Samfundsøkonomiske omkostningsvurderinger ved anvendelsesreguleringer på kemikalieområdet
4. Konsekvensvurdering
Næste trin i omkostningsvurderingen går ud på at få kortlagt, hvilke effekter der vil opstå som følge af anvendelsesbegrænsningen. Indledningsvist gøres nogle overvejelser omkring, hvordan anvendelsesbegrænsningen kan påvirke den økonomiske aktivitet samt konsekvenserne heraf. Dernæst identificeres de væsentligste grupper i samfundet, som anvendelsesbegrænsende tiltag forventes at påvirke. Efterfølgende kortlægges de typiske omkostningselementer for hver af de potentielt berørte grupper.
4.1 Konsekvenser for den samfundsøkonomiske aktivitet
Kemikalier anvendes enten direkte i forbindelse med udførelsen af et stykke arbejde eller som input i et produkt. Tiltag på kemikalieområdet kan virke anvendelsesbegrænsende på flere måder. For det første kan anvendelsesbegrænsningen ske ved ændring i produktions-/arbejdsmetoder, uden at det udførte arbejde/produkterne i samfundet ændres. For det andet kan det ske ved, at sammensætningen af det udførte arbejde/produkterne ændres. Endelig kan et tiltag virke anvendelsesbegrænsende ved, at arbejder/produkter, hvor det pågældende kemikalie før indgik, ikke mere vil blive tilvejebragt uden at der sker en modsvarende stigning i andre aktiviteter. Man betegner dette fald i den samfundsøkonomiske aktivitet.
Hvis det udførte arbejde eller produktionen ikke ændres i sammensætningen eller reduceres, kan omkostningsvurderingen foretages forholdsvis simpelt ved at sammenligne omkostninger i basisscenariet, dvs. i det tilfælde at tiltaget ikke gennemføres, med omkostningerne ved brug at relevante alternativer, også kaldet substitutter.
I det tilfælde at sammensætningen eller omfanget af det udførte arbejde/produktion ændres, bliver omkostningsvurderingen mere kompliceret. Hvis for eksempel omfanget af udførelsen af et givet stykke arbejde reduceres som følge af et anvendelsesbegrænsende tiltag må jo medregnes det velfærdstab, de oprindelige brugere oplever. Hvordan dette bør beregnes er illustreret med et eksempel i Boks 4.1 nedenfor.
Antag at der pålægges en afgift på spraydåser, som anvendes til rensning af havegrill. En dåse, der før tiltaget kostede 40 kr. bliver nu pålagt en afgift på 25% således at den efter tiltaget koster 50 kr. Brugerne af produktet er de private husholdninger. Før tiltaget blev der solgt 60.000 dåser om året, som reduceres til 20.000 dåser efter afgiftspålæggelsen. Husholdninger, der ikke mere køber produktet antages helt at holde op med at rense havegrillen. Forbrugernes omkostninger i forbindelse med rensning af havegrill falder nu, idet størstedelen simpelthen holder op med at købe produktet. Således falder forbrugernes almene tilfredshed, betegnet velfærd eller nytte, også. Men hvor meget? Hvis konsekvensen af den manglende rensning er, at havegrillen nu må udskiftes hvert andet år i stedet for hver femte år, kan velfærdstabet beregnes ved at beregning udgiftsstigninger som følge af dette. Hvis konsekvensen af den manglende rensning udelukkende er, at husholdningerne nu får en mere ulækker grill og evt. lidt snavs på maden, er beregningen af velfærdstabet imidlertid ikke ligetil. Hvis forbrugerne er rationelle må man som minimum regne med, at forbrugerne i udgangspunktet havde en nytte af produktet svarende til prisen, dvs. 40 kr. Således falder nytten mindst ligeså meget som udgifterne. Nogle forbrugere havde en højere nytte end udgifterne, og oplevede således en velfærdsgevinst gennem forbruget, og det er dette tab, der må medregnes i den samfundsøkonomiske vurdering.
Figuren ovenfor illustrerer husholdningernes efterspørgselskurve for spraydåser. Efterspørgselskurven angiver, Antallet af efterspurgte dåser ved alternative priser. I udgangspunktet har den forbruger, der lige akkurat vælger at købe en dåse (den marginale forbruger) en nytte af denne svarende til prisen, dvs. 40 kr., dvs hans velfærdsgevinst ved forbruget er approksimativt 0. Efter afgiftspålæggelsen bliver den marginale forbruger, ham som lige akkurat er villig til at betale 40 kr. for en spraydåse. Hans velfærdsgevinst er nu 0 mod 10 kr. før tiltaget. Før tiltaget var forbrugernes samlede velfærdsgevinst lig I+II+III. Dette betegnes også "consumer surplus" (CS). Efter afgiftspålæggelsen bliver CS reduceret til I, mens staten vinder II i form af afgiftsprovenu. Det samlede velfærdstab bliver derfor III. Under en antagelse om, at den samlede efterspørgselskurve er lineært aftagende kan man beregne samfundets velfærdstab som en halv gange prisstigningen ganget med faldet i solgte spraydåser, dvs. ½ x 10 x 40.000 = 200.000 kr. |
Velfærdsændringen ved ændret aktivitetsniveau er helt afhængigt af formen på efterspørgselskurven. Det vil ofte være svært at estimere sig frem til virkelighedens efterspørgselskurve, og man anvender derfor ofte antagelsen om, at denne er lineært aftagende. Ved et totalt forbud kræves imidlertid et yderligere kendskab til efterspørgselskurven. Det skyldes, at man reelt kun kender et punkt på kurven, nemlig udgangssituationen, og hældningen på kurven kan dermed ikke estimeres.
I det tilfælde, at tiltaget fører til en ændring i sammensætningen af de samfundsøkonomiske aktiviteter, bliver det endnu mere kompliceret at beregne velfærdskonsekvenserne. Her vil det normalt ikke være muligt at give et kvantitativt bud på velfærdsændringerne. Imidlertid bør man gøre sig kvalitative overvejelser omkring de mulige velfærdseffekter for brugerne som følge af ændret aktivitetssammensætning.
4.2 Berørte samfundsgrupper
I en samfundsøkonomisk omkostningsvurdering bør i princippet medregnes alle omkostningsmæssige effekter, der påvirker de forskellige dele af det danske samfund. Dog vil man normalt se bort fra de mere indirekte effekter af tiltaget, i det omfang disse effekter forventes at være af mindre betydning.
De områder/samfundsgrupper, der kan forventes (mere eller mindre) direkte at påvirkes af et lovgivningsmæssigt indgreb på kemikalieområdet vil naturligvis være forskellige i de enkelte tilfælde, der betragtes. Det er dog muligt af definere de overordnede områder/grupper, der principielt må indgå i omkostningsvurderingen. Disse er:
 | Udbyderne af kemikaliet og substitutterne |
| Brugerne af kemikaliet |
| Den offentlige sektor. |
4.2.1 Udbyderne
Omkostningseffekterne på udbudssiden omhandler både de oprindelige udbydere af kemikaliet samt udbydere af alternativerne. I visse tilfælde vil disse grupper være sammenfaldende.
Udbyderne kan deles op i kemikalieproducenter og -forhandlere, og begge grupper kan i princippet opleve en gevinst eller et tab, som må medregnes.
Ofte kan man sige, at en anvendelsesbegrænsning på et område fører til et tab for udbyderne af det pågældende kemikalie, der modsvares af en tilsvarende gevinst hos udbydere af alternativerne. Således kan man undgå beregning af effekterne på udbudssiden ved at antage, at disse effekter opvejer hinanden.
Dette princip kan anvendes i mange tilfælde. Imidlertid er der tilfælde, hvor problemstillingen er mere kompleks.
