| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Årsberetning 2000
Den Grønne Jobpulje

Kapitel 5
Eksempler på støttede projekter i 2000

Den elektroniske tunge

To unge kemikere tog springet fra trygt universitetsmiljø til turbulent erhvervsvirkelighed

Allerede da de to kemistuderende på RUC, Christian Svane og Philip Clemmesen, i 1996 gennemførte et projekt om sensorer til måling af tungmetalindhold i væsker, gjorde de sig tanker om en kommerciel udnyttelse. Men det var først da specialet - om samme emne - et par år senere var i hus, og de begge kunne skrive cand. scient. på visitkortet at de stiftede virksomheden BriSense og for alvor tog fat på udviklingen af det apparat som de nu har fået 675.000 kr. af Den Grønne Jobpulje til at færdiggøre i 2001.

Apparatet er opbygget efter et såkaldt elektronisk tungeprincip der, ud over pumpesystemer og IThardware, rummer et antal sensorer som via et kunstigt neuralt netværk kan registrere indholdet af tungmetaller i en væske.

Vejen til den første prototype som står klar i dag, har været lang. Nu forestår det afsluttende testforløb i henholdsvis laboratoriet og i testvirksomhederne. BriSense forventer at indlede en egentlig serieproduktion i 2002. Det præcise starttidspunkt afhænger dog af testresultaterne, og af hvornår det lykkes at tiltrække de nødvendige investorer som kan medvirke til at bringe teknologien ud på verdensmarkedet.

Eksempel på støttet projekt

Apparatet målrettes i første omgang til galvanoindustrien som omfatter virksomheder der er specialiseret i overfladebehandling af metaller med tungmetaller som zink og krom, f.eks. til bilkarosserier, søm og skruer. Med BriSense-produktet vil en galvanovirksomhed kunne optimere produktionsforløbet og derved reducere tungmetalforbruget samtidig med at spildevandets indhold af tungmetaller kontinuerligt overvåges online. En virksomhed har derved både et økonomisk og et miljømæssigt incitament til at foretage investeringen.

"Virksomheden opnår direkte adgang til at spare ressourcer, både i selve produktionen og på de relativt store udgifter til myndighedskontrol af spildevandsprøver. Samtidig får de et redskab som gør dem i stand til at oparbejde en troværdig grøn profil. Og det er yderst relevant i en virkelighed hvor miljø-aspekter for alvor er kommet på virksomhedernes dagsorden, og eksempelvis grønne regnskaber vinder frem," siger Christian Svane og Philip Clemmesen. BriSense har mødt stor interesse for produktet bl.a. i galvanoindustriens danske brancheforening, og flere af foreningens medlemsvirksomheder har indvilliget i at deltage i et testforløb. På lidt længere sigt er det tanken at tilpasse løsningen til en lang række andre industrisektorer, bl.a. tekstilindustrien hvor målinger

af tungmetaller i spildevandet er påkrævet. Men lige nu handler det om at få produktet finpudset og at komme godt i gang på galvanoområdet. BriSense har ansat den første medarbejder, Morten Gad-Hansen, der er virksomhedsrådgiver. Fra at være tilknyttet på konsulentbasis fandt han BriSense-projektet så spændende og perspektivrigt at han i dag er fuldtidssparringspartner for de to unge iværksættere.

Eksempel på støttet projekt

»Virksomheden opnår direkte adgang til at spare ressourcer, både i selve produktionen og på de relativt store udgifter til myndighedskontrol af spildevandsprøver. Samtidig får de et redskab som gør dem i stand til at oparbejde en troværdig grøn profil. Og det er yderst relevent i en virkelihed hvor miljøaspekter for alvor er kommet på virksomhedernes dagsorden,og eksempelvis grønne regnskaber vinder frem.«

Fra vildnis til naturpark

Tilvokset grusgrav på Lolland omdannes til rekreativt grønt område

Ridesti med forhindringer, cykelcrossbane, kælkebakke, naturlegeplads, stisystemer, bænke og borde omkranset af læhegn i pil, trapper i det bakkede terræn til gangbesværede, broer over de kanaler der forbinder områdets fiskerige søer og et udsigtstårn til fugleinteresserede. Sådan lyder planerne for den gamle grusgrav i Kettinge på Lolland som siden lukningen i slutningen af 60erne har henligget i et stadigt mere uigennemtrængeligt vildnis og fungeret som selvbestaltet losseplads.

Den lokale entreprenør Troels Jørgensen købte den 20 tønder land store grusgrav i 1999 og begyndte det indledende rydningsarbejde med hjælp fra tre lokale bistandsklienter. Materialer, entreprenørmaskiner og en lønnen til projektleder finansierede Troels Jørgensen i første omgang selv. I december 2000 tildeltes han 150.000 kr. årligt i tre år fra Den Grønne Jobpulje - en bevilling der gør det muligt at realisere det omfattende projekt som områdets beboere på et borgermøde har været med til at definere.

