| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Årsberetning 2000
Den Grønne Jobpulje

Kapitel 6
Den Grønne Jobouljes samlede indsats 1997-2000

1. Bevillingspolitikken

Lovgrundlaget

I lov om pulje til grøn beskæftigelse fra maj 1997 blev Den Grønne Jobpuljes opgave beskrevet som "at forbedre miljøet ved at fremme skabelsen af nye arbejdspladser inden for miljøområdet." Det blev fastsat at tilskud fra puljen kunne gives til konkrete miljøinitiativer i lokalt regi, og der blev opregnet en række områder som kunne støttes, bl.a. byøkologi, trafik, vedvarende energi, genanvendelse, økologiske fødevarer og naturgenopretning. Tilskud kunne også gives til udviklingsprojekter, rådgivningsvirksomhed og Agenda 21-aktiviteter. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget at sigtet med ordningen fortrinsvis skulle være at skabe varige arbejdspladser. Som mulige ansøgere blev nævnt foreninger, bl.a. boligforeninger og græsrodsbevægelser, offentlige myndigheder, virksomheder og enkeltpersoner. Der blev afsat ca. 300 mio. kr. over fire år til Jobpuljen. Ved udgangen af 2000 er der knap 6 mio. kr. tilbage som vil blive overført til anvendelse i 2001. Puljen har således i alt væsentlig anvendt de bevilgede midler inden for fireårsperioden.

Tabel 4:
Oversigt over bevillinger og forbrug 1997-2000

Rest: 5,7 mio. kr.

En bred indsats

Puljens bestyrelse besluttede i 1997 at indkalde ansøgninger inden for hele puljens emneområde frem for at udmelde mere afgrænsede indsatsområder. Baggrunden var at bestyrelsen ønskede at kunne anvende puljens midler inden for de områder hvor der var mest interesse og have mulighed for at støtte tværgående og nytænkende projekter som det kunne være vanskeligt på forhånd at placere i en bestemt bås.

»Puljen har støttet både eliten og bredden - i erkendelse af at der er behov for både at fremme nye perspektivrige idéer og at sprede viden om miljø og bæredygtighed. «

Denne linie blev fortsat med programbeskrivelsen for 1999-2000. Bestyrelsen ønskede at åbne bredt op for hvad der måtte komme af grønne idéer inden for hele puljens emneområde, men fremhævede at man ville lægge betydelig vægt på at støtte konkrete og lokale projekter frem for mere udviklingsprægede projekter. Erfaringerne fra de første to år havde vist at der kom mange interessante projekter fra lokale virksomheder og græsrødder, og at disse projekter også havde gode beskæftigelsesmæssige perspektiver.

Mangfoldighed

Bevillingspolitikken har ført til stor mangfoldighed. De projekter der har fået støtte fra Jobpuljen, spænder fra anvendelse af ny viden i højteknologiske produktionsprocesser til Agenda 21-centre i små kommuner. Puljen har støttet både eliten og bredden - i erkendelse af at der er behov for både at fremme nye perspektivrige idéer og at sprede viden om miljø og bæredygtighed. Puljen har lagt vægt på at støtte projekter der kunne styrke det lokale engagement omkring miljøspørgsmålene og dermed også skabe et markedsgrundlag for nye miljøvenlige produkter. Et fællestræk har været kravet om at projekterne skulle kunne skabe varige stillinger, og at de skulle være på forkant med den miljømæssige udvikling. Puljen har typisk set det som sin opgave at støtte nogle foregangsprojekter på et område der kunne have demonstrationsværdi for senere projekter. Det har betydet at bevillingspolitikken hele tiden har udviklet sig, og at det f.eks. ikke var sikkert at en projekttype der fik støtte i 1997 også kunne få det i 2000.

