Alternativer til blyinddækning

2. Skrå sammenskæring

2.1 Siderende
2.2 Indmuring af tagsten i muren
2.3 Inddækning med "blyerstatninger"
2.3.1 Selvklæbende butylgummi-inddækning med aluminiumsarmering
2.3.2 Plisseret formbar aluminiumsplade
2.3.3 Blød zinkplade til inddækningsformål
2.3.4 Formstabil polymerinddækning med metalforstærkning
2.3.5 EPDM-inddækningsbånd med aluminiumskant
2.4 Inddækning med almindelig zinkplade
2.5 Inddækning med formstykker


Skrå sammenskæring betyder, at samlingen mellem tagfladen og den brydende flade (fx en mur), er parallel med tagets faldretning. Denne inddækning forekommer for eksempel ved synlige brandkamme og hvor tagfladen støder ind mod en højere nabobygning, se figur 2.

Langs brandkamme, gavle og kvistsider på profilerede tagflader udføres inddækningen i dag hovedsageligt med løskanter af zink, fastgjort med murhager eller lignende, og med blyvinger ført fra løskanten ned over tagfladen. Hertil anvendes typisk blyplader som tilpasses den specifikke inddækning på stedet. Inddækningen er vist forfra i figur 3 og fra siden i figur 4.


Figur 2:
Skrå sam enskæring. H er en traditionelblyindækning mellem tealtag og mur


Figur 3
Inddækning af profileret tag mod mur, set forfra (Kjærgaard, P. (red.), 1954)

Figur 4.
Inddækning af bølgepladetag mod mur set fra siden (snit) (Kjærgaard, P. (red.), 1954).

Løskanter kan laves enten som aftrappede kanter som vist på figur 4 (kun ved murværk), eller som en gennemgående skinne, der følger tagets hældning (figur 2). Ved aftrappede kanter er løskanterne øverst bukket og lagt ind i udkradsede mørtelfuger mellem murstenene.

De gennemgående skinner er ligeledes bukket ind mod muren øverst, men her skal der skæres en rille i muren, som bukket lægges ind i.

Ved begge løsninger afsluttes mod muren ved at tætne fuge eller rille med mørtel eller fugemasse. I dag er det almindeligt at anvende fugemasser til dette formål. Dette kan udgøre en potentiel svaghed ved indækningerne, fordi fuger udført med fugemasse har en begrænset levetid. Helt afhængigt af typen af fugemasse og den håndværksmæssige udførelse kan levetiden erfaringsmæssigt variere mellem 5 og ca. 25 år.

Til sammenligning med alternative løsninger er her givet et prisoverslag for traditionel blyinddækning med zinkløskant. Priserne er fra V&S Prisbogen (1999) og er incl. arbejdsløn.

Prisoverslag for løsning med bly og zinkløskant, incl. arbejdsløn:

Zink løskant incl. rille 170,-
Blyvinge 28 cm 165,-
Elastisk fuge 50,-
 
I alt, kr. pr løbende meter (excl. moms) 385,-

Bemærk at prisoverslaget er forbundet med usikkerhed og ikke nødvendigvis udtrykker prisdannelsen i en konkret tilbudssituation.

Der findes 5 metoder, som er principielle alternativer til blyinddækninger ved skrå sammenskæringer:

Alternative konstruktioner:

1. Inddækning erstattes af siderende.
 
2. Indmuring af tagsten i muren (med såkaldt "forskælling" – kun til murede vægge).
 
Alternative materialer:
 
3. Inddækning udføres med blyerstatning (dvs. materialer, der kan anvendes på nogenlunde på samme måde som bly).
 
4. Inddækning med zinkløskant og specielt tildannet titanzinkplade.
 
Og endelig:
 
5. Inddækning med formstykker og metalløskant.

Inddækning ved plane tagmaterialer

Ved brug af plane tagmaterialer som tagpap, tagfolie og skifer er blyinddækning allerede i dag normalt overflødig, set ud fra tekniske kriterier. På tage belagt med tagfolie eller tagpap, er det teknisk korrekt at anvende samme materiale til inddækningerne. På skifertage udføres inddækninger med stiv metalplade – oftest titanzink.

2.1 Siderende

Denne metode kan teknisk anbefales. Den sikrer mod vandindtrængning både i murværk og gennem taget. Løsningen tillader de normalt forekommende mindre bevægelser mellem tagflade og murværk.

Løsningen bør kun anvendes i forbindelse med et velfungerende undertag. På tage uden undertag vil fygesne trænge ind i konstruktionen, med risiko for råd- og materialeskader til følge.

Siderenden skal udføres i en bredde der tillader rensning.


Figur 5
Inddækning med siderende, før pålægning af tagmateriale

 


Figur 6
Snit i siderende (Kjærgaard, P. (red.), 1954).

Løsningen er i dag almindeligt brugt i nyere dansk byggeri og den anvendes også i vore nabolande. På gamle traditionelle byhuse, hvor man ønsker at bevare det oprindelige tidstypiske udseende – dvs. med blyinddækning – vil løsningens udseende kunne møde modstand. Visuelt danner løsningen en skygge-stribe mellem mur eller kvistside og tagflade, i modsætning til blyinddækningen som lukker, men afviger i kulør fra tagmaterialet.

Det er i dag almindelig praksis at udføre en siderende af zink eller aluminium. Det er imidlertid også muligt at anvende andre materialer. Hvis der anvendes et undertag af tagpap på brædder eller krydsfiner, er en siderende udført af en tagpap et udmærket valg. Det vurderes at en sådan løsning er lidt dyrere end løsningen med zink eller aluminium, idet løsningen med tagpap kræver et underlag af træ som er formet som en rende.

Prisen for en zink siderende vurderes at ligge på samme niveau som prisen for den traditionelle blyvinge fastholdt med zink løskant. En løsning med en aluminiumsrende vurderes at være lidt billigere (se afsnit 8.2). Prisoverslaget nedenfor er baseret på V&S Prisbogen (1999) og er incl. arbejdsløn.

Prisoverslag for siderende af zink og zinkløskant, incl. arbejdsløn:

Zink løskant incl. rille 170,-
Underrende af Zink 196,-
Elastisk fuge 50,-
I alt, kr. pr løbende meter (excl. moms) 416,-

Bemærk at prisoverslaget er forbundet med usikkerhed og ikke nødvendigvis udtrykker prisdannelsen i en konkret tilbudssituation.

2.2 Indmuring af tagsten i muren

Denne løsning er den helt traditionelle løsning som er anvendt i mange hundrede år. Den er dårlig til at optage bevægelser som ofte forekommer i en tagkonstruktion fx mellem nabohuse eller på grund af nedbøjninger af spær.

f8a.jpg (18126 bytes)
Figur 8
Indmuring i fals uhensigtsmæssig løsning (kjærgaard, p.(red.), 1954).

Man kan anbringe en strimmel tagpap mellem mørtlen og tagfladen, som kan mindske tendensen til at der dannes revner i mørtel og tagmateriale, når taget "arbejder".

Indmuring blev allerede i 1950 anset for at være en simpel, uhensigtsmæssig løsning, fordi den ikke giver tilstrækkelig sikring mod vandindtrængning. Metoden anvendes sjældent ved nybyggeri i dag, da der typisk ikke anvendes murtykkelser, der muliggør at udføre en reces (udsparring til tagstenene) i muren. Løsningen er dog ret almindelig på ældre byggeri.

Ved nybyggeri anvendes i dag hulmure eller skalmure, hvor skallen er ½-stensvæg. Ved renovering af ældre bygninger med tage, der støder op til en helstensmure eller -brandkamme, kan løsningen principielt anvendes. Som beskrevet nedenfor kan løsningen dog ikke anbefales.

Løsningen har arkitektoniske fordele, fordi den afspejler traditionel byggeteknik og ikke introducerer visuelle "fremmedelementer" (som fx bly) på tagfladen. Miljømæssigt er der tale om en enkel løsning uden væsentlige miljø- eller ressourcepåvirkninger.

Byggeteknisk kan løsningen ikke anbefales. Årsagerne er følgende:
Der er risiko for, at tagsten/tagmaterialet knækker, fordi løsningen ikke er god til at optage bevægelser i tagkonstruktionen (trods evt. tagpapindlæg mellem sten og mørtel).
Der er risiko for at vand trænger gennem murværket/forskællingen, fordi murværk/mørtel ikke er et decideret vandtæt materiale. Indtrængende vand giver betydelig risiko for fugtskader i trækonstruktionen (rådskader mv.).
Konstruktive problemer med at lave en reces (hul til tagsten) i en ½-stensvæg.

Prisen vurderes overslagsmæssigt til omkring kr. 350,- excl. moms pr. løbende meter, dvs. på niveau med – eller lidt under – den traditionelle blyløsning.

