Støj fra varelevering til butikker

5. Katalogværdier

Detaljerede beregninger udføres efter retningslinierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 "Beregning af ekstern støj fra virksomheder". Dette vil typisk være nødvendigt i tilfælde, hvor der skal tilvejebringes et grundlag for påbud, eller hvor der indgår støjafskærmende elementer.

Selve beregningsmetoden er i detaljer beskrevet i den nævnte vejledning nr. 5/1993, hvortil henvises. Udgangspunktet for sådanne beregninger er det immissionsrelevante lydeffektniveau, som også benævnes kildestyrken, og som karakteriserer den støj, der udstråles fra en kilde eller aktivitet.

I forbindelse med de udførte målinger er der gennemført bestemmelse af kildestyrken for en række af de væsentligste aktiviteter og delaktiviteter, som finder sted under varelevering. Mere detaljeret redegørelse for de udførte målinger findes i afsnit 6.

Støjudstrålingen fra vareleveringen er som tidligere nævnt tidsmæssigt varierende. Der er derfor foretaget bestemmelse af den energiækvivalente (gennemsnitlige) kildestyrke for hver aktivitet. Sammen med oplysninger om varigheden af de enkelte delaktiviteter anvendes de energiækvivalente kildestyrker ved beregning af støjbelastningen ved naboerne. I tabel 5.1 er der for hver delaktivitet anført en vejledende procentvis andel af den samlede tid for en aflæsning. Tidsangivelserne i tabellen svarer til de forudsætninger, som gælder for den simple beregningsmodel, jf. afsnit 4 – altså et samlet tidsforbrug på 29 minutter med aflæsning til terræn, dvs. incl. brug af læssebagsmækkens hæve- og sænkefunktion. Det skal dog understreges, at de lokale aflæsningsforhold og leverancens størrelse har afgørende betydning for såvel det samlede tidsforbrug, som for delaktiviteternes andel heraf. Det samlede tidsforbrug for en aflæsningsoperation varierer typisk fra ca. 10 minutter til ca. 60 minutter. I hvert enkelt tilfælde må man vurdere såvel tidsforbruget, som hvilke delaktiviteter, der skal indgå i beregningen.

Tabel 5.1
Energiækvivalente kildestyrker for aflæsning m.v.

Aktivitet

Vejledende andel af den samlede tid for en aflæsning

Energiækvi-valent kilde-styrke, LwA i dB

Frekvens-spekter nr.

Klargøring og sammenpakning

10 %

88

1

Håndtering af fyldte paller og trådbure i vogn

(25) %

84

2

Håndtering af tomme paller og trådbure i vogn

(10) %

93

3

Sum for håndtering af paller og trådbure i vogn

35 %

90

4

Håndtering af fyldte paller og trådbure på terræn/rampe

(25) %

94

5

Håndtering af tomme paller og trådbure på terræn/rampe

(15) %

93

6

Sum for håndtering af paller og trådbure på terræn/rampe

40 %

94

7

Hævning af læssebagsmæk

10 %

82

8

Sænkning af læssebagsmæk

5 %

uden betydning

Samlet aflæsning

100 %

91

9

(xx) Indgår som en del af "Sum for håndtering".

Frekvensspektrene er anført i tabel 5.3

De i tabel 5.1 anførte kilderstyrker for håndtering af paller og trådbure i vogn henholdsvis på terræn/rampe omfatter også den del af håndteringen, som foregår på læssebagsmækken. Eksempelvis omfatter kildestyrken på 94 dB for "Håndtering af fyldte paller og trådbure på terræn/rampe" også den støj, som opstår, når paller og trådbure køres fra læssebagsmækken til terræn eller rampe. Netop under denne del af flytningen, som omfatter rulning på den riflede bagsmæk og passage af overgangen herfra til terræn/rampe, er støjen betragtelig, og der forekommer også i denne forbindelse høje maksimalværdier, jf. tabel 5.2. De målinger og observationer, som er gennemført i forbindelse med projektet, tyder ikke på, at der er væsentlig støjmæssig forskel på aflæsning til terræn og aflæsning til rampe, for så vidt angår støjen fra håndtering og flytning af trådbure og paller. Forskellen på aflæsning til rampe og aflæsning til terræn har udelukkende sammenhæng med brugen af læssebagsmækken. Ved aflæsning til rampe køres bagsmækken ikke op og ned. Der skal derfor ikke indregnes støjbidrag fra hævning af bagsmækken, når der aflæsses til rampe. Ligeledes bruges der ikke tid på at køre op og ned med bagsmækken.

Ved beregning af bidrag fra kørsel til og fra læssepositionen kan der regnes med en ækvivalent kildestyrke på LwA=101,5 dB og frekvensspekter nr. 10. Kørselshastigheden kan sættes til 2,5 km/t som gennemsnit for bakning og kørsel fremad.

Såfremt til- og frakørsel foregår over større åbne arealer, der hører med til butiksarealet (f.eks. store p-pladser), udgør kørsel fremad en relativt større del af den samlede kørsel og hastigheden er tillige højere. I sådanne tilfælde benyttes en ækvivalent kildestyrke på LwA=101 dB og frekvensspekter nr. 10 for den del af den fremadrettede kørsel, som finder sted mere end ca. 20 m fra læssepositionen. Hastigheden sættes til 5 – 10 km/t.

Til brug ved beregning af støjens maksimalværdi ved naboerne er kildestyrkens maksimalværdi med tidsvægtning "Fast" bestemt.

Tabel 5.2
Maksimalværdi for kildestyrker

Aktivitet

Maksimalværdi af kildestyrke, LwA i dB

Frekvens-spekter nr.

Samlet aflæsning

112

11

Håndtering af paller i vogn

106

12

Håndtering af paller på terræn/rampe

112

13

Klargøring og sammenpakning

106

14

Trykudligning i bilens trykluftsystem

105

15

Dørsmæk

99

16

Frekvensspektrene er anført i tabel 5.3

Tabel 5.3
A-vægtede frekvensspektre relativt 0 dB.

Frekvens- spekter nr.

Frekvens, Hz

63

125

250

500

1000

2000

4000

8000

1

-11

-11

-10

-8

-7

-6

-9

-17

2

-14

-7

-5

-6

-12

-12

-13

-21

3

-20

-10

-4

-5

-10

-14

-18

-28

4

-19

-9

-5

-5

-9

-12

-17

-26

5

-33

-18

-6

-3

-7

-13

-20

-31

6

-35

-20

-8

-4

-6

-10

-13

-23

7

-26

-17

-6

-4

-7

-11

-15

-25

8

-16

-16

-11

-2

-9

-12

-17

-25

9

-22

-14

-6

-4

-7

-11

-15

-25

10

-20

-17

-11

-8

-4

-7

-13

-21

11

-22

-14

-6

-4

-7

-11

-15

-25

12

-25

-11

-7

-6

-5

-8

-14

-25

13

-22

-14

-6

-4

-7

-11

-15

-25

14

-24

-20

-13

-9

-7

-6

-3

-19

15

-31

-22

-16

-8

-6

-6

-6

-12

16

-22

-17

-10

-7

-5

-6

-11

-19

Beregningsmæssig højde over terræn sættes kan til 0,5 m for de aktiviteter, som foregår på terræn og til 1,5 m for de aktiviteter, som foregår på vognbunden eller på ramper i samme højde som vognbunden. For den samlede læsseoperation og for kørsel med lastbiler kan højden sættes til 1,5 m.