For det første vil en så simpel beregning ikke kunne anvendes i tilfælde, hvor anvendelsesbegrænsningen fører til lavere økonomisk aktivitet. I sådanne tilfælde vil det ske, at produktion eller anden aktivitet, der tidligere blev gennemført med kemikaliet, nu slet ikke bliver foretaget. Således bliver tabet for udbyderne af kemikaliet ikke til fulde modsvaret af gevinster for andre udbydere3.
For det andet kan der være tilfælde, hvor udbydere af kemikaliet og/eller alternativet er udenlandske. Da den samfundsøkonomiske vurdering kun omfatter effekter på det danske samfund, kan det derfor betyde, at effekter på udbydere af kemikaliet og alternativerne ikke modsvarer hinanden. Hvis kemikaliet produceres i Danmark og alternativerne i udlandet, må der regnes med et samlet tab på udbudssiden. Hvis kemikaliet produceres i udlandet og alternativerne i Danmark, må der omvendt regnes med en gevinst.
Sålænge kemikaliet og alternativerne begge stammer fra enten Danmark eller udland og niveauet for den økonomiske aktivitet i samfundet fastholdes, kan man derimod normalt se bort fra effekterne på udbyderne.
4.2.2 Brugere
Ofte kan der være tale om forskellige brugere fordelt på forskellige forbrugsled. For eksempel kan der være tale om et kemikalium, der anvendes som komponent i fremstillingen af et produktionsinput, der efterfølgende anvendes i produktionen af en færdigvare, som til slut forbruges af en privat husholdning.
I de tilfælde kan der således være flere brugere af det samme kemikalie. Hvem af brugerne, der påvirkes af tiltaget, vil afhænge af situationen på markederne. Dette er forklaret nærmere i boks 4.2.
Boks 4.1:
Omkostningsændringer og markedssituation
Hvis produktionsomkostningerne for et produkt stiger, enten pga. af en afgift eller et forbud, der gør, at nye produktionsmetoder må anvendes, vil effekten på produktets pris afhænge af markedssituationen for det pågældende produkt, samt konkurrenternes påvirkning af tiltaget. På et marked præget af mange udbydere og dermed en høj grad af konkurrence, er producenternes profit normalt lille. Hvis alle producenter påvirkes i samme grad af tiltaget, vil størstedelen af stigningen i produktionsomkostningerne ifølge teorien blive overvæltet i produktpriserne. Det skyldes, at den hårde konkurrence har gjort, at producenternes profitmargen i forvejen er minimal. Således må den endelige forbruger bære omkostningen for, at det stadigvæk skal kunne betale sig for producenten at blive på markedet. Der kan også være tilfælde, hvor kun en del af producenterne er omfattet tiltaget. Det kan for eksempel være tilfældet, når en væsentlig del af konkurrencen stammer fra udlandet. Her må producenten vælge enten selv at bære størstedelen af omkostningen eller alternativt forlade markedet. Hvis konkurrencen er begrænset, for eksempel når markedet domineres af en lille gruppe producenter (oligopolistisk markedssituation), er der derimod mulighed for, at producenterne kan overføre omkostningsstigninger til produktets pris, og dermed lade forbrugerne bære ekstraomkostningerne, grundet det manglede konkurrencepres. I sådanne situationer kan man imidlertid også forestille sig, at store producenter har bedre mulighed for at bære en del af omkostningerne selv, mens dette ikke er muligt for de mindre producenter. Det kan for eksempel gøre sig gældende i tilfælde, hvor der kræves omfangsrige investeringer som følge af tiltaget. Således kan man risikere, at markedssituationen ændres som følge af tiltaget, f.eks. fra oligopol til en monopollignende situation. |
Det vil normalt ikke være muligt at afgøre, hvilke forbrugsled, der vil komme til at bære omkostningsændringerne. Det er dog væsentligt, at man holder sig problemstillingen for øje, således at man sikrer, at omkostninger, der afholdes enten i det ene eller andet forbrugsled, kun tælles med én gang i omkostningsanalysen.
