| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Styr på miljøet i vognmandsvirksomheder 

5. Forbedringsforslag

5.1 Indledning

Modulet "Forbedringsforslag" giver forslag til miljøforbedringer, som kan bruges direkte i din handlingsplan.

Med modulet "Forbedringsforslag" er du godt i gang med at arbejde med miljøet i din virksomhed. Du ønsker herigennem løbende at forbedre din virksomheds påvirkning af miljøet ved at gøre brug af de forslag, som ligger her.

Der er en sammenhæng mellem modulerne, som vist ved hjælp af pilene i nedenstående figur.

Du har nu været igennem modulet "Handlingsplan". Igangsat og gennemført de første planer. Når en handlingsplan er gennemført, kan nye igangsættes.

I modulet "Forbedringsforslag" kan inspiration til nye aktiviteter søges. Dette sikrer, at din virksomheds miljøforhold løbende udvikles og forbedres.

5.3 Vor arbejdsgang

Dette modul anvendes efter behov og som inspirationskilde til fremtidige aktiviteter i forbindelse med miljøforbedringer.

Søg løbende inspiration til ændringer enten her eller ved at tale med kolleger i branchen.

5.4 Idélister til forbedringsforslag

Idéliste til forbedringsforslag indenfor følgende områder er vedlagt.

5.4.1 Transport

1. Omlægning til andre bilstørrelser

Beskrivelse:

For at få en effektiv godstransport skal køretøjets kapacitet udnyttes så godt som muligt. Køretøjernes størrelse skal derfor passe til mængden og typen af gods.

Store og små køretøjer har hver deres fordele ved transport. Store køretøjer kan tage mere gods med, end mindre køretøjer, og har bedre plads til hjælpeudstyr, såsom læssebagsmæk og pallevogn.

Mindre køretøjer er lettere at komme rundt med ved bykørsel på smalle gader, gennem porte og lignende. Små køretøjer bevirker et mindre vejslid og skænder ikke det visuelle miljø. Hvis et stort og et lille køretøj har den samme høje kapacitetsudnyttelse bruger det store køretøj mindst brændstof pr. tonkm.

Hvis din virksomhed har flere forskellige biltyper eller anhængere, kan du nemmere finde en biltype der passer til godsmængden. Samarbejde med andre vognmænd kan give en bedre kapacitetsudnyttelse af den enkelte lastbil.

Effekt:

Ved at tilpasse køretøjets størrelse til godsmængde og -type, kan der ofte bruges mindre køretøjer, der belaster miljøet mindre, og som samtidig er billigere i drift. Omvendt kan et skift til et større køretøj (i stedet for flere mindre køretøjer) reducere energiforbruget, miljøbelastningen og omkostningerne til chauffører.

2. Kørselsplanlægning

Beskrivelse:

Distribueres gods i turkæder, kan der ofte køres mindre ved at lægge ruterne ind i et edb-program. Planlægningen kan i de mere løse samarbejder med transportkøberne blive forbedret ved, at transportkøberen bestiller transporten i god tid. Informeres din virksomhed i god tid, er det lettere at planlægge en hensigtsmæssig rute. I de tætte og langvarige samarbejder kan transportkøber og din virksomhed i fællesskab aftale tidspunkter og ruter for transporterne.

Et ruteplanlægningsprogram kræver, at alle oplysninger om køretøjernes kapacitet, godsmængder, kundeadresser, leveringstidspunkter, adgangsforhold mv. føres på edb. Kørselsplanlægning på edb er mest velegnet for virksomheder med mere end 10 køretøjer.

Effekt:

En bedre kørselsplanlægning medfører, at godset kan distribueres med mindst mulig transport, og derved reduceres miljøbelastningen. Økonomisk medfører det reducerede transportarbejde, at ressourcer, materiel og arbejdskraft kan udnyttes bedre.

Erfaringer viser, at transportarbejdet – og dermed miljøbelastningen – kan reduceres med 10-30%. Derudover kan der spares tid ved at bruge edb til at planlægge ruterne.

3. Informationssystemer i køretøjer

Beskrivelse:

Registrering af transportafstande, brændstofforbrug og lignende kan give oplysninger, der kan hjælpe til at mindske miljøbelastningen. Oplysningerne er helt nødvendige, hvis der skal laves en miljøstyring af transporten.

Computere i køretøjet kan hurtigt og billigt registrere flere forhold, der har betydning for miljøbelastningen, for eksempel kørehastigheder og tomgangsperioder. Computere kan også indeholde fragtbreve og køreruter, samt data fra kørslen. Derved kan computeren hurtigt beregne, hvor meget transporten af de forskellige dele gods har belastet miljøet.

Endvidere er der benzin-selskaber, som tilbyder elektronisk registrering af den påfyldte brændstofsmængde. Vel og mærke når påfyldning af brændstoffet gennemføres på en af selskabets tankstationer. Din virksomhed kan dermed via internettet få en oversigt over mængden af påfyldt brændstof pr. køretøj.

