Kildeopsporing af tungmetaller i afløbssystemer

4. Resultater

4.1 Generelle resultater
4.2 Resultater fra de enkelte kloakoplande
4.2.1 Kviksølv-resultater, Mørke
4.2.2 Kviksølv-resultater, Skanderborg
4.2.3 Cadmium-resultater, Skanderborg
4.2.4 Kviksølv-resultater, Hammel
4.2.5 Kviksølv-resultater, Ryomgård
4.2.6 Kviksølv-resultater, Lading

4. Resultater

4.1 Generelle resultater

De højeste kviksølvkoncentrationer forekommer generelt i prøverne af kloakslammet fra de interne kloaksystemer på de involverede fjernvarmeværker. Prøverne af kloakslam/-hud udtaget fra hovedkloakledningerne nedstrøms for de fire fjernvarmeværker indeholder varierende mængder af kviksølv afhængig af de hydrauliske forhold på prøvetagningsstederne.

På prøvetagningssteder, hvor kloakledningerne har ringe fald, og der aflejres slam, konstateres højere kviksølvindhold end på prøvetagningssteder, hvor kloakvandets strømhastighed er stor, og der aflejres relativt mindre mængder slam, som til gengæld består af mere storkornede partikler.

I alle fire kloakoplande viser analyseresultaterne imidlertid, at kviksølvforureningen kan følges fra fjernvarmeværkerne og frem til de kommunale renseanlæg.

Analyserne af prøver fra slamsugertanken af det materiale, der i løbet af en undersøgelsesdag er fjernet fra et kloakopland, afslører i sig selv, at der i de pågældende kloakoplande findes kilder til kviksølvforurening.

4.2 Resultater fra de enkelte kloakoplande

4.2.1 Kviksølv-resultater, Mørke

Det undersøgte kloakopland i byen Mørke i Rosenholm Kommune er et fælleskloakeret opland. Prøverne Mørke 1 til Mørke 5 er taget i hovedkloakledningen fra det kommunale renseanlæg og opstrøms mod byens fjernvarmeværk. Prøven Mørke 6 er taget i det interne kloaksystem på fjernvarmeværket. Prøverne Mørke 7 og Mørke 8 er taget fra slamsugertanken. En nærmere beskrivelse af oplandet og de analyserede prøvers oprindelse gives i bilag A. Resultaterne fra analysearbejdet gives i nedenstående skema.

Kviksølvudblæsninger

Analyserne viser stigende koncentrationer af kviksølv i prøverne fra renseanlægget op igennem kloaksystemet mod fjernvarmeværket, og prøven fra fjernvarmeværket viser, at der er sket udblæsninger af kviksølv fra kviksølvstandrøret. Kviksølvstandrøret på fjernvarmeværket er ikke længere i drift, og det planlægges afmonteret i løbet af 1999.

I 1996 var den gennemsnitlige koncentration af kviksølv i spildevandsslammet på det kommunale renseanlæg 3,2 mg/kg TS. Analyseresultaterne giver en stærk indikation af, at forureningskilden er fjernvarmeværket, og at der ligger en pulje af kviksølv i det interne kloaksystem på fjernvarmeværket, hvorfra der fortsat tilføres kviksølv til kommunens kloaksystem/spildevandsslam.

4.2.2 Kviksølv-resultater, Skanderborg

Det undersøgte kloakopland i Skanderborg By i Skanderborg Kommune er omfatter både fælles- og separatkloakerede dele. Prøverne Skanderborg 1 til Skanderborg 3 er taget i hovedkloakledningen fra det kommunale renseanlæg og opstrøms mod byens affaldsforbrændingsanlæg og det gamle fjernvarmeværk. Prøven Skanderborg 4 er taget i det interne kloaksystem på det gamle fjernvarmeværk. Prøven Skanderborg 5 er taget øverst i kloakoplandet tæt ved affaldsforbrændingsanlægget. Prøven Skanderborg 6 er taget nedstrøms det gamle sygehus. Prøven Skanderborg 7 er taget fra slamsugertanken. En nærmere beskrivelse af oplandet og de analyserede prøvers oprindelse gives i bilagene B og D. Resultaterne fra analysearbejdet gives i nedenstående skema.

Analyserne viser, at der er sket udblæsninger af kviksølv fra kviksølvstandrøret på det gamle fjernvarmeværk. Kviksølvstandrøret blev afmonteret i begyndelsen af 1980'erne.

I 1996 var den gennemsnitlige koncentration af kviksølv i spildevandsslammet på det kommunale renseanlæg 2,3 mg/kg TS. Analyseresultaterne indikerer stærkt at det gamle fjernvarmeværk udgør en forureningskilde, og at der i det interne kloaksystem på det gamle fjernvarmeværk ligger en pulje af kviksølv, hvorfra der fortsat tilføres kviksølv til kommunens kloaksystem/spildevandsslam.

Der er tillige begrundet formodning om, at det gamle sygehus også fortsat er en kilde til kviksølvforurening, hvilket må afgøres på basis af prøver fra det interne kloaksystem på det gamle sygehus. Det kan endvidere ikke afvises, at dette også er tilfældet for affaldsforbrændingsanlægget, men dette kræver videregående undersøgelser.

