| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af Værditabsordningen

6. Konklusion - diskussion

Det metodiske udgangspunkt for nærværende evaluering er en strukturering af ordningen i en Logical Framework Matrix. Konklusioner bør i videst muligt omfang ske i forhold til den opstillede LFA matrix.

Indledningsvis kan det konstateres, at formålet med Værditabsordningen er opfyldt. Der er således etableret en statslig finansieret oprydningsordning til hjælp for parcelhusejere og andre ejere af helårsboliger, som uforvarende har erhvervet en forurenet grund.

I hvor høj grad hensyn og målsætninger bag Værditabsloven er opfyldt opsummeres nedenfor.

6.1 Opfyldelse af ordningens målsætning

Det centrale spørgsmål er, om der er objektive begrundelser for et værditab på en ejendom med efterladt forurening, som er uden miljømæssige problemer i forhold til anvendelse til bolig. Svaret er, at restforureningen ikke vil blive tillagt direkte betydning for borgere med særligt kendskab til miljøområdet (den "oplyste" køber), men at den vil have afgørende betydning for borgere uden særligt kendskab til miljøområdet (den "uoplyste" køber). Borgere uden særligt kendskab til miljøområdet udgør ifølge de adspurgte interessenter (ejendomsmæglere, realkreditinstitutter, boligejere) størstedelen af køberne på boligmarkedet.

Borgere uden særligt kendskab til miljøområdet tillægger således primært af psykologiske årsager en restforurening betydning i forhold til handelsværdien. Værditabet er i dette tilfælde ikke fuldstændig fjernet med oprensningerne gennemført under VTO.

For den "oplyste køber" har det imidlertid også betydning, at ejendomsmarkedet tilsyneladende reagerer negativt overfor restforureninger, der ikke udgør et miljømæssigt problem i forhold til boliganvendelse af grunden. Således vil også en oplyst køber have problemer med finansiering af huskøb mv., uanset køberens egen holdning til miljøproblemet.

Hvorvidt den direkte målsætning er opfyldt eller ej afhænger af, om det var målet at eliminere værditabet fuldstændigt eller ej. Hvis det blot var hensigten, at afbøde det i det omfang, som en frigivelse vil medføre, så er målsætningen nået. Hvis det omvendt var målet at eliminere værditabet fuldstændigt for de oprensede ejendomme, så er målet derimod kun delvis nået.

6.2 Resultaterne af værditabsordningen

Ejere af forurenede grunde og professionelle rådgivere er i rimeligt omfang orienteret om Værditabsordningen. Det kan dog konstateres, at der fortsat er mange købere, som ikke kender til ordningen, og som heller ikke kender de miljø- og sundhedsmæssige problemer ved forureninger og restforureninger.

Som nævnt er en række forurenede grunde, der anvendes til helårsbeboelse, blevet vurderet og oprenset. Der er imidlertid ikke blevet gennemført 150 årlige oprensninger, som man ud fra bemærkningerne til loven om de økonomiske og administrative konsekvenser kan beregne sig frem til, var det oprindelige udgangspunkt. Årsagen til dette er bl.a., at oprensningerne har vist sig at koste mere end dobbelt så meget som oprindeligt antaget. De bevilgede midler er blevet opbrugt de fleste år, hvilket betyder, at der skulle have været afsat flere midler til ordningen, hvis det oprindelige udgangspunkt for antal årlige oprensninger skulle holdes.

Evalueringen af administrationen af ordningen - dvs. de nødvendige aktiviteter for ordningens realisering - er beskrevet i de foregående afsnit. Det vurderes, at de ønskede resultater af ordningen er opnået i en grad, som må betegnes som tilfredsstillende.

6.3 Diskussion

Ordningens formål har ikke været tydeligt specificeret i hverken lovteksten eller i bemærkningerne til lovforslaget. Dette har været problematisk i forhold til administrationen af ordningen.

Når værditabet er det centrale hensyn bag ordningen, er det problematisk, at der ikke findes en formålsparagraf i loven, som direkte beskriver i hvilket omfang, ordningen forsøger at afhjælpe dette problem evt. i relation til andre hensyn.

