Alternativer til blyinddækning
1. Anvendelse af inddækninger
Figur 1.
Eksempel på inddækning med bly ved skorsten, ventilationshætte, ovenlysvindue,
kvist og tilstødende gavl.
Ved samlinger mellem en tagflade og gennemføringer, som fx skorstene og ovenlysvinduer, inddækkes samlingen for at hindre indtrængning af vand. Inddækninger, hvor der kan forekomme brug af bly anvendes følgende steder:
 | Skrå sammenskæring mellem mur og tag (parallelt med faldretning, langs brandkamme, tag mod gavl m.m.) |
| Vandret sammenskæring mellem mur og tag (rygning mod fx. gavl m.m.) |
| Skorstene samt ventilations-, og installationsgennemføringer |
| Kviste |
| Ovenlys- og tagvinduer |
| Skotrender, rygninger, tagfod og hjørner |
I figur 1 er vist eksempler på forskellige inddækningssituationer.
Blyinddækninger anvendes i dag primært ved profilerede tagmaterialer som teglsten, betontagsten, tagbølgeplader og stålpladetage. Bly er stadig det mest anvendte materiale til inddækningssituationer, som kræver stor tilpasning. Til flade tagflader som skifer, tagpap mm., hvor bly teknisk set er unødvendigt i det fleste tilfælde, anvendes der i dag kun bly i beskedent omfang. Bly har en række positive egenskaber i byggeteknisk henseende. Det er egenskaber som holdbarhed, formbarhed, formstabilitet, tyngde (vægten er med til at holde det på plads), samt at det kan loddes ved fastgørelse eller kompliceret formgivning (lodning kan gøres i monteringssituationen på taget).
Individuel tilpasning eller præfabrikerede inddækninger
Blyplade kan købes i ruller og tilpasses og fastgøres af håndværkere til den aktuelle situation på taget eller i værkstedet. Visse typer inddækninger kan også købes som færdige (præfabrikerede) inddækninger, der monteres fx. på skorstene i standardmål eller ovenlysvinduer. Med undtagelse af inddækninger til ovenlysvinduer og ventilationsgennemføringer er tilpasning til den enkelte inddækningssituation fortsat mest almindeligt.