Evaluering af Værditabsordningen

7. Tilskudsbehovet fremover - restgruppen

7.1 Restgruppens størrelse


I dette afsnit redegøres kort for resultatet af den delanalyse, som havde til formål at afdække antallet af resterende tilskudsberettigede boligejere og foretage skøn over det fremtidige tilskudsbehov. Nedenstående er et uddrag af analyserne i arbejdsnotat 3 (Analyser af restgruppen).

7.1 Restgruppens størrelse

Der er opstillet tre skøn over restgruppens størrelse samt af det fremtidige tilskudsbehov:
Værditabsudvalgets skøn fra betænkningen i 1992, fratrukket de grunde, som er blevet oprenset.
Skønnet opstillet i forbindelse med forslaget til lov om forurenet jord. Skønnet er det bedst mulige opstillet af Miljøministeriet, og dækker det forventede antal grunde, der rent faktisk vil blive oprenset efter værditabsordningen.
Et skøn beregnet af COWI baseret på oplysninger fra Amternes Videnscenter for Jordforurening og en række amter.

Det skal her fremhæves, at der i beregninger på baggrund af tal fra Amternes Videnscenter for Jordforurening (AVJ) og amterne er fremkommet et meget stort antal ejendomme med boliger, der er diffust forurenede i lettere grad (dvs. under afskæringskriterierne, hvor disse findes). Disse grunde er ikke medregnet i nedenstående tabel over det fremtidige tilskudsbehov. Begrundelsen er i første række, at den offentlige indsats overfor sådanne forureninger vil bestå i rådgivning og anbefalinger, som ikke er udgiftsbebyrdende i værditabssammenhæng. Det er imidlertid uklart, hvilken retsstilling disse grundes ejere vil have i værditabssammenhæng, hvis de kan dokumentere eller sandsynliggøre, at også de har krav på en offentlig finansieret oprensning - trods forureningens ringe koncentration. I arbejdsnotat 3 (Analyse af restgruppen) er der opstillet flere tal for antallet af disse grunde - de svinger fra mindst 20.000 grunde til langt over 50.000 på landsplan.

I nedenstående tabel 5 fremgår disse skøn. Der er en række forudsætninger for specielt det sidste skøn, som er uddybet i arbejdsnotat 3 (Analyse af restgruppen).

Tabel 5
Vurderinger af restgruppens størrelse samt tilskudsbehov til oprensning, ekskl. lettere forurenede grunde.

Kilde

Skøn over restgruppens størrelse (antal grunde)

Skønnet udgift for undersøgelse og oprensning pr. grund i kr.

Samlet tilskudsbehov totalt i mio. kr.

Samlet tilskudsbehov pr. år i mio. kr.4

Værditabsudvalget (1992)

2.200

500.000

1.100

55

Miljøstyrelsen

600

750.000

450

23

Skøn beregnet af COWI

10.000

950.0001

750.0002

500.0003

9.500

7.500

5.000

475

375

250

1

Dette er den gennemsnitlige udgift pr. grund, der indtil nu er undersøgt og opryddet efter VTO.

2

Miljøstyrelsens skønnede udgift på undersøgelse og oprensning.

3

Værditabsudvalgets skønnede udgift fra 1992 på undersøgelse og oprensning.

4

Det er antaget, at de boligejere, der vil sælge deres forurenede grund, vil tilmelde sig VTO. Det antages, at 5% af de tilskudsberettigede grunde handles pr. år.

Umiddelbart kan Miljøstyrelsens skøn og COWI's skøn ikke sammenlignes. Miljøstyrelsens skøn dækker over det antal oprensninger af punktkildeforureninger, som Miljøstyrelsen forventer rent faktisk vil blive oprenset efter værditabsordningen. Skønnet beregnet af COWI dækker antallet af tilskudsberettigede grunde, som kan tilmeldes værditabsordningen. En del af disse grunde vil ved den konkrete sagsbehandling vise sig ikke at opfylde alle betingelser, og er derfor alligevel ikke tilskudsberettigede, selvom grunden er forurenet og anvendes til bolig. Et eksempel kan være, at grundejeren ikke var uvidende om forureningen ved købet af grunden. COWI vurderer, at denne del af de beregnede skøn er så lille, at det er uden betydning i denne sammenhæng.

Det skal nævnes, at et samlet skøn over restgruppens totale størrelse på baggrund af tal fra de adspurgte amter og AVJ er på mellem 8.000 og 21.000 tilskudsberettigede grunde. Det vil formodentlig være således, at en del af de tilskudsberettigede grundejere ikke vil benytte ordningen, således at den faktiske udnyttelse er mindre end det skønnede totale antal tilskudsberettigede grunde. Hvor stor en del kan dog ikke vurderes. Det er som et eksempel på de mulige fremtidige omkostninger valgt, at anvende et tal på 10.000 tilskudsberettigede grunde i beregningen vist i tabel 5.

Blandt de argumenter, der i dag høres fra boligejere mod at benytte ordningen, skal nævnes:
Man har boet på grunden i mange år - man kan derfor ikke forestille sig at forureningen udgør et problem.
Det må være et samfundsproblem at rydde op, og derfor vil man ikke betale egenbetalingen.

Med de nuværende årlige bevillinger på ca. 35 millioner kr. vil det ifølge de samlede udgifter fra Værditabsudvalget, Miljøstyrelsen og amterne vare hhv. ca. 32, 13 og 143-272 år at færdiggøre VTO.

Det reelle behov for midler til ordningen fremover kan vurderes at ligge et sted imellem de i tabellen beregnede tal. Imidlertid kan det på det foreliggende grundlag ikke afgøres hvilket af skønnene, der er det mest realistiske. Det synes dog sandsynligt, at de nuværende årlige midler langt fra er tilstrækkelige til at kunne dække behovet. Dette har bl.a. betydning i forhold til hensynet om at fremrykke oprydninger i forhold til den offentlige prioriterede oprydningsindsats indenfor en overskuelig tidshorisont.