Effekt:

Computere i køretøjet betyder ikke, at transporten belaster miljøet mindre. Men computeren gør det nemmere at finde de informationer, som er nødvendige for at begrænse transportens miljøbelastning.

Elektronisk indsamling af data letter den administrative byrde i forbindelse med miljøarbejde.

4. Afhentning og levering af gods

Beskrivelse:

Det kan overvejes, om det er muligt at reducere antallet af kørsler til de enkelte afsendere og modtagere af gods. Den samlede transport kan mindskes ved at afhente gods mindre hyppigt. Daglige afhentninger kan eventuelt ændres til hver anden dag, eller 5 ugentlige afhentninger kan ændres til 3 afhentninger. En sådan ændring af afhentningerne er selvfølgelig kun mulig hvis køretøjet har kapacitet til større mængder pr. afhentning. Færre afhentninger vil ofte blive betragtet som en serviceforringelse.

Din virksomhed kan eventuelt informere transportkøberen om miljøbelastninger og transportomkostninger ved forskellige serviceformer. Desuden kan det overvejes at modregne dele af besparelsen i kundens pris.

Effekter:

Ved at hente transportkøberens gods mindre hyppigt, kan køretøjernes kapacitet ofte udnyttes bedre, ligesom antallet af ture bliver reduceret. Effekten bliver, at den samlede transport mindskes og dermed reduceres miljøbelastningen og omkostningerne.

5. Elektronisk dataoverførsel (EDI)

Beskrivelse:

EDI (Electronic Data Interchange) er elektronisk overførsel af data, hvilket kan ske i forskellige formater. EDIFACT er en international standard for udveksling af data mellem virksomheder beskrevet af FN. Standarden går ud på, at afsenderen pakker data efter en nøjagtigt defineret tabel, så modtageren har let ved at afkode dataene.

Effektive transporter kræver, at transportplanlæggeren kender mængden af gods, destinationer, transporttidspunkter, specielle leveringstidspunkter mv. – og gerne i god tid inden transporten.

En væsentlig fordel ved EDI er, at informationer kun skal skrives én gang. EDI-systemet sørger derefter for, at oplysningerne bliver fordelt til de forskellige parter efter behov. EDI reducerer risikoen for fejl i kommunikationen og øger informationshastigheden.

I begyndelsen af 1998 anvendte ca. hver tredje danske virksomhed med mere end fem ansatte EDI til dele af dokumentudvekslingen.

Ved godstransport er det navnlig informationer om godsets art, vægt og volumen samt oplysninger om afhentningssted, leveringssted og tidspunkter, der skal anvendes. Der findes flere udbydere af denne service og yderligere oplysninger herom kan fås gennem EDI-rådet.

Se evt. på internettet adressen: www.edi.dk
Internettet kan ligeledes bruges til udveksling af informationer mellem parterne.

Effekter:

EDI kan give mere tid og dermed bedre mulighed for at planlægge transporten. Herved kan køretøjerne bruges mere effektivt til fordel for miljøet og virksomhedens økonomi.

6. Motorkraft

Beskrivelse:

Store og kraftige motorer bruger normalt mere brændstof end mindre og mere svage motorer. Derved giver de store motorer også større emissioner til omgivelserne. Personbilers motoreffekt er steget med ca. 30% fra 1980 til 1990, mens store lastbilers motoreffekt er steget med 25% fra begyndelsen af 1980'erne til i dag. Når virksomheden køber nye køretøjer, bør det overvejes, om køretøjer med en mindre motoreffekt kan opfylde virksomhedens fremtidige behov.

Effekt:

Vælges en motor med mindre effekt, men som stadig kan opfylde de stillede krav, vil det være en fordel for både miljøet og vognmandens økonomi.

7. Motorteknologi – emissionskrav

Beskrivelse:

Lastbiler, der er ny-indregistreret i EU efter 1. januar 2001, skal leve op til EURO III-normen. Denne norm er den senest gennemførte standard for krav til lastbilers emissioner af skadelige stoffer.

EURO III-norm standarden foreskriver en reduktion af CO, HC, NO_x og partikler med ca. 30% i forhold til EURO II-normen. Med EURO III-normen vil NO_x være reduceret med 73% siden 1985.

Som hovedregel forurener nyere lastbiler derfor mindre end ældre. Det anbefales at bruge så nye lastbiler som muligt til godstransporten.

Hvis du er i tvivl om hvilken EURO standard din lastbil lever op til kan din forhandler muligvis hjælpe dig.

Effekt:

Anvendelse af en nyere motorteknologi vil resultere i en mindre udledning af bl.a. CO, HC, NO_x og partikler.

8. Motorteknologi – drivmiddel

Beskrivelse:

Dieselmotorer udnytter brændstoffet bedre end benzinmotorer, og giver dermed en mindre CO₂-emission pr. kørt kilometer. Dieselbilernes SO₂-emissioner betragtes ikke længere som et miljøproblem på grund af svovlfattig diesel. Dieselbilers emission af NO_X og partikler er lidt større end benzinbilers emissioner, da der endnu ikke anvendes katalysatorer til dieselmotorer i større udstrækning.