Endvidere er det problematisk, at det i loven ikke klart er specificeret, om et fortsat værditab er acceptabelt eller ej og i givet fald, hvor stort et værditab en oprenset ejendom må kunne påregne. Ud fra bemærkningerne til lovforslaget er der dog ingen tvivl om, at man ved lovens udarbejdelse var klar over, at der efter en oprensning fortsat kan eksistere et værditab.

Det kan konstateres, at der er tvivl om, hvorvidt oprensede forurenede ejendomme i alle tilfælde kan sælges og belånes på rimelige vilkår. I de tilfælde, hvor oprensning af grunden kun er delvis, er der fortsat et værditab. Som tidligere nævnt er ca. halvdelen af de gennemførte værditabsoprensninger endt med, at der er efterladt forurening på grunden.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det dog, at man har været

opmærksom på problemet med delvist oprensede grunde, idet det nævnes, at "det kan ikke afvises, at der kan være et værditab på sådanne ejendomme, fordi ejendomsmarkedet af psykologiske årsager kan blive påvirket ...". Senere i bemærkningerne siges: "Disse psykologiske markedsreaktioner løses ikke ved en lov, der sikrer en hurtig gennemførelse af nødvendige oprydninger".

Selv om værditabet ved delvis oprensning muligvis er psykologisk betinget, kan det ikke afvises, at det findes for denne type grunde. Der kan således være tvivl om, hvorvidt ordningen på kortere sigt tilfredsstiller det primære hensyn bag loven, som er knyttet til værditabsproblematikken.

Det vurderes, at disse psykologiske faktorer på længere sigt vil kunne elimineres, og at ordningen dermed også vil kunne tilfredsstille det primære hensyn, når det gælder delvist oprensede grunde. Begrundelsen er primært, at der ikke er objektive argumenter for et værditab for delvis oprensede grunde. Hvorvidt de psykologiske faktorer på længere sigt vil kunne elimineres i praksis er vanskeligt at vurdere. Udviklingen på ejendomsmarkedet kan ikke forudses, ligesom udviklingen på området med forurenet jord og grundvand er ukendt på blot lidt længere sigt. Forudsætningen for at de psykologiske faktorer elimineres i praksis er, at de "uoplyste købere" orienteres og overbevises om, at det ikke er forbundet med miljø- og sundhedsmæssige problemer at bo på en grund med restforurening, når ejendommen er frigivet til boliganvendelse. Dette kræver, at der gennemføres en øget informationsindsats overfor ejendomsmarkedets interessenter herunder primært over for de personer, som man kan betegne som de uoplyste købere.

Det understreges, at Værditabsordningen i sin hidtidige levetid er vokset fra at være en ordning af begrænset omfang til en ordning, hvor der i dag er så stor søgning, at der er opstået en venteliste. Dette skal tages som et udtryk for, at VTO på trods af uklarhed om formål og graden af hensyntagen til værditabet tilfredsstiller et behov, som mange ejere af boligejendomme har eller har haft.

Den overordnede konklusion på evalueringen må således være, at Værditabsordningen er kendetegnet ved, at der er gennemført et tilfredsstillende antal sager på et solidt grundlag, og at ordningen bærer en væsentlig del af byrden i forhold til løsning af arealanvendelseskonflikter på forurenede boligejendommen.

Værditabsordningen opfylder det formål, som fremgår af bemærkningerne, idet der er etableret en statslig finansieret oprydningsordning til hjælp for parcelhusejere og andre ejere af helårsboliger, som uforvarende har erhvervet en forurenet grund.

Opfyldelsesgraden af hensyn og målsætninger bag Værditabsloven er som udgangspunkt høj, men en endelig konklusion vanskeliggøres dog af problemer med tolkningen af lovens hensigt.

Ordningen lider således under, at loven ikke indeholder en klart formuleret formålsparagraf i forhold til værditabsproblematikken. Uklarheden om formålet samt uklarheder om graden af hensyntagen til værditabet afspejles i en uensartet administration. Endelig må det konkluderes, at der har været afsat for få midler til at gennemføre alle de oprensninger, som der er blevet søgt om, ligesom antallet af planlagte oprensninger ikke har kunnet gennemføres med de bevilgede midler.