Ti års miljøbistand til Østeuropa
Skyggerne fra Tjernobyl
Med ulykken på a-kraft-værket i Tjernobyl i 1986 oplevede Europa den værste miljøkatastrofe nogensinde. Ignalina-værket i Litauen er baseret på den samme type reaktor som Tjernobyl-værket, og på grund af den korte afstand til Danmark, Sverige og Finland udøver de nordiske lande et betydeligt pres på Litauen for at lukke værket. Med støtte fra blandt andet Danmark har litauerne imødekommet ønskerne ved at beslutte at lukke den første af to reaktorer i 2005.
Eksperter har kunnet konstatere en væsentlig forhøjelse af kræft i skjoldbruskirtlen hos børn i Ukraine. og i alt skønner de, at 30.000 flere mennesker i verden vil få kræft som følge uheldet på Tjernobyl.
I det nordøstlige hjørne af Litauen ved grænsen til Letland og Hviderusland ligger et af de mest omdiskuterede a-kraft-værker i Østeuropa.
Ignalina-værket hedder det.
I lige luftlinie er der 700 kilometer fra København til Ignalina-værket. Givet at afstanden til a-kraftværket i Barsebäck kun er 20 kilometer, burde afstanden på 700 kilometer til Ignalina-værket måske ikke give anledning til de store bekymringer i Danmark.
Men det gør det ikke desto mindre. For værkets to reaktorer er af RBMK-typen, som er præcis den reaktortype, som medførte den største nukleare miljø-katastrofe, Europa endnu har set.
Det var i Tjernobyl i 1986, hvor reaktoren løb løbsk og udløste en eksplosion, der sendte radioaktiv forurening ud over Europa.
Den største miljøkatastrofe i Europa
I første omgang døde 30 medarbejdere som følge af uheldet.
De 28 døde af strålingssyge som følge af brandslukningsoperationen. Derudover døde to af værkets ansatte i den eksplosion, som sendte en radioaktiv sky en kilometer op i luften, hvorefter den drev med vinden i nordvestlig retning. Det vil sige i retning af Danmark og Sverige.
Da de sovjetiske myndigheder ikke gjorde nogen opmærksom på uheldet, ud over de mennesker som blev evakueret, var det de danske og svenske myndigheder, som slog alarm.
Sverige blev ramt noget hårdere af den radioaktive forurening end Danmark, fordi det regnede i Sverige på det tidspunkt. Danmark endte med at være et af de europæiske lande, som slap billigst fra Tjernobyluheldet.
Det gjorde Ukraine og Hviderusland på ingen måder. Hovedparten af de radioaktive udslip fra uheldet kom i realiteten fra den ugelange brand, som fulgte eksplosionen. I den uge blæste vinden i alle retninger, og overalt i Europa fulgte der radioaktiv forurening med, når det var regnvejr. Men Hviderusland, Ukraine og særligt regionen rundt om Tjernobyl blev naturligvis ramt langt hårdest.
Derfor gælder den 30 kilometers evakueringszone rundt om værket, som skulle have været midlertidig, stort set den dag idag. Alligevel har man kunnet konstatere en væsentlig forhøjelse af kræft i skjoldbruskkirtlen hos børn i Ukraine, og i alt skønner eksperter at 30.000 flere mennesker i verden vil få kræft, som følge af uheldet.
Usikkert design
Som sagt var den forulykkede reaktor af RBMKtypen, som i forhold til de fleste andre reaktorer lider af to mangler.
For det første er reaktoren i modsætning til for eksempel de vesteuropæiske konstrueret sådan, at processen tager fart, hvis temperaturen stiger. Det betyder, at der risiko for nedsmeltning, hvis kølevandet ikke fungerer som følge af andre uheld i driften.
For det andet er reaktoren ikke indkapslet, hvilket vil sige, at der ikke er noget, som stopper udslippet, hvis uheldet er ude.
Selvom det litauiske Ignalina-værk har gennemgået sikkerhedsmæssige opgraderinger for en kvart milliardkroner, lider det stadig under disse to grundlæggende sikkerhedsmæssige svagheder. Man kan sige, at sikkerheden på Ignalina-værket er langt bedre end fx Tjernobyl-værket, men hvis det går galt på Ignalinaværket, så går det rivende galt.
Derfor ønsker EU, at Ignalina-værket bliver lukket hurtigst muligt. På den måde er Ignalina-værket gået hen og blevet en af de afgørende knaster i forhold til Litauens mulige optagelse i EU. For ingen af de andre 12 RMBK-reaktorer, der findes, er placeret i et EU-ansøgerland. De står i Rusland og Ukraine.
Kontroversielt spørgsmål
Selvom Litauen ønsker at blive optaget i EU, er der meget store dele af den litauiske befolkning, som er imod en lukning af det a-kraft-værk, som udgør kernen i Litauens elforsyning, og som i manges øjne repræ-senterer en mulig eksportindtægt i fremtiden.
Med hensyn til sikkerheden, henholder mange sig til de mange millioner støttekroner, som netop er blevet brugt på at forbedre sikkerheden.