2. Særlige indsatsområder

I 1999 udmeldte bestyrelsen nogle projekttyper og emneområder inden for det samlede indsatsområde som man særligt ville prioritere i 1999. Det var:

	Eksisterende eller eventuelt nye virksomheder der tager et miljømæssigt spring på deres område.
	Projekter der kan skabe nye varige job inden for følgende områder: affald og genanvendelse, naturgenopretning og økologisk afsætning og distribution.
	Projekter der er led i en helhedsorienteret planlægning i kommunerne for at styrke den grønne jobskabelse.

I 2000 fortsatte puljen med de samme prioriterede områder og et nyt kom til, nemlig

Projekter der som målgruppe har personer der har vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, eller som i øvrigt spiller sammen med en social indsats.

Har indsatsen båret frugt?

Det har været spændende at følge projekterne inden for de særlige indsatsområder. Især projekterne vedrørende de små og mellemstore foregangsvirksomheder hvor det er spørgsmålet om de kan få solgt deres produkter og få en god ide til at fænge hos andre. Der er kort afstand mellem liv og død i disse projekter. Jobpuljen har i en række tilfælde valgt at stille op med risikovillig kapital. For at begrænse risikoen har puljen typisk stillet det krav at der skulle være skabt en kundekreds for et nyt produkt for at projektet kunne få støtte.

I perioden 1997-2000 har Jobpuljen støttet i alt 141 projekter vedrørende udvikling og markedsføring af grønne produkter med sammenlagt 72 mio. kr. Støtten er givet både til etablerede virksomheder og til iværksættere. Nogle af projekterne har udviklet sig overraskende godt. Der er også projekter der er stødt på vanskeligheder, ofte uforudsete. Det kræver ihærdighed og robusthed at være iværksætter i dagens Danmark hvad enten det er inden for miljøområdet eller på andre områder. For at støtte iværksætterne på miljøområdet har Jobpuljen støttet nogle netværk

hvor de kan få bistand til at udvikle deres virksomheder. Disse ordninger har gode resultater og opleves som meget nyttige af brugerne.

Som led i evalueringen af Jobpuljen har CASA sammenfattet erfaringerne fra otte virksomheder i rapporten "Innovative virksomheder med grønne job." Den kan fås i Miljøbutikken ved henvendelse på tlf: 33 92 76 92.

Der er beskæftigelse i affaldssortering

På dette område har der været et bredt spektrum af projekter. Eksempelvis har puljen støttet virksomheder der markedsfører avanceret udstyr til affaldsbehandling, og affaldskonsulenter i affaldsselskaber som vejleder virksomhederne i optimering af deres affaldsbortskaffelse. Der er også mange projekter der handler om nye muligheder for genbrug. I en række bydele, specielt i Københavnsområdet, er der gennemført store affaldsprojekter med oprettelse af genbrugsstationer til sortering af affaldet. Som et specielt indsatsområde har puljen støttet affaldsprojekter i boligområder hvor der blev ansat en grøn gårdmand i forbindelse med øget sortering af affaldet. I disse projekter ser det ud til at besparelserne ved at sortere affaldet kan skaffe lønnen til den ekstra medarbejder. Der er altså en umiddelbar og synlig sammenhæng mellem miljørigtig adfærd og øget beskæftigelse uden at dette koster mere.

Jobpuljen har ønsket at fremme projekter vedrørende naturgenopretning fordi der på dette område er oplagte opgaver der kan skabe beskæftigelse. Når det ikke er blevet til så mange projekter som ønsket, er det først og fremmest fordi det har været vanskeligt for disse projekter at leve op til kravet om at skabe varige arbejdspladser. Der er dog givet støtte til nogle projekter der forhåbentlig har demonstrationsværdi for andre. Måske kunne kommuner og amter se en fordel i at bruge naturgenopretningshold som led i indsatsen for at skabe job til personer der har vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Markedsføring af økologiske varer