4.2.3 Cadmium-resultater, Skanderborg

Undersøgelserne er foretaget i samme opland som beskrevet i ovenstående afsnit om kviksølv. Resultaterne fra analysearbejdet gives i nedenstående skema.

Analyseresultaterne peger entydigt på affaldsforbrændigsanlægget som kilden til cadmium-forureningen.

I 1996 var den gennemsnitlige koncentration af cadmium i spildevandsslammet på det kommunale renseanlæg 6,4 mg/kg TS.

4.2.4 Kviksølv-resultater, Hammel

Det undersøgte kloakopland i Hammel By i Hammel Kommune er delvis fælleskloakeret, delvis separatkloakeret. Prøverne Hammel 1 til Hammel 3 er taget i hovedkloakledningen fra det kommunale renseanlæg og opstrøms mod det gamle fjernvarmeværk. Prøven Hammel 4 er taget i de interne kloaksystem på det gamle fjernvarmeværk. Prøverne Hammel 5 og Hammel 6 er taget fra slamsugertanken. En nærmere beskrivelse af oplandet og de analyserede prøvers oprindelse gives i bilagene C og D. Resultaterne fra analysearbejdet gives i nedenstående skema.

Analyserne viser, at der er sket udblæsninger af kviksølv fra kviksølvstandrøret på det gamle fjernvarmeværk. Kviksølvstandrøret blev afmonteret i begyndelsen af 1980'erne.

I 1996 var det gennemsnitlige indhold af kviksølv i spildevands- slammet på det kommunale renseanlæg 1,8 mg/kg TS. Analyseresultaterne indikerer stærkt, at det gamle fjernvarmeværk udgør en forureningskilde, og at der i det interne kloaksystem på det gamle fjernvarmeværk ligger en pulje af kviksølv, hvorfra der fortsat tilføres kviksølv til kommunens kloaksystem/spildevandsslam.

Om der tillige er andre kilder, der bidrager til det høje indhold af kviksølv i hovedkloakledningen, må afgøres på basis af mere omfattende undersøgelser af hovedkloaksystemet.

4.2.5 Kviksølv-resultater, Ryomgård

Det undersøgte kloakopland i byen Ryomgård i Midtdjurs Kommune.er fælleskloakeret. Prøverne Ryomgård 1 til Ryomgård 4 er taget i hovedkloakledningen fra det kommunale renseanlæg og opstrøms mod det gamle fjernvarmeværk. Der er ikke i denne undersøgelse blevet udtaget prøver fra det interne kloaksystem på det gamle fjernvarmeværk. En nærmere beskrivelse af oplandet og de analyserede prøvers oprindelse gives i bilag D. Resultaterne fra analysearbejdet gives i nedenstående skema.

Analyserne viser, at der er betydelige indhold af kviksølv i hovedkloakledningen. Forureningen hidrører antageligt fra kviksølvudblæsninger på det gamle fjernvarmeværk, idet der i 1996 blev målt et kviksølvindhold på 50.000 mg/kg TS i en prøve fra det interne kloaksystem /9/. Der var installeret kviksølvstandrør på det gamle fjernvarmeværk i perioden 1959-1980.

Tilbage i 1991 og 1992 registrerede Midtdjurs Kommune betydelige koncentrationer af kviksølv i spildevandsslammet på det kommunale renseanlæg (mellem 5 og 17 mg/kg TS). Som følge heraf blev en del af hovedkloakledningerne oprenset i efteråret 1993, herunder hovedkloakledningen fra renseanlægget til det gamle fjernvarmeværk.

Oprensningen resulterede i væsentlig højere kviksølvkoncentrationer i spildevandsslammet i en periode efter oprensningen. I december 1993 var indholdet således 43 mg/kg TS. Gennem 1994 klingede de høje koncentrationer noget af, og i marts 1995 var koncentrationen nede på 1,6 mg/kg TS. Siden har kviksølvkoncentrationerne i spildevandsslammet stabiliseret sig næsten på dette relativt lave niveau. I 1996, 1997 og 1998 var gennemsnitsværdierne således på hhv.1,7-1,8 og1,8 mg/kg TS.

Der er ud fra analyseresultaterne begrundet formodning om, at der i det interne kloaksystem på det gamle fjernvarmeværk ligger en pulje af kviksølv, hvorfra der fortsat tilføres kviksølv til kommunens kloaksystem/spildevandsslam.

4.2.6 Kviksølv-resultater, Lading

Det undersøgte kloakopland i byen Lading i Hammel Kommune er separatkloakeret. Prøven Lading 1 er taget i hovedkloakledningen 400 m opstrøms for det kommunale renseanlæg. En nærmere beskrivelse af oplandet og de analyserede prøvers oprindelse gives i bilag C. Resultaterne fra analysearbejdet gives i nedenstående skema.

Lading by er et landsbysamfund uden kendte udledning af kviksølv fra punktkilder. Prøvens kviksølvkoncentration repræsenterer kviksølvniveauet i et ubelastet kloakopland. Niveauet ligger væsentligt under den gældende kviksølv-grænseværdi på 0,8 mg/kg TS for spildevandsslam, som udbringes på dyrkningsjord.