De sikkerhedsmæssige forbedringer, som er gennemført med international hjælp, har ikke gjort sikkerheden acceptabel, men vestlige eksperter mener, at risikoen for uheld er forringet betydeligt. Værkets grundlæggende usikkerhed og dets stigende alder nødvendiggør en snarlig lukning.
Dette argument er også begrundelsen for Litauens vedtagelse af en national energistrategi i 1999, som blandt andet var blevet strikket sammen på baggrund af dansk ekspertbistand.
Med vedtagelsen af energistrategien kommer afviklingen af Ignalina-værket til at foregå gradvist. Den første reaktor vil blive lukket allersenest i år 2005, og der skal sættes dato på afviklingen af værkets anden reaktor senest ved revideringen af den nationale energistrategi i 2004. Det forventes fra EU og Danmarks side, at dette vil ske senest i 2009 eller 2010.
| Det nukleare sektorprogram I en slags halvcirkel rundt om Ignalina-værket i Litauen er der placeret fem små målestationer, som ligner traditionelle "meteorologhytter". Men det er ikke de kommende dages vejr, som målestationerne sender efterretninger ind til de litauiske og lettiske myndigheder om. Målestationerne varsler derimod om radioaktiv forurening ned til et meget lavt niveau og kan samtidigt konstatere, hvilke radioaktive stoffer der har givet anledning til forureningen. Én gang i timen rapporterer den enkelte station de målte resultater til myndighederne, og hvis der sker et uheld på værket, vil den enkelte målestation automatisk give en melding med det samme. I alt er der knap 40 af disse målestationer, der er placeret i Estland, Letland, Polen og i den russiske Skt. Petersborg-region, som et resultat af den danske nukleare sektorintegrerede miljøindsats, der administreres af Beredskabsstyrelsen. Formålet med dette program er at styrke atomberedskabet i Østersø-regionen og fremme sikkerheden på regionens atomkraftværker. Programmet giver desuden støtte til rensning af forurenede områder. I alt har Beredskabsstyrelsen givet godt 100 millioner kroner i støtte siden programmets start i 1994. |
Denne gradvise afvikling af værket vil gøre det nemmere for Litauen at få planlagt en ny erstatningskapacitet for Ignalina-værket ved bygning af nye kraftvarmeværker, som også leverer varme til de eksisterende fjernvarmesystemer.
Dansk støtte til afviklingen
Danmark har i sin støtte til den usikre atomkraft i Østeuropa fulgt en tovejsstrategi. Her er man på den ene side nødt til at hjælpe med at gøre sikkerheden bedre, selvom man herved også forlænger værkernes levetid. Samtidigt har Danmark på den anden side i langt højere grad valgt at satse på at støtte andre former for energiforsyning frem for at forbedre sikkerheden på værkerne.
Som en direkte konsekvens af den ny litauiske energistrategi udarbejdede Danmark en særlig støttepakke til Litauen på 120 millioner kroner. Pakken dækker fem hovedområder:
 | En forstærket indsats vedrørende energibesparelser i de private husholdninger og i industrien |
| Et nyt demonstrationsanlæg for kraftvarme |
| En omorganisering og effektivisering af fjernvarmesystemerne (hvilket er en forudsætning for økonomien i bygning af nye kraftvarmeværker) |
| Assistance og rådgivning til den litauiske energiadministration i forhold til at gennemføre lukningen |
| Støtte til den internationale Ignalina-fond (administreret af EBRD), som skal finansiere den miljøforsvarlige lukning af værket, for eksempel i form af sikre opbevaringsfaciliteter for det brugte atombrændsel. |
Målet med disse tiltag er at sikre, dels at Litauen ikke kommer til at mangle strøm som følge af afviklingen af Ignalina-værket, dels at fremtidens energisektor i Litauen bliver miljømæssigt bæredygtig.
| Støtte til usikre A-kraft-værker Dancee har gennem de sidste ti år ydet lige godt 12 millioner kroner i støtte til projekter vedrørende nuklear sikkerhed i Litauen, foruden den nyligt vedtagne støttepakke til Litauen på 120 millioner kroner i forbindelse med vedtagelsen af den nationale energistrategi. I alt har Dancee ydet 62 millioner kroner i støtte til nukleare projekter igennem de sidste ti år, hvor Rusland og Den Nukleare Sikkerhedsfond har været hovedmodtagere ud over Litauen. |
| Miljøeffekter Projekter som opgraderer sikkerheden på de usikre a-kraftværker i Litauen, Rusland og Ukraine har i sagens natur ingen direkte miljøeffekter, medmindre der bliver brug for de gennemførte sikkerhedstiltag. |
Udover Ignalina-pakken har Danmark også ydet godt 12 millioner kroner i støtte til at opgradere sikkerheden på Ignalina-værket. Der har for eksempel været tale om et overvågningssystem, som meget hurtigt kan varsle myndighederne i såvel Litauen som Danmark om et radioaktivt udslip. Og der har været tale om uddannelse af en række sikkerhedsrepræsentanter.