Økologisk distribution har været et prioriteret område fordi undersøgelser viste at det var nødvendigt at bearbejde markedet for de økologiske varer for at få tilstrækkelig gang i salget. Forbrugerne skal informeres og varerne skal frem på hylderne i de større supermarkedskæder for at der kan komme et virkeligt gennemslag for den økologiske produktion. Jobpuljen har støttet en række markedsføringsaktiviteter på dette område. Og for at øge det offentlige forbrug af økologiske produkter har puljen - ofte i samarbejde med puljer under Fødevareministeriet - støttet projekter vedrørende økologisk omlægning i daginstitutioner og andre kommunale organisationer. Puljen har også støttet et par projekter vedrørende indførelse af økologiske frokosttilbud på skoler - et område hvor der på finansloven for 2001 er afsat yderligere midler til en indsats i Sundhedsministeriets regi. De projekter der er støttet af puljen kan forhåbentlig tjene som demonstrationsprojekter.

»Der er et udbredt samarbejde mellem projekterne inden for økologisk byggeri, og i de år Jobpuljen har virket, er der sket en betydelig udvikling af materialer og udbredelse af teknikker. Det betyder at der nu i langt højere grad kan tilbydes miljøvenlige helhedsløsninger inden for byggeriet. «

Projekterne vedrørende økologisk omlægning ser ud til at give gode beskæftigelsesmæssige resultater. Vikarer der har været ansat i et rotationsprojekt vedrørende økologisk køkkendrift, har let ved at finde arbejde. CASA har sammenfattet erfaringerne fra fem projekter på dette område i publikationen "Økologiske fødevarer giver grønne job."

Det er tydeligt nu at mange kommuner er på vej til at beslutte sig for en økologisk omlægning af kantiner og institutioner, og de kan nyde godt af de støttede projekters erfaringer. Bl.a. er det lykkedes et projekt at gennemføre omlægning til økologisk kost uden merudgifter. En anden erfaring er at omlægningen skaber større arbejdsglæde fordi de ansatte laver mad "fra bunden" frem for at åbne poser.

Grøn jobskabelse i kommunerne

Kommunerne har ikke kunnet få støtte i Jobpuljen til udførelse af deres almindelige opgaver, selv om de giver grønne job. Der er af prioriteringsmæssige grunde blevet sagt nej til projekter vedrørende f.eks. pesticidfri vedligeholdelse af grønne arealer og almindelige miljøstyringsaktiviteter i offentlige institutioner. Jobpuljens bestyrelse har ment at de offentlige myndigheder selv måtte finde midlerne til sådanne almindeligt udbredte miljøtiltag, og at puljens bevillinger burde gå til projekter der var mere på forkant med udviklingen.

Jobpuljen har imidlertid ønsket at fremme et helhedsorienteret arbejde i kommunerne for at skabe grønne job. Det kunne være samarbejde mellem miljøforvaltningen og socialforvaltningen eller mellem kommunen og erhvervslivet for at øge den grønne jobskabelse. Jobpuljen indbød i 1998 kommunerne til en konkurrence om den bedste plan for udvikling af grøn beskæftigelse i kommunen. Præmiesummen var fire mio. kr. Der blev indsendt 17 konkurrencebidrag som omfattede godt 30 forskellige kommuner. En del forslag kom fra flere kommuner. Århus Kommune fik førstepræmien på 2 mio. kr. for et stort økologisk omlægningsprojekt hvor kommunens institutioner og kantiner aftager varer direkte fra de økologiske landmænd i området, og hvor der oprettes en fælles "snittecentral" der kan forarbejde produkterne så de er egnede til brug i storkøkkenerne. Snittecentralen forventes klar til brug i efteråret 2001, med 8-10 ansatte.

Det er Jobpuljens indtryk at konkurrencen medvirkede til at øge kommunernes opmærksomhed omkring mulighederne i grøn jobskabelse, både internt i kommunerne og i et samspil med omverdenen. En del af de øvrige præmierede projekter har resulteret i en mere organiseret indsats i kommunerne for den grønne jobskabelse. Bl.a. er der iværksat projekter i samarbejde med virksomheder der senere har fået støtte fra Jobpuljen.

