Metalafgivelse til drikkevand

5. Andre målinger

5.1 Blandingsbatteriers metalafgivelse i bebyggelse

5.1 Blandingsbatteriers metalafgivelse i bebyggelse

Undersøgelser er foretaget i en stor bebyggelse med hårdt vand fra Københavnsområdet. Der er bestemt indhold af kobber, bly og nikkel i 12 boliger med op til 7 år gamle blandingsbatterier af samme fabrikat og type. De undersøgte vandprøver bestod af de først aftappede 100 ml vand efter henstand natten over. Vandprøver er udtaget 2 gange i hver bolig.