Uanset om din virksomhed vælger at købe diesel- eller benzindrevne varebiler, opnås der miljøforbedringer på nogle områder og øgede miljøbelastninger på andre. Det er derfor ikke muligt at anbefale den ene motorteknologi fremfor den anden.

Der findes også eldrevne køretøjer og hybridbiler, der både kører på gas og el. Til godstransport er ingen af teknologierne endnu udviklet tilstrækkeligt til at kunne konkurrere med diesel- og benzinmotorers økonomi og fleksibilitet.

Før din virksomhed gennemfører nye investeringer indenfor motorteknologi, bør de økonomiske konsekvenser/gevinster overvejes.

9. Affjedring og hjul

Beskrivelse:

Et køretøjs slid på vejen vokser med akseltrykket. En fuldt læsset 3-akslet lastbil med en maksimal totalvægt på 24 ton forårsager et vejslid, der er mere end 50.000 gange større end en personbil på 1.200 kg.

Enkeltmonterede hjul giver et større vejslid end tvillinghjul og øget sporkøring på vejene. Sporkøring på vejnettet med 10-20 mm kan efterfølgende give problemer med aquaplaning. Det anbefales, at større køretøjer købes med tvillingmonterede dæk og vejvenlig affjedring.

Effekt:

Luftaffjedring på den trækkende aksel reducerer vejsliddet til en tredjedel.

10. Dæk

Beskrivelse:

Ses et påmonteret bildæk fra siden er det ikke helt rundt, idet dækkets berøringsflade der hvor den rører asfalten er presset lidt flad og samme sted er hjulets højde presset lidt sammen. Når hjulet drejer rundt, er det hele tiden et nyt stykke der er fladt og en ny del der presses sammen. Denne proces er skyld i rullemodstanden og derfor er det vigtigt, at dækket deformeres mindst muligt under kørslen. Sørg altid for at køre med korrekt lufttryk i dækkene.

Der findes nye dæktyper som er konstrueret, så de har en mindre rullemodstand end de hidtidige dæk. For at opnå den bedste effekt bør alle dæk skiftes. En besparelse på et par procent i brændstofforbrug vil i dækkets levetid resultere i mange sparede liter brændstof.

Effekt:

Er dæktrykket for eksempel 20% for lavt, øges brændstofforbruget med op til 4%. De nyeste energi-spare-dæk kan spare omkring 3% i brændstof i forhold til almindelige dæktyper.

11. Laddesign

Beskrivelse:

Et ændret lad-design kan øge køretøjets kapacitet og dermed bidrage til en mere effektiv transport. Der kan samtidig være mulighed for at forbedre køretøjets aerodynamik, når ladet ændres, hvilket giver bedre brændstoføkonomi, reducerer sliddet på køretøjet og herigennem medvirker til at begrænse miljøbelastningen. Et forbedret lad-design kan desuden bevirke, at der sker færre skader på godset.

12. Spoilere – aerodynamisk design

Beskrivelse:

Allerede ved 40 km/t er luftmodstanden den største enkelte modstand for fremdrift af ikke-aerodynamiske lastbiler. Lodrette flader, fremspring, skarpe kanter og mellemrum for eksempel mellem trækker og hænger, øger luftmodstanden. En spoiler indbygget i førerhusets tag giver den største effekt, men spoilere andre steder har også betydning. Spoilere giver den største effekt ved høje hastigheder. En sådan ændring anbefales derfor ikke til køretøjer, der kun kører i byområder. Kontakt bilimportøren om muligheden for at montere spoilere, og hvilken effekt spoilere har på køretøjet.

Effekt:

En fuld spoilerudrustning kan reducere brændstofforbruget med op til 25%.

13. Partikelfiltre (emissionsfiltre) til dieselbiler

Beskrivelse:

Der findes i dag et utal af filtre, der kan bruges til at nedbringe mængden af skadelige stoffer i udstødningen væsentligt. Det vil være for omfattende at beskrive dem alle her. Det kan i stedet anbefales at undersøge de nyeste resultater fra storskalaforsøget med partikelfiltre på www.fstyr.dk/udvikling/odense.html.

Filtrene kan ofte monteres hvor lydpotten normalt sidder og erstatte den. I nogle tilfælde giver filtret en bedre lyddæmpning end den originale lydpotte. Et filter kan monteres for omkring 60.000 kr.

Filtrene har forskellige krav til vedligehold, nogle filtre skal renses, andre udskiftes og atter andre vendes med jævne mellemrum.

I filtrene til dieselmotorer sker der ikke en filtrering, men en forbrænding og en omdannelse af nogle stoffer og partikler, som kommer fra motoren. Filtret kan således betragtes som selvrensende.