Projekter med social vinkel

I de første år af Jobpuljens historie fokuserede puljen mest på projekter der kunne skabe nye ordinære stillinger i eksisterende virksomheder eller i det offentlige. Kravet var at projekterne skulle være nyskabende på miljøområdet, og puljen ønskede at sætte gang i en udvikling der kunne føre til mange nye stillinger og en bred omstilling til et mere grønt arbejdsmarked. Puljen fokuserede ikke på at skabe stillinger til de arbejdsløse, men forudsatte at de nye job ville komme de arbejdsløse til gode, selv om de ikke blev besat med en arbejdsløs.

Der blev dog givet enkelte bevillinger til grønne projekter der direkte gik på at opkvalificere revalidenter eller personer i jobtræning. F.eks. fik et RevaCenter i København i 1997 en bevilling til at etablere et serviceværksted for de Københavnske bycykler, og de havde succes med at få projektdeltagerne ud i ordinære job. Der blev også støttet et par projekter som gik ud på at skabe job til sent udviklede unge, f.eks. i økologisk gartnerivirksomhed eller ved køkkendrift.

I takt med faldet i arbejdsløsheden blev det tydeligt at der var behov for en særlig indsats for at skabe job til dem der længe havde været uden for arbejdsmarkedet, og puljen fik flere ansøgninger om aktiviteter på dette område. I 2000 valgte puljen at give særlig

prioritet til disse projekter, og det førte til knapt 40 bevillinger som tilsammen fik 23 mio. kr. Støtten er givet både til kommuner og revalideringsinstitutioner der igangsætter grøn opkvalificering, og til private virksomheder, højskoler o.l. Et fællestræk ved bevillingerne er at der igangsættes kvalificerede og nyskabende miljøaktiviteter, og at der gøres en meget konkret indsats for at skabe job til deltagerne. Indsatsen fortsætter i 2001 hvor Den Grønne Jobpulje har 14,0 mio. kr. til dette område.

Mange virksomheder har fået støtte til miljøstyring

Jobpuljen anvendte i 1997 og 1998 i alt 51 mio. kr. til støtte for knapt 200 virksomheder der ønskede at indføre miljøstyring. Dette område er - sammen med projekterne vedrørende ansættelse af grønne gårdmænd - det eneste område hvor Jobpuljen har givet støtte til en række ensartede projekter. De deltagende virksomheder har kortlagt deres miljøbelastning med henblik på at indføre forbedringer, og mange af dem er blevet certificeret i henhold til de internationale certificeringsordninger på området. Virksomhederne oplever at miljøarbejdet har givet dem en konkurrencefordel, og der er skabt mange job med projekterne. Den typiske tilbagemelding fra disse projekter er at de fastansætter den person der har gennemført miljøprojektet og fortsætter miljøarbejdet.

3. Udvikling og synergieffekter

Selv om Jobpuljens indsats har været spredt over et bredt felt, har bestyrelsen også ønsket en bevillingspraksis der kunne drive udviklingen frem på bestemte område og skabe synergieffekter. En sådan effekt kan skimtes inden for den økologiske køkkenomlægning hvor det ser ud til at de projekter som Jobpuljen har støttet, har fungeret som foregangsprojekter.

Inden for udviklingen af grøn turisme har Jobpuljen støttet en række forskelligartede projekter som i nogle tilfælde har været forløbere for udviklingen af konceptet "Destination 21" vedrørende bæredygtig turisme. Projekterne har hver på deres måde kunnet give idéer til den grønne turismeudvikling, og sammen er de med til at tegne den udvikling der er ønsket fremmet med "Destination 21."

