil for en mobiltelefon efter UMIP-metoden.
Figur 2. Se her!
LCA ressourceprofil for en mobiltelefon efter UMIP-metoden.
Udover de mere klassiske miljøeffektbidrag fra brugsfasen, ses her et væsentligt bidrag til øko-toksicitet og persistent toksicitet fra produktion af materialer og komponenter. Denne livscyklusfase har ikke tidligere været så godt kortlagt for elektronikprodukter, som det her er tilfældet, og det ses nu, at materiale- og komponentfremstilling udgør en væsentlig miljøbelastning i produktets livscyklusforløb. Denne belastning skyldes primært brugen af miljøfarlige og sundhedsskadelige stoffer til enten materialerne selv eller som hjælpestoffer. Yderligere ses i miljøprofilen, at effektbidragene fra bortskaffelsesfasen er forholdvis små. Dette skyldes, at produktbortskaffelse i dette studie er antaget at ske efter retningslinierne i Miljøstyrelsen's bekendtgørelse nr. 1067 af 22. december 1998 om håndtering af affald af elektriske og elektroniske produkter (elektronikskrotbekendtgørelsen). Konklusionen på de "manglende" effektbidrag fra bortskaffelsesfasen er, at bortskaffelse efter retningslinierne i bekendtgørelsen er rimeligt miljøneutral.
Ressourceprofilen viser primært et træk på knappe materialeressourcer, såsom kobber, tin, guld og palladium, mens trækket på energiressourcer er mindre signifikant for mobiltelefonen. Det sidste forhold indikerer at for mobiltelefoner, som hører til produkttypen batteridreven mikroelektronik, vægter trækket på energiressourcer mindre, end for f.eks. et meget aktivt produkt som en PC eller et fjernsyn. Det er dog gennemgående for de fire teleprodukter, at trækket på knappe materialeressourcer er noget større end trækket på energiressourcer.
Metode til miljøspecifikation
Der er i projektet udarbejdet en metode til miljøspecifikation eller simpel miljøvurdering af de fire teleprodukttyper, som er omfattet af projektet. Metoden baserer sig på et spørgeskema, som søger oplysninger hos leverandør eller producent om følgende:
| Producentens navn og produktets varebetegnelse. |
| Producentens miljøopførsel. |
| Miljø- og energimærker. |
| Energi- og effektforbrug. |
| Stoffer og materialer i produktet. |
| Produktets bortskaffelsesvenlighed. |
| Designforhold. |
Der spørges til miljøledelsespraksis, ISO 14001 certificering og EMAS registrering. Spørgeskemaet tager højde for, at en producent godt kan have en god miljøpraksis uden certificering eller registrering.
Hvis produktet er tildelt et anerkendt miljømærke eller et anerkendt energimærke, tæller dette naturligvis højt i vurderingen af produktet. Der spørges specifikt til Svanen og Blomsten på miljømærkesiden og til Energy Star og det svejtsiske Energie 2000 blandt energimærkerne, men producent eller leverandør kan også anføre andre anerkendte mærker end disse. Generelt er teleprodukter ikke velrepræsenteret i de gængse mærkeordninger, men dette kan ændre sig, og spørgeskemaet tager højde for den situation.
Energi- og effektforbruget er det oplagt at spørge til. Oplysninger om et standardiseret energiforbrug i drift, samt effektforbruget i evt. stand-by og sleep-mode indhentes i spørgeskemaet.
Produktets indhold af miljøfarlige og sundhedsskadelige stoffer afdækkes, idet der spørges til tilstedeværelsen af 13 uønskede stoffer og stofgrupper, som alle er kendte stoffer i elektronikprodukter. Følgende indgår i spørgeskemaet: Arsen, berylliumoxid, bly, bromerede flammehæmmere, cadmium, hexavalent krom, litium, kobber, kviksølv, nikkel, PCB, PVC, og selen. Produktets indhold af knappe ressourcer afdækkes, idet der spørges til tilstedeværelsen af følgende materialer: Bly, kobber, nikkel, tin, zink, guld, sølv, platin og palladium. Denne udgave af spørgeskemaet er på dette punkt kun kvalitativ og ikke fuldt uddybende, men holder sig til oplysninger, som det er realistisk, at producenter og leverandører kan videregive. Man kan forestille sig en udvikling af denne spørgepraksis hen imod en fuld, kvantitativ materialeprofil for produktet.
LCA studierne viste, at hvis produktet kan adskilles i sine væsentligste bestanddele, er bortskaffelsen i Danmark forholdvist miljøneutral. Der spørges derfor til produktets adskillelsesvenlighed, idet adskillelsesvenligheden af følgende komponenttyper behandles: Strømforsyning/oplader, elektroniske diplays, printkort, flammehæmmet plastdel, kabinet, tastatur, mikrofon, højttaler, selentromle, kviksølvkontakt, NiCd-batteri, NiMH-batteri, litiumbatteri, kviksølv-tørcellebatteri, brunstensbatteri, farve- eller tonerpatron.
Der spørges også til mulighederne for designmæssigt at gøre komponenter mindre eller helt at eliminere dem, samt om mulighederne for at kunne reparere og opgradere komponenter. Denne sidste del af spørgeskemaet er i virkeligheden starten på en dialog om fremtidens produkter, hvor indkøberne også repræsenterer forbrugernes meninger overfor leverandører og producenter.
Det Internet-baserede vurderingssystem
For at organisere og understøtte informationsudvekslingen mellem leverandør eller producent og indkøber, er der i projektet udarbejdet et Internet-baseret vurderingssystem, som i projektet hedder den elektroniske indkøbshåndbog. Der er tale om et multi-bruger system med tre indgange: For leverandør/producent, for indkøber og for systemadministrator. Man får adgang til systemet på Internettet vha. brugernavn og adgangskode, som tildeles af systemadministratoren. Leverandører og producenter har adgang til at udfylde og indsende spørgeskemaer for deres produkter, mens produktchefer og indkøbere har adgang til at indhente, redigere og læse udfyldte spørgeskemaer, samt at foretage en livscyklusbaseret scoring af produkterne efter den gældende scoremodel. Systemadministrator har adgang til alt dette plus at oprette nye brugere og at ændre på scoremodellen, således at den afspejler de valg og meninger om miljø, som den pågældende organisation har. Man kan veksle mellem en dansk og en engelsk udgave af systemet, men databasen med besvarelser er fælles.
Figur 3. Se her!
Det Internet-baserede vurderingssystem.
Uddannelse
Beslutningstagere om indkøb af produkter har sjældent hverken baggrund for eller tid til på egen hånd at forstå de forskelligartede, ofte tekniske forhold, som gør sig gældende for særligt miljøvenlige produkter. For at supplere indkøbere og produktchefers eksisterende viden med et minimum af viden om miljøforhold og miljøvenlig elektronik, er i projektet udarbejdet et uddannelsesmateriale, som er rettet mod et en-dags dansksproget kursus i generel miljøbevidsthed, miljøvenlig elektronik og brugen af det Internet-baserede vurderingssystem. Materiale og kursus er modulopbygget:
Modul 1: Demonstration af det Internet-baserede vurderingssystem.
Modul 2: Caseøvelse i det Internet-baserede vurderingssystem.
Modul 3: Miljø i den store sammenhæng.
Modul 4: Hvad betyder "miljøvenlig"?
Modul 5: Grønt indkøb og miljøvaredeklarationer.
Modul 6: Indføring i miljøspecifikationsmetoden.
Modul 7: Caseøvelse i miljøspecifikationsmetoden.
Uddannelsesmaterialet er indbygget i det Internet-baserede vurderingssystem, og er tilgængeligt der.