Udvikling med omtanke - fælles ansvar
8. Energi
Energiforbrug og energiforsyning er vigtige indsatsområder for at opnå en bæredygtig udvikling. For det første er det vigtigt at begrænse de menneskeskabte klimaændringer samt udledninger af SO2 og NOX’er, der skaber forsuring af miljøet. For det andet er det vigtigt at sikre effektiv og stabil energiforsyning, og at regulering af energiområdet sker på en omkostningseffektiv måde.
Det er regeringens pejlemærke, at CO2-udledningen skal halveres inden 2030 i forhold til 1990-niveauet. Regeringen vil nedbringe det samlede energiforbrug, øge energieffektiviteten, afvikle kul i energiforsyningen og øge andelen af vedvarende energi med 1 procentpoint årligt, så den i 2030 udgør mindst 35% af det samlede energiforbrug. På forsuringsområdet vil Danmark mindske udledningerne af SO2 med omkring 30% og NOX med omkring 45% inden udgangen af 2010 i forhold til niveauet i 1998.
Der er gjort gode fremskridt inden for det seneste årti. Samtidig med at vi har oplevet en markant økonomisk udvikling i 90’erne, er det lykkedes at holde det samlede energiforbrug nogenlunde konstant. Det skyldes ikke mindst, at overskudsvarmen fra elproduktion udnyttes langt bedre i dag end tidligere. Over 80% af fjernvarmen produceres således i dag sammen med el. Samtidig har anvendelsen af naturgas og vedvarende energi, ikke mindst vindmøller, været støt stigende gennem perioden. Elproduktionen fra vindmøller er 4-doblet fra 1994 til 2000. Fra ca. 500 MW til ca. 2000 MW. Det har betydet et fald i CO2-udledningerne på ca. 11% fra 1988 til 2000. De renere energikilder har sammen med forøget røgrensning bidraget til et betydeligt fald i udledningerne af SO2 og NOX fra energisektoren. De gode resultater skyldes en bevidst politisk prioritering og ikke mindst et stærkt folkeligt engagement, som blandt andet har været en forudsætning for at udbygge den vedvarende energi.
Danmark har dermed i modsætning til mange andre lande opnået, hvad man kan kalde en dobbelt afkobling i forhold til den økonomiske vækst i samfundet. Mens økonomien er vokset mere end 20% gennem det seneste årti, har energiforbruget stort set været konstant. Og mens energiforbruget har været konstant, er det lykkedes at mindske udledningen af CO2 med 11%. Alene i 2000 er det med en økonomisk vækst på 2,4% lykkedes at reducere udledningen af CO2 med 1,8%
Som en sidegevinst er det lykkedes at kombinere den nationale udbygning med kraftvarme og vedvarende energi med at opbygge en række styrkepositioner for dansk erhvervsliv. Vindmølle-industrien er et eksempel på denne kombination af miljøhensyn, en målrettet forsknings- og udviklingsindsats og et fremsynet erhvervsliv. Det har betydet en væsentlig eksport inden for energiområdet i 90´erne. Den danske vindmølleindustri forventes således i 2001 af nå et salg til udlandet på over 12 mia. kroner, og den samlede eksport inden for energiområdet vil nærme sig 30 mia. kroner. Med den øgede miljøbistand i 90´erne er der overført know-how og bæredygtig teknologi til østlande og udviklingslande. De danske erfaringer og den danske teknologiudvikling har dermed haft betydning for at få en bæredygtig energiforsyning langt ud over Danmarks grænser.
Der er fortsat et stykke vej til at nå både den nationale CO2-målsætning i 2005 og Kyoto-forpligtelsen i 2008-12. Den seneste samlede vurdering viser, at vi er godt på vej til at nå den nationale målsætning i 2005 med de allerede vedtagne initiativer, og at også målet i 2008-12 kan nås, hvis den nuværende indsats - særligt inden for vedvarende energi og energibesparelser – fortsættes, samtidig med, at der iværksættes nye initiativer på en række områder. Samtidig må vi se i øjnene, at målsætningerne frem til 2008-12, kun er et foreløbigt skridt på vejen til at nå det langsigtede mål om at stabilisere koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på et bæredygtigt niveau.
De "lette løsninger" til at begrænse det danske energiforbrug og de danske CO2-udledninger er i et vist omfang allerede gennemført. Når der planlægges nye indsatser, og nye virkemidler tages i brug, er der derfor behov for at sikre en høj grad af økonomisk effektivitet.
DEBATSPØRGSMÅL:
|
Mål og indsats 2001– 2006
Regeringen vil fortsætte den positive udvikling på energiområdet. Potentialet for at effektivisere energiforbruget og udbygge med vedvarende energi er fortsat stort.
Danmark vil gøre sit til at begrænse den globale opvarmning. Det er regeringens mål at mindske CO2-udledningen med 20% i 2005 i forhold til 1988-niveauet. Samtidig vilregeringen tage de initiativer, som er nødvendige for også at opfylde vores forpligtelse under Kyoto-protokollen, hvor vi skal begrænse de samlede udledninger af drivhusgasser med 21% i 2008-12 i forhold til 1990. Senere bliver der behov for nye nationale og internationale mål, herunder langt større reduktioner efter 2012.
De såkaldte fleksible mekanismer under Kyoto-protokollen skal anvendes i det omfang, de sikrer reelle miljøforbedringer. Regeringen vil gøre sit til, at de fleksible mekanismer kommer til at fungere på en miljømæssig og økonomisk forsvarlig måde.
Regeringen vil både nationalt og gennem et aktivt samarbejde i EU udvikle de markedsorienterede virkemidler, der kan fremme de miljømæssige mål mest effektivt. Det kan for eksempel dreje sig om økonomiske virkemidler såsom afgifter og omsættelige kvoter eller andre virkemidler som effektivitetsnormer for særlige udvalgte energiforbrugende apparater. Med udgangspunkt i elreformen fra 1999 skal der pr. 1. januar 2003 være gennemført en fuld markedsåbning, hvor alle forbrugere selv kan vælge el-leverandør.
En stadig større del af vores energibehov skal baseres på vedvarende energi. Regeringen har sat sig for, at andelen af vedvarende energi skal stige med 1 pct. point om året, så andelen udgør hele 35% af det samlede energiforbrug i 2030. Udbygning med store havvindmølleparker og øget anvendelse af biomasse bidrager til at realisere målet. Det er planen, at der senest i 2008 er opført vindmøller til havs med en samlet kapacitet på 750 MW. Samtidig er det vigtigt at satse på en fortsat aktiv forsknings- og udviklingsindsats inden for vedvarende energi med henblik på også at fremme nye alternative energikilder. Det er politisk aftalt, at vedvarende energi allerede i 2003 vil udgøre minumum 20% af det danske elforbrug. I EU-sammenhæng har Danmark som mål, at 29% af det danske elforbrug i 2010 skal komme fra vedvarende energi.
Som et led i arbejdet stiller regeringen også direkte krav til elproducenterne. Danmark har som det første land indført CO2-kvoter, der sætter et loft over elsektorens samlede CO2-udledning. I 2001 er der udstedt kvoter svarende til en begrænsning af udledningerne til 22 mio. tons. Der fastsættes desuden årlige grænser for, hvor store mængder SO2 og NOx’er, de store kraftværker må udlede.
Som led i indsatsen for at styrke energibesparelser blev der i 2000 vedtaget en ny energisparelov, der lægger op til en styrket planlægning, koordinering og prioritering af den samlede indsats for energibesparelser. Som led i den lokale indsats oprettes der lokale energispareudvalg, hvor alle interesserede parter kan deltage. Det offentlige skal gå foran med at spare på energien.
En effektiv indsats på hele energiområdet vil bedst kunne ske i et internationalt samarbejde. Danmark vil arbejde for, at bæredygtige energiformer bliver stærkt repræsenteret i EU’s energipolitik og på den globale dagsorden i 2002 og fremover. Også et fortsat nordisk energisamarbejde er væsentligt, ikke mindst på el-området. Udvikling og overførsel af know-how og energiteknologi til østlande og udviklingslande er blevet opprioriteret i de senere år og vil fortsat være et centralt element i Danmarks indsats for global bæredygtig udvikling.