| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Støj fra varelevering til butikker

2. Støj fra varelevering

Der er gennemført overvågninger af forskellige vareleveringer til en række butikker. I denne forbindelse er der foretaget en vurdering/sortering ud fra støjtekniske kriterier. Der er ved denne vurdering lagt mest vægt på den støjmæssigt kritiske natperiode (kl. 22.00-07.00).

Øl og vand leveres typisk i dagtimerne, og aflæsning foregår ofte ved hjælp af gaffeltrucks, hvilket kan være forholdsvis støjende. Sådanne leverancer vurderes dog alligevel at være mindre kritiske end leverancer, som også forekommer i natperioden. Årsagen hertil er de generelt mere lempelige grænseværdier og længere referencetidsrum i dagperioden.

Ved overvågningerne konstateredes, at aflevering af kolonialvarer, terminalvarer, kombinerede læs og friskmælk støjmæssigt er forholdsvis ens og samtidig de mest kritiske, dvs. har højest støjemission. Den samlede varighed for sådanne afleveringer er typisk 15 – 60 minutter.

Levering af de øvrige varegrupper – kød, frugt og brød – giver anledning til en noget lavere støjemission og er typisk af kortere varighed, nemlig 10 – 30 minutter.

2.1 Støjmæssig beskrivelse af varelevering

Det typiske hændelsesforløb i forbindelse med sådanne leverancer af kolonialvarer, terminalvarer, kombinerede læs og friskmælk er følgende:

1. Bilen ankommer og kører (bakker) til aflæsningsposition, hvor den bringes til standsning og motoren slukkes.
2. Chaufføren stiger ud, lukker døren til førerhuset, åbner lastrumsdørene, og klargør læssebagsmæk/lift ved at køre denne i stilling i niveau med dørken i lastrummet. Derefter åbnes port eller dør til butikkens lagerrum.
3. Flytning af varer fra bilens lastrum til butikkens lagerrum og flytning af returemballage den modsatte vej. Se yderligere beskrivelse nedenfor.
4. Sammenpakning af lift, lukning af lastrumsdøre og port eller dør til butikkens lagerrum. Chaufføren stiger ind i førerhuset og lukker døren.
5. Motorstart og bortkørsel.

Delhændelse 3 "Flytning af varer" er på grund af høj støjemission og lang varighed den støjmæssigt dominerende aktivitet. Den omfatter en række delaktiviteter, som det i støjmæssig sammenhæng er væsentligt at beskrive nøjere.

Varer og returemballage er typisk pakket i trådbure monteret med hjul eller på paller, som flyttes ved hjælp af palleløftere med hjul. Det er hjulenes "rulning" over underlaget, der forårsager støjen, herunder passage af ujævnheder og overgange, f.eks. mellem vognbund og læssebagsmæk eller mellem læssebagsmæk og terræn/rampe. Disse passager af ujævnheder og overgange bidrager selvsagt væsentligt til det energiækvivalente (gennemsnitlige) støjniveau, men kan også give anledning til markante støjspidser. Ligeledes genereres støjspidser, når trådbure og paller støder ind i hinanden, specielt under håndteringen i bilens lastrum.

Såvel vognbund som læssebagsmæk er typisk af sikkerhedsmæssige hensyn givet en skridsikker og dermed ru eller riflet overflade, hvilket selvsagt medfører forøget støj ved kørsel med palleløftere og trådbure.

Det må antages, at beskaffenheden af hjulene på palleløftere og trådbure har indflydelse på støjniveauet. I dag anvendes imidlertid næsten altid plasthjul eller stålhjul med massive, relativ hårde gummiringe. Der blev ikke i forbindelse med observationer og målinger konstateret nogen betydende støjmæssig forskel på håndteringen af trådbure og paller.

Aflæsningsforholdene ved de enkelte butikker er vidt forskellige, men kan ud fra en rent støjmæssig vurdering opdeles i to hovedtyper:

1. Aflæsning til terræn, lavtliggende ramper eller direkte til dør/port. Her anvendes hæve- og sænkefunktionen på bilernes læssebagsmæk, hvilket giver støj, når bagsmækken løftes, men ikke når den sænkes.

2. Aflæsning til faste læsseramper eller perroner i samme højde, som bilernes vognbund. Dette indebærer, at bilernes læssebagsmæk udelukkende bruges som "bro" mellem vognbund og rampe/perron, og at læssebagsmækkens hæve- og sænkefunktion ikke anvendes.

Type 1 giver generelt anledning til lidt mere støj end type 2 på grund af støjbidraget fra løft af læssebagsmækken. Den samlede varighed for aflæsningen er selvsagt også mindre ved type 2. De to typer indebærer derimod ikke nogen væsentlig forskel i støjen fra håndteringen/flytningen af paller og trådbure, idet støjen fra hjulenes rulning, passage af ujævnheder og overgange og sammenstød m.v. er stort set ens for de to typer aflæsningsforhold.

Enkelte lastbiler er forsynet med horn, som giver et akustisk advarselssignal, når bilen bakker. Anvendelse af bakhorn er ikke et lovkrav, og er i den støjmæssigt kritiske natperiode uden sikkerhedsmæssig betydning. Det er derfor forudsat, at der ikke anvendes bakhorn, og der blev heller ikke på noget tidspunkt under observationer og målinger konstateret brug af bakhorn.

2.2 Tillæg for tydelige impulser

Når støjbelastningen bestemmes, skal det også vurderes, om der er tydeligt hørbare toner og/eller impulser i støjen. Hvis dette er tilfældet, er støjen af særligt generende karakter, og derfor korrigeres støjniveauet med + 5 dB(A), når støjbelastningen L_r beregnes.
Korrektionen betegnes tit "tonetillæg" eller "impulstillæg".

Støj fra varelevering indeholder sædvanligvis ikke tydeligt hørbare toner, men støjspidser eller impulser forekommer i et vist omfang.

I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 afsnit 9.8.2 anføres følgende om impulser:

"Tillæg på grund af tydeligt hørbare impulser gives i dag alene på grundlag af en subjektiv vurdering, idet der ikke foreligger en almindeligt anerkendt objektiv målemetode, der kan danne basis for afgørelse af om tillæg skal gives. Der findes heller ikke almindeligt anerkendte retningslinier for, hvor hyppigt impulserne skal optræde, for at der skal gives tillæg."

Tillæg for tydeligt hørbare impulser i støjen gives således på grundlag af en subjektiv vurdering i hvert enkelt tilfælde. Grundlæggende er der tale om en vurdering af, om støjen er særligt generende eller ej.

Ved vurderingen af, om der skal gives impulstillæg, tager man udgangspunkt i, hvor kraftige impulserne er, og hvor høj baggrundsstøjen er. Det kan forekomme, at der er en jævn baggrundsstøj som er så kraftig, at den overdøver impulserne, så de ikke kan høres. I vurderingen kan også indgå, hvor hyppigt impulserne forekommer.

På grundlag af de observationer, som er gjort i forbindelse med nærværende projekt, kan følgende vejledende retningslinier gives:

Om natten er baggrundsstøjen normalt meget lav, og impulserne vil i de fleste tilfælde være tydeligt hørbare. Der er derfor i almindelighed grundlag for at give impulstillæg. I de tidlige morgentimer kan trafikken på hovedfærdselsårer dog være så tæt, at impulser fra varelevering indenfor det samme tidsrum vil blive overdøvet. Der kan ikke gives generelle retningslinier, men man må ved vurderingen gå ud fra den konkrete situation, både med hensyn til beliggenhed af butik og omliggende boliger, og med hensyn til trafikmønsteret det pågældende sted.

For vareleveringer, som foregår på tidspunkter og steder med et højt baggrundsstøjniveau (f.eks i byområder i dagtimerne) er genevirkningen af impulserne minimal, og der er ikke nødvendigvis grundlag for at give impulstillæg.

I en række andre situationer som f.eks. ved varelevering om dagen i småbyer eller i relativt stille boligområder er det ikke muligt at give vejledende retningslinier.