| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Ti års miljøbistand til Østeuropa

Miljøpolitikkens demokratiske vinkel

I flere dage efter uheldet på atomkraftværket i Tjernobyl i 1986 undlod myndighederne at informere den brede offentlighed om, at Europa stod over for den største miljøkatastrofe, kontinentet endnu har set.

Tavshed var ganske enkelt rygmarvsreaktionen hos de sovjetiske myndigheder i den slags situationer. Uanset om det indebar stor usikkerhed i befolkningen og gav anledning til rygter m.v.

Netop derfor var Ukraine, hvor Tjernobylværket ligger den dag idag, ved udgangen af 1999 det andet land i verden, som ratificerede Århuskonventionen.

Det er en offentlighedskonvention, som fastsætter en række minimumsrettigheder for almindelige borgere, når det handler om adgang til oplysninger og til deltagelse i miljøbeslutninger samt retten til at få prøvet myndighedernes beslutninger ved en domstol.

Med andre ord er der tale om et klart opgør med de spilleregler, som havde været fremherskende i mere end 70 år i Sovjetunionen og derfor ligger dybt forankret overalt i de tidligere republikker.

Lovsikret åbenhed og deltagelse

Det første store skridt i arbejdet for åbenhed på miljø-området i Europa blev taget i Århus Musikhus på en smuk solskinsdag i sommeren 1998. Her var mere end 50 miljøministre samlet i forbindelse med den fjerde paneuropæiske konference som led i processen "Environment for Europe".

Et af de mere håndfaste resultater var, at 39 lande skrev under på Århus-konventionen. Når 16 af disse lande har ratificeret konventionen, træder den i kraft. Ved udgangen af år 2000 havde ni lande ratificeret konventionen, og det forventes, at konventionen træder i kraft i år 2002.

Der er tale om en offentlighedskonvention, der handler om grundlæggende demokratiske principper, som har udmøntet sig i tre søjler.

Århus-konventionenens første søjle handler om, at myndighederne skal sikre borgerne hurtig og nem adgang til al relevant miljøinformation, især hvis der er tale om oplysninger, som kan afværge skader på mennesker eller naturen.

Den anden søjle handler om, at myndighederne skal sikre offentligheden adgang til at deltage, når der skal træffes beslutninger på miljøområdet. Der nævnes en række konkrete områder, som for eksempel energisektoren, den kemiske industri og affaldshåndtering, hvor et lands borgere som minimum bør inddrages, inden regeringen træffer en beslutning.

Konventionens tredje søjle handler om jura. Den siger, at enhver skal have ret til at afprøve myndighedernes beslutninger på miljøområdet ved en domstol. Og der skal være mulighed for at anke miljøbeslutninger, ikke mindst hvis det handler om sager, hvor borgere har begæret aktindsigt i en miljøsag.

Det danske arbejde

Som navnet mere end antyder, har Danmark spillet en særdeles aktiv rolle i Århus-konventionens tilblivelse. Derfor var det også naturligt, at Danmark blev et af de første lande, hvor der blev høstet konkrete erfaringer med at gennemføre konventionen i dansk lovgivning.

I den forbindelse var det særligt konventionens tredje søjle omkring retten til at få afprøvet myndighedernes afgørelser ved en domstol, som gav anledning til overvejelser. De to første søjler var i meget vidt omfang dækket ind af tre EU-direktiver, som Danmark allerede havde rettet sin lovgivning på miljøområdet ind efter.

Den første søjle var langt hen ad vejen dækket af det EU-direktiv, som handler om miljøinformation. Den anden søjle, som primært handler om fysisk planlægning, var dækket af direktivet om vurdering af virkninger på miljøet (EIA-direktivet) og det direktiv, som handler om integreret forureningskontrol (IPPC-direktivet, se også side 58).

Men den tredje søjle var ikke dækket af nogen EU-lovgivning. Til gengæld er spørgsmålet om retten til at appellere eller klage over myndighedernes afgørelser allerede indbygget i en stor del af den danske lovgivning på miljøområdet. Så rettelserne var få, og handlede primært om at udvide antallet af de organisationer, som havde ret til at blive betragtet som part i en miljøsag. Hvilket giver bedre muligheder for at appellere eller klage over en afgørelse.

Danmark fik rettet sin lovgivning ind efter Århuskonventionen og ratificerede den i år 2000, som det første vesteuropæiske land. Men hermed havde Danmark kun nået en del af sit ambitionsniveau.

Støtten til Moldova

Som sagt var én af intentionerne med Århus-konventionen, at den skulle bruges som løftestang til at bryde myndighedernes tradition for lukkethed på miljøområdet i de tidligere østbloklande.

Derfor har Danmark for eksempel givet støtte til Moldova, som i foråret 1999 ratificerede Århuskonventionen som det første land i verden.

De danske støttekroner er gået til et todelt projekt, hvor den første del primært sigtede på, at Moldova skulle efterleve Århus-konventionens første søjle om adgang til information.

Derfor har det moldoviske miljøministerium fået en miljøbutik, hvor inspirationen blandt andet stammer fra et besøg i den danske miljøbutik. Ud over de sædvanlige pjecer, bøger og undervisningsmaterialer omfatter miljøbutikken i Chisenau også adgang til ministeriets bibliotek. Desuden har Moldovas miljø-ministerium fået en hjemmeside op at køre med adressen:www.cim.moldova.md

På jurasiden er resultatet af projektets første del en analyse, som viser, hvilke ændringer der skal til i miljølovgivningen, for at Moldova kan leve op til konventionen.

I projektets anden fase, som starter engang i løbet af år 2001, vil projektet komme til at handle om konventionens anden og tredie søjle og om, hvordan Moldovas lovgivning i praksis kan ændres, således at landet fuldt og helt lever op til Århuskonventionen.

Hele denne indsats er i god tråd med det danskede gode erfaringer fra den første del af projektet, blev Folketings ønsker. Det har netop udtrykt ønske om, at den danske miljøbistand i de kommende år skal udstrækkes til SNG-landene. Og sammenholdt med de gode erfaringer fra den første del af projektet, blev det således besluttet at gøre Moldova til nyt samarbejdsland i Dancee's strategi for perioden 2001-2006.

Ud over Moldova har Estland, Polen og Tjekkiet også fået landespecifik støtte fra Dancee til bestræ-belserne på at efterleve Århus-konventionen. Dancee har også støttet andre initiativer, herunder udgivelsen af en implementeringsguide.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |