Innovative virksomheder med grønne job
Vask af slagger fra affaldsforbrænding til genbrug
Rene slagger giver bedre
genanvendelse
Ændring af krav til genbrug af slagger
Udviklingsarbejdet fortsætter
En samlet miljøvurdering
Store investeringer i vaskeanlæg
Afatek har gennemført forskellige undersøgelser af mulighederne for vask af slagger fra affaldsforbrændingsanlæg før genbrug i bygge- og anlægssektoren. Reglerne for anvendelse af forbrændingsslagger er ændret, så det bliver sværere i fremtiden at genbruge slaggerne i samme omfang som hidtil. Afatek har ansat en ingeniør til at bistå med udviklingsarbejdet. Virksomheden har opnået den rensningsgrad, der var forudsat ved projektets start, men kriterierne er blevet skærpet undervejs. Afatek har derfor fortsat udviklingsarbejdet og arbejder for at finde andre kanaler til afsætning af genbrugsslagger.
Rene slagger giver bedre genanvendelse
Slagger er et restprodukt fra forbrændingen af affald. Firmaet Afatek arbejder på at finde metoder til at rense slagger. Målet er at minimere behovet for at deponere slagger og finde muligheder for genanvendelse af slaggerne.
Afatek har specialiseret sig i oparbejdelse og genanvendelse af slagger. Afatek er et privat firma, der lever af at løse opgaver for det offentlige. De opfatter dermed sig selv som en offentlig virksomhed. Firmaet er startet i 1991. De har i år udvidet ejerkredsen af aktionærer og dermed kredsen af de affaldsselskaber, som de arbejder for. Afatek aftager slagger fra Vestforbrænding (VF), VEGA, REFA, KARA, FASAN og Nordforbrænding.
Slagger bruges som belægninger på veje, pladser, stier, som bundsikring i gårdanlæg og grisestalde, i støjvolde, diger, ledningsgrave og mange andre anlægsarbejder. Bygherren sparer godt halvdelen af materialeomkostningerne ved at bruge slagger i stedet for grus. Slagger koster 30-40 kroner pr. m3, mens prisen for grus er på 60-80 kroner pr. m3. Genanvendelse af slagger er altså økonomisk en fordel for bygherrerne. Transporten er den største udgift i forbindelse med genanvendelse af slagger. Det nuværende genbrug af slagger fra affaldsforbrænding udgør cirka 500.000 tons om året. Det skal sammenholdes med det årlige forbrug af andre råmaterialer, som bl.a. grus og sten på cirka 32 mio. tons pr. år.
Ændring af krav til genbrug af slagger
Der er miljømæssige problemer forbundet med vask af slagger. Problemerne er de uorganiske salte som makroioner; nitrat, klor, kalium, natrium m.v. Det største tekniske problem er at fjerne sulfat. Bortset fra kobber og bly er udvaskning af tungmetaller ikke et problem ved vask af slagger. Det har Vandkvalitetsinstituttet (VKI) påvist gennem udvaskningsforsøg for Miljøstyrelsen. 90 procent af slaggerne opfylder de fremtidige krav til udvaskningen af tungmetaller.
Slaggerne opdeles i forskellige kategorier afhængig af, hvor forurenet de er med stoffer, der belaster miljøet ved udsivning til grundvandet. Anvendelse af slaggerne er derfor betinget af, hvilken kategori de tilhører. Det betyder, at man ikke længere må bruge slagger f.eks. ved mindre private anlæg som bundsikring af grisestalde, parkeringspladser og veje til vindmølleparker.
Formålet med Afateks projekt var at udvide anvendelsesområderne for genanvendelse af affaldsforbrændingsslagger og sikre den fortsatte brug af slagger, når reglerne blev skærpet. Hvis slaggen kan vaskes, så man undgår eller mindsker udvaskningen ved brugen, kan det betyde større anvendelsesmuligheder. Dette ville gavne virksomhedens indtjening og samtidig være til gavn for miljøet ved at mindske deponeringen af slaggerne. Desuden skal projektet medvirke til at opbygge en udviklingsafdeling i firmaet. Miljøstyrelsen har skærpet kravene til genanvendelse af bl.a. slagger i en bekendtgørelse fra juni 2000 (Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni). Arbejdet med den ny bekendtgørelse blev indledt i 1996.
Afatek er kommet et stykke af vejen med at rense slaggerne. Men i forhold til reglerne i bekendtgørelsen fra juni 2000 er vaskningen ikke tilstrækkelig til at fastholde den samme genanvendelse af slagger, som virksomheden har i dag, fortæller direktør for Afatek, Jørgen Skaarup. I 2001 må slaggerne formodentlig køres på slaggedepotet i Holme Olstrup. Afatek oplever nu en vis afmatning i afsætningen af slaggerne, som skyldes den usikkerhed nye regler sædvanligvis giver.
Afatek vil i højere grad end hidtil forsøge at afsætte slaggerne til større offentlige anlæg. Virksomheden forsøgte at komme på banen ved Øresundsprojektet, men fik afslag. Afatek mener, at de nye regler vil gøre sagsbehandlingen lettere ved andre større projekter, da miljøforholdene og problemerne ved slagge-genanvendelse nu er bedre beskrevet og vurderet. Man er dog i tvivl om, at det vil lykkes i 2001 at finde nye afsætningskanaler.
Udviklingsarbejdet fortsætter
Resultatet af udviklingsprojektet gav positive resultater og Afatek har fortsat udviklingsarbejdet i et nyt 2-årigt projekt. Det nye projekt finansieres primært af Amagerforbrænding (AF) og Vestforbrænding (VF). Processen er udviklet halvvejs med støtten fra jobpuljen, udtaler direktør Jørgen Skaarup fra Afatek.
Tilskuddet fra Jobpuljen har skabt en fuldtidsstilling i virksomheden. Desuden har projektet medvirket til at forbedre virksomhedens økonomi via opbygning af viden og erfaringer, som kan bruges til at formulere projekter om den fremtidige indsats.
En god udviklingsafdeling med et fagligt miljø forudsætter, at der er 3-5 personer ansat. Det kunne være et mål for Afatek i fremtiden. Om 5 år kan det måske føre til ansættelse af driftsfolk, således at den samlede beskæftigelse kunne blive på det dobbelte.
Afatek har fået en forretningsmæssig fordel gennem projektet, idet "ventetiden", hvor Miljøstyrelsen udarbejdede den nye bekendtgørelse, blev udnyttet optimalt. Det videre udviklingsarbejde ventes nu kun at tage endnu 1 eller 2 år.
En samlet miljøvurdering
Mængden af miljøviden i virksomheden er blevet større gennem projektet. Men det er vanskeligt at opgøre samlede miljømæssige fordele ved vask af slagger, fordi der ikke er gennemført en egentlig livscyklusanalyse for slaggerne. Der bruges meget teknik, vand og energi på at gennemføre vaskeproceduren for slaggerne, og måske vil det i stedet være en miljømæssig fordel kun at bruge slaggerne på fornuftige steder, og så lade naturens selvrensningsevne klare resten.
Den ny bekendtgørelse betyder, at der i forhold til før skal bruges 10 gange så meget vand samt en masse energi til at rense de 500.000 tons slagger, som der produceres årligt i Danmark. Det er vanskeligt at vurdere den samlede miljøeffekt af at vaske saltet ud her og nu i forhold til den naturlige udvaskning, der vil ske over 30 år.
Ved udformningen af de nye regler har Miljøstyrelsen haft fokus på beskyttelse af grundvandet. De nye regler er en opfølgning af jordlovsarbejdet, hvor miljøeffekterne er vurderet i et miljøprojekt om restprodukters påvirkning af grundvand (Miljøprojekt nr. 467, Miljøstyrelsen, 1999).
- Ved fastlæggelsen af de nye regler er der ikke indgået samlet miljøvurderinger i forhold til de nye belastninger, der kommer fra energi- og vandforbrug ved vask og transport af slaggerne. Miljøstyrelsen er meget opmærksom på den forebyggende effekt. Miljøstyrelsen gør derfor samtidig en indsats for at reducere indholdet af belastende stoffer i slaggerne gennem krav om frasortering af bl.a. elektronikaffald, trykimprægneret træ, PVC og andet ikke forbrændingsegnet affald i henhold til reglerne i den nye affaldsbekendtgørelse, fortæller Poul Rasmussen fra Miljøstyrelsen Erhvervsaffaldskontor.
Han forventer, at en del af slaggerne fremover må deponeres som en konsekvens af de nye regler. Miljøstyrelsen forventer også, at der vil blive opført nogle centrale vaskeanlæg, hvor de forskellige forbrændingsanlæg vil kunne få vasket slaggerne med henblik på genanvendelse. Afatek har naturligvis fået en fordel fremfor de andre anlæg med det projekt, som virksomheden allerede har gennemført.
Store investeringer i vaskeanlæg
Afatek regner med at investere i to centrale vaskeanlæg, der hver kan behandle omkring 100.000 tons slagger årligt. Investeringen og igangsættelsen forventes i slutningen af 2001, så anlæggene kan være i drift i foråret 2002. Prisen pr. anlæg er i størrelsesordenen 10-20 mio. kroner Afatek forventer, at to anlæg placeres i tilknytning til Amagerforbrændig og Vestforbræning samt evt. Kara, hvortil der køres slagger fra de mindre forbrændingsanlæg på Sjælland. Kalvebod Miljøcenter ved motorvejsudfletningen på Amager kunne være en central placering, hvis man skal tage hensyn til, at transporten med slaggerne bør begrænses mest muligt.
Hertil kommer, at slaggesorteringsanlægget ved Holme Olstrup er ved at være for lille. Der er desuden ingen udvidelsesmuligheder i området. Afatek er derfor på udkik efter et eller flere nye steder. Virksomheden har i dag en godkendelse til behandling af 125.000 tons slagger pr. år. Den nuværende produktion er på 120.000 tons pr. år.
| Titel: Vask af slagger Tilskud: I alt 450.000 kroner af budget på 1.005.225 kr Projekttidspunkt: 1998-1999 Projektansvarlige: Direktør Jørgen Skårup, Afatek Interviewede:
Litteratur:
|