Der kan imidlertid også opstå tilfælde, hvor substitution i et led får effekter på processer og/eller produkter i de næste led. Antag for eksempel at en mellemvareproducent anvender et nyt og dyrere stof til fremstillingen af inputtet. Det nye input antages imidlertid ikke længere at være et perfekt substitut4 til det traditionelle input, idet det kræver nye investeringer for færdigvareproducenten. Herunder kan også nævnes de tilfælde, hvor omkostninger i forbindelse med bortskaffelse påvirkes af indgrebet. Sådanne effekter skal naturligvis også medregnes.
Gruppen af brugere omfatter forskellige undergrupper, som afhænger af det konkrete tilfælde. De relevante undergrupper på kemikalieområdet er følgende:
| Private husholdninger |
| Håndværkere |
| Industrien |
| Den offentlige sektor |
| Udlandet |
4.2.3 Den offentlige sektor
Endelig kan det offentlige budget påvirkes af anvendelsesbegrænsningen på flere måder.
For det første kan det offentlige budget påvirkes på udgiftssiden, idet udgifter til overvågning og kontrol af overholdelse af lovgivningen, samt hele administrationen af lovgivningen, i mange tilfælde indgår her. Dertil kommer offentlige udgifter til at løse fællesopgaver så som affaldsbehandling og rensning af spildevand. I enkelte tilfælde kan det endvidere tænkes, at der er større offentligt finansierede investeringer forbundet med tiltaget.
For det andet kan budgettet påvirkes på provenu-siden. Når produktion og forbrugsmønstret ændres, ændres den offentlige sektors indtægter fra skatter og afgifter. Endvidere kan den offentlige sektor opleve en stigning i provenuet, hvis anvendelsesbegrænsningen sker gennem indførelse af skatter eller andre provenuskabende instrumenter. Generelt er det dog sådan, at en skattemæssig indtjening for staten er en tilsvarende udgift for den del af samfundet, der må betale skatten. Således er der blot tale om en omfordeling af midlerne, og ikke en samfundsøkonomisk omkostning eller gevinst, der skal medregnes.
I forbindelse med ændringer i statens budget regner man ofte med et forvridningstab, der afspejler samfundets nytteændringer pga. forvredet forbrugsmuligheder som følge af ændringer i skatteindkrævning til sikring af balance på statsbudgtttet.
Med den offentlige sektor menes staten og/eller amter/kommuner. I langt de fleste tilfælde vil ændringer på provenu-siden ske for staten, mens ændringer på udgiftsiden i visse tilfælde vil ligge i amterne/kommunernes regi.
4.3 Kortlægning af omkostningselementer
Inden for hver af de i det foregående afsnit definerede områder (brugerne, udbyderne og staten) må det mere detaljeret kortlægges, hvilke omkostningselementer der bør indgå i opgørelsen af de økonomiske konsekvenser.
De væsentligste omkostningselementer vil naturligvis variere afhængigt af det konkrete tilfælde. I det følgende kortlægges de forskellige omkostningselementer, der kan tænkes at have betydning. Kortlægningen medtager alle elementer. I specifikke tilfælde vil det dog gælde, at en række af disse kan være uden betydning.
4.3.1 Udbyderne
Normalt kan der ses bort fra omkostninger for udbyderne. Det gælder dog ikke når:
| - | Udbyderne består af danske virksomheder, men virksomhedernes
aktivitet reduceres, dvs. der ikke sker en modsvarende substitution til andre kemikalier.
Her kan der ske et tab hos danske udbydere, hvilket bør indgå i den samlede
omkostningsberegning. Omvendt er der også mulighed for gevinst, hvis udbydernes
aktiviteter og/eller fortjeneste øges pga. salget af alternative kemikalier. Det må dog
forventes at ske sjældent. |
| - | eller: Udbyderne af det anvendelsesbegrænsede kemikalie er enten danske eller udenlandske, og reguleringen resulterer i anvendelse af alternativer, der omvendt udbydes af henholdsvis udenlandske eller danske virksomheder. Det medfører, at der sker ændringer og forskydninger i udbydernes aktivitet. Sådanne forskydninger kan gøre, at danske virksomheder enten taber eller vinder markedsandele i forhold til udlandet. |
Selvom dette gør sig gældende, vil det dog normalt ikke være muligt at give en kvantitativ vurdering af effekterne på udbyderne, og man vil så stille sig tilfreds med en kvalitativ vurdering af disse.
4.3.2 Brugerne
For at beregne meromkostningen for brugerne må omkostningen ved at udføre et stykke arbejde eller at producere en vare ved hjælp af den traditionelle metode (brug af kemikaliet) såvel som omkostningerne ved den alternative metode kvantificeres og sammenlignes.
Indkøb af kemikalier og andre materialer: Først og fremmest må man estimere pris og mængde for den traditionelle metode (dvs. anvendelse af kemikalie) til at udføre et stykke arbejde/fremstille et produkt. Dernæst må pris og mængde for materialeinput ved de alternative metoder til at udføre det tilsvarende arbejde/fremstille det samme produkt kvantificeres.
Sådanne oplysninger kan i mange tilfælde indhentes fra leverandører og brugerne, gennem en brancheorganisationer og agenter/importører.
Investeringer i nyt produktionsapparat: Når anvendelse af et kemisk stof begrænses kan det være nødvendigt at erstatte stoffet gennem en helt ny proces. Dette kan medføre nyinvesteringer af forskelligt omfang. Ved store nyinvesteringer må man som tidligere nævnt sørge for, at omkostningsvurderingen får en tilstrækkelig lang tidshorisont til også at kunne fange eventuelle fremtidige omkostningsreduceringer i andre omkostningselementer, f.eks. materialeforbrug.
Til investeringsbeløbet skal tillægges værdien af eventuelt eksisterende produktionsapparat, som fjernes. Om denne værdi er positiv eller negativ afhænger af, hvad der efterfølgende forventes at ske med produktionsapparatet. Hvis det forventes at kunne anvendes til anden brug (f.eks. gennem videresalg) tillægges det en positiv værdi, også kaldet scrapværdien. Størrelsen af scrapværdien vil ofte være meget usikker, og man må her vælge et groft estimat. Det er normal praksis at anvende et mål omkring 5 pct. af den oprindelige investeringsværdi. Dette mål må dog vurderes nærmere i det enkelte tilfælde.
Hvis derimod produktionsapparatet er af en type, som ikke kan forventes at kunne anvendes til anden brug, det vil sige en scrapværdi på 0 kr., må der tages højde for en eventuel skrotningsomkostning, således at værdien af produktionsapparatet bliver negativ. Estimatet for skrotningsomkostninger må fastsættes i det enkelte tilfælde ud fra branchens oplysninger.
Endvidere må det overvejes, om alternativet, hvadenten der er tale det udførte arbejde eller det fremstillede produkt, vil føre til nyinvesteringer i andre led af forbrugskæden (jvf. diskussion i afsnit 4.2.2)
Ligesom omkostninger til input og materialer, må omkostninger i forbindelse med nyinvesteringer sættes i forhold til eventuelle reinvesteringer ved anvendelse af den traditionelle metode inden for den valgte tidshorisont.
Det er særlig vigtigt at medregne investeringer i nyt kapitalapparat i de tilfælde, hvor anvendelsesbegrænsningen ikke tillader naturlig fornyelse. For eksempel må man regne med, at plastproducenter justerer sammensætningen af materialet og produkter løbende, og såfremt reguleringen indeholder et varsel af størrelsen 5-10 år vil de ekstra investeringsomkostninger for plastproducenter være begrænsede. Omvendt vil kortere varsel af anvendelsesbegrænsningen kunne medføre betydelige ekstraomkostninger. Det er derfor relevant at kende den naturlige rytme for produktudvikling og udskiftning af produktionsapparatet i de berørte brancher.
Installation og justeringer af produktionsapparat: I forbindelse med nyt produktionsapparat kan opstå udgifter til installation og justeringer af dette. Størrelsen af disse omkostninger må vurderes i det enkelte tilfælde. Igen må disse omkostninger ses i forhold til installations-/justeringsomkostninger i forbindelse med vedligeholdelse af eksisterende produktionsapparat ved den traditionelle metode.
Miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø og affaldsbehandling/bortskaffelse: I mange tilfælde indebærer brug af bestemte kemikalier behov for foranstaltninger til beskyttelse af det ydre miljø (rensning af røggasser og spildevand) og arbejdsmiljøet (beskyttelsesudstyr). Da anvendelsesbegrænsning af kemikalier altid har til formål at erstatte disse kemikalier med andre stoffer, som indebærer mindre belastning af miljø og menneskelig sundhed, er det sandsynligt, at i en række tilfælde vil anvendelsesbegrænsningen medføre, at brugerne sparer omkostninger til miljø og arbejdsmiljøbeskyttelse. Der kan være tale om såvel investerings- som driftsomkostninger.
Det er tillige sandsynligt at affaldsmængder og sammensætning ændres. Mindsket farlighed af affaldet kan give besparelser for enkeltbrugere f.eks. ved at affaldet ikke mere skal behandles som farligt affald.
Herudover kan det offentlige opleve besparelser bl.a. ved mindre kontrol og billigere behandling af bortskaffelse af affald (jvf. afsnit 4.3.3).
Udgifter i forbindelse med miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø og affaldsbehandling er relevante at tage i betragtning for kemiske stoffer, for hvilke der er opstillet grænseværdier for emissioner, arbejdsmiljø eller affald (herunder restprodukter fra affaldsbehandling), da disse grænseværdier er styrende for brugernes adfærd.
Omskoling af personale: Nye produktionsmetoder kan betyde et behov for uddannelse af medarbejderne. Sådanne udgifter tilfalder normalt virksomheden. Der kan dog være tilfælde, hvor dele af disse udgifter bæres af staten eller amter/kommuner i form af tilskud eller offentligt finansieret efteruddannelse.
Flytning/centralisering af produktionsanlæg: I forbindelse med nyinvesteringer kan der være behov for at flytte eller centralisere produktionsapparatet, hvilket kan have betydning for omkostningerne.
For det første kan flytning/centralisering betyde, at arbejdskraften ikke mere befinder sig samme sted som produktionen. Således må virksomheden enten påtage sig udgifter i forbindelse med flytning af arbejdskraften eller nyansættelser. For det andet kan flytning/centralisering betyde, at transportomfanget for såvel input som output ændres.
Disse omkostninger kan dog være meget vanskelige at forudse og værdisætte uden et meget indgående kendskab til de pågældende markeder, herunder udviklingstendenser for produktionsbetingelserne for de pågældende virksomheder.
Arbejdskraft/tidsforbrug: Et væsentligt element i omkostningsvurderinger vil i nogle tilfælde være ændringer i omfanget og typen af arbejdskraft til at udføre et bestemt stykke arbejde. Især i forbindelse med substitution hos erhvervsmæssige brugere kan disse omkostninger udgøre en betydelig andel af de samlede substitutionsomkostninger. Igen beregnes substitutionsomkostningerne forbundet med arbejdskraftforbrug ved en sammenligning af udgifter ved traditionel og alternativ metode.
Når tidsomkostningerne skal opgøres, må det vurderes, hvilken type arbejdskraft der er tale om. Øget forbrug af faglært arbejdskraft betyder selvsagt en større omkostningsstigning for virksomheden end hvis det pågældende merarbejde blev udført af ikke-faglært arbejdskraft.
Vurderingen af omfanget og typen af arbejdskraft ved den traditionelle og alternative metoder må bygge på branchens vurderinger. Som udgangspunkt vurderes det, at en opdeling på faglært og ikke-faglært arbejdskraft vil være tilstrækkelig. Endvidere må der tages højde for eventuelt ventearbejde.