2.3 Inddækning med "blyerstatninger"

Her dækker betegnelsen "blyerstatninger" materialer, der ved inddækning kan anvendes på nogenlunde samme måder som bly. Det vil sige, at det er føjelige materialer, hvis form kan tilpasses den aktuelle inddækningssituation og det givne tagmateriale.

Derudover varierer såvel monteringsmetoder som materialeegenskaber mellem de enkelte produkter. Hver af produkttyperne er beskrevet mere detaljeret i kapitel 8.

2.3.1 Selvklæbende butylgummi-inddækning med aluminiumsarmering

Produktet Wakaflex består af et kunststofmateriale med et integreret aluminiumsstrækgitter og en selvklæbende tætningskant af butylklæber. Produktet er blødt og føjeligt og delvist formstabilt. Der er 6-8 års praktisk erfaring med produktet (pr. 2000).

Visuelt fremstår materialet lidt anderledes end bly, blandt andet fordi strækgitterets mønster kan anes på overfladen og materialet smyger sig mere efter tagformen på grund af dets fleksibilitet og vedklæbning.

Miljømæssigt er der tale om et acceptabelt produkt. Noget af energiindholdet i gummimaterialet kan genvindes ved affaldsforbrænding. Et minus er dog at indholdet af aluminium i praksis sandsynligvis vil gå tabt for genanvendelse.

Prisen vurderes ud fra leverandørens oplysninger at være lidt dyrere end den traditionelle blyinddækning. Materialebeskrivelsen er uddybet i afsnit 8.9.

2.3.2 Plisseret formbar aluminiumsplade

Produktet Mage flex-alu består af en 0,15 mm tyk aluminiumsplader som er bølgeformet på den ene led og stukfoldet i nogle striber på tværs af bølgerne. Overfladen er lakeret med en polyesterlak. På undersiden er påført et lag butylklæber. Produktet er føjeligt og samtidig formstabilt. Produktet virker umiddelbart noget sårbart på grund af lille godstykkelse. Det skal derfor ligesom for bly sikres, at der ikke er spændinger i konstruktionen, der kan give mekaniske brud på inddækningen. Produktet er forholdsvist nyudviklet og nyt på det danske marked.

Produktet adskiller sig på grund af plisseringen visuelt fra traditionel plan blyplade, men minder om sædvanlige bølgeformede inddækningsvinger nederst på standardinddækninger til ovenlysvinduer.

Miljømæssigt er aluminiums svage punkt de store energiforbrug og miljøpåvirkninger ved fremstilling af ny aluminium. Ved at genanvende materialet kan de investerede energiforbrug og miljøpåvirkninger dog afskrives over flere brugsgennemløb. For Mage flex-alu vurderes der at være en risiko for, at produktet ikke vil blive genanvendt (pga. lav vægt og klæbning til tagmaterialet). Aluminiumstabet er dog samtidigt begrænset af produktets lave vægt.

Aluminium er en ikke-fornyelig ressource med forholdsvis lang forsyningshorisont.

Prisen vurderes til at være på niveau med traditionel blyinddækning. Materialebeskrivelsen er uddybet i afsnit 8.8.

2.3.3 Blød zinkplade til inddækningsformål

Produktet "inddækningszink" er 0,6 mm zinkplade af en særligt blød kvalitet. Det leveres både plant og bølgeformet (plisseret). Det er formbart næsten som bly, dog er det lidt stivere. Holdbarheden overfor korrosion vurderes som god, om end lidt lavere end sædvanlig 0,8 titanzink, på grund af den lavere tykkelse. Produktet forventes at blive lanceret på det danske marked i efteråret 2000.

Inddækningszinks udseende har stor lighed med blys. Samtidig er zinkplader et almindeligt og accepteret materiale på tage i dansk byggetradition.

Miljømæssigt har materialet den svaghed, at det ligesom bly frigiver opløste (zink-) salte med moderat giftighed til nedbøren. Zinkfrigivelsen belaster såvel spildevandsslam som jordmiljø, hvor nedbør eller slam spredes. Zink er en ikke-fornyelig ressource med relativt kort forsyningshorisont.

Prisen forventes at komme til at ligge lidt over prisen for blyinddækning. Materialebeskrivelsen er uddybet i afsnit 8.3.

2.3.4 Formstabil polymerinddækning med metalforstærkning

En anden kompositinddækning er under udvikling i Danmark. Der er tale om et velafprøvet kunststofmateriale med integreret metalforstærkning. Produktet er formbart og har en stivhed på niveau med blyplade. Det forventes at kunne holde den nye form ved egen stivhed, med muligt tilvalg af en mekanisk fastgørelse (uden perforering af inddækning eller tagmateriale). Produktet har nogle lovende brugsegenskaber og kan vise sig at være et godt alternativ.

Miljømæssigt er der tale om et acceptabelt produkt. Noget af energiindholdet i kunststofmaterialet kan genvindes ved affaldsforbrænding. Et minus er dog at indholdet af metal i praksis sandsynligvis vil gå tabt for genanvendelse.

Prisniveauet er endnu ukendt. Materialebeskrivelsen er uddybet i afsnit 8.5.

2.3.5 EPDM-inddækningsbånd med aluminiumskant

Produktet Stripflash er et inddækningsmateriale af EPDM-gummi med en bøjelig aluminiumsskinne lagt i kanaler langs siderne. Produktet er meget fleksibelt. Selve gummien er ikke formstabil.

Produktet skal gøres mekanisk fast både til tag og væg, hvilket medfører en uhensigtsmæssig perforering af såvel inddækningen somtagmaterialet. Produktet vurderes at have begrænsede anvendelsesmuligheder som alternativ til blyinddækning på grund af behovet for fastgørelse. Det kan dog have sin berettigelse på profilerede stålpladetage, hvor fastgørelse med gennemskruning i tæthedsplanet er sædvanlig praksis. Produktet kan muligvis også anvendes til tagbølgeplader i visse situationer. Produktet er nyt på det danske marked, men der er en del års erfaring med holdbarheden af tagfolier af EPDM-gummi.

Miljømæssigt er der tale om et acceptabelt produkt. Noget af energiindholdet i gummimaterialet kan genvindes ved affaldsforbrænding. Et minus er dog at indholdet af aluminium i praksis sandsynligvis vil gå tabt for genanvendelse.

Denne inddækningstype vurderes noget dyrere end den traditionelle blyinddækning. Materialebeskrivelsen er uddybet i afsnit 8.4.

2.4 Inddækning med almindelig zinkplade

Denne type inddækning består af en zinkløskant og et stykke titanzinkplade som ved bukning, klipning og lodning er tildannet, så det kan følge overfladen på et tag belagt med tagsten, tagplader eller zinkplader. Normal titanlegeret zinkplade af denne type er hårdere end det nævnte inddækningszink og kræver væsentlig mere bearbejdning. Holdbarheden er velkendt og vurderes som meget god.

Miljømæssigt har materialet den svaghed, at det ligesom bly frigiver opløste (zink-) salte med moderat giftighed til nedbøren. Zinkfrigivelsen belaster såvel spildevandsslam som jordmiljø, hvor nedbør eller slam spredes. Zink er en ikke-fornyelig ressource med relativt kort forsyningshorisont.

Zinks udseende har stor lighed med blys. Samtidig er zinkplader et almindeligt og accepteret materiale på tage i dansk byggetradition.

Prisen er meget høj idet løsningen kræver megen håndværksmæssig tildannelse. Udvikling af skabeloner for forskellige tagstenstyper vil kunne gøre produktet billigere, men det vurderes stadig at prisen er væsentlig højere end blyløsningen, når metoden anvendes i forbindelse med tagdækninger af tagsten. Materialebeskrivelsen er uddybet i afsnit 8.1.

2.5 Inddækning med formstykker

Skrå inddækning med præfabrikerede formstykker, der er tilpasset det aktuelle tagmateriale bliver ikke – eller næsten ikke – anvendt i dag.

Til tagbølgeplader kan inddækningen udføres med et formstykke af plast. Formstykket har i siden en lodret opkant som afsluttes opad under en zink løskant, som fastholdes med murhager. Mellem løskant og mur fuges med en elastisk fuge. Mellem formstykket og bølgeplader ilægges en skumstrimmel eller et butylfugebånd for at sikre tætheden. Formstykker til skråinddækninger produceres kun efter bestilling og er derfor meget dyre.

Formstykker af vejrbestandig plast anvendes i dag i stor udstrækning ved taghætter til forskellige tagmaterialer og ved vandrette tilslutninger af bølgetagplader. Ved denne anvendelse er der gode erfaringer med en lang holdbarhed, hvorfor det samme må forventes for skrå inddækninger.

Byggeteknisk er anvendelse af formstykker en god, solid og sikker inddækningsmetode. Formstykker af plast kan indfarves så farven er meget tæt på farven på de bølgeplader de anvendes sammen med. Det giver tagfladen et homogent udtryk. Beskrivelsen af formstykker er uddybet i afsnit 8.7.