Samfundsøkonomiske omkostningsvurderinger ved                            anvendelsesreguleringer på kemikalieområdet

7. Usikkerhedsvurderinger

I forbindelse med samfundsøkonomiske vurderinger indgår der en række elementer, der er behæftet med væsentlig usikkerhed. Denne usikkerhed kan betyde at omkostningsanalysens resultat i virkeligheden afviger fra det oprindeligt beregnede.

Der bør således altid foretages en række følsomhedsanalyser for de centrale usikre elementer i forbindelse med samfundsøkonomiske omkostningsberegninger af denne art.

Typiske centrale usikre elementer vil være kemikalieforbrug, udvikling i centrale priser så som prisen på substitutter, udstyr mv. , kvalitet, tidshorisont og diskonteringsfaktor.

Følsomhedsanalyserne foretages ved, at de centrale usikre parametre tillægges henholdsvis en lav og en høj værdi, hvorefter det beregnes, hvor meget analysens resultat ændrer sig som følge af de alternative værdier.

Fastsættelsen af disse lave og høje værdier - eller skøn, bør foregå ud fra veldefinerede kriterier. Det anbefales, at man så vidt muligt opfatter det lave og det høje skøn som henholdsvis 5% og 95% fraktilen for elementets værdi. Dette betyder med andre ord, at det lave (høje) skøn afspejler den værdi, som elementet med 5% sandsynlighed vil være mindre (større) end eller lig med.

Udover at foretage en sådan analyse for hver enkelt central usikker parameter partielt, bør man endvidere beregne resultatet for "worst-case" og "best-case" situationen. Worst-case-situationen svarer til det tilfælde, hvor alle de usikre elementer på én gang tillægges det skøn af henholdsvis det lave og den høje skøn, som giver de højeste omkostninger. Tilsvarende vil best-case-beregningen afspejle en situation, hvor alle usikre elementer tillægges den af de to skøn, der giver de laveste omkostninger. I vurderingen af worst-case og best-case situationen skal man dog huske på, at sandsynligheden for, at disse fremkommer normalt er meget lille.