Samfundsøkonomiske omkostningsvurderinger ved anvendelsesreguleringer på kemikalieområdet
5. Fastlæggelse af priser og omkostninger
Den økonomiske værdi af de forskellige omkostningselementer skal fastlægges, i det omfang de ikke allerede foreligger. Værdisættelsen skal ske efter ensartede retningslinier, og til dette formål er der behov for anvendelse af korrekte priser på kemikalier og andre relevante råvarer, på arbejdskraft og på fritid. I de tilfælde hvor omkostningselementerne foreligger oplyst i økonomiske termer skal endvidere sikres, at der er anvendt de korrekte priser. Ud over priser skal anvendes ensartede forudsætninger om kalkulationsrente og tidshorisont til brug for beregning af de samlede omkostninger. Priser og beregningsforudsætninger er diskuteret i det følgende.
5.1 Priser
5.1.1 Faste priser
Ved beregning af omkostningerne bør man normalt benytte faste priser, altså priser hvor eventuel inflation er trukket fra. I praksis gøres dette ved at benytte priser fra samme år for alle omkostningselementer, typisk det seneste år hvor der foreligger priser fra. Disse priser anvendes også for de kommende år, med mindre der er begrundet forventning om at visse realpriser stiger eller falder væsentligt i de kommende år.
5.1.2 Priser på varer og tjenester
Virksomhedernes omkostninger til køb af kemikalier og andre varer, samt evt. tjenesteydelser i form af teknisk rådgivning og bistand i den nuværende anvendelse af kemikaliet og i den forventede situation efter anvendelsesreguleringen skal opgøres. I den forbindelse skal priserne på disse varer og tjenester anvendes. Priserne kan dels opgøres som markedspriser hvor moms og andre afgifter er medtaget, dels som faktorpriser, hvor moms og afgifter ikke er medtaget.
Den samfundsøkonomiske omkostning ved forbrug af en vare vil normalt svare til faktorprisen. Det skyldes, at nok betaler brugerne markedsprisen, men andelen af prisen, der udgøres at skatter og afgifter vil tilsvarende opstå som en indtægt i statens provenu.
Det er dog ikke altid, at dette gør sig gældende. I det tilfælde der er tale om knappe ressourcer (hovedsageligt arbejdskraft) svarer den samfundsøkonomiske omkostning til markedsprisen. Ligeledes vil tiltag, der påvirker statens budget i væsentlig grad kunne betyde, at man ved brug af faktorpriserne ikke fanger forvridningseffekter som følge af de skatteomlægninger der skal til for at afbalancere statens budget.
I langt de fleste tilfælde vil det være tilstrækkeligt at opgøre effekterne i faktorpriser. Markedspriser bør dog anvendes for knappe ressourcer, herunder arbejdskraft. Hvis tiltaget forventes at have stor betydning for statens budget, f.eks. pga. store statslige investeringer, bør samtlige effekter opgøres i markedspriser og forvridningstabet medregnes (Her henvises til Finansministeriet (1999) for yderligere forklaring).
Når prisoplysningerne indhentes hos virksomhederne, vil disse normalt udelukkende være i stand til at frembringe den pris, som de betaler, dvs. markedsprisen (dog oftest eksklusiv moms). Man må således i forbindelse med omkostningsanalysen huske at fratrække eventuelle afgifter. For de fleste produkters vedkommende er der ikke yderligere afgifter af betydning og faktorprisen bliver således lig markedsprisen (ekskl. moms). Dog skal man være opmærksom på afgifter i forbindelse med opgørelse af energi, naturressourcer samt andre afgiftstunge varer som f.eks. brændstoffer.
5.1.3 Priser på arbejdskraft
Anvendelsesreguleringen kan medføre at virksomhedernes produktionsprocesser og forbrug af arbejdskraft ændres.
Ved værdisætningen af forbruget af arbejdskraft, og ændringer heri, bør bruttolønnen for den pågældende type af arbejdskraft anvendes.
