Udvikling med omtanke - fælles ansvar
9. By- og boligudvikling
Det er regeringens overordnede mål at fremme en bæredygtig udvikling af byer, boliger og byggeri. Beboere og brugere i de enkelte by- og boligområder skal deltage aktivt heri, blandt andet gennem en livsstil, der bygger på, at man i det daglige tager hensyn til miljøet og begrænser ressourceforbruget. Byen med dens sociale liv, bygninger og infrastruktur skal organiseres og forvaltes med sigte på at opnå betydelig reduktion af ressourceforbrug og miljøbelastning. Byerne skal være levende og mangfoldige, og bymidterne skal styrkes som centre for handel og kultur. De enkelte dele af byen skal indeholde både boliger, serviceerhverv og offentlige institutioner, så byen bliver mere levende.
Byernes arealmæssige vækst skal begrænses, og de ældre erhvervs- og havneområder skal udnyttes bedre. Byens trafikskabende funktioner skal ligge sådan, at flest mulige mennesker med fordel kan bruge den kollektive trafik. Og de negative konsekvenser af den stigende biltrafik i byerne skal begrænses, ligesom miljøbelastning i byerne skal nedbringes.
Der skal være et varieret udbud af boliger, og der skal være en forstærket indsats i belastede bykvarterer. I byfornyelsen skabes balance mellem nyt og gammelt, og der lægges vægt på kvalitet, god arkitektur og byøkologi, ligesom de bevaringsværdige kulturmiljøer skal sikres. Samtidig skal kvaliteten af byernes rekreative muligheder gøres bedre, og kolonihaver skal sikres.
Velstandsstigningen og den øgede arbejdsdeling har ført til en kraftig vækst i trafikken, som i dag er den største trussel mod bymiljøet og dermed byens samlede kvalitet. For at begrænse væksten i transportarbejdet skal der vises stor tilbageholdenhed med at inddrage nye landzonearealer til byformål. Byernes vækst skal i stedet foregå på arealer, som allerede er by i dag. Fra statslig side vil dette blandt andet blive tilstræbt gennem regionplanudmeldingerne.
Der stræbes mod at genbruge eksisterende udtjente byområder, at udnytte de lokale sociale, naturmæssige og bygningsmæssige ressourcer bedst muligt, at blande boliger og byens forskellige funktioner samt at sikre god tilgængelighed. Sådanne byer stiller krav om principper for lokalisering og trafikbetjening, blandt andet for at sikre, at en stigende del af trafikken afvikles som kollektiv transport, cykel og gang. I hovedstadsregionen skal dette blandt andet sikres ved at erhvervsbyggeri placeres i tilknytning til stationerne. En blanding af service, erhverv og forskellige boligformer giver samtidig mere levende og mangfoldige byer, der også er socialt bæredygtige.
En bæredygtig udvikling stiller særlige krav til brugeradfærd og borgernes livsstil i byer og boligområder. Med udgangspunkt i hidtidige erfaringer med bl.a. borgerinddragelse, individuel måling af ressourceforbrug i husstanden og grønne regnskaber i de enkelte boligområder vil regeringen styrke indsatsen for adfærds- og holdningsændringer i forhold til miljø- og ressourceproblemstillinger.
De grønne områders kvalitet er under pres og skal derfor styrkes. Arealerne har stor betydning for både den fysiske og psykiske trivsel i byen, og de bliver brugt meget. Desuden har de grønne områder betydning for byens stofkredsløb – de kan filtrere regnvand, aftage kompost og være ramme for plante- og dyreliv. Kolonihaverne, der ofte ligger på arealer der er attraktive til andre funktioner, er under pres, men skal sikres som værdifulde elementer i byens rekreative tilbud.
Bygninger og anlæg i byerne udgør en væsentlig del af samfundets økonomiske og kulturelle kapital og spiller desuden en central rolle for det samlede ressourceforbrug og miljøbelastning. Energiforbrug til byggeri og drift af bygninger står for halvdelen af Danmarks energiforbrug, mens materialeforbrug til byggeri og anlæg udgør hovedparten af forbruget af danske råstoffer. Det er derfor en væsentlig udfordring at synliggøre og begrænse ressourceforbrug og miljøbelastninger for bygningers samlede livsforløb. Det kan blandt andet gøres ved at øge bygningers brugsværdi, fleksibilitet og kvalitet, så levetiden forlænges og behovet for bygningsændringer begrænses.
Forholdene på boligmarkedet medfører, at det ofte er vanskeligt at skifte bolig efter ændrede behov, for eksempel hvad angår kvalitet, størrelse og placering. I de enkelte boligområder tilstræbes variation, oplevelsestilbud og god adgang til natur.
DEBATSPØRGSMÅL: Hvad gør en by god at leve i, og hvilke krav kan man stille til en
bæredygtig by? Hvad er de største mangler i de danske byer i dag? Hvilke ønsker har du til din fremtidige bolig? Skal boliger og arbejdspladser blandes i byen? Hvordan begrænser vi trafikken og genevirkningerne af trafikken i
byerne? Svarer byens rekreative arealer i omfang og indhold til kravene til
en bæredygtig by? |
Mål og indsats 2001-2006
Betænkningen fra Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg indeholder en række forslag til nye initiativer og love, som kan styrke udviklingen af bæredygtige byer i forhold til lokalisering og arealanvendelse. Regeringen finder det særlig interessant at arbejde videre med forslaget om at udpege byomdannelsesområder, hvor det vil være muligt at etablere særlige byomdannelsesselskaber, der skal gennemføre udviklingen i området.
Regeringen vil blandt andet gennem eksempelprojekter bidrage til at udvikle nye bystrukturer, som mindsker transportefterspørgslen og fremmer den kollektive trafik. Der skal udvikles strategier for placering af butikker, kontorer, institutioner og boliger i byen for at undgå en unødig stor trafikbelastning samt sikre grønne arealer med høj kvalitet.
Helhedsorienteret byfornyelse og kvarterløft fortsættes og videreudvikles. Der sigtes særligt mod at inddrage alle borgere og mod at integrere sociale, økonomiske og miljømæssige initiativer i lokalsamfundet. Der sættes fokus på blandt andet måling af ressourceforbrug i den enkelte husstand og grønne regnskaber i boligområder. Regeringens byudvalg udvælger 3-5 modelområder med høj koncentration af sociale problemer, hvor der gennemføres en forstærket indsats i samarbejde mellem private og offentlige parter. Under den såkaldte bypulje gennemføres temaerne "Den tilgængelige by" og "Den bæredygtige landsby" med fokus på bæredygtig byudvikling.
Som et middel til at opnå mere socialt bæredygtige by- og boligområder fremsætter regeringen lovforslag om udvidet råderet og medejerskab i det almene byggeri.
Den såkaldte accelerationspulje til fremme af økologisk byggeri vil støtte en række udviklingsprojekter. Midlerne kan anvendes til en forstærket byøkologisk indsats, herunder til fremme af økologisk byggeri, alternative isoleringsmetoder, økologisk produktudvikling, miljørigtig projektering og til totaløkonomi samt til at etablere en produktsubstitutionsdatabase. Der vil ske en stramning af kravene i bygningsreglementet, der blandt andet indebærer yderligere krav vedrørende energiforbrug og sunde bygninger. Et nystartet byggepanel med deltagelse af byggeerhvervet vil inden udgangen af 2001 udarbejde en handlingsplan for miljømæssigt bæredygtigt byggeri.