| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Samfundsøkonomiske omkostningsvurderinger ved                            anvendelsesreguleringer på kemikalieområdet

3. Basis for beregninger

De samfundsøkonomiske omkostninger ved et tiltag beregnes som de meromkostninger samfundet pålægges som følge af tiltaget. Således må omkostninger ved en række aktiviteter både i tilfældet med og uden indførelse at tiltaget beregnes.

Således må man indledningsvis definere situationerne uden og med tiltaget. Dette kaldes også for basis- og alternativscenarierne. Herunder må der fastlægges en passende tidshorisont inden for hvilken, de to scenarier skal beskrives.

3.1 Tidshorisont

Der må gøres nogle overvejelser omkring tidshorisonten for omkostningsvurderingerne, det vil sige en afgrænsning af perioden, inden for hvilken omkostningerne ønskes vurderet. Det er naturligvis væsentligt at få medregnet alle forventede fremtidige omkostninger i de forskellige alternativer for at kunne sammenligne disse. Således må der i princippet anvendes en uendelig tidshorisont. Det må dog forventes, at der efter en given årrække vil være helt ændrede forudsætninger i form af eksempelvis nye teknologier og ændrede forbrugsmønstre.

Ved omfattende investeringsprojekter som f.eks. infrastruktur-projekter, hvor der initialt gøres store investeringer, bør tidshorisonten i omkostningsanalysen være forholdsvis lang.

Også kemikalieområdet kan være præget af initiale omkostninger enten i form af investeringer i nye processer eller i forbindelse med udvikling og afprøvning af nye produkter. Tidshorisonten må baseres på den økonomiske levetid for disse investeringer. Denne er normalt forholdsvis kort på kemikalieområdet, hvor der hurtigt udvikles nye produkter/metoder, men må nærmere fastsættes i det enkelte tilfælde.

I tillæg hertil skal nævnes, at der kan være tilfælde, hvor dele af omkostningerne (eller besparelser) ligger langt ude i fremtiden. Eksempler kan være forbud af stoffer, der alternativt ville have betydelige samfundsøkonomiske omkostninger i form af jordoprensning efter en årrække. Om end omkostningselementer langt ude i fremtiden ikke får stor relativ betydning for nutidsværdien af nettoomkostningerne, er det væsentligt, at analysen omfatter en tidshorisont, der er lang nok, til at disse effekter bliver belyst.

Sammenligninger af alternativer kræver i princippet, at de har samme tidshorisont. Dette vil ofte ikke være tilfældet. Der kan tages højde for dette ved at vurdere scrapværdien på investeringer, der ikke forventes at være opbrugt ved afslutningen af vurderingsperioden.

Det skal bemærkes, at valget af tidshorisont ikke er altafgørende for resultatet. Dette skyldes, at beløb, der afholdes langt ude i fremtiden, vægter relativt lidt i den samlede opgørelse. Dette er illustreret i Tabel 3.1, der opgør hvor meget der er tilbage af et beløb i dag, hvis det i stedet fremkommer ude i fremtiden, under forudsætning af en kalkulationsrente på 6%.

Tabel 3.1:
Værdien af fremtidige beløb efter diskontering

I forbindelse med valg af tidshorisonten må det endvidere fastlægges, om anvendelsesbegrænsningen introduceres på én gang eller gradvist fases ind over en periode. Det kan have stor betydning for omkostningerne.

3.2 Basis-scenario

Basis-scenariet illustrerer den forventede situation uden anvendelsesregule- ringen. Det beskriver en sandsynlig udvikling inden for hele tidshorisonten i produktionen og anvendelsen af de relevante kemikalier og udviklingen i de tilhørende omkostninger, hvis der ikke gennemføres anvendelsesregulering. Vurdering af kemikaliemængder og tilhørende omkostninger bestemmes således:

Kemikalieanvendelse: Den mest nøjagtige beskrivelse af kemikalieanvendelsen fås, hvis der foreligger en massestrømsanalyse, der beskriver produktionen og/eller anvendelsen af de relevante kemikalier før reguleringen. Disse oplysninger giver grundlag for en vurdering af, hvorledes produktion/anvendelsen ville have udviklet sig uden tiltaget, herunder årligt anvendte mængder inden for forskellige anvendelsesområder. Ofte kan man forudsætte, at produktionen/anvendelsen i denne periode ville have været uændret. Hvis der er udsigt til øget eller vigende omsætning af kemikalierne eller af de produkter, hvori kemikalierne indgår som følge af markedsmæssige eller teknologiske ændringer, bør udviklingen i de forventede anvendte mængder imidlertid justeres tilsvarende.

Omkostninger: Opgørelsen vedrører primært omkostningerne forbundet med produktion og/eller køb af kemikalierne. Ved beregning af omkostningerne anvendes de eksisterende priser på de relevante kemikalier, med mindre der er udsigt til ændringer i realpriserne i fremtiden. I så tilfælde justeres kemikaliepriserne over beregningsperioden, således at omkostningerne indeholder eventuelle forventede prisudviklinger.

3.3 Alternativscenario