Filtrene kan bestå af en katalysator og et keramisk filter. Nogle katalysatorer kan reducere mængden af CO og HC med omkring 80-90%, ved en omdannelse af CO og HC til CO₂ og vand. I det keramiske filter forbrændes ca. 90% af de kulpartikler, der kommer fra motoren ved hjælp af naturligt forekommende O₂ (ilt) og NO_x. Her er restproduktet også CO₂ og vand.

Effekt:

Filtrene kan reducere forureningen fra dieselbiler betydeligt. Udledningen af CO, HC og partikler nedsættes med omkring 90%.

14. Elektroniske hastighedsbegrænsere

Beskrivelse:

Varebilers og lastbilers forbrug af brændstof stiger meget ved hastigheder over 90-100 km/t, og dermed øges CO₂-emissionerne. Kører en varebil 130 km/t i gennemsnit bruger den mere end 50% mere brændstof pr. km, end hvis den havde kørt 100 km/t i gennemsnit. Derfor bør høje kørehastigheder undgås. Lastbiler over 12 ton har allerede elektroniske hastighedsbegrænsere, der hindrer hastigheder over 89 km/t.

Hastighedsbegrænsere kan også fås til mange typer varebiler og små lastbiler. Hastighedsbegrænsere kan eftermonteres for 4-8.000 kr. afhængigt af bilens elektriske system. Fabriksnye biler kan leveres med hastighedsbegrænsere for en merpris på 1-2.000 kr.

Effekt:

Ved høje hastigheder øges luftmodstanden voldsomt, og der skal anvendes mere kraft til at drive køretøjet frem end ved lavere hastigheder. Høje hastigheder giver således både øget økonomiske omkostninger og øget miljøpåvirkning.

15. Elektronisk styret gearskift (forvælger)

Beskrivelse:

Køretøjets emissioner afhænger blandt andet af motorens omdrejninger og belastning. Ved at styre gearskiftet elektronisk udnyttes motoren ofte bedre end ved manuelt gearskift. Det er dyrt at eftermontere elektronisk styret gearskift, så tiltaget gælder primært ved nyindkøb af lastbiler.

Effekt:

Brændstofforbruget kan reduceres med op til 8%, hvorved miljøet belastes mindre.

16. Brændstofbesparende køreteknik

Beskrivelse:

Køremåden har stor betydning for brændstofforbruget. Ved at køre mindre aggressivt, med langsommere accelerationer og blødere opbremsninger, kan forbruget af brændstof reduceres. En bedre køreteknik har størst betydning ved kørsel i byområder med mange accelerationer og opbremsninger.

De køretekniske kurser der udbydes i dag, har en række fællestræk, som består af 3 punkter:

Forskellen mellem første og anden kørsel af ruten bliver på denne måde et udtryk for den opnåelige brændstofbesparelse.

Effekt:

Det skal på grafen være muligt at identificere hvert enkelt køretøj, f.eks. ved valg af forskellige farver eller symboler. Køretøjets registreringsnummer og symbol eller farve anføres under diagrammet.

5.4.2 Værksted/vedligehold

1. Køretøjets vedligeholdelse

Beskrivelse:

Vedligeholdelse sikrer, at et køretøj fungerer effektivt og er præsentabelt. Manglende vedligeholdelse kan give en vis miljøbelastning. Derfor er vedligeholdelse en aktivitet, der bør inddrages i miljøstyringen.

Din virksomhed bør have faste rutiner for, hvor ofte køretøjer skal vedligeholdes, og hvilke forhold, der er omfattet af vedligeholdelse. Rutinerne gælder også andet teknisk materiel, f.eks. vaskehaller m.v..

Til vedligeholdelse af køretøjet anvendes ofte stoffer, der belaster miljøet eller kan være farlige for mennesker. Din virksomhed bør derfor undersøge om vedligeholdelse belaster miljøet unødigt.

Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996 omhandler bekendtgørelse af lov om kemiske stoffer og produkter. Bekendtgørelse nr. 734 af 31. juli 2000 indeholder en liste beskriver, hvordan farlige stoffer skal emballeres, mærkes og opbevares. BST, BSR, brancheforeninger, producenter og forhandlere kan oplyse, hvilke produkter der belaster miljøet mindst.

2. Vedligehold og styring af trykluftanlæg

Beskrivelse:

Trykluftanlæg er en meget stor energisluger, selv ved tomgang kan forbruget være højt. For at nedbringe energiforbruget, er det vigtigt at slanger og rør er tætte. Vedligehold af disse og udskiftning af utætte rør og slanger er derfor fornuftigt.

Mange trykluftanlæg er ikke optimale hvad angår kapacitet, effekt og forbrug. Det er vigtigt, at anlæggets størrelse er tilpasset, det konkrete behov på værkstedet. Et over-dimensioneret anlæg giver for stort energiforbrug. Information angående optimering af anlægget kan indhentes hos leverandører.

Bedre styring af trykluftanlægget kan indføres. Det vil sige, at det slås fra, når det ikke anvendes eller, hvis man har flere kompressorer kan man vha. et simpelt styringsanlæg sikre skift mellem de enkelte kompressorer, så man får behovsstyret kapaciteten i anlægget.

Målinger af energiforbrug ved tomgang og ved fuld belastning kan f.eks. gennemføres af en energitilsyns konsulent eller ved opsætning af bimålere.

I Energistyrelsens standardløsninger er der et særligt kapitel om trykluftanlæg, hvor der gives gode råd og forslag til ændringer.

Effekt:

Energiforbruget kan nedbringes betydeligt ved bedre vedligeholdelse, dimensionering og styring af trykluftanlæg. Miljøbelastningen fra værkstedet kan derved nedbringes.

3. Olie og oliefiltre

Beskrivelse:

Olier består af en basisolie, som tilsættes nogle funktionsforbedrende kemikalier (additiver). Både olie og additiver er som regel svært nedbrydelige i naturen, og ethvert spild bør derfor undgås. Additiver kan desuden give allergiske reaktioner og hudirritationer.

Traditionelt har olier været mineralske. Et godt alternativ er de lidt dyrere syntetiske og halvsyntetiske olier, der har høj temperaturbestandighed, lav fordampning og lav viskositet.

Det betyder blandt andet, at motoren smøres hurtigere og mere effektivt ved koldstart, hvorved sliddet på motor og lejer reduceres. Syntetiske olier holder væsentlig længere end traditionelle mineralske olier, så ved at bruge syntetiske olier reduceres mængden af olieaffald, der skal bortskaffes.

Vegetabilske olier findes også, men anvendes primært til hydrauliske systemer.

Vegetabilske, syntetiske eller halvsyntetiske olier med et lille indhold af additiver bør anvendes i stedet for mineralske olier, i det omfang bilimportøren eller -forhandleren kan anbefale olierne.

Hyppige skift af oliefilteret bevarer motoroliens effekt længere, og olien skal derved ikke skiftes så ofte.

Olie skal altid skiftes over et betongulv, så spildolie kan opsamles i en olieudskiller og bortskaffes på en miljøvenlig måde.

Effekt:

Anvendelse af en god olie og renholdelse af olien kan bevirke at olien skal skiftes med større intervaller, hvorved der spares olie. Specielt effektive oliefiltre og hyppige skift kan reducere mængden af olieaffald med op til 90%.

Korrekt indsamling og aflevering af brugt olie er til gavn for miljøet.

4. Akkumulatorer og batterier

Beskrivelse:

Bly er et miljøskadeligt stof, som indgår i køretøjets blyakkumulatorer. I Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 91 af 22. februar 1996 om indsamling af blyakkumulatorer og tilskud til indsamling og bortskaffelse til genanvendelse fastslås, at akkumulatorer skal indsamles hensigtsmæssigt. Når virksomhedens akkumulatorer skal bortskaffes, skal det ske til en registreret indsamler.

5.4.3 Vaskeanlæg

1. Indkøbspolitik i forbindelse med indkøb af vaske- og rengøringsmidler

Beskrivelse:

Der findes mange forskellige vaske- og rengøringsmidler på markedet, der alle hævder at være grønne eller mere miljøvenlige. Men er de også det? Det er som regel umuligt for den enkelte vognmand at vurdere. En bedre dialog med leverandører af vaske-/rengørings-/poleringsmidler vil betyde, at du kan få bedre information om midlernes egenskaber og mulige miljøpåvirkninger.

Du kan vælge at opstille en politik for indkøb af vaske- eller rengøringsmidler, hvor du kun bruger leverandører, der giver ordentlig information og brugsanvisning til midlerne, herunder doseringsvejledning.

Mange virksomheder anvender en række forskellige kemikalier til rengøring. Antallet af forskellige kemikalier kan nedbringes, uden forringelse i rengøringsniveauet. I denne overvejelse kan en dialog med leverandøren også med fordel bruges, da de har et indgående kendskab til midlernes egenskaber, i forhold til fjernelse af forskellige typer snavs, f.eks. olie, støv, smuds, jord osv.

Effekt:

Ved at indkøbe mindre miljøbelastende rengøringsmidler eller ved at nedbringe antallet af anvendte kemikalier vil miljøbelastningen af spildevand reduceres betragteligt. Mange af de kemiske stoffer, der indgår i vaskemidler kan ikke nedbrydes eller er direkte giftige for organismer som lever i vand. Begge dele kan betyde relativt store negative miljøpåvirkninger.

2. Renere rengøring

Beskrivelse:

Hvor mange tænker over, hvordan de gør rent ? Man pøser lidt med vand og hælder lidt rengøringsmiddel på. Giver det en optimal vask/rengøring ? I rigtige vaskeanlæg er der flere vaskeprogrammer, men er det nødvendigt med den fulde pakke i alle tilfælde, og er køretøjerne altid lige beskidte ?

Større omtanke ved vask af vogne og bedre instruktion om dosering af vaskemidler, vand (varmt og koldt) vil nedbringe forbruget.

For at sikre, at man altid tænker sig om, kan det være en fordel at beskrive, hvordan man skal vaske og instruere medarbejderne i renere rengøring. Det er især væsentligt at gøre op med ordet "plejer", hvilket kræver holdningsbearbejdning. Instruktionerne bør opbevares ved vaskeanlægget, så "kogebogen" altid er lige ved hånden. Især er det vigtigt at doseringsvejledninger altid forefindes, og at medarbejderne er instrueret i korrekt dosering.

Installering af doseringsanlæg til vaskemidler sikrer, at overforbrug eller unødvendigt forbrug af vaskemiddel undgås.

Montøren eller leverandøren af vaskeanlæg kan inddrages i overvejelserne om, hvordan vaskeanlægget kan udnyttes mere optimalt.

Effekt:

Bedre dosering af vaskemidler og mindre vandforbrug har en positiv miljøeffekt og der kan spares penge.

3. Overvågning af vandforbrug

Beskrivelse:

En simpel måde til at nedbringe vandforbruget på er, at installere målere (vandure) som aflæses dagligt. Ved opslag med kurver over vandforbrug kan medarbejderne direkte se, hvor meget vand der bruges. Erfaringerne viser, at der går sport i at få kurven til at falde, og man stiller spørgsmål til, hvorfor der blev brugt så meget vand den dag og ikke en anden.

Effekt:

Vandforbruget bliver reduceret, og som sidegevinst vil dette simple tiltag højne medarbejdernes miljøbevidsthed.

4. Vandbesparende installationer

Beskrivelse:

Hvis du i forbindelse med vask af vogne eller gulve benytter spuleslanger, er der en tendens til at vandet (det rene drikkevand) bare løber. Ved at installere dyser på vandslanger kan du opnå større tryk, som kan nedbringe forbruget. Installering af et såkaldt "dødemandshåndtag" vil betyde, at der lukkes for vandtilførsel, når man lægger slangen fra sig. Dette vil også nedbringe forbruget på en let måde. Reparation af utætte slanger og rør er også et simpelt tiltag.

Effekt:

Mindre vandforbrug

5.4.4 Lager og pakning

1. Kemikalier og farlige stoffer

Beskrivelse:

Til vedligehold og reparation af transportmidler bruges der ofte farlige stoffer, som er sundhedsskadelige eller miljøskadelige. Loven stiller en række krav til virksomheden om, hvordan disse stoffer opbevares, bruges og bortskaffes. For eksempel skal giftige stoffer og produkter overalt opbevares forsvarligt under lås, utilgængeligt for børn og i en emballage, der ikke kan forveksles.

5.4.5 Arbejdsmiljøet

Beskrivelse:

Chauffører har flere problemer med skader i nakke, skuldre og ryg samt høreskader end ansatte i andre brancher. Et dårligt arbejdsmiljø belaster chaufføren unødigt, og kan være årsag til trafikuheld.

Chaufførers arbejdsmiljø kan også opgøres, eventuelt sammen med den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV).

Arbejdstilsynet har udgivet flere gode publikationer om arbejdsmiljøproblemer ved transport og håndtering af gods. Bestil disse hos Arbejdstilsynet eller hent dem på Internettet på adressen www.arbejdstilsynet.dk

Effekt:

Et forbedret arbejdsmiljø kræver investeringer i hensigtsmæssige tiltag. Din virksomhed kan dog opleve besparelser i form af færre sygedage, færre skader på godset og en forbedret effektivitet i godshåndteringen. Nedsættelse af antallet af skader vil være til gavn for både din chauffør og virksomhed.

Gode adgangsforhold og læsseforhold (i al slags vejr) er med til at reducere læsse- og lossetiden. Hvis arbejdsdagens længde begrænser mængden af transporteret gods, betyder en hurtigere godshåndtering, at mere gods kan fragtes, og dermed kan transportmidlets kapacitet udnyttes bedre.

5.4.6 Affald

1. Bortskaffelse og genanvendelse af køretøjer

Beskrivelse:

Køretøjer består af mange hundrede komponenter, som det har krævet ikke-fornybare ressourcer at fremstille. En række af køretøjets komponenter kan genanvendes, selv om køretøjet skal skrottes, og ofte er det mere miljøvenligt at genanvende komponterne fremfor at fremstille nye.

Køretøjet indeholder også en række miljøskadelige stoffer, såsom olie, bly og kviksølv, der ved spild og udslip vil forurene miljøet. Når køretøjet skrottes, bør det derfor sikres, at miljøet ikke belastes unødigt af farlige stoffer og materialer, og at så mange komponenter som muligt genbruges.

Nogle autogenbrugsvirksomheder har indført miljøstyring efter et system, som brancheforeningen Dansk Autogenbrug har udformet. Det anbefales, at køretøjer skrottes hos autogenbrugsvirksomheder, der arbejder systematisk med at forbedre miljøforholdene.

Effekt:

Ved korrekt bortskaffelse og genanvendelse undgås belastning af miljøet med miljøfarlige stoffer fra skrotning, ligesom genanvendelse af ikke fornybare ressourcer mindsker miljøbelastningen.

2. Genanvendelse af papir, plast, metal og olieklude - affaldssortering

Beskrivelse:

En vognmandsvirksomhed kan have mange forskellige affaldstyper afhængig af, hvilke aktiviteter, man har. De mest almindelige typer kan kategoriseres som papir/pap/plast, hvilket er brændbart affald. En anden kategori er metal. Der kan være brugte emballager med kemikalierester (enten vaskemidler, smøreolie eller andet), og endelig kan der være blandet affald.

Nogle affaldsfraktioner (=typer) kan genbruges. Det gælder f.eks. papir, plast og metal. Brugte emballager kan i visse tilfælde tilføres producenten. Kemikalierester skal afleveres på godkendte modtagestationer. I store mængder skal det destrueres på Kommunekemi. Olieklude og almindeligt husholdningsaffald sendes normalt til forbrænding.

Der er penge at spare ved at sortere affaldet bedre og at presse det sammen til et mindre rumfang. Dette sker, fordi man af affaldsselskabet bliver afregnet dels på rumfangsbasis og dels på basis af de bestanddele i affaldet, som gør det uegnet til f.eks. genbrug eller forbrænding.

Papir, plast og pap kan komprimeres.

Undersøg om der er aftagere til de forskellige affaldsfraktioner. Hvis det er tilfældet kan omkostninger til at bortskaffe affaldet blive bragt ned og i bedste fald gå i nul.

Rekvirer kommunens affaldsregulativ eller kontakt affaldstransportøren (måske jer selv), så I kan undersøge, hvilke regler der gælder for jeres lokalområde omkring affaldssortering.

Effekt:

Udover besparelsesmuligheder kan der med større omtanke, når affaldet sorteres, være reduktion af de miljøbelastninger, som ligger på affaldsområdet.

3. Holdningsbearbejdning/uddannelse

Beskrivelse:

Det kan være nødvendigt at fortælle medarbejderne, hvordan affaldet skal sorteres og hvorfor det er vigtigt at sortere affaldet. Affaldscontainerne kan mærkes med hvilken type affald, der skal i. Det kan lette arbejdet med sortering.

Effekt:

Bedre sortering af affald vil nedbringe miljøbelastningerne. For medarbejderne kan der gå sport i at være gode til sortering, fordi resultatet vil vise sig direkte i afregninger fra affaldstransportøren.

4. Instruktioner til affaldshåndtering

Beskrivelse:

For at sikre at alle medarbejdere og nye medarbejdere til en hver tid kan finde oplysninger om, hvordan affaldet skal sorteres, og i hvilke containere/affaldspande det skal op i, bør fremgangsmåden ved affaldshåndtering beskrives. Beskrivelsen/instruktionen skal være tilgængelig for de personer, der skal bruge den. Det kan være med i chaufførhåndbogen. Der bør også udnævnes en ansvarlig, som står for opfølgning af, hvordan det går, og hvis det er nødvendigt at pege på, hvornår mere information er nødvendig.

Effekt:

Instruktioner for affaldssortering/-håndtering vil nedbringe miljøbelastningen. Det vil sikre, at du løbende overvåger, hvordan det går, og samtidig er det en måde til at fastholde fokus på affaldsområdet.

5. Teknologi til håndtering af affald

Beskrivelse:

Hvis du har meget papir/pap eller plastikaffald fra f.eks. transportemballage kan du overveje at investere i en komprimator. Komprimatoren vil sikre, at affaldet fylder mindst muligt, således at pladsen i containere kan udnyttes bedre.

Du skal naturligvis gøre op, om der er økonomi i investeringer, og hvor hurtigt pengene kan tjenes hjem.

Effekt:

Der er hovedsageligt en økonomisk gevinst ved investering i en komprimator. Men miljøbelastningen ved affaldstransportørens kørsel vil blive nedbragt, hvis containerne er bedre fyldte.

5.4.7 Bygning

1. Belysning – internt og eksternt

Beskrivelse:

De store energiforbrug ligger som regel ikke i belysning i bygninger, slet ikke sammenlignet med energiforbrug i forbindelse med kørsel. Men du kan dog alligevel nedbringe forbruget her også.

Af hensyn til arbejdsmiljøet er der et minimumskrav til belysning af rum. Derfor er der grænser for, hvor lidt lys man kan have. Du kan dog nedbringe forbruget ved at indrette arbejdsstederne i nærheden af vinduer eller ved opsætning af flere vinduer. Differentieret belysning er også en mulighed. Med differentiering af lyset menes, at lysintensiteten er afhængig af årstid, derfor kan arbejdspladser nær vinduer, oplyses ved dagslys i sommersæsonen. Du kan også overveje om alle lyskilder er nødvendige for optimal belysning.

Opsætning af energisparepærer er også en mulighed. I rum man sjældent anvender, kan det være en idé, at opsætte bevægelsessensorer, der aktivere lyset eller andet, når døren åbnes. Det kan f.eks. være toiletter, lagerfaciliteter, printerrum m.m. Man kan også installere tidsstyret automatisk slukning af lys.

Mere information om besparelsesmuligheder kan fås gennem en energitilsynskonsulent eller BST. BST kan være vigtige at inddrage i overvejelserne, da de kan sikre, at arbejdsstederne er belyst i overensstemmelse med regler på området.

Effekt:

Ved forskellige mindre tiltag kan energiforbruget i bygninger nedsættes. Omkostningerne til disse tiltag er hurtigt tjent ind på besparelser.

2. Ventilationsanlæg

Beskrivelse:

Ventilationsanlæg kan være en væsentlig post på energiforbruget i din virksomhed. For at det fungerer optimalt skal filtre, tilslutninger mv. løbende efterses.

Det et også vigtigt, at ventilationsanlægget, dvs. luftgennemstrømningen/udsugning er tilpasset det konkrete behov. Du kan med fordel efterprøve, hvor stor luftgennemstrømningen er, altså hvor mange kubikmeter luft der trækkes igennem. Der er i forbindelse med arbejdsmiljø særlige regler omkring udsugning, f.eks. ved anvendelse af køle/smøre-midler til mindre smedearbejde, og ved håndtering af forskellige kemikalier, ved afprøvning af motor i lukkede rum pga. partikler og kuldioxid m.fl. Men det er vigtigt, at ventilationssystemet er tilpasset det konkrete behov, måske arbejder man ikke hele tiden med udledninger, der kræver ventilation, således at kørsel med anlægget ikke er nødvendig og derfor skal styres.

Gamle ventilationsanlæg har som regel en begrænset effekt i forhold til energiforbruget, dvs. at effektiviteten er meget lille. Nogle steder har man målt helt ned til 30%. Det er dyrt med et stort energiforbrug for en lille effekt. Det er er en god idé at måle effektiviteten af anlægget. Leverandører af udstyr og energisynskonsulenter vil kunne udføre målingerne.

Hvis det viser sig, at der er en lille effektivitet, kan du overveje at investere i et nyt anlæg.

Mange ventilationsanlæg støjer. Placering af anlæg på bygninger, bør undersøges. Støj- målinger kan foretages af BST. Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning for støj (se hjemmesiden http://www.delta.dk/services/consulting/acoustics/reference/vejledning/ekstern/content.htm eller ring til Miljøstyrelsen for videre information.

Hvis støjniveauet overskrider de tilladte grænser eller ligger tæt ved, skal du overveje at afskærme anlægget, eller i tilfælde af installation af nyt anlæg, overveje en anden placering.

Effekt:

Ved at optimere på dit ventilationsanlæg kan du dels nedsætte energiforbruget, men det bliver også muligt at begrænse støj fra anlægget i det ydre miljø. Afskærmning og anden placering af anlæg vil nedbringe de mulige støjgener.

3. Adfærdsmønster hos personalet – husk sluk lyset efter dig

Beskrivelse:

Generelt kan der ikke opfordres nok til at minde personale om, at der skal slukkes for lys, computere, printere, kopimaskiner, kaffemaskiner og opvaskemaskiner, når de ikke er i anvendelse.

Det kræver, at vognmanden selv går foran med det gode eksempel eller, at man opsætter store sedler på eller i nærheden af apparaterne, hvor der opfordres til at slukke. Faktisk kan denne proces føre til, at personalet automatisk begynder at tænke i mindre miljøbelastende baner, og det kan dermed have en afsmittende virkning på de øvrige aktiviteter i virksomheden.

Effekt:

Det vil ikke alene betyde, at elforbruget bringes ned, men også forøge levetiden af de elektriske apparater. Det er både økonomisk og miljømæssigt fornuftigt.

4. Varmeforbrug

Beskrivelse:

For at nedbringe varmeforbruget kan du se på isolering af bygninger. Automatisk dørlukning vil også sikre at varmen eller kulden holdes ude.

Effekt:

Varmeforbruget kan nedbringes.

5. Rengøring

Beskrivelse:

Rengøring er noget mange glemmer at tænke på, når man ser på vandforbrug og forbrug af kemikalier (rengøringsmidler). Det er en god idé at overveje, om rengøringen gennemføres optimalt.

Effekt:

Det vil selvfølgelig især være i vaskehaller, at vand- og kemikalieforbrug ved rengøring kan nedbringes. Men hvis rengøring af kontorarealer og bygninger i øvrigt gennemføres med omtanke, og man bliver instrueret i korrekt rengøring, vil det bibringe højere miljøbevidstheden hos personalet. Dette vil automatisk give en reduktion af mulige miljøbelastninger.

5.4.8 Sikkerhed

1. Øget trafiksikkerhed

Beskrivelse:

Effekt:

Nedsættelse af skader på køretøjet, og dermed en besparelse af økonomiske og miljømæssige ressourcer, der anvendes til reparation. Chaufførerne undgår forhåbentlig skader og får samtidig et bedre arbejdsmiljø.