Oplysninger om bruttolønnen hentes fra Danmarks Statistik. I "Lønstatistik for den private sektor" forefindes detaljerede oplysninger om lønmodtageres timeløn fordelt efter branche, stillingsfunktion, uddannelse mv. Normalt vil det være tilstrækkeligt at opdele arbejdskraften i ufaglært og faglært arbejdskraft for den berørte branche. Hvor detaljeret man vil opgøre arbejdskraften må dog afhænge af det enkelte tilfælde. Hvis der foreligger detaljerede oplysninger omkring væsentlige skift i arbejdskraftbehovet på stillingsfunktioner, uddannelse m.v. bør denne viden naturligvis udnyttes, og tilsvarende detaljerede lønoplysninger anvendes.
De relevante lønoplysninger fås ved kontakt til Danmarks Statistik, Kontoret for Arbejdsmarked.
Eventuel ventetid, hvor arbejdskraften ikke kan benyttes fuldt til andre aktiviteter, kan værdisættes til en lavere sats, f.eks. 50% af brutto-timelønnen for den pågældende faggruppe.
5.1.4 Pris på fritid
Anvendelsesreguleringen kan betyde at visse grupper må bruge mere fritidsarbejde på at udføre fritidsaktiviteter end før reguleringen. Øget tidsforbrug i befolkningens fritid som følge af anvendelsesreguleringen kan normalt tillægges en værdi svarende til gennemsnitslønnen efter skat i Danmark.
I tilfælde af, at forbruget af fritid – og dermed prisen på denne – er af væsentlig betydning for de samfundsøkonomiske omkostninger, bør man dog gøre supplerende overvejelser omkring den korrekte pris for brug af fritid. I sådanne tilfælde kan man f.eks. med fordel undersøge forbrugernes værdisætning af denne tid ved en "stated preference" analyse3.
5.2 Tilbagediskontering og kalkulationsrente
5.2.1 Tilbagediskontering
Da omkostningerne falder i forskellige perioder er der behov for at gøre disse sammenlignelige. Dette gøres ved at tilbagediskontere alle fremtidige effekter til i dag. Derved fås nutidsværdien af alle fremtidige effekter.
Nutidsværdien beregnes som:
Hvor:
= omkostningerne på tidspunkt t efter indgrebet,
målt i nuværende prisniveau
= omkostningerne på tidspunkt t givet ingen
ændring i lovgivning, målt i nuværende prisniveau
r = Den samfundsøkonomiske realrente
Som tidligere nævnt bør alle effekter inden for de initiale investeringers økonomiske levetid medregnes. I nogle tilfælde vil disse være de samme fra år til år med undtagelse af nogle initiale investeringer. I sådanne tilfælde kan man vælge i stedet at beregne de årlige omkostninger, hvor de initiale investeringsomkostninger deles ud i lige store nominelle beløb på de år, for hvilke, investeringerne forventes at give afkast, vel og mærke mens der tages højde for, at de reelle omkostninger ved et givet beløb afhænger af tidspunktet for betalingen af dette beløb. Det vil sige, at man ændrer initialomkostningen til en annuitet.
5.2.2 Kalkulationsrente
Ved beregning af nutidsværdien af omkostningerne bør anvendes en samfundsøkonomisk kalkulationsrente på 6% p.a., svarende til Finansministeriets anbefaling for samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Her er det forudsat, at man regner i reale termer, dvs. i faste priser eksklusive inflation, idet de 6% er sammensat af en forventet realrente på 4% og et risikotillæg på 2%.
Det skal bemærkes, at Miljø- og energiministeriets anbefaling i "Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter" er en lavere diskonteringsfaktor på 3% og en særskilt forrentningsfaktor på kapital på 7% til brug for virksomhedsøkonomiske kalkuler. Metoden vurderes at være mest relevant i forbindelse med cost-benefit-analyser og anses derfor ikke for at være relevant her.
3 I en sådan analyse spørger man i princippet forbrugerne hvad de ville betale for at undgå dette stykke arbejde. Herigennem forsøger man så at sige at "afsløre" deres værdisætning at den brugte tid.