I forbindelse med privat substitution må der ligeledes skønnes over ændringer i tidsforbrug. Som tidligere beskrevet må forbrug af fritid tillægges en værdi svarende til gennemsnitslønnen efter skat. Også for privat anvendelse forventes branchens aktører at være bedste datakilde.
Kvalitet: Nye produkter eller processer kan vise sig kun at være delvis substitutter til det traditionelle kemikalie. Således kan der være kvalitetsforskelle mellem output i de forskellige tilfælde.
Her må det afklares præcist hvad der menes med begrebet "kvalitets-ændring". Et produkt, hvor levetiden eksempelvis nedsættes som følge af den nye fremgangsmåde, er tydeligvis en kvalitetsændring helt objektivt set. På den anden side kan ændringer i eksempelvis produktets farve eller konsistens, uden at dette berører produktets funktionalitet, ikke objektivt opfattes som kvalitetsændring, idet vurderingen vil afhænge af det enkelte individs subjektive opfattelse. Som hovedregel må der gælde, at når der er tale om objektive kvalitetsændringer, som ændrer produktets funktionalitet eller levetid, skal denne effekt så vidt muligt medregnes i omkostningsvurderingen. Mere subjektive former for kvalitetsændring bør der derimod ses bort fra.
Opgørelsen af kvalitetsændringen må altså bygge på en vurdering af ændringen i outputs funktionalitet. Hvis muligt bør denne ændring kvantificeres og opgøres i kr. Hvis dette ikke er muligt kræves som minimum en kvalitativ vurdering af ændringer i kvalitet ved de opstillede alternativer.
4.3.3 Den offentlige sektorDe offentlige udgifter kan påvirkes gennem ændrede krav til overvågning, kontrol og administration af en ny lovgivning. Dertil kommer offentligt finansierede investeringer. Endvidere har den offentlige sektor en særlig rolle med at løse de fællesopgaver, såsom affaldsbehandling, spildevandsrensning, oprensning af forurenet jord og havne sedimenter etc. som de enkelte brugere ikke magter. Anvendelsesbegrænsning for kemikalier må antages i en række tilfælde at få betydning for de offentliges udgifter i disse sammenhænge. Der kan dels være tale om reducerede udgifter til overvågning og kontrol og dels reducerede udgifter til indsamling, behandling og bortskaffelse af produkter og restprodukter som følge af, at disse bliver renere og dermed kan behandles og bortskaffes billigere f.eks. ved genanvendelse fremfor deponering.
I mange tilfælde vil disse besparelser dog først vise sig med en vis tidsforsinkelse, dels fordi der kan være lagre af de pågældende kemikalier i samfundet i diverse industriprodukter, som kun langsomt udskiftes (f.eks. fugemasser i bygninger), og dels fordi bestemte rensnings- og bortskaffelsesvalg er knyttet til en større gruppe af kemikalier, og behovet for særlig rensning/bortskaffelse først falder bort, når anvendelsen af alle eller de fleste af disse kemikalier er begrænset. Det kan diskuteres om denne gevinst først skal tages i regning når den særlige rensning/bortskaffelse reelt bortfalder, eller om den kan tages i regning løbende i takt med at anvendelsen af de enkelte kemikalier begrænses.
Skattemæssige indtægter (eller udgifter) medregnes normalt ikke, da disse modsvare af tilsvarende omkostninger (eller gevinster) andre steder i samfundet)
3 Man kunne her argumentere for, at "løskøbte" forbrugsmuligheder ville blive anvendt i andre sektorer, og dermed føre til afledte effekter på helt andre områder. I afgrænsningen af velfærdsanalysen ligger imidlertid, at der ikke tages højde for sådanne afledte effekter, idet dette i princippet ville kræve en større makroøkonomisk modelanalyse.
4 Med "perfekt substitut" menes et produkt, der approksimativt