Målet er at skabe et frit tilgængeligt, rekreativt grønt område hvor børn og voksne kan udfolde sig og nyde den smukke natur og det rige dyreliv som bl.a. omfatter rådyr og talrige fuglearter. Troels Jørgensen pointerer at det i høj grad også handler om at få nogle mennesker tilbage på arbejdsmarkedet på en ordentlig måde. Han har selv fastansat projektets tre første bistandsklienter i sit 250-mand store entreprenørfirma. Troels Jørgensen er involveret i andre projekter med arbejdsløse, bl.a. i Knuthenborg hvor mere end 50 procent af de aktiverede hidtil er blevet udsluset til et job. Han har også indført fleksjob o g har flygtninge i praktik i sin virksomhed.

"Uden at det skal lyde ophøjet, så føler jeg at jeg som virksomhedsejer har et socialt ansvar at leve op til. Det er rystende hvordan arbejdsløse ofte sættes til meningsløse opgaver som er ren beskæftigelsesterapi og derfor ikke rykker ved deres situation. Vi kører projektet her som en byggeplads med regler og betingelser der skal overholdes. Folkene skal også på forskellige relevante kurser som vi arrangerer sammen med Kommunen. Kurserne kvalificerer dem yderligere til et job hos mig eller andre," siger Troels Jørgensen.

Eksempel på støttet projekt

"Vi respekterer vores folk og giver dem ansvar. Tænk på at det er mennesker som ofte ikke tror de kan noget. Men jeg skal love for at der sker en udvikling undervejs når de finder ud af at det kan de. Så vender selvrespekten tilbage. Her er de med til at skabe noget som de selv og mange andre får glæde af," siger Anders Nielsen der er entreprenørens projektleder i Kettinge grusgrav. Han fortæller videre at arbejdet med konstruktion af bl.a. trapper og broer er godt i gang - og at de lokale allerede bruger området flittigt.

Et verdenscenter for store solvarmeanlæg

Marstal har gennem århundreder været kendt for sin stolte søfartstradition. Men siden 1996 har den lille havneby på Ærøs østkyst fået en helt anden og verdensberømt rolle at spille som et internationalt udstillingsvindue for brug af solvarme i fjernvarmeforsyningen. Byen huser nemlig verdens største solvarmeanlæg på godt 9.000 m 2 der forsyner mere end 1300 husstande.

Alene på grund af solvarmeanlægget kommer besøgende fra såvel Japan og Kina, små østater, Kroatien, Tjekkiet og andre østeuropæiske lande, danske skoleklasser, turister samt repræsentanter fra andre fjernvarmeværker til øen for at se anlægget. Fjernvarmeværket har fået en lang række internationale miljø- og energipriser - og en stor del af æren for en stigning i øens turisme de senere år.

Men succesen har også store konsekvenser for det lille varmeværk. 3000-4000 besøg om året, deltagelse i internationale konferencer og ERFAgrupper, undervisning osv. er mere end de få medarbejdere kan klare ved siden af deres normale arbejde."Alene i 1997 brugte jeg 32 weekender på frivilligt, ulønnet demonstrationsarbejde, foredrag mv. Vi synes det er spændende. Og eftersom anlægget er finansieret med offentlige tilskud, har vi da også en naturlig, indbygget pligt til at informere om anlægget. Men vi kunne ikke længere tillade over for hverken familie eller forbrugere at bruge så meget tid på information", siger driftsleder Leo Holm, Marstal Fjernvarme.

Eksempel på støttet projekt

Hvis ikke den høje demonstrationsværdi og inspiration for andre til at bruge solfangeranlæg i stor skala skulle gå tabt, var det derfor nødvendigt med aflastning. Og Marstal Fjernvarme søgte støtte fra Den Grønne Jobpulje til at ansætte en aflastningsmedarbejder og til at dække nogle af de mange udgifter ved udvidet og fortsat information om anlægget. En sådan støtte ville samtidig kunne give flere nye jobs, mente varmeværket. Måske ikke direkte i Marstal, men til danske solvarmeproducenter, underleverandører, rådgivere med flere der ville nyde godt af værkets uvildige informationsindsats.

I dag har støtten fra Jobpuljen medført et fortsat højt informationsniveau og et flot katalog over resultater og spændende udviklingsmuligheder, bl.a:

	Øens næststørste by, Ærøskøbing, har udbygget sit fjernvarmeanlæg med et solvarmeanlæg på 4500 m 2 .
	I byen Rise i Ærøskøbing Kommune bygger man nu også et fjernvarmeanlæg baseret på et 4500 m 2 solfangeranlæg der vil give arbejde til lokale håndværkere.  Bl.a. skal solfangerne til dette anlæg produceres i Marstal.
	Der er indrettet en professionel informationsafdeling med undervisningslokaler, udstillinger, interaktive og online undervisningsprogrammer, præsentationstavler mv. ved Marstals anlæg.
	Fjernvarmeværket har nu fået overskud til at gå i gang med et nyt perspektivrigt pilotprojekt støttet af EU: Konstruktion af et stort underjordisk vandlager der kan rumme 10.000 m 3 overskudsvarme fra sommerperioden til senere brug. Derudover fordobles solfangerarealet til godt 19.000 m 2 .
	Marstal har en hovedrolle i såvel danske som internationale netværk om solbaseret fjernvarme hvortil der jævnligt leveres data.
	Fjernvarmeværket deltog på verdensudstillingen EXPO 2000 i Hannover.

"Alt dette havde vi været nødsaget til at stoppe eller begrænse kraftigt hvis vi ikke havde fået støtte fra Jobpuljen", siger bestyrelsesformanden Niels Aage Jensen.

Den konkrete jobskabelse som følge af støtten kan dog være svær at gøre op. Men den danske producent af Marstals anlæg, ARCON, har med Marstals informationsarbejde fået mulighed for at eksportere knowhow og etablere udenlandske datterselskaber i Kroatien, fortæller Niels Aage Jensen.

"Samtidig har vores aflastningsmedarbejder fået en værdifuld oplæring i daglig drift af et solvarmebaseret fjernvarmeanlæg. En kompetence der vil blive brug for i de kommende år når andre varmeværker skal med på vognen", tilføjer han.

1000 lejemål motiveres til intensiv affaldssortering

Boligforeningen Søbo hører med sine 1000 lejemål til blandt de mindre i Sønderborg. Men på miljø-området vil det snart være en mastodont. Der er regnvandsopsamling i flere af boligselskabets 19 afdelinger. Et solfangeranlæg producerer varmt brugsvand i et par etageejendomme og i nogle afdelinger kan lejerne afregne direkte for vand og varme med forsyningsselskaberne. Boligforeningen udskifter også konsekvent gamle hårde hvidevarer til Amærkede og mere energieffektive Udendørs er der pesticid-fri pleje af grønne områder samt omfattende kompostering og affaldssortering. I hver boligafdeling er der desuden dannet et miljøudvalg af beboere som skal sikre effektiviteten i de mange tiltag.

Men godt begyndt er kun halvt fuldendt. Boligforeningen frygtede at bl.a. affaldssorteringen hvor der sorteres i henholdsvis 6, 8 eller 11 fraktioner alt efter de enkelte afdelingers særlige forhold, kunne falde sammen medmindre en miljømedarbejder kunne motivere, informere og sikre vedholdenhed i arbejdet. Til denne funktion ansøgte man Den Grønne Jobpulje om støtte.

"Vi var fast besluttet på at gennemføre en omfattende kildesortering af affald, men uden denne medarbejder ville det have taget 10 år i stedet for to år hvis vi skulle have fundet pengene i vores normale budget", siger Lene Buhl, driftøkonom i Søbo.

Nu, halvvejs i projektet, er der da også sket klare fremskridt. Før støtten havde 2 af de i alt 19 afdelinger såkaldte miljøhuse hvor beboerne kunne sortere deres affald. Nu har 12-13 afdelinger sådanne huse hvor beboerne bl.a. kan frasortere papir, pap og reklamer, metal, glas, grønt affald, sort affald til forbrænding, og de kan aflevere batterier.

Eksempel på støttet projekt

»Vi var fast besluttet på at gennemføre en omfattende kildesortering af affald, men uden denne medarbejder ville det have taget 10 år i stedet for to år hvis vi skulle have fundet pengene i vores normale budget. « Eksempel på støttet projekt

Eksempel på støttet projekt

"Miljømedarbejderen er nødvendig for hele tiden at kunne informere og vejlede beboerne i samarbejde med de nedsatte miljøudvalg," fortæller inspektør i Søbo Evald Mølgaard der sammen med miljømedarbejderen står for den daglige tekniske drift i samarbejde med boligforeningens viceværter.

"Det kan ikke undgås at nogen sorterer forkert en gang i mellem. Havde vi bare stillet miljøhusene op og ladet stå til, ville hele systemet være faldet fra hinanden igen. Og vi kan ikke bare overlade det til viceværterne som har mange andre opgaver," siger Evald Mølgaard.

Også udadtil har Boligforeningens miljøarbejde stor betydning. Søbos direktør skubber aktivt på for at få en bedre miljøpolitik i kommunen og få de andre af byens store boligorganisationer til at gøre som Søbo.

" Vi mener at kommunen gør alt for lidt. Ganske vist har man en affaldsplan for 2000-2010 på vej, men det går alt for langsomt", siger Søbos direktør Arne Laue.

"Vores omkostninger til affaldsbehandling er på det seneste steget med 73 procent uden at vi af

grund kan få en mere miljørigtig affaldsbehandling på kommunalt niveau. Derfor er vi selv gået i gang. Og vi er ikke i tvivl om at vi ved at spare såvel energi som penge til affaldshåndtering vil kunne sikre vor miljømedarbejder fortsat ansættelse", siger Arne Laue.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |