2. Resultater og udfordringer, Miljøstyrelsen

Udvikling med omtanke - fælles ansvar

2. Resultater og udfordringer

I Agenda 21-dokumentet fra Rio-konferencen opfordres regeringerne til at udarbejde en national strategi for bæredygtig udvikling. Denne strategi er svaret på denne opfordring, og strategien vil indgå som en del af det danske bidrag til FN’s verdenskonference om bæredygtig udvikling – Rio +10.

En dansk strategi for bæredygtig udvikling skal ses i sammenhæng med de internationale bæredygtighedsstrategier, som Danmark deltager i. I EU drøftes Kommissionens forslag til et 6. miljøhandlingsprogram, og på Gøteborg-topmødet i juni 2001 vil Kommissionen fremlægge et oplæg til en samlet EU-strategi for bæredygtig udvikling. Også i OECD arbejdes med bæredygtig udvikling, som vil munde ud i politiske anbefalinger. Nordisk Ministerråd har færdiggjort en tværsektoriel strategi for bæredygtig udvikling i de nordiske lande. Den trådte i kraft den 1. januar 2001 og skal behandles på et temamøde i Nordisk Råd i april 2001.

Resultater

I 1990’erne har der været en stabil økonomisk udvikling, som er kommet de fleste danskere til gode. Det er lykkedes at skabe fremgang i beskæftigelse og indkomster, blandt andet gennem reformer af arbejdsmarked, skat og uddannelser. Der er overskud på de offentlige budgetter og betalingsbalancen. Samtidig er der ikke blevet større ulighed i samfundet. Der er endnu meget at gøre, men vi har et godt udgangspunkt for at bevare og videreudvikle et velfærdssamfund af høj kvalitet, som kommer alle til gode.

Danmark har fulgt op på anbefalingerne fra verdenstopmødet i Rio i 1992. Danmark har øget den internationale indsats for bæredygtig udvikling væsentligt. Den samlede bistand til bæredygtig udvikling inklusive ulandsrammen og den danske miljø-, freds- og katastrofebistand udgør nu 1,18% af bruttonationalindkomsten. Danmark har været og skal fortsat være en aktiv medspiller i globale forhandlinger om udvikling og handel samt globale konventioner og EU-regler på miljøområdet med et højt beskyttelsesniveau. Danmark har, som det første vestlige land, ratificeret og gennemført Århuskonventionen om offentlighedens inddragelse i beslutninger på miljøområdet.

Danmark har i det seneste årti lagt vægt på at integrere miljøhensyn i andre politikområder og på at bekæmpe og forebygge forurening og påvirkning af naturen. Regeringen har med en række målrettede handlingsplaner og strategier styrket den konkrete indsats for at bryde sammenhængen mellem økonomisk vækst og belastning af miljø og natur.

Blandt handlingsplaner og strategier kan nævnes Trafik 2005, Energi 21 og elreformen, Klima 2012, Fremtidens by, Byøkologisk handlingsplan, Affald 21, Pesticidhandlingsplan II, Den Produktorienterede Miljøstrategi, Kemikaliestrategien og handlingsplaner for særligt problematiske kemikalier, Vandmiljøplan II, Naturskovstrategien og Strategi for Bæredygtig Skovdrift.

Samtidig med, at der har været en markant økonomisk udvikling i 90’erne, er det lykkedes at reducere udslippet af en række luftforurenende stoffer – især SO₂, NO_x, men også CO₂ - ligesom det samlede energiforbrug er stabiliseret. Målet om at begrænse udledning af næringsstoffer til vandmiljøet fra kommunale rensningsanlæg og industrien er nået, og også fra landbruget er der opnået fremskridt. Over 200 af de mest skadelige pesticidprodukter er fjernet fra markedet. De seneste ti år er der blevet genoprettet mere end 8.000 ha søer, vandløb, enge og heder og rejst ca. 18.000 ha skov.

Resultaterne af den hidtidige indsats er opnået ved regulering og en stigende brug af økonomiske virkemidler. Især den grønne skattereform, der blev gennemført i 1993, har gjort det muligt at nedsætte beskatningen af indkomst og arbejde, samtidig med at den forstærkede de økonomiske incitamenter til at beskytte miljøet.

Der er opnået betydelige resultater. Men der er også fortsat betydelige udfordringer, både i Danmark og i en global sammenhæng, hvis vi skal virkeliggøre visionen om en bæredygtig udvikling.

Udfordringer

Stigende international samhandel og det øgede pres på jordens naturressourcer har gjort de enkelte lande mere afhængige af hinanden. Globalisering af økonomien betyder, at mange problemer, herunder miljøproblemer, kun kan løses gennem internationalt samarbejde. Fremskrivninger af den globale miljøtilstand peger på, at vækst i verdensøkonomien, den globale befolkningstilvækst og et markant øget forbrug vil øge presset på naturressourcerne. Ifølge internationale prognoser forventes verdens befolkning at stige til ca. 7,5 mia. i løbet af de næste tyve år, og forbruget pr. indbygger forventes at vokse med en tredjedel i samme periode.

De nye globale markedsvilkår indebærer øget konkurrence. Samtidig giver det udvidede europæiske marked nye forretningsmæssige muligheder. Miljø er i stigende grad en konkurrenceparameter, og danske virksomheder står allerede stærkt. Ny teknologi, informations- og kommunikationsteknologi og Internet vil i stigende omfang ændre hverdagen for virksomheder og borgere. Det giver mulighed for at udveksle viden, men betyder også en stigende forventning til virksomheder og det offentlige om, at de er åbne, og at der er gennemsigtighed i de beslutninger, der tages.

Den globale videnøkonomi er båret af en ny industriel bølge, hvor videnskabelige og industrielle nybrud indenfor for eksempel bioteknologi, mikroelektronik, energiteknologi, telekommunikation og nye materialer vil forandre verden. Og flere af disse teknologier kan potentielt bidrage til at bryde sammenhængen mellem den økonomiske udvikling og stigende miljøbelastning og ressourceforbrug. Samtidig kan den teknologiske udvikling indebære risici og usikkerhed, for eksempel i forbindelse med udsætning af genetisk modificerede organismer.

Danmark skal aktivt arbejde for at imødegå udfordringerne, så vækst i økonomi og levestandard ikke fører til vækst i forurening og øget belastning af naturen. Indenfor de sidste tyve år er det i Danmark lykkedes at begrænse og reducere miljøpåvirkningen pr. produceret enhed gennem en målrettet indsats. Alligevel har øget forbrug i flere tilfælde udlignet den reducerede miljøpåvirkning. Danmark har et ansvar for, at en nedsat miljøbelastning i Danmark ikke sker, fordi forurenende produktion flyttes til andre lande.

Den største udfordring på verdensplan vil de kommende tyve år være at imødegå truslen fra klimaforandringer. Klimaforandringerne vil ændre naturgrundlaget og særligt true de i forvejen fattige lande og små østater. Verdens biologiske mangfoldighed er under pres fra en række menneskelige aktiviteter. Fattigdom, sult og mangel på basale ressourcer er årsag til konflikter, som i nogle regioner skaber store flygtningeproblemer.

I Danmark vil én af de miljømæssige udfordringer i de kommende år være det store antal kemiske stoffer, som fra produkter, udledninger og affald spredes ad mange veje i miljøet, og som kan påvirke sundhed, miljø og natur. Andre udfordringer vil være at bryde sammenhængen mellem den økonomiske vækst og påvirkningen af miljø og sundhed på områder, hvor det endnu ikke er lykkedes. Den stigende transportefterspørgsel bidrager til de globale klimaændringer og til lokal luftforurening i byerne. At opnå bedre udnyttelse af ressourcerne og mindske affaldsmængderne er også udfordringer for de kommende år. Den danske natur udnyttes intensivt både på landet og til havs. På trods af indsatsen er der fortsat tilbagegang af arter og naturtyper. Udfordringen består i at udvikle og indføre mere miljøvenlige produktionsformer, der sikrer, at den biologiske mangfoldighed ikke forringes.

Udfordringen i at realisere en bæredygtig udvikling er at omsætte strategien til konkrete mål og konkret handling i åbenhed og dialog mellem myndigheder, borgere og fagfolk. Det er også en udfordring at styrke videngrundlaget.