Samfundsøkonomiske omkostningsvurderinger ved                            anvendelsesreguleringer på kemikalieområdet

6. Samlet omkostningsvurdering

På baggrund af de kortlagte omkostningselementer, tilhørende priser samt kendskab til de substituerede mængder er det nu muligt at foretage selve omkostningsvurderingen.

Omkostningerne må normalt beregnes for hele den betragtede tidshorisont. I tilfælde, hvor omkostningerne forventes at være nogenlunde ens over tiden og eventuelle investeringer er annuiseret , kan det dog være tilstrækkeligt at beregne de årlige samfundsøkonomiske omkostninger.

Nedenstående tabel viser i oversigtsform elementerne i beregningen af de totale omkostninger. Alle omkostningselementerne vil ikke nødvendigvis være relevante for en konkret anvendelsesregulering, men man bør overveje, om det enkelte element forventes at medføre væsentlige ændringer i omkostningerne. Man finder de samlede årlige omkostninger ved at summere den sidste række vandret.

Tabel 6.1:
Samlet omkostningsvurdering

Scenario

Omkostningselement

1. Udbydere

2. Brugere

3. Det offentlige

Basis-
scenariet

Økonomisk overskud hos importører af kemikaliet

+ Overskud hos danske producenter af kemikaliet

 

 

Omkostninger til:

Køb af kemikalie hos erhverv og husholdninger

+ eventuelle forestående reinvesteringer i produktionsudstyr

 

Omkostninger til:

Overvågning og tilsyn

+ offentligt finansierede miljøbeskyttelse relateret til kemikaliet

+ eventuelle reinvesterings/
vedligeholdelses-
omkostninger

Alternativ scenariet

Økonomisk overskud hos importører af kemikaliet/substitutter til kemikaliet

+ Overskud hos danske producenter af kemikaliet/substitutter til kemikaliet

 

 

 

 

 

 

Omkostninger til:

Køb af kemikalie/substi-tutter hos erhverv og husholdninger

+ nyt produktionsudstyr

+ tilpasning af produktionsudstyr

+ øgede (eller reducerede) omkostninger til miljøbeskyttelse, affald mv.

+ omskoling af personale

+ øget forbrug af arbejdskraft

+ evt. kvantificerede kvalitetsforringelse

Omkostninger til:

Overvågning og tilsyn

+ offentligt finansierede miljøbeskyttelse relateret til kemikaliet

+ eventuelle offentlige investeringer

+ eventuelt forvridningstab sfa. budgetændringer

 

 

 

 

 


Difference

Tabt overskud hos

udbydere

(Basis - Alternativ)

+ Øgede omkostninger hos brugere

(Alternativ - Basis)

+ Øgede omkostninger hos det offentlige

(Alternativ - Basis)

I alt

= samlede omkostninger

Ved beregning af de samlede omkostninger ved anvendelsesreguleringen skal man være opmærksom på hvorledes gruppe 1, udbydere, håndteres i tabellen. For denne gruppe er omkostningen ved anvendelsesreguleringen eventuelle tab i overskud ved udbuddet af kemikaliet og dets eventuelle substitutter. For at sikre rigtige fortegn er der i skemaets sidste række i parentes angivet, hvordan differencen beregnes, altså hvordan alternativerne trækkes fra hinanden. Summen af omkostningerne hos udbydere, brugere og det offentlige udgør de samlede omkostninger.

Der gennemføres en beregning for hvert år, inden for den fastsatte tidshorisont. De enkelte års meromkostninger summeres ved hjælp af en nutidsværdiberegning.