Inden for det økologiske byggeri har puljen også  støttet en række projekter der virker sammen. F.eks. har projektet der fremstiller ubrændte lersten til byggeri, virket sammen med projektet der udvikler pudseteknikker med ler, og der har også været et samarbejde med den genbrugstømmerhandel som puljen har støttet i København. Der er et udbredt samarbejde mellem projekterne inden for økologisk byggeri, og i de år Jobpuljen har virket, er der sket en betydelig udvikling af materialer og udbredelse af teknikker. Det betyder at der nu i langt højere grad kan tilbydes miljøvenlige helhedsløsninger inden for byggeriet. Måske har Jobpuljens støtte til Jytte Abildstrøms Økologiske Teaterværksted som demonstrerer en række miljøvenlige byggeløsninger, været med til at fremme udviklingen. Der er i hvert fald skabt flere arbejdspladser hos det involverede entreprenørfirma, og de anfører at det er af stor betydning at potentielle kunder kan blive inspireret ved besøg på teaterværkstedet hvor der også er mødelokaler og en Grøn Guide tilknyttet.

Økologisk tøj var et næsten ukendt begreb da Jobpuljen i 1997 støttede en lille lukningstruet butik der forhandlede disse varer. Senere støttede puljen et par andre projekter hvoraf et blandt andet var med til at forberede en lancering af svanemærket undertøj til børn i en af de store kæder. Markedet for økologisk tøj er nok stadig et marked under udvikling, men siden 1997 er der kommet opmærksomhed på området hvilket må betegnes som ønskeligt når man tænker på at bomuld er en af de mest forurenende afgrøder overhovedet. Den lille butik har overlevet og er i gang med at udvide.

Også inden for geografiske områder kan der opstå synergieffekter. Hvis et kulturelt eller idrætsmæssigt samlingspunkt som en idrætshal eller et kulturhus går foran og demonstrerer miljøvenlige løsninger i byggeri, café og affaldsbehandling, har det en effekt i lokalsamfundet. Et tydeligt eksempel på synergieffekter i et geografisk område er Indre Nørrebro i København. Der er mange økologisk bevidste iværksættere i området. Bydelsrådet har politisk prioriteret at integrere bæredygtighed på alle niveauer og har også fået støtte fra EU's LIFE-program hertil. Der ligger et Miljø- og Energikontor i området. Det har kunnet mærkes i Jobpuljen som har fået mange ansøgninger fra dette område. Den bevidste satsning fra mange aktører har ført til at der skabes grobund for nye grønne virksomheder i bydelen, og at der bliver sat fokus på miljøbevidsthed og livskvalitet hos mange af beboerne. Med sit tværgående grundlag har Jobpuljen kunnet supplere andre tilskudsordninger på miljøområdet, f.eks. ordningerne til støtte for udvikling af vedvarende energi eller omlægning til økologiske produkter. Disse ordninger målretter ofte støtten til deciderede udviklingsprojekter, og Jobpuljen har så kunnet gå ind og støtte realiseringen af de udviklede projekter og høste gevinsterne i form af jobskabelse.

4. Projekterne fortsætter

Det måske mest glædelige resultat af den løbende evaluering af Den Grønne Jobpulje er projektledernes (dvs. de personer som er har været ansvarlige for gennemførelsen af de støttede projekter) svar på spørgsmålet om hvorvidt projektet fortsætter efter støtteperioden. Ifølge CASA's opgørelse fra januar 2001 (baseret på 190 afsluttede projekter) angiver 80 % af projektlederne at de helt sikkert vil fortsætte de igangværende aktiviteter. 8 % er lidt usikre på om de vil fortsætte, og 6 % fortsætter nogle af aktiviteterne. Kun to projekter afslutter aktiviteterne helt ved udløbet af projektet.

Disse resultater er positive fordi det betyder at miljøarbejdet fortsætter. Og projekter der måske ikke ved afslutningen af projektperioden har nået deres beskæftigelsesmæssige mål, har en mulighed for at udvikle sig videre og skabe den forudsatte beskæftigelse på lidt længere sigt.

Det har netop været bestyrelsens mål med Jobpuljens bevillingspolitik at der skulle sættes nogle aktiviteter i gang der kunne blive varige, og som kunne trække en udvikling med sig. Disse bestræbelser ser ud til at lykkes både med hensyn til at projekterne fortsætter, og at de skaber synergieffekter.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |