| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udvikling med omtanke - fælles ansvar

1. Visioner og mål

Dette er regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling.

Danmark vil yde sit bidrag til at fremme en global og national bæredygtig udvikling, der sætter fokus på hensynet til fremtidige generationer og på at beskytte naturgrundlaget.

Brundtlands definition er fortsat bærende for Danmarks syn på bæredygtig udvikling.

I det 21. århundrede skal det danske samfund udvikles, så økonomisk fremgang og konkurrenceevnen går hånd i hånd med bedre miljø og større lighed i befolkningen med hensyn til beskæftigelse, levevilkår, sociale forhold og livskvalitet samt aktiv inddragelse i samfundslivet. Væksten i økonomien må ikke føre til vækst i forurening og øget belastning af naturen. Bæredygtig udvikling indebærer, at flere hensyn skal imødekommes på samme tid. Vi skal sikre, at befolkningen fortsat kan have en høj livskvalitet, og vi skal beskytte og tage vare på vores omgivelser - nu og i fremtiden.

Bæredygtig udvikling kan ikke realiseres i et land alene. I en globaliseret verden er de enkelte landes økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling tæt sammenflettet med andre landes udvikling. En global bæredygtig udvikling betyder, at vi skal opnå økonomisk fremgang og bedre forhold også for de svage og de fattige i alle dele af verden. Og samtidig skal vi beskytte klodens miljø og sikre, at vi udnytter naturens ressourcer på en bæredygtig måde, så også de kommende generationer kan få deres behov opfyldt. Som et velstillet land har Danmark et særligt ansvar for at gå foran i udviklingen af et globalt bæredygtigt samfund.

Den danske vision om bæredygtig udvikling hviler på otte mål og principper:

Disse mål og principper afspejler områder, hvor regeringen mener, der er et særligt behov for at gøre en indsats, hvis vi skal opnå en bæredygtig udvikling.

Højere vækst og øget beskæftigelse må ikke ske på bekostning af miljøet. Regeringens beregninger viser, at produktionsmulighederne må forventes at udvikle sig svagere frem mod 2010 sammenlignet med de seneste syv år. Det er regeringens mål at halvere den offentlige gæld og afvikle udlandsgælden. De sparede renteudgifter skal blandt andet bruges til at sikre ældreomsorg, pensioner og sygehuse.

Udviklingen må ikke skade de svageste grupper. Sikring af de svageste grupper skal ske samtidig med, at vi tager hånd om en udvikling, hvor andelen af erhvervsaktive bliver stadig mindre. Gennem regeringens initiativer for at udvide arbejdsstyrken, herunder et mere rummeligt arbejdsmarked, skal 100.000 flere i arbejde. Det omfatter både bedre muligheder på det ordinære arbejdsmarked, bedre forebyggelse af førtidspension og at sikre flere fleksjob. Samtidig skal vi blive bedre til at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet, at sikre at færre er på kontanthjælp og at forebygge sygefravær bedre end i dag.

På en række afgørende områder er det lykkedes at bryde sammenhængen mellem den økonomiske fremgang og problemerne med forurening, blandt andet på energiområdet. På andre områder er der stadig store udfordringer.

Det er nødvendigt med en forstærket indsats for at nå målene for en bæredygtig udvikling. Også fremover skal vi have økonomisk fremgang, men vi skal forurene mindre og bruge færre ressourcer - vi skal fortsat arbejde på at bryde båndet mellem økonomisk vækst og virkningen på miljø og naturressourcer. Visse påvirkninger af sundhed, miljø og natur eller brug af ressourcer er så kritiske, at vi har brug for nye løsninger.

En bæredygtig udvikling indebærer, at der skal være balance mellem generationerne. Vi skal derfor sikre, at samfundets samlede formue, det vil sige værdien af både de økonomiske, sociale og miljømæssige ressourcer, ikke falder. Ægte opsparing er en økonomisk indikator for udviklingen i samfundets samlede formue. En positiv ægte opsparing kan sammen med andre indikatorer give et billede af, om udviklingen kan betegnes som økonomisk bæredygtig. Analyser tyder på, at den ægte opsparing er positiv i Danmark.

Klimaforandringer er en af dette århundredes større globale udfordringer. Derfor bør vi stabilisere koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som kan forhindre farlig, menneskeskabt indvirkning på klimasystemet. For at leve op til Kyoto-protokollen har Danmark påtaget sig at begrænse de samlede udledninger af drivhusgasser med 21% i år 2008-2012 i forhold til 1990. Dernæst er det regeringens pejlemærke, at CO₂-udledningen skal halveres inden 2030.

Fremstilling, brug og bortskaffelse af produkter og varer må ikke skade miljø og mennesker. Regeringen vil lave en samlet strategi om sammenhængen mellem miljø og sundhed, hvor der sættes fokus på, hvad der gøres og kan gøres i forhold til miljøfaktorers påvirkning af sundheden. Forbruget af farlige kemikalier skal reduceres mest muligt. Industrien skal have ansvar for at undersøge kemikaliers farlighed og sikre, at de kan anvendes uden fare for sundhed og miljø. I 2020 må der ikke markedsføres eller anvendes varer eller stoffer, som har særlig problematisk virkning på sundhed eller miljø.

Det er vigtigt at opretholde et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø. Forsigtighedsprincippet skal være med til at sikre et højt beskyttelsesniveau og er et anerkendt princip i EU’s og dansk politik. Vi skal gribe ind, allerede når der er mistanke om uacceptabel risiko og fare.

Miljøkvaliteten i Danmark må ikke belaste menneskets eller dyrs og planters sundhed. Der skal gøres en indsats for, at jorden, luften og vandet er så rent og fri for skadelige stoffer og mikroorganismer, at mennesket, dyr og planter ikke belastes.

Naturen og økosystemerne er grundlag for alt liv på jorden. Både de nuværende og kommende generationers udviklingsmuligheder er afhængig af et levedygtigt og varieret naturgrundlag. Derfor skal skovarealet fordobles og naturkvaliteten forbedres.

Internationale fremskrivninger viser, at den globale økonomiske udvikling de næste 20 år vil true verdens biologiske mangfoldighed. Derfor skal vi mindske den fysiske påvirkning og især udledning af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer til naturen. De erhverv, som påvirker naturen, må tilpasse udnyttelsen af naturressourcer, så fremtidige generationer har mulighed for at opfylde deres behov.

Visse værdier i kultur- og naturlandskaber, særlige naturtyper og variationen af arter og genpuljer er unikke og uerstattelige. Indsatsen for at beskytte den biologiske mangfoldighed skal styrkes og målrettes ved at udvikle et sammenhængende net af naturområder og samtidig forbedre kvaliteten af de eksisterende naturområder. Det er vigtigt at sikre befolkningen bedre adgang til friluftsliv og naturoplevelser i alle skove og i det åbne land som helhed. Endelig skal vi værne om vores kulturmiljø.

Fremskrivninger viser en øget, global befolkningstilvækst og stigende økonomisk velstand også i ulande. Derfor er det vigtigt, at den mængde naturressourcer, der er til rådighed, udnyttes på en bæredygtig måde. Danske virksomheder må fortsat tilpasse produktionen, så der anvendes mindre input af ressourcer pr. produceret enhed for at klare sig godt på det globale marked, hvor der må imødeses knaphed på ressourcer.

Produktion og forbrug skaber affald og forurening. Vi skal tilpasse vores forbrugsmønstre og vores produktionsmetoder, så produktion og forbrug af varer og tjenesteydelser fører til mindre påvirkning af miljøet og bedre udnyttelse af vores ressourcer. Udnyttelsen af ressourcerne skal effektiviseres, så affaldsmængderne begrænses og spredning af forurenende stoffer mindskes.

Et langsigtet pejlemærke er at øge ressourceeffektiviteten markant inden for en generations tid. Visionen er, at forbruget af naturressourcer, som er knappe, særligt følsomme eller særligt forurenende, når de udnyttes, skal reduceres til ca. 25% af det nuværende forbrug på lang sigt. På endnu længere sigt kan der være behov for ar øge ressourceeffektiviteten yderligere. Det skal ses i lyset af de internationale diskussioner om formulering af mål for ressourceeffektivisering med en faktor 4 i løbet af de næste 20-30 år og en faktor 10 på længere sigt. Denne proces blev indledt på FN’s særlige generalforsamling fem år efter Rio-konferencen. Faktor 4 og faktor 10 betyder henholdsvis, at ressourceeffektiviteten øges fire og ti gange i forhold til dagens niveau. For eksempel ved at mindske mængden af ressourcer pr. produceret enhed eller ved at øge produktionsresultatet ved uændret ressourceforbrug.

Udbredelse af eksisterende teknologier og nye teknologiske gennembrud giver mulighed for at udvikle mere bæredygtige produktionsformer. Nye energiformer, for eksempel brændselsceller, vil kunne nedsætte CO₂-udslippet betydeligt. Brug af nye typer materialer kan mindske ressourceforbruget og øge mulighederne for genanvendelse. Derfor er det vigtigt at skabe et godt grundlag for at nye, miljøvenlige teknologier bliver udviklet og udbredt, og at eventuelle barrierer for miljøvenlige teknologiers markedsadgang bliver fjernet.

Danmark vil fortsat arbejde aktivt for at fremme en global bæredygtig udvikling og sætte handling bag ordene.

Danmark vil bidrage til international fred og stabilitet og fremme demokrati og menneskerettigheder. Danmark skal fortsat arbejde for at bekæmpe fattigdom for at få økonomisk vækst og social udvikling i verdens fattige lande. Den økonomiske og sociale udvikling i verdens fattige egne skal bidrage til global bæredygtig udnyttelse og bevaring af miljøet. Danmark vil derfor fortsat prioritere den multilaterale og bilaterale bistand til ulande og østlande i partnerskab med regeringer, civilsamfund og erhvervsliv i disse lande.

De miljøproblemer, vi skal løse, er for en stor del globale eller regionale og skal løses i internationalt samarbejde. Danmark vil fortsat yde en aktiv indsats i det internationale samarbejde på miljøområdet, ikke mindst EU-samarbejdet. På de områder, hvor vi har særlig viden eller som har høj politisk prioritet, vil Danmark gå foran andre lande.

Integration af hensyn til miljø og bæredygtig udvikling i politikker og beslutningsprocesser vil være en nødvendig betingelse for at opnå en bæredygtig udvikling, hvor sammenhængen mellem den økonomiske vækst, stigende miljøbelastning og stigende ressourceforbrug brydes. Det indebærer, at alle sektorer og myndigheder har ansvaret for at integrere hensyn til miljø og bæredygtig udvikling indenfor deres område og i alle beslutningsprocesser. Det gælder på centralt såvel som på lokalt niveau.

En vigtig model er arbejdet i EU med at integrere miljøhensyn i sektorernes udvikling, den såkaldte Cardiff-proces. Processen indebærer, at alle sektorer er ansvarlige for at udvikle strategier og indikatorer for at integrere miljøhensyn inden for deres politikområder for at opnå bæredygtig udvikling.

I Danmark har vi arbejdet med at integrere miljøhensyn på flere måder og niveauer. Alle lovforslag og andre regeringsforslag, der forelægges for Folketinget, samt større statslige anlægsprojekter skal miljøkonsekvensvurderes. På en række politikområder er der i løbet af de seneste ti år udarbejdet miljøhandlingsplaner.

I dag er det kun 10-20% af virksomhederne, der oplever miljø som en konkurrenceparameter. Det er regeringens vision, at hovedparten af de danske virksomheder fremover skal udnytte måden de udøver deres samfundsansvar på som en strategisk fordel på markedet. Det skal blandt andet ske ved, at de har integreret hensyn til miljø i deres strategier og beslutningsprocesser.

Men der er fortsat behov at styrke den helhedsorienterede og tværsektorielle indsats. Integration af miljøhensyn i sektorer, politikker og beslutninger vil fortsat være et bærende element i Danmarks indsats for bæredygtig udvikling.

Bæredygtig udvikling og økonomisk fremgang er ikke hinandens modsætninger. Virksomheder, der gør en stor miljøindsats, klarer sig generelt godt i konkurrencen. En fremadrettet indsats for miljø og bæredygtig udvikling kan fremme konkurrenceevnen og omstilling til videnøkonomien.

Det skal kunne betale sig at tage hensyn til miljøet. Det kan blandt andet ske ved at sikre, at de, der producerer, leverer, bortskaffer eller forbruger produkter og tjenesteydelser, betaler miljøomkostningerne. Når priserne afspejler de reelle samfundsmæssige omkostninger, bliver forbrugere og producenter tilskyndet til at træffe bæredygtige valg. Princippet om, at forureneren skal betale, skal efterleves konsekvent.

En væsentlig drivkraft er, at forbrugerne og dermed markedet i større omfang stiller krav til virksomhedernes miljøindsats. Efterspørgslen efter og udbudet af miljøvenlige produkter og serviceydelser skal vokse. Det er vigtigt med troværdig information om, hvordan produkterne påvirker miljøet. Det offentlige skal bidrage til, at der skabes incitamenter og rammebetingelser, så det bliver attraktivt for såvel producenter som forbrugere at udbyde og efterspørge bæredygtige produkter. På den måde vil markedskræfterne virke for, at de miljømæssige mål nås effektivt.

Det offentlige er selv en vigtig forbruger og har derfor mulighed for at påvirke markedet. Derfor vil det offentlige lægge vægt på en grøn indkøbspolitik. Det er samtidig vigtigt, at virksomheder og forbrugere motiveres til og har en grøn indkøbspolitik.

Regeringen ønsker at øge brugen af økonomiske virkemidler for at løse miljøproblemer på en omkostningseffektiv måde. Virkemidlerne skal indrettes, så de har en optimal miljømæssig virkning, og så der sker en hensigtsmæssig afvejning mellem miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige hensyn. Valget mellem forskellige virkemidler afhænger af, hvilken udfordring der skal løses. Ofte er det nødvendigt med en kombination af virkemidler, som samlet set skaber de rigtige adfærdsændringer.

Ansvaret for at udforme og implementere strategien for bæredygtig udvikling er i sidste ende regeringens. Men en bæredygtig udvikling kan kun realiseres, hvis alle parter arbejder med og tager ansvar for at integrere og fremme hensynet til miljø og bæredygtig udvikling i deres beslutninger. Forbrugere og producenter, medarbejdere på virksomheder, samfundets institutioner, børn og unge er alle vigtige aktører i arbejdet med at opnå en bæredygtig udvikling. De skal inddrages og tage medansvar.

Både mens strategien bliver udarbejdet, og når den skal føres ud i livet og omsættes til handling, er det afgørende, at det sker i en proces med aktiv deltagelse fra alle berørte og interesserede parter.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |